Ugens udvalgte uddelinger: CO₂ som råvare i fremtidens mad og flere Boss Ladies på byggepladsen

Vi be­gyn­der den­ne uges over­blik med at se ind i fremtiden.

Si­den 2023 har et konsor­ti­um af forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner bå­de i Dan­mark og USA og pri­va­te virk­som­he­der ar­bej­det på at om­dan­ne CO₂- til næ­rings­rig mad.

Med lov­ning på op til 162,2 mil­li­o­ner kro­ner over de næ­ste to år fra Ga­tes Fo­un­da­tion og No­vo Nor­disk Fon­den går pro­jek­tet nu ind i en ny fa­se, hvor de mest loven­de løs­nin­ger skal ska­le­res, og pro­to­ty­per på frem­ti­dens mad skal pro­du­ce­res og te­stes. Der­u­d­over er den dan­ske stjer­ne­kok Ras­mus Munk kom­met med ombord.

Fun­da­men­tet for at bru­ge CO₂ i mad er en til­gang til fø­de­va­re­pro­duk­tion, hvor res­sour­ce­kræ­ven­de suk­ker i fer­men­te­rings­pro­ces­ser bli­ver er­stat­tet med CO₂-ba­se­ret ace­tat. Ace­ta­tet fodrer mi­kro­or­ga­nis­mer, der så dan­ner pro­te­in, som bli­ver la­vet om til næ­rings­ri­ge fø­de­va­rer. Må­let er at be­kæm­pe fø­de­va­reu­sik­ker­hed og kli­ma­for­an­drin­ger ved at pro­du­ce­re fø­de­va­rer uden brug af land­brugs­jord, skri­ver No­vo Nor­disk Fon­den i en pressemeddelelse.

“Vi har brug for kon­kre­te løs­nin­ger, der kan brød­fø­de fle­re men­ne­sker uden at læg­ge yder­li­ge­re pres på vo­res na­turre­s­sour­cer og gø­re det mu­ligt at pro­du­ce­re mad i om­rå­der, der har ad­gang til me­get lidt el­ler in­gen land­brugs­jord. Da konsor­ti­et be­gynd­te sit ar­bej­de for to år si­den, vir­ke­de fø­de­va­rer frem­stil­let af CO₂ som no­get ta­get ud af en sci­en­ce fi­ction-film. In­den for de næ­ste to år kan vi for­ven­te at se egent­li­ge fø­de­va­re­pro­to­ty­per, som skal te­stes af for­bru­ge­re,” si­ger Claus Fel­by, Vi­ce Presi­dent, Agri-Food hos No­vo Nor­disk Fonden.

Da konsor­ti­et be­gynd­te sit ar­bej­de for to år si­den, vir­ke­de fø­de­va­rer frem­stil­let af CO₂ som no­get ta­get ud af en sci­en­ce fi­ction-film. In­den for de næ­ste to år kan vi for­ven­te at se egent­li­ge fø­de­va­re­pro­to­ty­per, som skal te­stes af forbrugere

Claus Fel­by – Vi­ce Presi­dent, Agri-Food, No­vo Nor­disk Fonden

Med pro­jek­tets næ­ste fa­se træ­der en ræk­ke nye part­ne­re ind i konsor­ti­et med eks­per­ti­se in­den for fø­de­va­re­vi­den­skab, for­bru­ge­rad­færd, ga­stro­no­mi og so­cioø­ko­no­mi. Sam­ti­dig får konsor­ti­et gavn af den kul­tur for at eks­pe­ri­men­te­re med mad, som ken­de­teg­ner den dan­ske ga­stro­no­mi­ske sce­ne, med til­fø­jel­sen af virk­som­he­den Spora, hvis stif­ter er chef­kok på Mi­che­lin-re­stau­ran­ten Al­ky­mi­sten, Ras­mus Munk.

Det ska­ber en stærk ram­me for at for­bin­de vi­den­skab, tek­no­lo­gi og for­bru­gero­p­le­vel­ser, un­der­stre­ger Claus Felby.

