Fundraisingmålet for i år er 100 millioner kroner for Human Practice Foundation.
Det regner den med at nå.
”Eller i hvert fald komme meget tæt på,” siger stifter og direktør Pernille Kruse.
Pernille Kruse stiftede organisationen Human Practice Foundation for tolv år siden. Inden da havde hun arbejdet som advokat i blandt andet Mærsk og Gorissen Federspiel.
Et møde med unge sexarbejdere på et bordel i Nepal blev afgørende for, at den unge advokat besluttede sig for at ændre kurs i livet og stifte en organisation, der skal arbejde for bedre forhold i nogle af verdens fattigste egne.
Den personlige historie om, hvordan hun blev en ildsjæl, der lagde topjobbet på hylden og gik i gang med at stifte sin egen ngo, har Pernille Kruse blandt andet også fortalt til forskellige dagblade.
I vores del af verden er der mange mennesker, der har formuen til at kunne gøre det. Men de har manglet en måde at kunne gøre det på, der passer til deres krav og behov
Pernille Kruse Madsen – direktør og stifter, Human Practice Foundation
Det personlige engagement og historien om mødet med de unge sexarbejdere har da også været afgørende for, at Pernille Kruse på relativt få år har opbygget en ngo, der er organiseret ganske anderledes end de fleste andre ngo’er, og ikke mindst er lykkedes med at tiltrække en lang række danske og udenlandske erhvervsfolk som økonomiske støtter.
”Mit drive har da været afgørende for, at vi er blevet bygget op og er vokset. De her folk er vant til at investere i iværksættere, og så har de kunne spejle sig i min motivation,” siger Pernille Kruse Madsen.
Vigtigst er dog den helt basale menneskelige lyst til at hjælpe, understreger hun.
”Jeg tror virkelig på, at der inde i alle mennesker brænder en lyst til at hjælpe andre. I vores del af verden er der mange mennesker, der har formuen til at kunne gøre det. Men de har manglet en måde at kunne gøre det på, der passer til deres krav og behov.”
Direkte kobling mellem donor og projekt
Og den mulighed får de i Human Practice Foundation, som adskiller sig fra mange andre velgørende organisationer. Både i opbygning og i metoder til både fundraising og det praksisnære arbejde.
Human Practice Foundation
- Blev stiftet af Pernille Kruse i 2014.
- Har i dag omkring 100 medarbejdere.
- Arbejder i lokalmiljøer i Kenya og Nepal samt i skoler i Danmark.
- Fondens arbejde tager udgangspunkt i lokale skoler, som renoveres og opgraderes, lærerne uddannes, og der skabes arbejde og ydes mikrolån til forældre.
Det er i hvert fald Pernille Kruses egen forklaring på, hvordan det er lykkedes at få så mange private midler i spil.
”Jeg tror, at svaret er transparens, fokus på impact og forretningsprincipper. Vores støtter er mennesker, der selv har skabt noget. De vil gerne gøre en forskel, men de vil se, at midlerne bliver brugt godt og ikke forsvinder ned i et stort hul,” siger hun.
Human Practice Foundation er organiseret som en erhvervsdrivende fond, der driver et driftsselskab. Den erhvervsdrivende fond afholder alle sekretariatslønninger, rejseudgifter, husleje og øvrige administrationsudgifter. Driftsselskabet driver projekterne – og på grund af den konstruktion går hver en doneret krone til projekterne.
”Vi har opbygget det lidt efter en kapitalfondsmodel– det var et bevidst valg fra starten. Man skal kunne følge pengene meget nøjagtigt. Vi kobler den enkelte donor direkte til det enkelte projekt, så man for eksempel støtter en helt konkret skole et bestemt sted,” fortæller hun.
Det kan være en familie, der giver 800.000 kroner til totalrenovering af en skole et sted i Nepal.
”Man får sin egen konto og kan løbende tracke, hvordan pengene bliver brugt. Den model tiltaler mange mennesker med forretningssans, som gerne vil se, at der er effekt af pengene. Vi har dygtige lokale ledere, så indimellem koster byggeriet mindre end budgetteret, og så tilbyder vi, at man kan få overskuddet tilbage,” fortæller hun.
Et tilbud der dog sjældent bliver takket ja til.
Derimod bliver der ofte taget imod invitationen til at komme ud og se den færdigbyggede skole med egne øjne.
”Vi arbejder ikke i egne, der er lette at komme til, så der kan være mange dages primitiv rejse og vandring for at nå frem. Men det er der altså familier, der prioriterer, og de fortæller, at det er en kæmpestor oplevelse,” siger Pernille Kruse.
