
Børn og unges trivsel fylder meget i såvel den offentlige debat som i den filantropiske sektors uddelingsstrategier med fokus på blandt andet sociale medier, præstationspres og fællesskaber.
Til gengæld fylder fysiske rammer – de steder, hvor børn og unge lærer, leger, bor og opholder sig – sjældent meget i den aktuelle debat og diskussion om trivsel.
Det vil den filantropiske forening Realdania lave om på.
’Rum for børn og unge’ er et af Realdanias filantropiske fokusområder inden for det, foreningen kalder ’Arkitekturens muligheder’, og over de kommende år sættes der skub i en indsats, der skal styrke børn og unges trivsel gennem arkitekturen og det byggede miljø.
”Vores Raison d’être er jo at støtte byggeri, fordi vi tror, det er en af nøglerne til et liv i trivsel. Vi ved, at det byggede miljø betyder meget for menneskers velbefindende, og vi synes ikke, der er nok fokus på at bruge det som et redskab til et bedre liv. Vi ser, at selvom mange børn og unge heldigvis har det godt, er der også mange, som mistrives – og det går desværre lidt den forkerte vej. Samtidig tyder vores hidtidige erfaringer, data og analyser på, at et af de områder, hvor vi kan skabe effekt for de midler, vi deler ud, er børn og unge,” siger administrerende direktør i Realdania Nina Kovsted Helk.
Realdania har bare i dén forbindelse ét stort problem; nemlig at børn- og unge-området ikke er et, foreningen har stor filantropisk erfaring med.
Grundlæggende betegner direktøren derfor arbejdsmetoden inden for børn- og ungeområdet som ”at lægge brædderne, mens vi går”.
”Dét at have særligt fokus på dén målgruppe og kalde på projekter er en ny måde at gå til det på. Om det ligefrem skal være en ny og fremtidig måde at arbejde på, kan jeg svare dig på, når vi er færdige! Men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til hele tiden at udvikle vores filantropiske værktøjskasse og måden, vi arbejder på, afhængigt af hvilket felt, vi går ind i. Her er det en særlig målgruppe, og derfor gør vi noget andet, end vi plejer,” siger Nina Kovsted Helk.
Det ene af grebene i vores tilgang er at hægte os på nogle af de mange dygtige aktører, der allerede er, og gå i dialog med dem for at finde ud af, hvordan vores midler og de fysiske rammer kan gøre bedst gavn inden for dette område
Nina Kovsted Helk – Administrerende direktør, Realdania
Så for at være bedst muligt klædt på til at dele penge ud inden for det nye fokusområde, er videnindsamlingen og dialoger med relevante aktører nu startet.
”Vi véd, at der er rigtig mange professionelle og frivillige, der arbejder med børn og unge, og ad den vej forsøger vi at få en masse viden. Så det ene af grebene i vores tilgang er at hægte os på nogle af de mange dygtige aktører, der allerede er, og gå i dialog med dem for at finde ud af, hvordan vores midler og de fysiske rammer kan gøre bedst gavn inden for dette område,” siger Nina Kovsted Helk.
På besøg på skoler
Næste greb i bestræbelserne på at blive klogere på området er en kommunikationskampagne, som Realdania netop har sat i gang.
”Her prøver vi at kalde på dem, det i virkeligheden handler om, nemlig børnene og de unge. Vi tager også ud på skoler og spørger børnene, hvad de tænker og oplever i forhold til de fysiske rammer, hvad de mangler, og hvad der er rigtig vigtigt for dem – og de samme spørgsmål stiller vi til de voksne omkring børnene, for eksempel forældre, lærere og pædagoger, for at blive klogere på, hvor vi skal sætte ind,” siger Nina Kovsted Helk.
I sidste uge blev nogle af de første erfaringer høstet ved et besøg på en skole. Repræsentanterne fra Realdania kom på flere planer berigede hjem.
”En af vores første erfaringer, efter at have været på besøg på skolen, var, at vi skal øve os i, hvordan vi tænder for børnenes forestillingsevne og kalder på deres holdning til det byggede. Mange af børnene har nemlig en forventning om, at det er noget, de voksne tager stilling til,” fortæller Realdania-direktøren.
Tredje greb er offentliggørelsen af en undersøgelse i efteråret med fokus på de lidt ældre unge i alderen fra 18 til 29 år – de såkaldt ”unge voksne”.
