Vi begynder denne uges overblik i Ilulissat i Grønland, hvor Fonden Orpigaq nu kan gå i gang med at opføre et ny børne- og ungehjem for nogle af Grønlands mest udsatte børn og unge.
Det er blevet muligt med en donation på 13,4 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond.
Fonden Orpigaq har siden 2012 arbejdet med udsatte børn og unge i Grønland. Fonden driver i dag en specialiseret døgninstitution i Kangerlussuaq samt udslusningspladser i Ilulissat.
På det nye børnehjem bliver der plads til 10 børn og unge med komplekse sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer, skriver direktør i Fonden Opigaq Trine Hounsgaard Pfeiffer i et opslag på Linkedin.
Alt for mange udsatte børn risikerer at miste kontakten til deres familie, kultur og sprog, fordi der mangler specialiserede tilbud i Grønland
Trine Hounsgaard Pfeiffer – Direktør, Fonden Opigaq
”Alt for mange udsatte børn risikerer at miste kontakten til deres familie, kultur og sprog, fordi der mangler specialiserede tilbud i Grønland. Med det nye børnehjem kan flere børn få kvalificeret hjælp tættere på deres eget liv og netværk,” skriver Trine Hounsgaard Pfeiffer.
Det nye børnehjem skal stå klart i løbet af 2028.
Byrummets indflydelse på livskvalitet
Vi fortsætter med fire forskningsprojekter, der skal skabe ny viden om, hvordan arkitekturen påvirker vores livskvalitet og trivsel. Det er Realdania, som har bevilget 8,6 millioner kroner til de fire projekter.
Et af dem er studiet af ’Ensomhedens Arkitektur’, hvor forskere på Københavns Universitet og Aalborg Universitet skal undersøge, hvordan det byggede miljø påvirker ensomme yngre kvinders hverdagsoplevelser af ensomhed i Hjørring og København.
Med afsæt i interviews med en gruppe yngre kvinder, der føler sig ensomme, vil forskerholdet blandt andet besøge bygninger og områder i kvindernes lokalmiljø, som får dem til at føle sig ensomme eller mindre ensomme.
Målet er at blive klogere på, om og hvordan vores bymiljøer kan påvirke os i forhold til ensomhed - både i den ene og den anden retning. Og ved netop at sammenligne de unge kvinders oplevelse af steder i både Hjørring og København, håber forskerholdet at blive klogere på forskellene mellem de to byer og på, hvad det kan have af indflydelse på ensomhed i hverdagen, fortæller projektleder for ’Ensomhedens Arkitektur’, Andreas Melson Gregersen i en nyhed på Realdanias hjemmeside.
”Vi ser desværre på statistikkerne, at de yngre kvinder boner særligt ud på ensomhed. Vi ved, at byrum og arkitektur kan have en betydning for oplevelser af ensomhed, men vi mangler viden om, hvordan de to ting hænger sammen i praksis. Med det her projekt vil vi gerne undersøge, hvad kvinderne selv oplever som ensomme og ikke-ensomme steder, og hvordan det byggede miljøs stemninger kan påvirke deres oplevelser af ensomhed i hverdagen,” fortæller Andreas Melson Gregersen, der er postdoc ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og projektleder for ’Ensomhedens Arkitektur’.
De tre andre projekter, som har fået støtte, skal dels undersøge, hvordan arkitektur påvirker ældres trivsel i almene boligområder, dels hvordan hverdagens byrum påvirker stress og trivsel, og endelig hvad de overgange, der er mellem vores boliger og det offentlige rum - som gårdmiljøer eller fællesarealer - betyder for ældres livskvalitet og sundhed.
Støtte til forskning ud fra praksis
Vi bliver indenfor forskning med flere bevillinger til forskningsprojekter.
Velux Fonden har givet 29,5 millioner kroner til fem projekter, som blandt andet tæller indsatser for bedre rådgivning til børn og unge, nye former for fællesskab i ældreplejen og mere sammenhængende støtte til mennesker med traumer efter flugt.
Fælles for de støttede forskningsprojekter er, at de med afsæt i konkrete udfordringer udvikler nye løsninger i et tæt samspil mellem forskning og praksis, fortæller direktør i Velux Fonden Ane Hendriksen.
“Med projekterne støtter vi samarbejder, hvor viden ikke kun bliver udviklet, men også taget i brug. Vores erfaring er, at det netop er i mødet mellem forskningsbaseret indsigt og erfaringer fra praksis, at der opstår nye erkendelser og tilgange, som kan gøre en reel forskel,” siger Ane Hendriksen i en pressemeddelelse fra fonden.
