
Vi begynder denne uges overblik i naturen.
16 forskellige organisationer, forskningsenheder, foreninger og andre, der arbejder med natur, sundhed, børn, og fritidsliv er gået sammen i et partnerskab om at styrke Center for Børn og Natur. Målet er at få flere børn ud i det fri, så de får et tættere forhold til naturen. Det er blevet muligt med en bevilling på 12,5 millioner kroner fra Villum Fonden og 12,5 millioner kroner fra Nordea-fonden.
Over de næste fem år vil partnerskabet arbejde for at finde løsninger på tre samfundsudfordringer, som påvirker børn i Danmark: Natur- og klimakrisen, som de skal lære at navigere i; mental mistrivsel hos flere og flere, hvor naturen kan være en modgift, og dét at nogle børn bevæger sig for lidt. Og her rummer naturen et særligt potentiale, fortæller Mikkel Havelund, der er engagementschef i Danmarks Naturfredningsforening, som i dag huser Center for Børn og Natur.
“Vi har en generation af børn, der trives dårligere, bevæger sig mindre og er mere alene end tidligere. Den generation skal navigere i en natur i markant forandring. Naturen er ikke en mirakelkur, men vi ved efterhånden meget om, at leg og læring i naturen styrker børns trivsel, fællesskaber, sundhed og udvikling. Det er den viden, vi nu skal omsætte til handling i hele landet på tværs af alle aktører i børnenes hverdag: skoler, daginstitutioner, foreninger og familier,” siger Mikkel Havelund i en nyhed på Villum Fondens hjemmeside.
Partnerskabet starter med at sætte tre store projekter i gang. Det første skal få flere børn til at lege udendørs. Det næste handler om at rykke skolen ud i det fri, så undervisning regelmæssigt foregår udenfor klasseværelset, der hvor det fagligt giver mening. Endelig skal det tredje projekt skabe nye former for aktiv involvering af børn og unge i beslutninger om fremtidens landskaber og forandringer i naturen, som for eksempel i Grøn Trepart med omdannelse af landbrugsarealer til skov og natur.
Naturen er ikke en mirakelkur, men vi ved efterhånden meget om, at leg og læring i naturen styrker børns trivsel, fællesskaber, sundhed og udvikling
Mikkel Havelund – Engagementschef, Danmarks Naturfredningsforening
Villum Fonden ser frem til at følge indsatsen i et styrket Center for Børn og Natur.
“Ved at samle viden, netværk og centrale aktører kan centret skabe en national bevægelse henimod flere naturoplevelser og et godt børneliv med naturen i centrum,” lyder det fra Ole Laursen, uddelingschef i Villum Fonden.
De 16 deltagere i partnerskabet er: Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region H, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Nationalparker, Danmarks Naturfredningsforening, Dgi, Friluftsrådet, Haver til Maver, Skovskolen under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (KU), Life Fonden, Natur og Ungdom, Naturvejledning i Danmark, Professionshøjskolen Absalon, Professionshøjskolen UCN, Active Living og Center for Grundskoleforskning (SDU), UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, samt VIA University College.
Mere lige adgang til kultur
Vi fortsætter i Nordsjælland, nærmere bestemt i Helsingør. Her skal et nyt projekt ’Kunsten at trives’ arbejde med at skabe et lokalt kulturliv, hvor flere oplever, at de hører til, også selvom økonomi, ensomhed, psykisk sårbarhed eller manglende erfaring med kulturtilbud kan være en barriere.
Det er det almene boligselskab Boliggården, Helsingørs Boligsociale Helhedsplan, Kulturværftet, Helsingør Teater og M/S Museet for Søfart, der er gået sammen om projektet, som løber over de næste tre år med en donation på 2.786.000 kroner i ryggen fra Augustinus Fonden.
Derudover deltager kulturhusene i flere af byens almene boligområder.
”Hvis vi vil skabe større lighed i kulturlivet, er det ikke nok at invitere flere ind til det, vi allerede gør. Vi skal også være villige til at udvikle kulturen sammen med dem, vi gerne vil nå. Det kræver, at vi tager udgangspunkt i menneskers forskellige liv, erfaringer og muligheder for at deltage,” siger Ole Skjellerup, sekretariatsleder i Helsingørs Boligsociale Helhedsplan.