“En af Dan­marks styr­ker er ev­nen til at byg­ge bro mel­lem forsk­ning, in­du­stri og ga­stro­no­mi. Det gør os til et ide­elt test­land for nye tek­no­lo­gi­er som den­ne, hvor vi kan bru­ge CO₂ som råva­re til frem­ti­dens fø­de­va­rer. Her kan vi ud­vik­le og af­prø­ve pro­to­ty­per i tæt sam­spil med bå­de for­ske­re, virk­som­he­der og kok­ke – og her­ef­ter ud­bre­de løs­nin­ger­ne til re­sten af ver­den,” si­ger han.

Kølesystemer til svedende storbyer

Vi fort­sæt­ter ugens over­blik i me­ga­by­er i Asi­en og Afri­ka, hvor den glo­ba­le op­varm­ning har ud­vik­let en ond spiral. De enor­me ener­gi­mæng­der, det kræ­ver at kø­le hu­se og byg­nin­ger ned med aircon­di­tion i tro­pi­ske og sub­tro­pi­ske stor­by­er, øger ud­led­nin­gen af CO₂ fra stor­by­er­ne, som igen bi­dra­ger til den glo­ba­le opvarmning.

Nu har Po­ul Due Jen­sens Fond – i dag­lig ta­le kal­det Grund­fos Fon­den – do­ne­ret 60 mil­li­o­ner kro­ner til et in­ter­na­tio­nalt forsk­nings­pro­jekt - Sustai­nab­le Wa­ter-ba­sed coo­ling in Me­ga­ci­ties - der skal ud­vik­le in­tel­li­gen­te kø­le­sy­ste­mer til me­ga­by­er over de næ­ste fem år. Do­na­tio­nen er fon­dens hidtil stør­ste en­kelt­stå­en­de donation.

Forsk­nings­pro­jek­tet er et sam­ar­bej­de mel­lem Aal­borg Uni­ver­si­tet, Aar­hus Uni­ver­si­tet og Na­ny­ang Te­ch­no­lo­gi­cal Uni­ver­si­ty i Sin­ga­po­re, og forsk­nin­gen vil fo­re­gå bå­de i Sin­ga­po­re og her­hjem­me. Her­ef­ter skal te­o­ri­er­ne af­prø­ves i prak­sis i byg­nin­ger i Sin­ga­po­re. For­vent­nin­gen er, at de nye sy­ste­mer vil kun­ne re­du­ce­re ener­gi­for­bru­get i de enor­me by­er med op til en tred­je­del, skri­ver Grund­fos Fon­den i en pressemeddelelse.

“Køling er på vej til at bli­ve ver­dens stør­ste ener­gi­slu­ger og bi­dra­ger der­med væ­sent­ligt til kli­ma­for­an­drin­ger­ne. På grund af den hur­ti­ge de­mo­gra­fi­ske ud­vik­ling i tro­pi­ske og sub­tro­pi­ske me­ga­by­er, især blandt den vok­sen­de mid­delklas­se, får vi brug for in­nova­ti­ve kø­le­sy­ste­mer, der bå­de øger le­ve­stan­dar­den og mini­me­rer mil­jøpå­virk­nin­gen,” ud­ta­ler Kim Nøhr Skib­sted, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Grund­fos Fonden.

Dan­mark har en lang tra­di­tion for fjern­var­me, hvor varmt vand sen­des ud til bo­li­ger. Med in­spira­tion her­fra har man i Sin­ga­po­re ar­bej­det med vand­ba­se­re­de kø­le­løs­nin­ger med koldt vand, som en slags om­vendt fjern­var­me. Men ind­til nu har det kun væ­ret mu­ligt at rul­le ud i be­græn­se­de om­rå­der, som for ek­sem­pel et af­græn­set bo­lig­om­rå­de. Det er dis­se løs­nin­ger, for­sker­ne skal ar­bej­de vi­de­re med, så den bæ­re­dyg­ti­ge køling kan bli­ve til­gæn­ge­lig i he­le storbyer.

