Et stenkast fra Rådhuspladsen i København ligger et af byens vartegn Ny Carlsberg Glyptotek eller Glyptoteket, som det hedder i daglig tale. Museet er skabt af brygger Carl Jacobsen, der i 1888 forærede sin kunstsamling til offentligheden og byggede Glyptoteket, som åbnede dørene for publikum i 1897.
I dag huser museet en international kunstsamling fra antikken til nu. Men de mere end 120 års besøg af millioner af museumsgæster har sat bygningerne under pres.
Derfor har Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet i fællesskab doneret 1,5 milliarder kroner til bevarings- og restaureringsprojektet ’Fremtidens Glyptotek’. Formålet er at bevare den kulturinstitution, som Carl Jacobsen skabte med ønsket om at gøre kunsten tilgængelig for alle, fortæller Glyptotekets direktør Gertrud Hvidberg-Hansen i en pressemeddelelse fra Carlsbergfondet.
”Vi er dybt taknemmelige for de generøse bevillinger. De er afgørende for at fremtidssikre Glyptotekets største kunstværk – de ikoniske bygninger – for publikum mange generationer frem,” siger Gertrud Hvidberg-Hansen.
Over de næste fire til seks år skal Glyptotekets mosaikgulve restaureres, de nedslidte bygningsdele og sætningsskader udbedres, tilgængeligheden til museet forbedres, og de tekniske installationer, brandsikkerhed og indeklima opdateres.
Klassiske verdensstjerner under åben himmel
Til sommer kan Musikhuset Aarhus afholde endnu flere gratis udendørskoncerter i Musikhusparken. Det er muligt med en bevilling over de næste to år på to millioner kroner fra Det Obelske Familiefond og på en million fra Augustinus Fonden, så endnu flere får adgang til jazz, korsang og klassisk musik – også fra verdensstjerner på allerhøjeste niveau, skriver Augustinus Fonden i en nyhed.
Musikhusparken blev indviet i sommeren 2025 og ligger omgivet af flere af Aarhus’ kulturinstitutioner – som Aros, Musikskolen, Ridehuset og selve Musikhuset.
Nogen bliver måske ikke hængende til en hel koncert, men de får nye oplevelser og bliver introduceret til genrer, de ellers ikke ville opsøge
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
Og netop tilgængeligheden i de gratis udendørs kulturarrangementer har været afgørende for Augustinus Fondens støtte til projektet:
”Det er et bevidst valg for Augustinus Fonden at støtte udendørs arrangementer, der samtidig er gratis for publikum. For når musikken rykker ud i det fri, følger nysgerrigheden med. De kvalitetsstærke, men uforpligtende formater gør det let for både unge, familier og ældre, uanset økonomisk formåen, at lytte med eller deltage. Nogen bliver måske ikke hængende til en hel koncert, men de får nye oplevelser og bliver introduceret til genrer, de ellers ikke ville opsøge,” siger Frank Rechendorff Møller, administrerende direktør i Augustinus Fonden.
Musikhusparken kan med de nye bevillinger i sommeren 2026 og 2027 slå dørene op til en gratis klassisk koncertrække og en række korkoncerter. Derudover bliver Aarhus’ nye udendørs dansefestival – Aarhus Summer Dance – afholdt i parken, og endelig vil Musikhuset udbygge tilbuddene i parken under den traditionsrige Aarhus Jazzfestival.
Sorgstøtte til unge grønlændere
Vi fortsætter i den nordligste del af kongeriget, hvor to ud af tre børn, unge og unge voksne har mistet én eller flere gange til selvmord og ofte står alene med de svære tab.
Derfor vil Det Nationale Sorgcenter i samarbejde med en række grønlandske organisationer nu styrke sorgberedskabet for børn og unge i Grønland, og sikre specialiseret sorgterapi og en mere helhedsorienteret integration af sorg i eksisterende behandlingstilbud.
Det sker med støtte fra Naalakkersuisut (Grønlands Regering) og donationer fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 6,5 millioner, Honoré Fonden på 3,5 millioner og Oak Foundation Denmark på tre millioner.
