
Det runde telt er proppet med mennesker, allerede lang tid før arrangementet ’Mød de danske fonde’ er programsat.
”Sådan er det hvert år. Første gang vi holdt det her arrangement, havde vi alle mulige back up planer til at få tiden til at gå, for vi kunne slet ikke forestille os, at der ville dukke nogen op. Men det gjorde der – og det har der været hvert år,” fortæller projektchef i Nordjyllandsfonden Claus Hald Andreasen.
Mød de danske fondePå Kulturmøde Mors gik 11 danske fonde i fredags sammen om et arrangement, hvor alle foreninger, privatpersoner eller andre kunne dukke op, pitche deres idé og få øjeblikkelig feedback.
11 danske fonde har fået hver deres runde bord i teltet. Nogle har flag, postkort, årsrapporter, muleposer og merch med. Andre er bare sig selv.
De fremmødte kan i dag pitche deres ide og få feedback fra Loa, Nordjyllandsfonden, Færchfonden, Tuborgfondet, Realdania, Nordea-fonden, Det Obelske Familiefond, de regionale kunstfonde, Bikubenfonden, 15. Juni Fonden og Augustinus Fonden.
Køerne til fondenes små runde borde er lange.
Forrest i køen til Tuborgfondets bord står Monica Vejgaard og Dagmar Boas fra organisationen Artistic Intelligens Service, der skaber fællesskaber og netværk for unge kunstnere.
Vi møder mange ildsjæle i dag. Der er mange unge, men der er virkelig også mange fra det grå guld, der gerne vil gøre en forskel i deres tredje alder
Vibeke Dyrvig Eisenhardt – Færchfonden
De har fået støtte fra Tuborgfondet flere gange, så i dag vil de gerne hilse på. Og samtidig forhøre sig lidt om, om man egentlig kan få støtte til samme projekt igen?
”Nu har vi jo udviklet vores projekt og ved, hvad der skal til. Vi vil ikke opfinde noget nyt, men bare lave mere af det samme, fordi vi kan se, at det fungerer godt,” fortæller de.
Så de stikker en finger i jorden og spørger, om det er okay at søge til mere af det samme, eller om man skal opfinde nye projekter for hver ansøgning.
Det grå guld vil gøre en forskel
Samtidig ved Færchfondens bord drømmer foreningen Maritim Center Skive om flere aktiviteter på havnen.
”Det lyder spændende, men det er lidt udenfor vores geografiske støtteområde,” siger projektkoordinator i Færchfonden Lucas Møller til de frivillige.
Til gengæld kan han med det samme pege dem i retning af et par andre fonde – både nogen der er til stede i teltet og andre lokale fonde, som kunne være relevante at tale med.
På sådan en pitchdag møder han en del mennesker og projekter, som han ikke normalt får ind i indbakken i den almindelige kontortid.
”På den måde er det uformelle møde, vi kan have her, jo rigtig godt,” siger han.
Strategi- og filantropichef i Færchfonden Vibeke Dyrvig Eisenhardt er enig.
Den her form for tilgængelighed og frit lejde til uformelt at få vendt sin idé kan noget særligt
Claus Hald Andreasen – projektchef, Nordjyllandsfonden
”Vi møder mange ildsjæle i dag. Der er mange unge, men der er virkelig også mange fra det grå guld, der gerne vil gøre en forskel i deres tredje alder. Det er lidt anderledes, end det jeg plejer at se, men det er vildt inspirerende,” siger hun.
Museer og skalering
Tilbage ved Tuborgfondets bord, har programmedarbejder Janus Larsen aftalt med Artistic Intelligens Service, at de fortsætter dialogen.
”Jeg har haft et par snakke om skalering af projekter i dag, og folk der spørger, om man gerne må søge til projekter, der allerede har fået støtte – og det må man selvfølgelig gerne,” siger han.
Der var også et museum forbi Tuborgfondets bord, som gerne ville lave en workshop for unge kunstnere fra hele verden.
”Vi støtter kun i Danmark, så det kan vi ikke gå ind i. Men så fik vi en snak om, at de jo kunne lave et særskilt forløb for de danske unge kunstnere, som de kan søge hos os, og så søge til det internationale aspekt andre steder. Hvad de vælger at gøre, er selvfølgelig helt op til dem. Men det er rart at have en snak, inden de bruger tid på en ansøgning,” fortæller Janus Larsen.
