Hanne Haack Larsen fra Aage V. Jensen Naturfond er tålmodig og har blikket rettet mod fremtidens natur.
”Vi arbejder på lang, lang sigt. Naturen er for altid, så vi arbejder for om 50 år, 100 år, 200 år og evigheden,” siger hun.
Natur og biodiversitet kan man ikke haste igennem, og det er afgørende for Aage V. Jensen Naturfonds strategiske arbejde.
”Vi findes i en verden, der går stærkt og gerne vil have hurtige resultater. Men vores rolle er at holde fast i naturens præmisser, det langsigtede perspektiv og tålmodigheden,” fortæller Hanne Haack Larsen.
Aage V. Jensen Naturfonds medarbejdere arbejder i to spor. De fleste har som hovedformål at forvalte fondens 23 naturområder fordelt over hele landet, mens direktør Hanne Haack til dagligt leder fondens hovedkontor i København. I hovedkontoret er en kerneopgave at stå for fondens uddelinger. Hanne læser alle ansøgninger, og indstiller, i samarbejde med fagmedarbejdere, til uddelinger og følger projekterne. Det er derfor også hende, der er med i denne artikelserie, da fonden ikke har en programchef i staben.
Et af fondens fokusområder er at gøre naturområderne større og sammenhængende.
”Vi opkøber ikke bare tilfældig jord uden et formål. Vi kan sagtens vente nogle år, hvis det er det rigtige,” siger hun.
Når Aage V. Jensen Naturfond køber jord, så er det ofte en længere proces, hvor man kigger nøje på områderne. Taler lidt frem og tilbage om, hvad fonden kunne forestille sig. Og sælgerne skal også være med. Der er for mange mennesker følelser i jord, så derfor kan det tage år før idé modnes til en handel, fortæller hun.
‘’Men fordi vi arbejder med ‘altid’ for øje, har vi tiden til det,” siger Hanne Haack Larsen
Min faglighed er at forstå fondens rolle i samspil med omverdenen. Hvor passer vi ind, hvor kan vi bedst bidrage?
Hanne Haack Larsen – direktør, Aage V. Jensen Naturfond
Nyt land
Lige netop nu er Aage V. Jensen Naturfond ved at opkøbe nye naturområder i Tøndermarsken.
Hanne Haack Larsen har været direktør i Aage V. Jensen Naturfond siden 2020, og det er det første nye, sammenhængende jordopkøb i hendes tid.
”Så det er virkelig spændende. Marsken er et unikt naturområde med et rigt fugleliv,” fortæller hun.
Hanne Haack Larsen er uddannet biolog, så hun ved, hvad hun taler om.
”Selv om min faglighed efterhånden har udviklet sig mere i retning af ledelse, strategi og organisationsudvikling,” siger hun.
Det langsigtede perspektiv, som fonden arbejder i, kommer også til udtryk, når Hanne Haack Larsen skal sætte ord på sin egen rolle.
”Min faglighed er at forstå fondens rolle i samspil med omverdenen. Hvor passer vi ind, hvor kan vi bedst bidrage? Jeg skal overlevere både fonden og naturen på bedste vis til dem, der kommer efter mig,” siger hun.
Fondene har en særlig frihed til at holde fast i det lange perspektiv i forhold til organisationer, som ofte arbejder med en kortere tidshorisont.
”Vi ved, at naturen mangler fem ting: Plads, kontinuitet i tid og rum, vand, store græssere, som for eksempel kvæg eller heste og fravær af næringsstoffer. Alle parametre arbejder vi ud fra. Men derudover er naturen jo kompleks. Det, der virker i en sammenhæng, virker ikke i en anden, og ofte går der år, før resultaterne kan ses. Vi er som fond i den position, at vi både kan være risikovillige og arbejde langsigtet,” siger Hanne Haack Larsen.
Tre Aage V. fonde
De tre fonde i Aage V. Jensens Fonde er Aage V. Jensens Fond, Aage V. Jensen Charity Foundation og Aage V. Jensen Naturfond, hvor Hanne Haack Larsen er direktør i den sidstnævnte.
Alle tre fonde arbejder med naturbeskyttelse, så der er store overlap i både formål og fondenes navne.