Når flere ældre lever længere med behov for støtte, er der brug for nye måder at styrke hverdagsliv, tilhørsforhold og gensidig hjælp.
Tine Rostgaard – Professor Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Et af de støttede projekter er ’Sociale forestillinger og realiseringer af stedbundne fællesskaber i aldrende samfund’, der gennemføres af Roskilde Universitet i samarbejde med Hørsholm Kommune og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.
I projektet vil forskerne undersøge, hvordan lokale fællesskaber kan supplere ældreplejen i en tid med stigende pres. Projektet skal udvikle og afprøve nye måder at organisere fællesskaber på, som kan støtte ældre og aflaste kommunerne.
”Når flere ældre lever længere med behov for støtte, er der brug for nye måder at styrke hverdagsliv, tilhørsforhold og gensidig hjælp. I projektet udvikler og undersøger vi Fællesskabscirkler: små, borgerdrevne nabofællesskaber, hvor mennesker støtter hinanden i hverdagen. Målet er at skabe viden om, hvordan de kan supplere – men ikke erstatte – den offentlige omsorg på en inkluderende og bæredygtig måde,” siger Tine Rostgaard, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Flere stenrev i Sejerøbugten
Vi fortsætter under vandet i Sejerøbugten. Nu udvider WWF Verdensnaturfonden nemlig deres indsats med at bringe havnaturen tilbage i bugten.
Investeringsselskabet Seabreak, stiftet af Camilla Zacho og Jacob Jelsing, har doneret 10 millioner kroner til flere stenrev i Sejerøbugten, hvor WWF siden september 2025 har arbejdet for at bringe naturen tilbage, skriver generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Mikkel Aarø-Hansen på Linkedin.
”En meget vigtig donation, som opskalerer den samlede indsats med både et kystnært rev og et større offshore-rev inden for de næste år. I alt 10.000 tons sten, som skaber nye habitater for fisk, krebsdyr samt alger, tang og en masse små organismer, der lever på stenene,” skriver Mikkel Aarø-Hansen.
Ud over etablering af stenrev består WWF Naturfondens naturgenopretning i bugten også af udplantning af ålegræs, etablering af muslingerev og udsætning af en halv million torsk.
Naturoplevelser mod gigt
Vi bliver i naturen, men nu på land. Flere seniorer med gigt får nemlig mulighed for at være aktive i naturen og deltage i lokale fællesskaber tæt på deres hverdag.
Det sker med en bevilling på 5,1 millioner kroner fra Trygfonden til projektet ’Få mod på mere bevægelse’, som Gigtforeningen gennemfører i tæt samarbejde med Dgi, Danmarks Jægerforbund, Sund By Netværket, Randers Naturcenter og 17 kommuner på Sjælland og i Jylland.
”Vi ved, at bevægelse er noget af det vigtigste, man selv kan gøre, når man lever med gigt. Men vi ved også, at det kan være svært at komme i gang alene. Derfor er vi enormt glade for, at Trygfonden gør et så bredt samarbejde med hele 17 kommuner muligt, så vi kan skabe flere lokale fællesskaber, hvor mennesker med gigt kan være aktive sammen,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen i en pressemeddelelse fra foreningen.
Naturen kan være en særlig god indgang til fællesskab og aktivitet for mennesker, som måske ikke føler sig hjemme i traditionelle træningsfællesskaber. Det gælder ikke mindst mange mænd
Karen Friis – Direktør, Danmarks Jægerforbund
Over de næste tre år får deltagerne blandt andet mulighed for at møde naturen gennem guidede aktiviteter, fællesskaber og bevægelsesformer, der er tilpasset mennesker med gigt.
Samtidig bidrager Dgi til projektet med viden om bevægelse, foreningsliv og lokale fællesskaber, og Danmarks Jægerforbund skal bidrage med naturaktiviteter og naturoplevelser, fortæller direktør Karen Friis.
"Naturen kan være en særlig god indgang til fællesskab og aktivitet for mennesker, som måske ikke føler sig hjemme i traditionelle træningsfællesskaber. Det gælder ikke mindst mange mænd. Derfor glæder vi os til at invitere flere mennesker med gigt ud til oplevelser, fællesskab og bevægelse i det fri, set med jægerens øjne," siger Karen Friis, direktør i Danmarks Jægerforbund.