Ved at samle socialfaglig viden, kulturfaglige metoder og lokale perspektiver håber deltagerne, at de i fællesskab kan udvikle og afprøve nye veje til kunst, kultur og fællesskaber, der både er fagligt stærke og tæt forankrede i menneskers hverdagsliv.
Hvis vi vil skabe større lighed i kulturlivet, er det ikke nok at invitere flere ind til det, vi allerede gør
Ole Skjellerup – Sekretariatsleder, Helsingørs Boligsociale Helhedsplan
Arbejdet kommer til at tage udgangspunkt i etablerede kulturhuse i boligområderne Nøjsomhed, Nordvest og Vapnagaard. Her skal målgruppen af socialt udsatte voksne kunne finde trygge fællesskaber, deltage på egne præmisser, og være med til at udvikle kultur sammen med kulturinstitutionerne – i det omfang det giver mening.
Projektets ambition er således ikke kun, at flere skal deltage i de eksisterende kulturtilbud i kommunen, men at boligområderne og kulturinstitutionerne sammen udvikler kultur, der er relevant og tilgængelig for flere, skriver Kulturværftet og Toldkammeret i en pressemeddelelse.
Thorvaldsens gårdfacader genskabes
I hjertet af København ligger Thorvaldsens Museum. Danmarks første museumsbygning, som blev bygget fra 1839 til 1848.
Gennem mange årtier har forurening, vind og vejr slidt på museets gårdfacader med det resultat, at farverne er falmet, overfladerne slidt og flere af de oprindelige motiver er blevet vanskelige at se.
Med en bevilling på ni millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal skal museets gård restaureres. Både for at standse den igangværende nedbrydning af murene, og for at bevare de historiske motiver og genskabe de mange farver og detaljer i udsmykningen, skriver Thorvaldsens Museum i en pressemeddelelse.
”Det er jo tankevækkende og beundringsværdigt, at vi efter snart 200 års aktivt virke fortsat kan værne om og aktualisere Bertel Thorvaldsens værk. Det kræver selvfølgelig, at de fysiske rammer følger med, og derfor er det af stor betydning for museet, at gården nu kan renoveres med økonomisk støtte fra A.P. Møller Fonden," siger Christopher Røhl, kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester (RV) i pressemeddelelsen.
Arbejdet vil tage afsæt i de oprindelige skitser og kalker – overførselstegninger - fra museets opførelse og bliver den første omfattende restaurering af gårdfacaderne i 80 år. Dengang var det kunstneren Axel Johansen, som indledte arbejdet. Men efter han døde i en trafikulykke i 1938, fuldførte keramikeren Axel Salto restaureringen. På en af palmefriserne i gården kan man stadig se, hvor Axel Johansens arbejde ophører, og hvor Salto overtager. En historisk detalje, som museet håber at kunne bevare som en del den kommende restaurering, skriver Thorvaldsens Museum.
Samtaler giver håb for hjertepatienter
Omkring 92.000 danskere bliver hvert år indlagt med hjerte-kar-sygdomme. For mange er tiden efter indlæggelsen præget af usikkerhed, bekymringer og spørgsmål. For dem er der hjælp at hente hos Hjerteforeningens frivillige patientstøtteindsats.
Nu kan endnu flere hjertepatienter få mulighed for at mødes med en patientstøtte, som gennem samtaler kan give håb, tryghed og støtte i en svær tid. Det er muligt med en ny donation på to millioner kroner fra Salling Fondene. Det er den seneste donation fra Salling Fondene til Hjerteforeningens Patientstøtteindsats, der siden 2019 har modtaget støttefra Salling Fondene for i alt 12,9 millioner kroner.
Med de nye midler forventer Hjerteforeningen, at patientstøtterne kan afholde 4000 samtaler ekstra om året. Og samtalerne gør en forskel, skriver Salling Fondene på Linkedin.
Evalueringer viser nemlig, at 85 procent af patienterne oplever mere håb og tro på fremtiden, efter de har talt med en patientstøtte, og 86 procent oplever mere ro og tryghed.
