Giver det mening at kaste masser af tid og penge efter et langvarigt forarbejde, som man i sidste ende ikke ved, hvad bringer? Det er en evig overvejelse blandt civilsamfundsorganisationer og ngo’er, når de drømmer stort og giver sig i kast med store fondsansøgninger.
Efter at Mødrehjælpen i sidste uge kunne offentliggøre deres til dato største partnerskab og en rekordbevilling fra Novo Nordisk Fonden på 38 millioner kroner over fire et halvt år, lyder rådet da også, at man skal tænke meget grundigt over, om det potentielle resultat opvejer investeringen.
”Som organisation skal man virkelig være sig bevidst om det outcome, man potentielt får, og om det, man gerne vil opnå med bevillingen, står mål med det store ressourcetræk, det kræver at komme i mål med sådan et partnerskab. For det er et kæmpe arbejde, og der er ingen tvivl om, at vi har trukket på en hel masse kapacitet internt i den her proces,” fortæller Pernille Kristoffersen, afdelingschef for Udvikling og Politik i Mødrehjælpen.
Det er halvandet år siden, at Mødrehjælpen og Novo Nordisk Fonden begyndte at have mere formaliserede samtaler om et eventuelt partnerskab, men inden da havde de haft uformelle snakke, når de mødtes i forskellige sammenhænge, fortæller Pernille Kristoffersen. Til blandt andet seminarer og konferencer, hvor fonde og civilsamfundsorganisationer bliver opmærksomme på hinanden, møder hinanden og taler over frokosten eller i pauserne.
”Det har været en lidt langvarig proces med en gensidig interesse, hvor Novo Nordisk Fonden rakte ud til os, fordi de kunne se noget værdi i vores organisation og det formål, vi arbejder for, og vi også har prikket dem på skulderen, fordi vi kunne se, at de begyndte at interessere sig mere for det sociale område,” fortæller hun.
Synlighed er en del af forarbejdet
Inden de først uformelle og siden mere formelle snakke kendte de to parter ikke hinanden, og i de 12 år Pernille Kristoffersen har siddet først som rådgivningschef og nu som afdelingschef for Udvikling og Politik, har Novo Nordisk Fonden ikke støttet Mødrehjælpen.
”Vi kendte ikke hinanden. Når vi har fundet sammen, handler det om en fælles ambition og en oplevelse af at være et godt match, og vi er valgt på vores faglige kompetencer,” siger hun.
Når Novo Nordisk Fonden har fået øje på Mødrehjælpen, handler det, ifølge Pernille Kristoffersen, også om, at organisationen blev tydeligt promoveret som et eksempel på civilsamfundsinddragelse ved regionernes topmøde.
Fonden Mødrehjælpens formål
- At yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst- og levevilkår.
- At arbejde for øget offentlig og politisk forståelse for enlige forsørgeres, gravides og børnefamilier levevilkår.
- At virke for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper.
”Vi har også været i Danske Regioners årsmagasin. Så en del af forarbejdet til partnerskabet handler om, at der qua vores arbejde er kommet en bevidsthed, og det er blevet synliggjort i sektoren, hvad vi er dygtige til som organisation,” siger Pernille Kristoffersen.
Siden overgangen fra uformel snak til formelle samtaler har der først været en tre-fire indledende møder mellem Mødrehjælpen og Novo Nordisk Fonden. Derefter har der været løbende dialog og sparring.
”På møderne har vi fået afstemt, om der er noget bund i det her. Kan fondens forventninger og ambitioner passe til vores? Er vi det rigtige match? Med så grundig en proces har vi også haft nogle afstemninger undervejs blandt andet i forhold til, hvad der vil være en realistisk økonomisk ramme at få godkendt.”
Derefter er der lavet en grundig og tydelig ansøgning, som er indgået på lige fod med andre ansøgninger til fonden.
”Ligesom alle ansøgere har vi været igennem de forskellige led og gates hos Novo Nordisk Fonden, hvor vi løbende har skullet levere mere information,” fortæller hun.
Fonden satte et nyt hold
Ansøgningen er lavet i fællesskab med Dansk Flygtningehjælp – et partnerskab som Novo Nordisk Fonden tog initiativ til.
”Fonden bragte os sammen, da de mente, at vi måske kunne gøre noget sammen. I en del af forundersøgelsen og analysen til ansøgningen om partnerskabet havde vi nemlig identificeret, at familier med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenteret i vores tilbud til gravide og småbørnsfamilier,” fortæller Pernille Kristoffersen.
Ud over at bevillingen på de 38 millioner kroner er den største bevilling i Mødrehjælpens historie, er det også første gang, at Mødrehjælpen indgår et partnerskab, hvor de skriver en fælles ansøgning sammen med en anden aktør.
