Jordskælv i Panama, nye oversvømmelser i Nepal, tornado på Sicilien og humanitær krise i Niger. Det er et udpluk af den voksende liste af naturkatastrofer og kriser, som det amerikanske Center for Disaster Philantrophy holder øje med lige nu.
Men katastrofer foregår ikke kun her og nu, lyder pointen fra Sharad Aggarwal, der er vicedirektør i Center for Disaster Philantrophy.
”Det er afgørende, at donorer fortsat støtter den akutte nødhjælp. Samtidig opfordrer vi dem til i højere grad at fastholde deres engagement i kriseområderne, længe efter at kameraerne er slukket, og verdens opmærksomhed er forsvundet,” siger Sharad Aggarwal.
Center for Disaster Philantrophy er en amerikansk almennyttig nonprofitorganisation, som indsamler viden om katastrofeberedskab, nødhjælp og langsigtet genopbygning, og rådgiver fonde, virksomheder og private donorer. Organisationen formidler også finansiering til organisationer, der arbejder med katastroferamte lokalsamfund.
Centeret er primært finansieret af filantropiske midler og modtog blandt andet sidste år en bevilling på mere end 400 millioner kroner fra Yield Giving, der er stiftet af MacKenzie Scott, ekskone til Amazon-stifteren Jeff Bezos.
Tre råd til fonde, der vil hjælpe lokalsamfund på benene igen efter en katastrofe
- Støt det, som lokalsamfundene selv siger, de har brug for. Investér i lokalt ledede programmer og organisationer, fordi dem, der er tættest på, bedst ved, hvad deres lokalsamfund har brug for.
- Giv fleksibel finansiering. Organisationer i frontlinjen har brug for fleksible ressourcer til at styrke kapaciteten og håndtere både løbende og nye udfordringer.
- Hav et langsigtet perspektiv. Katastrofer kan indtræffe når som helst. Når de rammer, tager genopretningen måneder eller år. Ved at styrke beredskabet, inden en katastrofe indtræffer, og ved at stille ressourcer til rådighed til langsigtet genopretning, kan lokalsamfund genopbygges på et stærkere grundlag.
Center for Disaster Philanthropy oplever generelt større åbenhed og flere overvejelser fra fonde om, hvordan man støtter genopbygning efter en katastrofe – men også med forebyggelse før katastrofen rammer.
”Investeringer i beredskab og genopretning betyder, at alle lokalsamfund – især de mest sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper – bliver bedre rustet til at modstå den næste katastrofe. Hvis vi fortsætter med at investere for lidt i katastrofeberedskab og genopretning, vil nogle lokalsamfund blive ladt tilbage. Katastrofer kan også sætte årtiers fremskridt inden for mange af de sociale områder, som bidragydere og fonde interesserer sig for, over styr,” siger Sharad Aggarwal.
Center for Disaster Philantrophy udgiver hvert år en analyse af filantropiske bidrag til kriser og katastrofer.
I den nyeste opgørelse fra 2023 var det knap to milliarder dollars årligt - eller omkring 13 milliarder kroner. Tallene og analyserne er dog primært baseret på amerikanske fondes bidrag, så der skal tages det forbehold, at det kan se anderledes ud, hvis hele verdens filantropiske pengestrømme var medregnet.
Halvdelen af alle donerede midler i opgørelsen går til den allermest akutte nødhjælp.
Godt ti procent af donationer og bevillinger går til genopbygning og genopretning. Det er den højeste andel, siden centeret begyndte at opgøre tallene i 2018.
”De data giver os håb om, at filantropien som sektor bevæger sig og i stigende grad tager højde for både at forberede udsatte samfund på katastrofer og for den langsigtede genopretning,” siger han.
En ond cirkel af katastrofer
Uden en oplægning af midler, så der allokeres flere penge til både forebyggelse og genopretning, risikerer de mest udsatte områder af verden at ende i en ond cirkel.
”Det tager tid at komme sig helt efter katastrofer. Derfor har områder, der rammes af flere katastrofer og humanitære kriser, ofte mindre tid til at komme sig, inden den næste krise indtræffer. Mange lokalsamfund på Maui blev hårdt ramt af naturbrande for tre år siden, og har nu også været ramt af voldsomme orkaner, som har medført oversvømmelser og skader på infrastrukturen, hvilket igen har spændt ben for de igangværende genopretningsindsatser,” lyder det fra Sharad Aggarwal.