”Vi er glade for endnu en gang at kunne støtte en indsats, der giver mennesker med hjertesygdom støtte og medmenneskelig forståelse, når behovet er størst,” skriver Salling Fondene på Linkedin.
Beredskab for børn
Vi fortsætter med en bevilling, der skal styrke Ungdommens Røde Kors’ tilstedeværelse lokalt i 30 danske byer – både i hverdagen men særligt også under kriser og katastrofer.
Det er Nordea-Fonden, som har givet 25 millioner kroner til projektet ’Fremtidens lokale fællesskab – skabt af unge’.
Vores frivillige møder hver uge tusindvis af børn og unge i vores lokale aktiviteter – den kontakt gør os i stand til også at reagere hurtigt og tage ansvar, når lokalsamfundet er under pres
Fatima Murkas – Landsforperson, Ungdommens Røde Kors
Over de næste fem år skal projektet engagere endnu flere unge som frivillige i blandt andet Ungdommens Røde Kors’ lektiecafeer og klubber. Derudover skal pengene bruges til at styrke organisationens lokale beredskab, så flere unge frivillige i højere grad kan træde til, hvis lokalsamfundet bliver ramt af større eller mindre kriser, fortæller landsforperson i Ungdommens Røde Kors, Fatima Murkas.
”Som landets største humanitære ungdomsorganisation er det vores ansvar både at være til stede i hverdagen og stå klar, hvis krisen rammer. Vores frivillige møder hver uge tusindvis af børn og unge i vores lokale aktiviteter – den kontakt gør os i stand til også at reagere hurtigt og tage ansvar, når lokalsamfundet er under pres. Det kan være i forbindelse med et pludseligt dødsfald på et gymnasium, en global pandemi eller en anden krise,” siger Fatima Murkas, landsforperson i en pressemeddelelse fra Ungdommens Røde Kors.
Projektet starter op i seks byer, som er blevet udvalgt i samarbejde med de nuværende frivillige i Ungdommens Røde Kors - Esbjerg, Brønderslev, Nyborg, Næstved, Holbæk og Rønne. Ud fra erfaringerne i disse byer skal projektet senere udbredes til hele landet.
Fællesspisning og landsbyhave
Vi fortsætter i det lokale Danmark.
LB Foreningen har haft uddelingsrunde, og foreningens medlemsvalgte delegerede har valgt at støtte fire lokale fællesskaber.
I Aalborg har Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed, Brugerrådet i Psykiatriens Hus Aalborg og Psykiatriens Hus Aalborg i fællesskab fået 50.000 kroner til at skabe et trygt og inkluderende træningsfællesskab for mennesker med psykiske udfordringer.
Længere mod syd modtog Gallo Kriserådgivning og Værested i Aarhus 76.000 kroner til indsatsen ’Et fællesskab for alle’. Hvert år kommer omkring 200 socialt og psykisk sårbare mennesker på værestedet til blandt andet fællesspisning. Gennem en mere meningsfuld hverdag støtter værestedet brugerne til at blive mere selvhjulpne, og med midlerne fra LB Foreningen kan værestedet styrke deres relationelle indsats i forhold til brugerne fra både medarbejderne og de 70 frivillige på stedet.
Projektet ’Et lys i hverdagen’ i Rougsø på Djursland modtog 4.000 kroner til at give en gruppe ældre mænd oplevelser og indhold i en hverdag præget af ensomhed og helbredsmæssige udfordringer. Hver onsdag mødes gruppen og tager på tur med deres besøgsven, efterfulgt af en hyggestund med kaffe og kage.
Ulbølle Borgerforening på Fyn modtog den største bevilling på 94.000 kroner. Pengene skal bruges at skabe endnu mere fællesskab, oplevelser og viden i landsbyhaven Ulbølle. Her kan lokale indbyggere i alle aldre mødes om dyrkning, natur og fælles oplevelser. Med midlerne skal brugerne af haven kunne hente inspiration til en bæredygtig hverdag - blandt andet gennem workshops om biodiversitet, fortæller Annette Preisler, der er repræsentant for Ulbølle Landsbyhave.