Det kræ­ver tek­no­lo­gi­er, som ik­ke kun skal fun­ge­re i la­bo­ra­to­ri­et, men og­så i den vir­ke­li­ge ver­den og un­der om­skif­te­li­ge for­hold som for ek­sem­pel ud­styrs­fejl, skif­ten­de by­mil­jø­er el­ler cyberangreb.

Køling er på vej til at bli­ve ver­dens stør­ste ener­gi­slu­ger og bi­dra­ger der­med væ­sent­ligt til klimaforandringerne

Kim Nøhr Skib­sted – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Grund­fos Fonden

“Det er ek­stremt vig­tigt, at de sy­ste­mer, vi ud­vik­ler, er au­to­no­me og kan in­stal­le­res og be­tje­nes uden at kræ­ve en eks­pert på top­ni­veau. Det stor­sti­le­de ini­ti­a­tiv er et ud­gangs­punkt for no­get stør­re, der ba­ner vej­en for kon­kre­te løs­nin­ger, der vil an­ven­de te­o­ri og me­to­der i prak­sis over de næ­ste fem år,” si­ger Pro­fes­sor Ra­fa­el Wis­niewski, In­sti­tut for Elek­tro­ni­ske Sy­ste­mer, Aal­borg Uni­ver­si­tet, der ko­or­di­ne­rer pro­jek­tet på veg­ne af de tre partnere.

Lokale korps af seniorførstehjælpere

Vi ven­der nu blik­ket mod Dan­mark, hvor se­ni­o­rer over 60 år i Østjyl­land, på Fyn, Sydsjæl­land og Lol­land-Fal­ster skal ind­gå i lo­ka­le fæl­les­ska­ber af fri­vil­li­ge, der kan træ­de til i nødsituationer.

Dansk Første­hjælps­råd kan med en be­vil­ling på 2,2 mil­li­o­ner kro­ner fra Ve­lux Fon­den igang­sæt­te et tre­årigt me­to­de­ud­vik­lings­pro­jekt ’Fæl­les­ska­ber for første­hjælp’ med det mål, at fle­re se­ni­o­rer kan yde første­hjælp og he­r­i­gen­nem bi­dra­ge bå­de til sam­fun­dets be­red­skab og til at ska­be stør­re tryg­hed i de­res nær­om­rå­de. Og det er der be­hov for, for­tæl­ler Teis Krag, for­mand for Dansk Førstehjælpsråd:

”Første­hjælp er en del af vo­res sam­le­de sam­funds­be­red­skab, og det er vig­ti­ge­re end no­gen­sin­de før, at vi har en ro­bust og be­redt be­folk­ning. Hvis der op­står en kri­se el­ler en si­tu­a­tion, hvor der ik­ke vil væ­re læ­ger el­ler am­bu­lan­cer nok, er det vig­tigt, at vi kan hjæl­pe hin­an­den og af­la­ste sund­heds­væ­se­net. Hjæl­pen før hjæl­pen – alt­så før en sund­heds­per­son træ­der til – vil bli­ve end­nu vig­ti­ge­re end i dag,” si­ger han i en pres­se­med­del­el­se fra Dansk Førstehjælpsråd.

Pro­jek­tet skal sam­le per­so­ner over 60 år i lo­ka­le grup­per i Favrskov, Svend­borg og Guld­borgs­und Kom­mu­ne, hvor se­ni­o­rer­ne læ­rer første­hjælp, så de ef­ter­føl­gen­de kan fun­ge­re som fri­vil­li­ge første­hjæl­pe­re til lo­ka­le arrangementer.

Og net­op se­ni­o­rer­ne er en vig­tig grup­pe i lo­kal­mil­jø­er­ne rundt om i lan­det, for­tæl­ler Teis Krag.

”Det de­mo­gra­fi­ske træk gør, at vi har en vok­sen­de grup­pe af per­so­ner over 60 år. Det si­ger sig selv, at det vil væ­re en ge­vinst for he­le lo­kal­sam­fun­det, hvis fle­re se­ni­o­rer kan yde første­hjælp. Der­for vil vi ger­ne gø­re første­hjælp til en in­te­gre­ret del af de til­bud og fæl­les­ska­ber, der al­le­re­de er for seniorer.”