Han peger også på den humanitære krise i Sudan, som har kostet millioner af mennesker livet og tvunget endnu flere på flugt. I dag står flere end 20 millioner mennesker over for akut fødevaremangel, og 200.000 mennesker lever under hungersnødslignende forhold. Havde landet haft et stærkere beredskab, var det måske ikke gået så galt.
Der er et enormt ønske om at hjælpe, men mange fonde er usikre på, hvordan de skal navigere i kompleksiteten og udfordringerne, så de både kan reagere ansvarligt og have tillid til, at indsatsen gør en forskel
Sharad Aggarwal – Vicedirektør, Center for Disaster Philanthropy
”For bidragydere og fonde bør det understrege betydningen af at investere i beredskab og modstandsdygtighed. Det er lige så vigtigt at hjælpe lokalsamfund med at modstå fremtidige kriser og komme styrket igennem dem som at imødekomme de umiddelbare behov for nødhjælp. Særligt i Sudans tilfælde er det desuden vigtigt at støtte utraditionelle humanitære aktører, såsom gensidige hjælpegrupper, der leverer hjælp i de områder, som er utilgængelige for andre,” siger han.
Stiger antallet af katastrofer i verden?
Antallet af naturkatastrofer er steget dramatisk de seneste 100 år. Der er registreret 13 globale katastrofer i 1925 og hele 364 i 2025, ifølge den internationale katastrofedatabase EM-DAT.
En meget stor del af væksten skyldes dog, at man er langt bedre til at opdage, dokumentere og dele viden om katastroferne i dag, så de data skal tages med store forbehold.
”Men klimaforandringer gør visse former for ekstremt vejr hyppigere og mere intenst. Længere tørkeperioder, voldsommere skovbrande, mere alvorlige oversvømmelser og storme. Samtidig er der kommet langt flere mennesker på kloden, og de bor på udsatte steder. Så ikke alene stiger antallet af katastrofer, men også deres påvirkning af mennesker og lokalsamfund,” siger Sharad Aggarwal.
En anden pointe er, at katastroferne forstærker uligheder og går hårdest ud over sårbare grupper.
”Kvinder og piger, ældre, mennesker i fattigdom og flygtninge, rammes uforholdsmæssigt hårdt af katastrofer og humanitære kriser,” fortæller han.
Filantropiens rolle i katastrofer
Og netop derfor kan filantropien spille en særlig rolle i genopbygningen af samfund, fordi fonde og filantroper kan målrette hjælpen de sårbare grupper.
Det tager tid at komme sig helt efter katastrofer. Derfor har områder, der rammes af flere katastrofer og humanitære kriser, ofte mindre tid til at komme sig, inden den næste krise indtræffer
Sharad Aggarwal – Vicedirektør, Center for Disaster Philanthropy
”I konfliktsituationer kan filantropien være med til at mindske risikoen for kønsbaseret vold mod kvinder og piger. Vi kan også sikre, at de fortsat har adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Fonde og filantroper kan hjælpe oprindelige folk med adgang til boliger, sunde fødevarer og muligheder for at starte og drive små virksomheder,” siger Sharad Aggarwal som eksempler.
Hvordan skal en dansk fond så konkret fordele sine midler, når en katastrofe rammer et sted i verden, og man gerne vil gøre en forskel?
”Der er et enormt ønske om at hjælpe, men mange fonde er usikre på, hvordan de skal navigere i kompleksiteten og udfordringerne, så de både kan reagere ansvarligt og have tillid til, at indsatsen gør en forskel,” siger Sharad Aggarwal.
Fonde kan i nogle tilfælde støtte tættere på lokalsamfundene end andre aktører.
”Når det er muligt, bør man som fond forsøge at finde organisationer, der har stærke lokale relationer, og forstår både de mest presserende behov og de langsigtede udfordringer. Ikke mindst fordi de i modsætning til større og mere generelle organisationer vil fastholde engagementet og tilstedeværelsen gennem den lange genopretningsproces,” lyder det.
Det kan dog være lettere sagt end gjort. Særligt i en situation, hvor der ikke er tid til at løbe et tillidsbaseret partnerskab i gang over flere år. Ingen fonde eller organisationer kan jo have netværk og partnerskaber i alle egne af verden.
”Det kan kræve både ressourcer, ekspertise og tid at identificere de rigtige lokale organisationer, og oven i købet kan der være mange katastrofer, der kræver opmærksomhed på samme tid,” siger Sharad Aggawal.