“Vi arbejder for at skabe et sted, hvor mennesker kan mødes om noget meningsfuldt og konkret. Haven giver håb og handlemuligheder – også for de unge, der kan føle afmagt i forhold til klimaet. Her kan vi vise, at handling nytter, og at fællesskab gør os stærkere,” siger Anette Preisler i et opslag på Linkedin fra LB foreningen.
Alle bevillingerne ledsages af et værk af kunstneren Line Jensen.
Ekstra håndsrækning til lærepladser
Nu får flere unge på landets erhvervsskoler en ekstra håndsrækning til at finde en læreplads.
Aarhus Tech og foreningen Niis – Ny Integration i Samfundet er nemlig gået sammen om et nyt projekt ’Styrkede veje til lærepladsen’, der skal sikre, at flere dygtige unge faglærte finder vej til en læreplads og et svendebrev, også selvom de mangler netværk.
Projektet er blevet muligt med en bevilling på to millioner kroner fra både Tietgenfonden og Realdania og strækker sig over de kommende tre år. Og mange af erhvervsskolernes elever har brug for en håndsrækning.
For selvom de er motiverede fagligt og ambitiøse, kender de ikke de uskrevne regler og sociale koder på de danske arbejdspladser. Derfor kan det uanset baggrund være unødigt svært for elever, som mangler et netværk, at finde en læreplads, skriver Tietgenfonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Vi ønsker, at alle vores elever får de bedste forudsætninger for at lykkes, uanset baggrund
Jesper Broch Holm – Chef for kvalitet og digitalisering, Aarhus Tech
”Vi ønsker, at alle vores elever får de bedste forudsætninger for at lykkes, uanset baggrund. Med dette projekt investerer vi ikke bare i den enkelte unge, men i at sikre den faglærte arbejdskraft som Danmark og den grønne omstilling har akut brug for,” siger Jesper Broch Holm, der er chef for kvalitet og digitalisering på Aarhus Tech.
Som en del af projektet vil Aarhus Tech og Niis tidligt i de unges uddannelse gennemføre målrettede uddannelsesforløb om motivation, dansk arbejdskultur, samarbejde, ansøgningsskrivning og jobsamtaletræning. Det er Niis’ konsulenter, der står for undervisningen. De har selv minoritetsbaggrund og mange års erfaring som mentorer og coaches, og det skal give en særlig tillid og troværdighed hos eleverne, skriver Tietgenfonden.
Derudover vil omkring 200 elever også få individuel vejledning med personlige handleplaner, hvor Niis blandt andet vil hjælpe med Linkedin-profiler, præsentationsvideoer og elevatorpitches, der alt sammen skal hjælpe med at åbne døre til virksomhederne.
Endelig bliver mestrene i de virksomheder, som modtager lærlinge, klædt på med viden om kulturforståelse og fordelene ved en mangfoldig arbejdsplads. Målet er, at projektet ender med 65 nye lærepladser, 20 praktikpladser og et koncept, der kan rulles ud på erhvervsskoler i hele Danmark.
Fejring af faglærte
Vi ender denne uges overblik med at blive i Aarhus med endnu en uddeling til faglærte.
Grundfos Fonden har nemlig bevilget 250.000 kroner over de næste tre år til arrangementet ’Faglært’, der er en hyldest af de tusindvis af unge og voksne, som har valgt at uddanne sig til faglærte.
Arrangementet løber af stablen for første gang den 19. september. Her bliver Aarhus’ gader og pladser omdannet til en fejring af erhvervsskoleelever, både nuværende og nyuddannede fra fire erhvervsskoler i Østjylland, skriver Jimmi Bakkegaard Ludvigsen, projekt og partnerskabschef på Aarhus Tech, en af landets største erhvervsskoler og en af initiativtagerne til arrangementet, på Linkedin.
I Grundfos Fonden ser de frem til at deltage i fejringen i næste måned.
”I industrien har vi altid været bevidste om at bidrage til at sikre dygtige faglærte i fremtidens arbejdsstyrke, og projektet ligger i direkte forlængelse heraf. Fejringen af de nyuddannede faglærte vil bidrage til at styrke erhvervsuddannelsernes vigtighed, skabe stolthed blandt dimittenderne og forhåbentlig inspirere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse,” siger direktør i Grundfos Fonden, Kim Nøhr Skibsted.

