Der var hverken fungerende toiletter eller et stort sekretariat endnu, da Lars Kruse tilbage i 2017 for første gang trådte ind i Leo Fondets kontor i Nordhavn. Så nyt var det.
Leo Fondet var netop blevet adskilt og flyttet fra Leo Pharma. Nu skulle en fondsorganisation bygges op.
”Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, men det var en sjov tid. Vi havde meget frie rammer og skulle bygge alt op fra bunden. Vi var et ganske lille team med mange kasketter på, og alting var meget håndholdt. Det var vanvittigt travlt og vanvittigt spændende,” fortæller Senior Scientific Officer Lars Kruse.
Dengang uddelte Leo Fondet omkring 40 millioner kroner årligt. Sidste år blev der uddelt mere end 360 millioner.
”De første år uddelte vi primært i Danmark, og en smule i Europa og USA. Vi uddeler stadig mest i Danmark, men jeg er meget stolt af, at vi også er lykkedes med at blive kendte indenfor hudforskning globalt, for i dag modtager vi ansøgninger fra hele verden og bevilger til forskere i mere end 30 forskellige lande,” siger han.
Kribler i forskeren
Lars Kruse kom selv fra forskningsverdenen, og har blandt andet forsket i kræft, knoglemarv og migræne.
”Jeg sad faktisk og forskede helt indtil dagen før, jeg begyndte her. Så det var noget af en læringskurve.”
Når Lars Kruse læser med i rapporterne fra bevillingsmodtagerne, kan det godt krible lidt i forskerfingrene.
eg kan da godt tænke: Hold nu op, der gad jeg godt have siddet med, når der kommer en spændende rapport ind
Lars Kruse – Senior Scientific Officer, Leo Fondet
”Jeg kan da godt tænke: Hold nu op, der gad jeg godt have siddet med, når der kommer en spændende rapport ind. Men den hat ligger på hylden, og der bliver den nok liggende,” siger han.
”Men jeg kan virkelig godt lide at følge med i forskningen. Jeg har dog ikke tiden til at læse så grundigt med på de finere detaljer længere,” fortæller han.
For Lars Kruse har ikke længere selv samtlige kasketter på i Leo Fondet, teamet er vokset, fonden er vokset og processerne er effektiviserede.
”Vi er stadig et lille team – vi er fem kolleger, som arbejder med filantropien. Så jeg er da inde over elementer af alle ansøgninger og bevillinger, men kan ikke længere grave mig helt ned i detaljerne,” siger han.
Puslespil
Selv om strategi, sagsbehandling og ansøgningsproces ikke længere er håndholdt, er der ikke mindre travlt i Leo Fondet og i Lars Kruses hverdag.
”Vi modtager virkelig mange kvalificerede forskningsansøgninger. Og vi ønsker at give alle ansøgere en grundig behandling, matche dem med rette reviewere og have et svar klar indenfor nogle måneder,” fortæller Lars Kruse.
Sidste år modtog Leo Fondet 440 ansøgninger, hvoraf 105 fik en bevilling.
Langt størstedelen af ansøgningerne er til forskningsprojekter, som det kræver specialiseret viden at kunne bedømme.
”Hver ansøgning skal bedømmes af minimum tre eksperter, helst flere. Vi har en lang række velansete og travle forskere med forskellige kompetencer, som virkelig er indstillede på at give en hjælpende hånd til feltet, så det er vi taknemmelige for,” siger han.
Lars og hans kolleger matcher hver ansøgning med en gruppe relevante forskere fra hele verden, som kan bedømme ansøgningen.
Det kan også sagtens være, at fagfællebedømmelser ikke skal være eneste metode til at bedømme forskningsansøgninger i fremtiden
Lars Kruse – Senior Scientific Officer, Leo Fondet
”Det kan være et puslespil at matche hver ansøgning med de rette reviewere og samtidig være opmærksom på at undgå interessekonflikter og bias. Større er hudforskningsområdet heller ikke.”
De eksterne reviewere bedømmer ansøgningerne på en række kriterier på en skala fra 1-9.
”Alle er jo ikke lige stærke til alt, så de er ærlige og meget gennemsigtige omkring, hvilke kriterier, de er stærke i bedømmelsen af, og hvor de anbefaler, at man tillægger andres bedømmelser mere vægt,” fortæller Lars Kruse.