Der eksisterer allerede en række sorgindsatser i Grønland, som er etableret i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter. Blandt andet har frivillige, der selv har mistet, de seneste tre år ydet sorgstøtte gennem sorgcafeer i Nuuk og Qaqortoq, og det tilbud skal udvides nu til andre byer.
Sorg og selvmord står i farlig alliance. I Grønland har mange unge mistet til selvmord, og behovet for specialiseret sorgterapi er stort
Preben Engelbrekt – Direktør, Det Nationale Sorgcenter
Men børn og unge i sorg har brug for mere støtte, end netværk og frivillige kan give, skriver Det Nationale Sorgcenter i en pressemeddelelse.
Derfor skal der nu ansættes to specialiserede sorgterapeuter i Inulerivik – Nationalt Terapi og Rådgivningscenter i Grønland, som skal behandle børn, unge og unge voksne med komplicerede sorgreaktioner fra hele Grønland, fortæller direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt.
“Vi ved, at sorg og selvmord står i farlig alliance. I Grønland har mange unge mistet til selvmord, og behovet for specialiseret sorgterapi er stort. Med dette samarbejde tager vi et afgørende skridt mod et varigt sorgberedskab, der kan redde liv og skabe håb,” siger Preben Engelbrekt.
Projektet løber over de næste tre år. De nye sorgtilbud bliver udviklet med udgangspunkt i grønlandsk sprog, kultur og erfaring og med løbende sparring, opkvalificering og supervision fra Det Nationale Sorgcenter til sorgterapeuterne. Derudover vil Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) tilbyde en efteruddannelse ”Diplommodul Sorgrådgiver”, så fagfolk på tværs af professioner er klædt på til at forebygge og behandle komplicerede sorgreaktioner.
Vild med vild natur
Vi fortsætter ude i det danske landskab, som er i forandring med nye nationalparker, der vokser frem. Det sker på et tidspunkt, hvor biodiversiteten globalt falder hurtigere end nogensinde før, og hvor store dele af den danske befolkning lever et liv mere adskilt fra naturen end tidligere generationer.
Derfor er Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum gået sammen om et landsdækkende projekt - Vores Vilde Natur - som over de næste 10 år skal styrke danskernes forhold til den vilde natur.
Og med en bevilling på 30 millioner kroner fra Nordea-fonden og 3,85 millioner fra Aage V. Jensen Naturfond er finansieringen til projektets første fem år på plads.
Formålet med projektet er at samle borgere, civilsamfund, arealforvaltere og organisationer om borgerinddragelse, lokal handlekraft og begejstring for arter og natur, fortæller vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen.
”Med Vores Vilde Natur vil vi i fællesskab skabe konkrete resultater for naturen – til gavn for både borgere og biodiversitet. Projektet bidrager samtidig til Naturstyrelsens arbejde med at skabe mere og vildere natur,” siger Signe Nepper Larsen.
Projektet byder på en række initiativer, som skal gøre danskerne vilde med vild natur. Befolkningen skal blandt andet inviteres ud i nationalparkerne til vilde naturoplevelser, og der skal etableres vilde lokale foreninger. Endelig skal der etableres samarbejder mellem befolkningen og forskere med det formål at skabe viden om for eksempel naturens arter og deres levesteder.
Foretagsomhed og vækst i det nordvestjyske
Vi vender blikket mod Nordvestjylland, hvor Færchfonden netop har haft udddelingsrunde og har bevilget i alt 4.842.000 kroner til 14 projekter. Fælles for projekterne er, at de understøtter det nordvestjyske områdes foretagsomhed, vækst og tiltrækningskraft.
Stuer Museum har fået den største bevilling på 3,3 millioner kroner, der skal bruges til etablering af et laboratorie for lyd og lytning som led i udviklingen mod verdens første museum for lydens kulturhistorie.
Over de næste tre år vil museet udvikle nye metoder til at arbejde med lytning, lyd og kulturarv på museer. Det kommer til at ske i et tæt samarbejde med Nationalmuseet og Aarhus Universitet.
