
Findes der en filantropisk faglighed, og hvordan kommer den til udtryk i den daglige drift i en fond?
Det har Filantropi talt med en række forskellige program- og områdechefer om. De sidder med så forskellige felter som naturgenopretning, kunst, forskning og det sociale område, men de har også meget tilfælles; særligt overvejelser omkring fondens rolle i samfundet og det faglige felt, og den balancegang en dialog med potentielle bevillingsmodtagere er, går igen i alle interviews.
Områdechef for kunstområdet hos Det Obelske Familiefond Agnete Braad fortæller om gerne at ville ruske lidt op i miljøet omkring klassisk musik. Og om gerne at ville være tilgængelig, men samtidig altid meget omhyggelig i dialogen med kunstmiljøet.
Læs hele interviewet med Agnete Braad her.
Senior Scientific Officer i Leo Fondet Lars Kruse har været med siden Leo Fondet blev adskilt fra Leo Pharma i 2017.
Han fortæller om rejsen fra at være få mennesker, der skulle finde ud af, hvordan man driver en fond, til i dag at være et struktureret, større sekretariat. Og han fortæller også om, hvordan man sikrer sig den nødvendige faglige bedømmelse af meget specialiseret forskning - men samtidig ikke fortaber sig i detaljer.
Læs hele interviewet med Lars Kruse her.
Line Rasmussen er projektchef for det sociale område i Ole Kirks Fond, og hun forsøger som grundregel at sige ja tak til alle invitationer fra organisationer på det sociale område - for hun synes, hun som repræsentant for en fond har en særlig forpligtelse til at være åben og nysgerrig. Læs også, hvordan Line Rasmussen går til de svære samtaler, der kan være nødvendige, hvis et projekt eller partnerskab ikke går som aftalt.
Hele interviewet med Line Rasmussen kan læses her.
Naturen og naturgenopretning kræver tid, tålmodighed og langsigtethed. Også indimellem mere end politiske valgperioder og budgetår kan levere, og derfor spiller fondene en særlig rolle, fortæller Hanne Haack, direktør i Aage V. Jensen Naturfond.
Interviewet med Hanne Haack Larsen kan læses eller genlæses her.