Ud­over at bi­dra­ge til lo­kal tryg­hed, skal grup­per­ne ska­be ram­men om et fæl­les­skab, hvor de fri­vil­li­ge kan mø­des og ud­veks­le er­fa­rin­ger og plan­læg­ge hvor og hvor­når, de næ­ste gang skal træ­de til som fri­vil­li­ge første­hjæl­pe­re i de­res nærområde.

Og net­op fæl­les­ska­ber for se­ni­o­rer er et om­rå­de, som Ve­lux Fon­den er op­ta­get af:

”’Fæl­les­ska­ber for første­hjælp’ er et stærkt ek­sem­pel på, hvor­dan se­ni­o­rer kan bi­dra­ge til de­res lo­kal­sam­fund. Det lig­ger i for­læn­gel­se af fon­dens ar­bej­de med at styr­ke fæl­les­ska­ber og ska­be mu­lig­he­der for per­so­ner i de­res se­ne vok­sen­liv. Når fle­re får lyst og an­led­ning til at bi­dra­ge til fæl­les­ska­bet, øger det bå­de sam­men­hængs­kraf­ten og hand­le­kraf­ten blandt se­ni­o­rer­ne, som ud­gør en væ­sent­lig sam­funds­res­sour­ce,” si­ger Tri­ne Hei­de­mann, vi­ce­di­rek­tør i Ve­lux Fonden.

Flere Boss ladies på byggepladsen

Si­den 2018 har ini­ti­a­ti­vet Boss La­di­es ar­bej­det for at til­træk­ke og fast­hol­de fle­re kvin­der i hånd­værks­fa­ge­ne. Alt for of­te, når kvin­der væl­ger et hånd­værks­fag, er de før­ste og ene­ste kvin­de på byg­ge­plad­sen el­ler i værkstedet.

Det bil­le­de har Boss La­di­es ar­bej­det på at æn­dre ved at styr­ke kvin­der­nes fag­li­ge stolt­hed, sik­re go­de læ­re­plads­for­løb og ska­be bed­re triv­sel på er­hverv­s­ud­dan­nel­ser­ne og i byg­ge­bran­chens virk­som­he­der. Det er blandt an­det sket gen­nem et am­bas­sa­dørkor­ps af kvin­de­li­ge hånd­vær­ke­re og in­ten­si­ve di­ver­si­tet- og un­der­vis­nings­for­løb for læ­re­re, vej­le­de­re og le­de­re. Ind­sat­ser, som skal til­træk­ke og fast­hol­de fle­re kvin­der i de tek­ni­ske håndværksfag.

Med en do­na­tion på 1,5 mil­li­o­ner kro­ner fra Re­al­da­nia går Boss La­di­es nu ind i tred­je fa­se og skal frem mod 2028 ud­vi­de de­res am­bas­sa­dørkor­ps til 500 kvin­de­li­ge hånd­vær­ke­re. Gen­nem råd og vej­led­ning til­by­der am­bas­sa­dø­rer­ne no­gen at spej­le sig i og et fæl­les­skab, som man­ge un­ge kvin­de­li­ge hånd­vær­ke­re sav­ner. Sam­ti­dig vi­ser de, at man kan væ­re bå­de fag­ligt stærk og kvin­de i en mands­do­mi­ne­ret bran­che, skri­ver Re­al­da­nia i en pressemeddelelse.

”Det har be­ty­det så me­get for mig at ha­ve et me­ga­stort net­værk af skøn­ne da­mer i he­le Dan­mark og et sted, hvor jeg har kun­ne få svar på nog­le spørgs­mål, som jeg ik­ke har kun­ne stil­le til mi­ne mand­li­ge kol­le­ga­er,” for­tæl­ler den 25-åri­ge elek­tri­ker Ama­lie Schwartz.