Inden ansøgningerne går videre til reviews, har Lars og hans kolleger tjekket dem for, om de lever op til formalia.
”Der falder en lille procentdel på formalia, men langt størstedelen kommer videre til ekstern review,” siger han.
Når bedømmelserne af ansøgningerne kommer ind, opsamler Lars og kollegerne data og konklusioner, og præsenterer det for Leo Fondets bevillingskomite, som indstiller endeligt til bestyrelsen, der så træffer den endelige beslutning om bevilling.
Hurtigt svar
Leo Fondet stiler efter en svartid på fire måneder. Det er hurtigere end de fleste forskningsfonde.
”Vi synes, vi skylder forskerne en afklaring. Jeg kan godt selv huske, hvordan det er at vente på svar. Det er jo ens arbejde, der er på spil,” siger Lars Kruse.
Men i takt med at antallet af ansøgninger stiger, kan det blive svært at holde en så kort svartid fremover, fortæller han.
”Det kan være, vi må genbesøge den ambition på et tidspunkt. Det kan også være, vi er nødt til at udvide lidt på staben. Vi kigger selvfølgelig hele tiden på, hvordan vi kan løse vores opgaver bedst muligt.”
I det hele taget taler teamet løbende om, hvordan hvert led i ansøgnings- og bevillingsprocessen kan gøres bedst muligt.
”Det kan også sagtens være, at fagfællebedømmelser ikke skal være eneste metode til at bedømme forskningsansøgninger i fremtiden. Der er mange diskussioner på feltet af, hvad der kendetegner en stærk forsker - og dem lytter vi med interesse til. Peer reviews har nogle styrker, men der er selvfølgelig også risiko for at reproducere et bestemt tankesæt,” siger han.
Ringer op
Helt fra begyndelsen har Lars Kruse eller en af kollegerne ringet op til de ansøgere, der får en bevilling, og overbragt budskabet mundtligt.
”De fleste bliver selvfølgelig først og fremmest meget glade. Og vi har en formodning om, at det nedbryder en barriere, at de lige får en stemme på og vi får hilst på hinanden. Så er det måske nemmere at række ud og tage snakken, hvis der opstår problemer undervejs,” fortæller han.
Afslagene kommer derimod som et skriftligt svar.
”Vi skriver en tilbagemelding om ansøgerfeltet og prioriteringer, og så kan de se lidt om, hvor de lå i feltet. Men vi giver ikke individuel feedback. Det er noget, vi har talt meget om igennem alle årene, men der er mange dilemmaer i det,” siger Lars Kruse.
Det virker som om, de godt tør række ud, komme hen og snakke, ringe op og spørge, og også sige til, når tingene er svære
Lars Kruse – Senior Scientific Officer, Leo Fondet
Skaber man for eksempel en forventning om bevilling hos ansøgerne, hvis de adresserer kritikpunkterne i feedbacken i en fremtidig ansøgning? Der er mange overvejelser.
”Det mest ærgerlige ved mit arbejde er, når vi må give afslag på virkelig gode forskningsprojekter. Det sker jo desværre, at en god idé får et afslag, for niveauet er bare rigtig højt, og der skal jo prioriteres,” siger han.
Succes og faglighed
Det er en sjovere del af arbejdet at overbringe gode budskaber om bevillinger. Men det kan foregå meget forskelligt, alt efter hvor i verden, bevillingen går til.
I Danmark er det som regel forskerens eget mobilnummer, der står på ansøgningen, og som Lars eller en af hans kolleger ringer direkte til.
Helt anderledes er det i Nordamerika, hvor flere og flere universiteter har afdelinger, der hjælper med at skrive ansøgninger og styrer ansøgningsprocesser på vegne af forskerne. Der får man af og til fat på et sekretariat. En udvikling som Lars Kruse har det dobbelt med:
”På den ene side er det jo rigtig fint, at forskeren kan bruge tid og ressourcer på at forske og ikke på administration – det kan jeg kun bifalde. Men på den anden side skal bevillingen og det faglige ikke komme alt for langt fra hinanden, og det er jo forskeren, der i sidste ende er ansvarlig for projektets succes,” siger han.
Og med succes mener Lars Kruse ikke nødvendigvis, at der skal komme nye positive resultater frem af alle forskningsprojekter.