Donorerne selv er ofte indledningsvist meget forsigtige og har forbehold for at rejse ned og se projekterne med egne øjne.
”Ikke fordi lysten mangler, men fordi de gerne vil være respektfulde. De vil ikke ende i en situation, hvor de kan opfattes som velhavende mennesker på fattigdomssafari. Men det er en kæmpe misforståelse! Det er en stor ære og en kæmpe festdag, når donoren dukker op til åbningen af en skole. Det er et meget livsbekræftende og meningsfuldt møde for både lokalsamfundet og den familie, der har doneret,” fortæller hun.
Founding partners
Den direkte kobling mellem projekt og donor kan lade sig gøre, fordi Human Practice Foundations øvrige udgifter til lønninger, husleje, rejser, bogholderi og øvrige administration hvert år dækkes af en gruppe mennesker med penge: Fondens founding partners.
Blandt de 30 founding partners finder man blandt andet Flemming Topsøe og Pernille Foss, som erhvervskyndige læsere vil kende fra de velhavende Topsøe- og Foss-familier, der er kendt fra den globale ingeniør- og katalysatorvirksomhed Topsøe og industrikoncernen Foss. Men der er også navne, som ikke vil vække den store genklang hos offentligheden.
”Generelt er vores donorer og founding partners meget optaget af impact og af at gøre en reel forskel, og mindre optaget af flashiness og selvpromovering,” siger Pernille Kruse.
De 30 founding partners er afgørende for resten af Human Practice Foundations effektive fundraising.
”Det er et meget stærkt selling point, at pengene går direkte til projekterne. Uden tvivl.”
Human Practice Foundation er nok hverken den første eller sidste velgørende organisation, der har drømt om at få dækket alle administrationsudgifter helt fast og uden restriktioner – så hvordan er det lykkedes?
Hvordan har Pernille Kruse fået en gruppe formuende mennesker til at blive enige om at betale for lønninger til over 100 mennesker rundt om i verden?
”De 30 mennesker, som står bag fondens drift, har kunnet se sig selv i det store ’why’. Men også i metoden og opbygningen. Vi arbejder med helheden i lokalsamfundet og har opbygget en model, som vi og vores foundere tror på,” fortæller hun.
Men hvordan får man skabt kontakten i første omgang? Havde Pernille Kruse virkelig mange velhavende venner?
”Nej, de fleste er altså ikke folk, jeg kendte i forvejen. Men jeg var heldig at få en god kontakt til Ole Andersen (afdød erhvervsmand, der blandt andet var formand for Danske Bank og Bang&Olufsen, red.) som hjalp mig med de første kontakter, og så spredte ordet sig derfra gennem netværk,” siger hun.
Generelt er vores donorer og founding partners meget optaget af impact og af at gøre en reel forskel, og mindre optaget af flashiness og selvpromovering
Pernille Kruse Madsen – direktør og stifter, Human Practice Foundation
Hun er dog ikke blind for, at hendes erfaring fra erhvervslivet og fortid som advokat har givet hende en adgang til og forståelse for erhvervsfolk og formuende mennesker, som andre små nyopstartede ngo’er ikke har.
”Det er klart, at jeg fra mit tidligere virke har erfaring med at tale med mange forskellige mennesker og været i stand til at komme ind i nogle cirkler, hvor der er penge og velvilje. Men det er endnu vigtigere, at vi forstår de her menneskers sprog og kan tilbyde dem en effektiv, personlig og meget gennemsigtig måde at gøre en forskel på,” siger hun.
To gange om året er der møde for gruppen af founding partners.
”Netværket er altafgørende. Men kun fordi det er meningsfuldt og ægte. Folk med mange penge mangler absolut ikke invitationer eller folk, der gerne vil indgå i netværk med dem, så vi gør os umage for ikke at spilde deres tid men kun at bringe relevant indhold til bordet.”
Human Practice Foundation optager to nye founding partners om året.
Events og middage
Human Practice Foundation har udover et lille dansk sekretariat og praksisnære projektledere i Nepal og Kenya fundraisere ansat i London, Sverige og Schweiz.
De arbejder blandt andet med at afholde velgørenhedsmiddage og events samt skabe et netværk.
Og her gælder de samme principper:
”Folk med penge, de gerne vil give væk, er typisk meget travle. Så vi skal tilbyde noget nært og ægte,” fortæller Pernille Kruse.