De udspringer af tømrermester og naturentusiast Aage V. Jensen. I 1977 stiftede han den almennyttige Aage V. Jensens Fond, som skulle støtte forskning, formidling og naturbeskyttelse. Efter hans død i 1986 begyndte fonden at uddele midler, samtidig med at den internationale Aage V. Jensen Charity Foundation blev etableret med fokus på naturbevarelse uden for Danmark. Senere blev Aage V. Jensen Naturfond stiftet for at styrke arbejdet med opkøb og forvaltning af naturområder i Danmark.
Aage V. Jensen Naturfond blev formelt etableret i 2006, og ejer og forvalter i dag mere end 19.000 hektar jord – hvilket svarer til to gange Amagers størrelse.
I 2024 uddelte Aage V. Jensen Naturfond omkring 100 millioner kroner. Cirka halvdelen var interne uddelinger til fondens egne naturområder, og den anden halvdel var eksterne uddelinger.
Info- og opstartsmøder
Aage V. Jensen Naturfond har åbne ansøgningsrunder tre gange om året.
Sammen med sine kollegaer i fonden har Hanne Haack Larsen udviklet ansøgningsprocessen løbende. Fonden begyndte i 2023 at afholde et åbent online informationsmøde en måneds tid inden ansøgningsfristen.
Ansøgningerne er generelt virkelig spændende læsning, for ansøgerne har jo altid en vision, så det kan godt være svært at måtte sige nej til nogen - men vi må som alle andre være skarpe på, hvad vi skal støtte, og hvad vores rolle er
Hanne Haack Larsen – direktør, Aage V. Jensen Naturfond
”Det fungerer godt, er mit indtryk. Ansøgningerne ligger indenfor vores formål, og ansøgerne har en god forståelse for, hvad fonden efterspørger.”
Fonden støtter primært forskning og projekter om naturformidling.
På informationsmøderne fortæller Hanne om fondens strategi og hvilke kriterier, de bedømmer ansøgninger efter, men også om tidshorisont og andet praktisk.
Når ansøgningerne er kommet, læser teamet det hele igennem og indstiller efter en faglig vurdering til bestyrelsen, som træffer beslutningen om bevilling eller ej.
”Mine kolleger og jeg drøfter ansøgningerne grundigt igennem, holder dem op imod vores kriterier og henter også nogle gange ekstern hjælp til at hjælpe med at bedømme dem. Vi gør os virkelig umage. Ansøgningerne er generelt virkelig spændende læsning, for ansøgerne har jo altid en vision, så det kan godt være svært at måtte sige nej til nogen - men vi må som alle andre være skarpe på, hvad vi skal støtte, og hvad vores rolle er,” siger hun.
Når bestyrelsen har bevilliget midler, bliver modtagerne som noget nyt inviteret til et opstartsmøde.
”Vi kender alle vores projekter og følger med undervejs. Men vi har også tillid til, at det er dygtige mennesker, som ved, hvad de laver, så vi er ikke helt nede på detailniveau,” fortæller Hanne Haack Larsen.
De bevilgede projekter indsender alle en årlig statusrapport, som læses nøje.
”Men vores fokus er på læring, ikke kontrol,” siger hun.
Alle snakker natur
I dag er Aage V. Jensen fondene langt fra alene om at arbejde med naturbevaring og genopretning.
Hempel Fonden har de seneste år opkøbt store arealer vild natur, Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond er endnu to naturfonde, der opkøber jord, og den grønne trepart har fået arealomlægning ind i den offentlige debat og dagsorden.
”Det er et meget stort skifte, at naturen på den måde er blevet et fælles samtaleemne. Vi har fået endnu flere aktører at samarbejde med, og vil meget gerne dele de erfaringer, vi har,” fortæller Hanne Haack Larsen.
Selv om der nu er mange om at opkøbe jord og formidle natur, er det ikke en konkurrencesituation.
”Vi hilser alle aktører og gode initiativer for naturen velkomne. Jo flere vi er, jo bedre. Vi er en fond, som er skabt ud af samarbejde med kommuner, lokale naturråd, interesseorganisationer, forskere og andre fonde, så det fortsætter vi med,” siger hun.
De senere års fokus har givet danskernes naturglæde et boost, som fonden godt kan mærke.