Vi ser i dag et ud­talt be­hov for en kul­turæn­dring på lan­dets er­hvervs­sko­ler og desvær­re og­så på alt for man­ge lærepladser

Ni­na Gro­es – Ini­ti­a­tiv­ta­ger, Boss Ladies

Og der er brug for kvin­de­li­ge hånd­vær­ke­re. I 2030 vil Dan­mark mang­le knap 100.000 hånd­vær­ke­re, og byg­ge- og an­lægs­bran­chen er blandt de hår­dest ram­te – net­op dér er der brug for kom­pe­ten­te hæn­der til blandt an­det den grøn­ne om­stil­ling, for­tæl­ler Sti­ne Lea Ja­co­bi, filan­tro­pi­di­rek­tør i Realdania.

”Hvis vi skal lyk­kes med den grøn­ne om­stil­ling af byg­ge­ri­et, har vi brug for al­le kræf­ter – og­så de un­ge kvin­der, der væl­ger en frem­tid i hånd­værks­fa­ge­ne. Med Boss La­di­es får de ik­ke ba­re støt­te og rol­lemo­del­ler, men og­så et stærkt fæl­les­skab, der gi­ver dem mod til at til­væl­ge og bli­ve i bran­chen,” si­ger hun.

Si­den Boss La­di­es lag­de fra land, er an­de­len af un­ge kvin­der, der væl­ger ”Tek­no­lo­gi, byg­ge­ri og trans­port” ef­ter 9. el­ler 10. klas­se, på land­s­plan ste­get med 7 pro­cent­po­int, men der er sta­dig et godt styk­ke vej igen, for­tæl­ler ini­ti­a­tiv­ta­ger til Boss La­di­es Ni­na Groes.

”Vi ser i dag et ud­talt be­hov for en kul­turæn­dring på lan­dets er­hvervs­sko­ler og desvær­re og­så på alt for man­ge læ­re­plad­ser. Vi er der­for enormt gla­de for, at vi kan fort­sæt­te og styr­ke for­an­drings­ar­bej­det og sæt­te tryk på ud­vik­lin­gen,” for­tæl­ler Ni­na Gro­es, som og­så er di­rek­tør i Fon­den Divers.

Kritiske og kreative digitale børn

Dan­ske børn er blandt ver­dens mest di­gi­ta­le, men den tek­no­lo­gi­ske ud­vik­ling går of­te så hur­tigt, at det kan væ­re svært for børn, for­æl­dre og læ­re­re at føl­ge med. Der­for har Vil­lum Fon­den be­vil­get 25 mil­li­o­ner kro­ner, så DR kan fort­sæt­te læ­rings­pro­jek­tet Ultra:bit i de næ­ste fi­re år. Pro­jek­tet er og­så støt­tet af No­vo Nor­disk Fonden.

Gen­nem en le­gen­de til­gang skal pro­jek­tet styr­ke dan­ske børns tek­no­lo­gi­for­stå­el­se og klæ­de dem på til at væ­re bå­de kri­ti­ske og kre­a­ti­ve di­gi­ta­le bru­ge­re, skri­ver Vil­lum Fon­den i en pressemeddelelse.

Pro­jek­tet er ret­tet mod børn fra 1. – 6. klas­se, som bå­de i sko­len og hjem­me i sam­ar­bej­de med for­æl­dre­ne bli­ver klædt på til ik­ke ba­re at bru­ge di­gi­ta­le værk­tø­jer, men og­så til at for­stå tek­no­lo­gi­ens rol­le i vo­res sam­fund, de­mo­kra­ti og i hverdagslivet.

Og det er der be­hov for i den tid, vi le­ver i, for­tæl­ler kul­tur­re­dak­tør i DR Hen­rik Bo Nielsen:

”Ud­vik­lin­gen går så stærkt, at det er de fær­re­ste, der for­står, hvad der lig­ger bag al­go­rit­mer, da­ta­sæt og kun­stig in­tel­li­gens. Læ­re­re vil ger­ne un­der­vi­se i det, men mang­ler red­ska­ber­ne. For­æl­dre vil ger­ne ta­ge snak­ken, men er of­te me­re på ude­ba­ne end bør­ne­ne. Der­for er vi dybt tak­nem­me­li­ge for støt­ten fra No­vo Nor­disk Fon­den og Vil­lum Fon­den, som gør det mu­ligt at lan­ce­re end­nu et ultra:bit-projekt.”