”Det kan være lige så interessant, når en hypotese bliver afkræftet. Bare det at forskeren har fået besvaret et spørgsmål er en succes, også selvom svaret er et andet end formodet. Af samme grund kræver mange faglige tidsskrifter, at forskerne også publicerer de negative resultater,” fortæller han.
Langt fra patienten
Lars Kruse er motiveret af at skabe bedre forhold for patienter med hudsygdomme.
”Men det er klart, at det meste af den forskning, som vi støtter, er basal forskning, som ikke har betydning for patienterne nu og her. Der er langt fra publicering til anvendelse. Der går måske 10 eller 30 år før nogle af de forskningsresultater, som vi støtter i dag, får betydning for et nyt medikament, ny behandling eller nye guidelines,” siger han og fortsætter.
”Under corona blev forskning i mRNAs opbygning lige pludselig meget relevant i skabelsen af vaccinen, og det var jo forskning, der var foregået mange år før. På samme måde er vi en del af en helhed og et felt, der tilsammen trækker i samme retning og skal give bedre liv til mennesker med hudsygdomme.”
Forskning er på den måde et særligt felt at arbejde indenfor. Man ved ikke altid, hvad det skal bruges til, og det er ofte svært for andre at forstå.
”Man plejer at sige, når man skriver en ph.d., at det er dig, din vejleder og måske tre andre i verden, der ved noget om lige præcis den ting, du undersøger. Sådan er præmissen for forskning,” siger Lars Kruse.
Derfor fremhæver han heller ikke selv et enkelt forskningsresultat eller projekt, da han skal svare på, hvad han er mest stolt af.
Når man sidder med pengeposen på skulderen, skal man være forsigtig med, hvad man siger
Lars Kruse – Senior Scientific Officer, Leo Fondet
”Det er helheden, det samlede billede. Vi har, ikke mindst på grund af vores dygtige investeringskolleger, fået store beløb at kunne bevilge, og vi har fået etableret en bred palette af støtteinstrumenter. Fokus på unge forskere, bevillinger til forskere, som falder over uventede ting og meget andet. Det er jeg virkelig stolt af. Jeg synes godt, vi kan være vores indsats bekendt,” siger han.
Han er også stolt af den gode dialog, han har med ansøgerne.
”Mit indtryk er da, at folk ikke er skræmt væk. Det virker som om, de godt tør række ud, komme hen og snakke, ringe op og spørge, og også sige til, når tingene er svære. Det er jeg virkelig glad for, for det skal jo helst være så ligeværdigt et samarbejde som muligt. Men jeg ved godt, at vi sidder med pengekassen, og jeg har jo selv siddet på den anden side mange gange, så det er jeg selvfølgelig bevidst om,” siger han.
I det hele taget fylder bevidstheden om, hvad man som repræsentant for en fond kan sige og gøre en del.
Indimellem har Lars Kruse kunnet se, at der sidder to forskere på to forskellige universiteter og arbejder på beslægtede områder, og måske kunne have gavn af hinanden.
”Som fond har man et overblik, som de enkelte forskere ikke altid har. Men man skal være virkelig påpasselig og tænke sig om, før man handler på det. Når man sidder med pengeposen på skulderen, skal man være forsigtig med, hvad man siger, for en introduktion kan hurtigt blive tolket som om, man skal tvinge et samarbejde i gang,” siger han.
Ingen konkurrence
Lars Kruse og kollegerne i Leo Fondet taler meget med andre fonde, særligt indenfor forskning. Og de fik meget hjælp, da de tilbage i 2017 skulle bygge fonden op.
”Vi ville have haft langt flere børnesygdomme, hvis ikke vi havde kunne læne os op ad de andres erfaringer. Vi sparrer både om det faglige, men også om administration. Hvilke systemer er gode, hvad gør de andre med impactmåling,” fortæller han.
Da han trådte ind i fondsverden, var det tætte samarbejde en af de største overraskelser.
”Det kom bag på mig, at der er så stor åbenhed fra de andre fonde. Der er ikke nogen forretningshemmeligheder, så vi har fået meget sparring. Den form for åbenhed har virksomheder på kommercielle vilkår ikke. Men der er ikke nogen konkurrence på filantropien.”