Bevægelseskunst i naturen og flydebroer
Køerne hos fondene er ikke blevet mindre. Nogle flytter sig fra en kø til den næste, så de kan præsentere deres projekt for så mange fonde som muligt. Andre går mere målrettet til værks.
Keld Bertelsen er gået direkte til Augustinus Fondens bord.
”Det er dem, der har den klareste kunstprofil, så jeg tænker, at de er mest relevant for mig,” siger han.
Keld Bertelsen er danser og bevægelseskunstner og vil gerne lave et tværfagligt scenekunstarrangement ude i naturen.
”Menneskers forhold til jorden, himlen og hjerter ligger mig meget på sinde,” siger han.
Keld Bertelsen har før prøvet at søge støtte til projektet hos fonde, men uden held, så derfor er han glad for muligheden for at få feedback i dag.
Seniorrådgiver hos Augustinus Fonden Mette-Astrid Jessen understreger overfor Keld Bertelsen, at den kunstneriske kvalitet er vigtig, og at Augustinus Fonden støtter den professionelle kunst og ikke amatørkunst.
”Hvordan afgør I så, hvad der er professionelt?” spørger Keld Bertelsen.
”Det vurderer vi blandt andet ud fra ansøgernes cv og uddannelse,” siger seniorrådgiveren, og råder Keld Bertelsen til at gå ind på hjemmesiden og læse lidt om de projekter, som fonden har støttet.
”Så kan du se, hvilke slags projekter vi typisk har støttet, og se om der er nogle iblandt, som minder om det, du gerne vil,” råder hun.
Keld Bertelsen er tilfreds.
”Jeg fik god feedback og rådgivning. Jeg vil klart gå hjem og se på tidligere støttede projekter, og blive klogere på om der kan være et match,” siger han.
Seniorrådgiver Mette-Astrid Jessen har talt med masser af mennesker i dag, som er kommet med både små og store projekter.
”Der har også været en del forbi, som vi har givet støtte tidligere, som har brugt lejligheden til at hilse på og sætte ansigt på,” fortæller hun.
Hun har ikke givet mange klare nej’er i dagens løb.
”Der har været et par stykker, som jeg med det samme har kunne fortælle, at de falder udenfor vores støtteområde. For eksempel en bogudgivelse, som ellers lød som en dejlig idé – men vi støtter ikke bogudgivelser. Jeg kan ikke stå her i teltet og sagsbehandle, så svaret i dag har ofte været, at de kan sende en mail, og så kan vi fortsætte dialogen,” siger Mette-Astrid Jessen.
Hun bliver afbrudt af en gruppe frivillige, der vil pitche en idé om en flydebro, og går straks i gang med at spørge ind til projektet.
Mere landdistrikt
Anna Hassel fra Lokale- og Anlægsfonden har også haft en travl dag.
”Det giver noget særligt, at vi står her som fonde sammen, og kan sende folk videre til vores kolleger med det samme,” siger hun.
Anna Hassel har også i løbet af dagen set en lidt anden type projekter end sædvanligvis.
”Når vi åbner op på den her måde, bliver det heldigvis lidt anderledes end det, vi ser til dagligt. I dag har jeg set et klart tema om landdistrikterne. Der har virkelig været mange lokale ildsjæle med seriøse projekter forbi. Det er som om, de ved, at der ikke sker noget, hvis ikke de selv gør det – så det gør de,” siger hun.
Claus Hald Andreasen fra Nordjyllandsfonden nikker.
”Den her form for tilgængelighed og frit lejde til uformelt at få vendt sin idé kan noget særligt. Og det er super sundt for os som fond at komme ud og møde folk og mærke, hvad de brænder for.”
Der har været massevis af projekter og idéer forbi hans bord i dag. Flere var meget velforberedte og dukkede op med dokumenter og projektplaner under armen.
”Jeg tænker da lidt: Hvorfor ringer I ikke bare? De havde ikke behøvet at vente til i dag, vores telefoner er altid åbne. Men de her rammer gør det måske lettere for nogle typer ansøgere,” siger han.
En af dem var en mountainbikebane, som gerne ville gøre sig tilgængelig for børn med handicap fra et lokalt bosted.
”Sådan en idé har jeg ikke set før. Og den tror jeg ikke, jeg havde hørt om, hvis vi ikke var dukket op her,” siger han.