Ultra:bit-projektet byg­ger vi­de­re på er­fa­rin­ger­ne fra Ultra:bit, der si­den 2018 har in­spi­re­ret sko­ler til un­der­vis­ning i tek­no­lo­gi for ele­ver i 4. – 8. klas­se. Med det nye pro­jekt får 800 sko­ler 3.600 ultra:bit-materialekasser, sam­ti­dig vil for­æl­dre bli­ve ind­dra­get på for­æl­dre­mø­der og i ind­sat­ser i hjem­me­ne, 3.000 læ­re­re vil få mu­lig­hed for kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling, og DR Ra­masjang og DR Ul­tra vil brin­ge for­skel­ligt ind­hold til børnene.

Hvis vi ska­ber tek­no­lo­gi­ske A- og B-hold, ri­si­ke­rer vi at un­der­mi­ne­re bå­de de­mo­kra­ti­et og vo­res lighedsidealer

Ole Laur­sen – Ud­de­lings­chef, Vil­lum Fonden

Ud over DR står Cen­ter For Un­der­vis­nings­mid­ler, Cen­ter for Com­puta­tio­nal Thin­king and De­sign ved Aar­hus Uni­ver­si­tet samt LIFE Fon­den bag pro­jek­tet, som Vil­lum Fon­den ser frem til at følge:

”Det er af­gø­ren­de, at al­le børn, uan­set bag­grund, får mu­lig­hed for at for­stå og navi­ge­re i den di­gi­ta­le vir­ke­lig­hed. Hvis vi ska­ber tek­no­lo­gi­ske A- og B-hold, ri­si­ke­rer vi at un­der­mi­ne­re bå­de de­mo­kra­ti­et og vo­res lig­heds­i­de­a­ler,” si­ger ud­de­lings­chef i Vil­lum Fon­den Ole Laursen.

Industriel bro over Opalsøen

Vi en­der den­ne uges over­blik i na­tu­r­om­rå­det Ham­mer­knu­den på Born­holm, hvor Opal­sø­en nu får et an­sigtsløft med en do­na­tion på ot­te mil­li­o­ner kro­ner fra A. P. Møl­ler Fonden.

Det bli­ver ar­ki­tek­ter­ne fra Re­Værk, der net­op vun­det en ar­ki­tekt­kon­kur­ren­ce om en bed­re in­dret­ning af om­rå­det, der kom­mer til at stå for for­ny­el­sen med respekt for na­tur, land­skab og kulturminder.

Hvert år be­sø­ger 20.000 men­ne­sker det tid­li­ge­re gra­nit­stens­brud, der med si­ne lod­ret­te klip­per og dy­be vand er et yn­det ud­flugts­mål på Born­holm. De man­ge be­sø­gen­de har dog gen­nem åre­ne slidt på sti­er, trap­per og par­ke­rings­a­re­a­ler i om­rå­det, skri­ver A. P. Møl­ler Fon­den i en pressemeddelelse.

Der­for skal om­rå­det nu op­fri­skes, så de man­ge be­sø­gen­de kan få en end­nu bed­re op­le­vel­se. En af ho­ved­ele­men­ter­ne i for­ny­el­sen er en bro, som skal gø­re det nem­me­re at kom­me rundt om sø­en. Bro­en er de­sig­net så den visu­elt pe­ger til­ba­ge på de in­du­stri­el­le an­læg, som præ­ge­de om­rå­det, da Opal­sø­en var et ak­tivt sten­brud. Der­u­d­over bli­ver der byg­get en ny ba­desti­ge til ba­de­gæ­ster, sti­er og trap­per bli­ver for­bed­ret, og der kom­mer nye toilet­ter og bed­re parkeringsforhold.