Tidligere har Mødrehjælpen indgået alliancer med andre, men som den del af deres nye strategi for 2026-2030 satser organisationen nu benhårdt på at indgå partnerskaber og samarbejder med forskellige aktører, så de sammen kan udvikle nye løsninger og skabe forandringer, der rækker længere og virker bedre.
”Vores nye strategi har et fokus på værdiskabelse gennem partnerskaber, fordi vi tror på, at positive forandringer for sårbare familier kræver indsatser fra mere end en aktør. Selvom vi har en vis størrelse og er landsdækkende, så har vi også en ydmyghed i, at vi ikke er dygtige til alt. Derfor tror vi på partnerskaber, og det her er det første af slagsen,” siger Pernille Kristoffersen.
Skal man som organisation lykkes med at komme i mål med en rekordbevilling og en partnerskabsaftale som Mødrehjælpen netop har gjort, kræver det - ud over et stort forarbejde - også en stærk bevidsthed om, dels hvad det er for et samfundsmæssigt problem, man gerne vil løse som organisation, dels hvilke kræfter og kompetencer, man har som organisation. Og så en strategi for forankring og drift efter bevillingens slutdato.
”Vi oplever en træthed på tværs af mange fonde i forhold til at støtte projekter, som lukker ned igen, når fondsstøtten udløber. Så det kræver en forankringsplan og en bevidsthed om, hvordan man skaber en kvalitet og en holdbar løsning på sigt, for at nå til en partnerskabsaftale,” siger hun.
Projektets tre spor
Ambitionerne for partnerskabet mellem Mødrehjælpen, Dansk Flygtningehjælp og Novo Nordisk Fonden er store. Helt konkret skal det nye partnerskab styrke trivsel og sundhed hos kommende forældre og småbørnsfamilier i sårbare situationer – og på sigt reducere den geografiske og sociale ulighed i sundhed.
Det skal ske ved, at Mødrehjælpens eksisterende indsatser i det tidlige forældreskab styrkes og udbredes til de dele af landet, hvor der i dag er langt til hjælpen. Blandt andet vil Mødrehjælpen åbne et nyt Mødrehjælpshus på Vestsjælland, afsøge muligheden for at lave nye partnerskaber med regionerne om socialfaglig støtte til sårbare gravide på fødeafdelingerne, og samtidig skal Mødrehjælpens gratis aktiviteter tilbydes til flere.
”Vi forventer at kunne lave en kapacitetsudvidelse og dermed hjælpe flere familier svarende til en stigning på 16 procent af Mødrehjælpens eksisterende drift i 2024-tal,” fortæller Pernille Kristoffersen.
Vi oplever en træthed på tværs af mange fonde i forhold til at støtte projekter, som lukker ned igen, når fondsstøtten udløber. Så det kræver en forankringsplan
Pernille Kristoffersen – afdelingschef for Udvikling og Politik, Mødrehjælpen
I 2024 modtog over 3.200 kommende forældre eller småbørnsfamilier rådgivning via telefon, chat eller fysiske samtaleforløb hos Mødrehjælpen. Derudover modtog godt 800 familier et længevarende individuelt rådgivningsforløb tilrettelagt i samarbejde med et regionalt fødested og et kommunalt familietilbud, og mere end 7.000 kommende forældre eller småbørnsfamilier deltog i aktiviteter og fællesskaber som babycafeer i Mødrehjælpens lokalforeninger.
Ud over stigningen i den eksisterende drift vil Mødrehjælpen og Dansk Flygtningehjælp sammen udvikle nye, målrettede indsatser for familier med ikke-vestlig baggrund.
Derudover bliver Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive tilknyttet partnerskabet som underleverandør, hvor de vil bidrage med ny viden om målgrupper og lave samfundsøkonomiske analyser af indsatserne for at skabe ny viden om, hvad der virker.
”Det handler om kvalitetssikring af vores egen organisation og vores indsatser, og det er helt nødvendigt i en tid, hvor velfærdssamfundet er under pres, og civilsamfundsorganisationer skal ind at hjælpe på flere områder. Så det handler om at finde ud af, hvor vi er dygtige, og hvor vi gør en forskel, og hvor effekterne måske er knap så store, så vi kan målrette vores indsatser.”
Rammesætning og opbygning af kapacitet
Selve partnerskabet løber fra den 1. august i år til udgangen af 2030. Som de første opgaver skal parterne rammesætte arbejdet, afgrænse ansvar og roller samt ansætte de nødvendige folk.
”Det er et stort projekt, hvor vi slår vores fagligheder sammen, og vi kapacitetsopbygger på tværs, så vi sikrer tilstrækkeligt med ressourcer til at løfte opgaven, fortæller Pernille Kristoffersen.