Derudover bidrager Sound Art Lab - der ligger i Bang & Olufsens tidligere administrationsbygning i Struer og fungerer som et arbejdsmiljø for kunstnerisk udforskning, udvikling og produktion med fokus på lys og lytning - til projektet. Sound Art Lab skal blandt andet afprøve nye tilgange til historien i praksis, skriver Færchfonden i en nyhed.
Ambitionen er, at projektet med afsæt i Struer som dansk lydby skal styrke Struer Museum som knudepunkt for arbejdet med sonisk kulturarv i Danmark.
Nogle af de andre støttede projekter er egnsteateret Opera i Midten, som har modtaget 600.000 kroner til strategisk udvikling med lokal forankring, Holstebro Kunstmuseum, der har fået 120.000 kroner til projektet Poesi på Torsdag 2026 – 2028 og Lemvig Træskibslaug, der har modtaget 25.000 kroner til Træf Limfjordens Træbåde.
Pris forskning i smerte
Vi fortsætter med verdens største pris indenfor hjerneforskning - Lundbeckfondens Brain Prize 2026. Prisen uddeles årligt, og i år er prismodtagerne to professorer, der gennem deres forskning i, hvordan nervesystemet registrerer og bearbejder berøring og smerte, har revolutioneret feltet, skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Vores evne til at føle berøring og smerte er måske den mest undervurderede af vores sanser. Uden dén ville vi føle os afskåret fra kroppen
Lene Skole – Administrerende direktør, Lundbeckfonden
De to prismodtagere Patrik Ernfors fra Karolinska Institut i Sverige og David Ginty fra Harvard Medical School i USA har gennem deres forskning gjort centrale opdagelser af, hvordan berøring, vibration eller tryk på huden bliver omdannet til nerveimpulser. Og kortlagt, hvordan disse signaler overføres til rygmarven, hvor de bearbejdes, inden de fortsætter til hjernen, hvor vores oplevelse af berøring og smerte og vores reaktioner bliver skabt.
Professorernes opdagelser har bidraget til at omskrive lærebøger og skabt grundlag for udviklingen af målrettede behandlinger til blandt andet kroniske smerter, fortæller administrerende direktør i Lundbeckfonden Lene Skole.
”Vores evne til at føle berøring og smerte er måske den mest undervurderede af vores sanser. Uden dén ville vi føle os afskåret fra kroppen. Det er svært at forestille sig, og for virkelig at forstå, hvor grundlæggende den er, behøver vi blot at se på, hvad der sker, når berørings- og smertesansen ikke fungerer normalt. De fundamentale nye indsigter i neurovidenskaben bag berøring og smerte, som Patrik Ernfors og David Ginty har leveret, er helt enestående og giver håb for patienter, der lever med lidelser som kroniske smerter. Det er en stor glæde at tildele disse fremragende forskere The Brain Prize 2026,” siger Lene Skole.
Med prisen følger en guldmedalje og 10 millioner kroner, som de to modtagere deler.
Institutioner skal være hjemlige
Vi ender denne uges overblik med en uddeling til en nystiftet forening Rum til Mig, der arbejder for at gøre døgninstitutioner, herberger, botilbud og andre sociale institutioner mere hjemlige for de mennesker, som bor og opholder sig der.
For forskningen peger på, at fysiske omgivelser har betydning for menneskers trivsel, identitet og adfærd, skriver Rum til Mig i en pressemeddelelse.
Vi håber at være med til at sætte fokus på, at indretning ikke bare er æstetik. Det er også socialt arbejde
Rachel Röst – Stifter, Rum til Mig
Med en donation på 50.000 kroner fra Lauritzen Fonden kan foreningen nu med indretning som socialt redskab begynde de første indretningsprojekter, som skal bidrage til at understøtte fællesskaber og hjemligt hverdagsliv, i samarbejde med institutioner og lokale aktører, fortæller foreningens stifter Rachel Röst.
”Vi håber at være med til at sætte fokus på, at indretning ikke bare er æstetik. Det er også socialt arbejde. De rum, mennesker lever i, er med til at forme deres hverdag, deres relationer og deres selvforståelse,” siger Rachel Röst.