”Det er skønt, at der er kommet mere interesse for at besøge naturen. Men ikke alle bor lige op og ned ad de store naturarealer, så vi støtter ikke kun projekter ude i naturen, men breder os ud og formidler om natur gennem lærebøger, radio og apps. Vi vil gerne give danskerne mulighed for at have et forhold til naturen, selv om man bor i en lejlighed i byen for eksempel,” fortæller hun.
Citizen science og teknologi
I Aage V. Jensen Naturfond er der 24 medarbejdere. De fleste arbejder ude i naturen og har deres daglige udgangspunkt fra fire af fondens naturområder rundt i landet. Hanne Haack Larsen og en håndfuld kolleger sidder på sekretariatet på Vesterbro i København, helt oppe på sjette sal.
”Vi kan se trækfuglene flyve ind over byen heroppefra – meget passende for en naturfond,” siger Hanne Haack.
Selv bruger hun også en stor del af tiden ude i fondens naturområder.
”Jeg er omtrent ugentligt ude i landet og tale med medarbejderne eller samarbejdspartnere om projekterne. Det er en kerneopgave. Medarbejderne har hver deres specialkompetencer indenfor naturgenopretning, for det er vidt forskellige naturområder, som kræver forskellige tilgange,” siger hun.
Citizen science understøtter både forskning, naturforvaltning og danskernes relation til naturen, så det er virkelig spændende projekter,
Hanne Haack Larsen – direktør, Aage V. Jensen Naturfond
Det fylder hende med stolthed, når hun går rundt og taler med medarbejderne.
”Jeg er stolt af utrolig mange ting, men på den helt store klinge, er jeg stolt af at være med på den rejse, det er, at genoprette naturen. Og at være en del af en organisation der genopretter, understøtter og formidler om natur,” siger hun.
På den lidt mindre klinge, er det særligt projekter om citizen science, som begejstrer hende.
Citizen science er et begreb, som benyttes om forskning, som involverer den almindelige dansker.
”Det er for eksempel et biodiversitetsprojekt, hvor danskere får udleveret et opsamlingsnet til insekter ’opsamlet’ af bilens forrude, som de indsender til forskere. Eller projektet Arter.dk, hvor danskerne indrapporterer arter, de ser ude i naturen. Citizen science understøtter både forskning, naturforvaltning og danskernes relation til naturen, så det er virkelig spændende projekter,” fortæller hun.
Samtidig er det et område i vækst, fordi teknologien gør det lettere at involvere danskerne gennem apps, indsending af billeder og så videre.
”I det hele taget er der jo en kæmpe udvikling indenfor teknologi og kunstig intelligens, som åbner for nye muligheder. Kameraer koblet med kunstig intelligens kan genkende og kategorisere arter og underarter, og vi får nye værktøjer til at analysere dyrenes bevægelsesmønstre,” fortæller hun.
Hverdagsarbejdet
Dagligdagen for Hanne Haack Larsen ser lidt forskellig ud alt efter årstid.
Inden tre ud af de syv årlige bestyrelsesmøder fylder sagsbehandling og indstillinger af ansøgninger meget.
På andre tidspunkter har hun gummistøvlerne på og kører land og rige tyndt for at besøge naturområderne og følge genopretningen.
”Mit job er delt op i flere dele. En del af min tid går med strategi og samarbejde med bestyrelsen. Uddelinger, ansøgninger og opfølgninger på projekter er en anden del, og et sidste ben er at samarbejde med vores naturforvaltere og naturformidlere samt de lokale naturråd,” siger hun.
De tre dele fylder omtrent lige meget over et år, vurderer hun.
Selv om fondens medarbejdere arbejder forskellige steder i landet og med forskellige naturområder og fagligheder, oplever hun, at alle arbejder ud fra samme formål.
Hanne Haack har helt konkret puttet fondens formål ind i små trærammer, som hænger rundt om på alle kontorerne. Og der er en årlig strategitur for alle medarbejdere, som sikrer at alle har formålet for øje.
”Men det er nu ikke nogen stor udfordring. Vi arbejder for naturen og i det lange perspektiv, som vi har gjort siden fonden blev stiftet, og som vi også vil gøre fremover. Grundessensen hos os ændrer sig på den måde ikke så meget,” siger hun.