Hun har selv ’enormt mange’ rejsedage for at deltage i møder, netværk og events.
”Vi er jo vokset meget, og næste skridt i organisationen er da klart, at det hele ikke skal være afhængigt af mig. Pengene er begyndt at komme, uden at jeg er direkte involveret, og det skal fortsætte. Men det er stadigvæk sådan, at folk gerne vil have hele historien og mærke den personlige drivkraft, som vi bygger på,” siger hun.
Pernille Kruse er netop i denne uge hjemvendt fra Avpn-konference i Indien - Asian Venture Philanthropy Network - hvor hun holdt oplæg for flere end 2.000 asiatiske filantroper og investorer om sin organisation.
Det kommer i kølvandet på, at Human Practice Foundation har fået seks millioner dollars over de næste tre år af den singaporebaserede fond Khetan Foundation til arbejdet i Nepal.
Igen vil der nok sidde en del nystartede velgørenhedsorganisationer og spørge sig selv om, hvordan de kan få den slags kontakter.
”Der var en rig nepalesisk familie, som lagde mærke til vores arbejde, og hvad vi udrettede. Det er jo et drømmescenarie at få stærke lokale kræfter involveret, og de har så sat os i kontakt med nogle af deres kontakter,” fortæller hun.
Det kan lyde som om, pengene vælter ind af sig selv.
”Jeg kan godt høre, at det kommer til at lyde som en walk in the park, når jeg skal fortælle i de store linjer. Men det har det ikke været. Slet ikke. Det har været benhårdt og krævet enorme mængder blod, sved og tårer,” fortæller Pernille Kruse.
Skandinavisk model
De internationale netværk, konferencer og velgørenhedsevents rundt om i verden, som Human Practice Foundation bygger på, vil ikke være hverdagskost for de fleste danske ngo’er i mellemstørrelsen.
Er Human Practice Foundation inspireret af en mere amerikansk tilgang til fundraising?
”Måske på nogle punkter, men vi er også meget skandinaviske. Vi kan faktisk ikke rigtig sammenligne os med nogen, fordi vi er opbygget ganske anderledes og arbejder anderledes,” siger Pernille Kruse.
Human Practice Foundation samarbejder i modsætning til mange andre organisationer ikke med lokale partnere, men driver projekterne selv.
”Der kommer mange mellemled og interesser, når der er flere samarbejdspartnere. Vi er én enkelt organisation hele vejen igennem, men selvfølgelig med stærke lokale teams og ledere. Det giver en enkel og gennemskuelig model.”
Human Practice Foundations arbejdsmetode tager udgangspunkt i en lokal offentlig skole i svært tilgængelige områder i Kenya eller Nepal.
”Skolen er vores indgangspunkt. Vi starter med de fysiske rammer. Uden en skolebygning, uden toiletter, uden bøger er det svært at lære noget. Så vi sikrer infrastrukturen og de fysiske rammer i skolen som det første,” fortæller stifteren.
Samtidig bliver lærere og skoleledelse uddannet både fagligt og pædagogisk.
Og det sidste trin i modellen er at skabe forsørgelse og arbejde for lokalsamfundet.
”Hvis børnene er sultne, så kan de ikke lære. Hvis familierne har brug for deres arbejdskraft, kommer de ikke i skole. Så vi skal hjælpe folk med at få et levebrød,” siger Pernille Kruse.
Det kan se forskelligt ud alt efter det enkelte lokalmiljøs ønsker og muligheder.
Ét sted har Human Practice Foundation været med til at stable en kaffemark på benene, som med tiden skal blive kooperativt ejet. Et andet sted har man ydet rentefri mikrolån til køb af en so, der kan føde pattegrise, som familien kan leve af at sælge videre.
”Vores helhedsorienterede model er meget attraktiv for dem, der støtter os. De køber sig ind i en helhed, og der adskiller vi os også fra andre. Mange vil gerne betale for en skole, men hvis det hele går i stå, når pengene er brugt op, giver det ikke så meget mening,” siger Pernille Kruse.
Human Practice Foundation har indtil videre bygget 156 skoler med dertilhørende indsatser.
Næste skridt er at udvide modellen og projekterne til endnu flere lande end Kenya og Nepal.
”Vi er alle sammen nødt til at kigge på, hvordan ressourcerne er fordelt her i verden. Det giver ikke mening, at nogen skal have så meget og andre så lidt. Det er der heldigvis en masse gode mennesker, der bakker op om, så det arbejder vi videre med,” siger stifteren.