”Det er den aldersgruppe, der i den store livskvalitetsundersøgelse, vi lavede sidste år, viste sig at have den laveste livskvalitet set over et livsperspektiv. Den nye undersøgelse kredser blandt andet om de 18- til 29-åriges livskvalitet koblet til boligforhold,” siger Nina Kovsted Helk.
Inddrager brugere før projekter er fundet
Hun understreger, at selve det at tale med og inddrage brugerne ikke er et nyt redskab for Realdania. Det er, som hun udtrykker det, ”sådan, vi altid arbejder med lokale projekter”.
”Men nu gør vi det, før vi har en klar ide om de konkrete projekter og indsatser. Det er en anerkendelse af, at der er meget her, vi ikke ved, men også en beslutning om, at det ikke nødvendigvis er os, der behøver at vide det hele. Vi skal snarere udnytte og bruge den viden, der allerede er. Og hvis vi lægger alle de brikker sammen, vi får i den kommende tid, tror vi, vi kan få et godt blik for, hvor vi skal sætte ind i det byggede miljø for at skabe allerstørst effekt,” siger Realdania-direktøren.
- Er det ikke lidt bagvendt først at beslutte, at børn og unges trivsel skal være et af Realdanias ni filantropiske fokusområder, for så først dernæst at gå i gang med at undersøge, om – og hvordan – de fysiske rammer konkret påvirker børn og unges trivsel?
”Jo, det kan man godt sige, og worst case-scenariet er jo, at vi efter alle vores dialoger med relevante mennesker og alle de modtagne input konkluderer, at der ikke er brug for os på dette område. Men det tror jeg bare ikke sker, og vi føler ikke, at vi er på bar bund,” siger Nina Kovsted Helk.
Hun understreger, at Realdania gennem årene allerede har støttet en række projekter til gavn for børn og unge, blandt andet for nylig publikationen ’Skolens Rum’ målrettet skoleledere, lærere og kommuner, som giver indblik i 18 skolers gentænkning af klasselokaler og fællesområder. Så betydningen af det byggede ér også tidligere blevet understøttet økonomisk.
Worst case-scenariet er jo, at vi efter alle vores dialoger med relevante mennesker og alle de modtagne input konkluderer, at der ikke er brug for os på dette område
Nina Kovsted Helk – Administrerende direktør, Realdania
Derudover er der, da det i den nye strategi blev besluttet at sætte fokus på børn og unge, blevet skelet til den store mængde data – blandt andet flere nationale undersøgelser – der samstemmende peger på den mistrivsel, der er blandt nogle danske børn og unge.
”Når vi har lavet vores egen samfundsanalyser, har vi vurderet, at det byggede miljø kan være en af nøglerne til at skabe en positiv forskel for børn og unge. Den viden føler vi os som filantropisk aktør forpligtet til at stille til rådighed. Vi er slet ikke i tvivl om, at arkitekturen kan bidrage til børn og unges trivsel, også selvom vi endnu ikke har peget på mere konkrete områder,” siger Nina Kovsted Helk.
Tilpasser arbejdsmetoder efter målgrupper
Selv om Realdania endnu ikke ved, om metoden med bred videnindsamling skal bruges generelt i den filantropiske forenings arbejde, står det klart, at det ikke er sidste gang, man forsøger sig med en ny arbejdsmetode.
Også fremadrettet skal Realdania, siger direktøren, være dygtig til at tilpasse de filantropiske arbejdsmetoder efter målgrupper og segment.
Hvor stor en del af de filantropiske midler, der kommer til at gå til projekter inden for det nye filantropiske fokusområde ’Rum for børn og unge’, tør Nina Kovsted Helk endnu ikke spå om.
”Bestyrelsen har valgt, at det er en del af vores strategi, og så må vi se, hvad der kommer ind af projekter og relevante muligheder og tage stilling derfra. Man kan spørge, om dét er lidt utrygt? Ja, det er det måske. Men samtidig tænker jeg også, at området er fyldt med potentialer, som jeg glæder mig vildt meget til at se blive ført ud i livet, når de konkrete projektideer begynder at komme ind. Det, jeg med sikkerhed kan sige, er, at det ikke ender med, at alle vores midler går dertil, fordi der jo også er andre fokusområder i den strategi, bestyrelsen har vedtaget,” fastslår hun.

