Om os
Et uafhængigt journalistisk netmedie om filantropi og fundraising
Filantropi er et medie for dem, der arbejder professionelt med at gøre godt uden at få noget igen. Vi formidler nyheder, debat og tendenser om de brancher, hvor mennesker arbejder for at distribuere penge til gode formål.
Vi skriver om de filantropiske metoder og virkemidler, som donorerne benytter til at skabe samfundsforandringer. Vi dækker løbende civilsamfundets, ngo’ernes og vidensinstitutionernes succeser og problemer med at skaffe private penge til udvikling og drift. Vi går i dybden med de indsamlende organisationers rammevilkår, fundraisingstrategier og mobiliseringsindsatser i bestræbelserne på at skabe mindre fattigdom, mere natur, skønnere kunst, renere miljø, større retfærdighed, stærkere fællesskaber, færre sygdomme, højere uddannelse og fremragende forskning. Desuden følger vi de amerikanske såvel som de europæiske tendenser indenfor giving.