Deltagernes erfaringer opsamles løbende gennem projektet, og med afsæt heri skal projektet udvikle en model, som kan inspirere kommuner og organisationer i hele landet.
Forskning i ørene
Nu rykker endnu mere videnskab ud til danskerne i podcasts, film, på festivaler og udstillinger. Carlsbergfondet har nemlig under de to åbne opslag ’Forskningsformidling’ og ’Carlsberg Mindelegat’ bevilget 17 millioner kroner til 25 projekter, som skal gøre forskningsbaseret viden frit tilgængelig for alle interesserede.
Nogle af de støttede projekter er de to podcasts ’Nutiden forstået baglæns’ og ’Permafrostens genfærd – en klimagyser’, festivallen ’Udforsk – blind-date med forskning i folks stuer’ og samtalerækken ’Det onde, det falske og det grimme’.
Det hele kan opleves gratis, skriver Carlsbergfondet i en nyhed på deres hjemmeside.
Danskerne skal på bondegård
Siden 2019 har Foreningen Andelsgaarde købt og engageret sig i syv gårde rundt om i landet ud fra et ønske om at skabe en folkebevægelse for et sundere landbrug i Danmark, samt finde løsninger på nogle af nutidens største kriser – klima, drikkevand, biodiversitet og jordens sundhed, skriver Foreningen Andelsgaarde på deres hjemmeside.
Gårdene er ejet af foreningens over 4.000 medlemmer. Og med en bevilling på knap 1,5 millioner kroner fra LB Foreningen vil Foreningen Andelsgaarde nu sætte ekstra kraft på deres arbejde med at udvikle den spirende folkebevægelse omkring andelsgårdene og fordoble antallet af medlemmer, som engagerer sig aktivt på gårdene, til 800 over de næste to år.
”I 1800-tallet tog bønderne på højskole for at lære om samfundet. I dag vil vi gerne lave 'den omvendte højskole' og give befolkningen mulighed for at komme på skolebænken ude hos bønderne og deltage i fællesskaber og demokratiske handlerum på foreningens gårde,” forklarer Jacob Westergaard Madsen, direktør i Andelsgaarde i en pressemeddelelse fra LB Foreningen.
Med bevillingen vil Andelsgaarde ansætte en engagementskoordinator, der skal videreudvikle et koncept med frivillige gårdværter på de syv gårde, som har været afprøvet i 2025, og hvor gårdværterne var centrale i at aktivere mere passive besøgende til aktive deltagere i aktiviteter på gårdene og lokalt forankrede fællesskaber.
I 1800-tallet tog bønderne på højskole for at lære om samfundet. I dag vil vi gerne lave 'den omvendte højskole' og give befolkningen mulighed for at komme på skolebænken ude hos bøndern
Jacob Westergaard Madsen, – Direktør, Foreningen Andelsgaarde
”Vi kan se, at når vi kan gribe, støtte og skabe handlerum for vores medlemmer og det omkringliggende lokalsamfund, så kan vi også facilitere et engagement, en frivillighed og en deltagelse, som bringer alle tættere på en mere grundlæggende forståelse for den grønne omstilling,” siger Jacob Westergaard Madsen.
Andelsgårdene er Høsteriet i Hjortshøj, Jordbruget Soldug ved Ebeltoft, Den Lille Mark ved Odense, Hammarsly i Hasle, Brinkholm på Karise, Spaanbrogård ved Nyborg og Lerbjerggård i Melby.
Fællesskab og forskning i Vartov
Tilbage i København lige op ad Rådhuspladsen ligger Vartov. Her var N.F.S. Grundtvig i 1800-tallet præst i Vartov Kirke, og her udfoldede han sine tanker om folkelig dannelse, frisind, oplysning og demokrati.
Nu skal en større ombygning af det historiske hus, der i dag bliver brugt som kulturhus, give mere plads til fællesskab, forskning, undervisning og debat.
Det er blevet muligt med en donation på fem millioner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, fem millioner kroner fra Augustinus Fonden og 30 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, skriver foreningen Grundtvigsk Forum, som driver kulturhuset, i en pressemeddelelse.
Med ombygningen får Vartov flere nye offentlige rum, og det giver Grundtvigsk Forum bedre muligheder for at invitere endnu flere mennesker indenfor. Der kommer nye værksteder og undervisningslokaler, en spisesal og et nyt bibliotek, som skal bygge bro mellem forskning i Grundtvig og formidlingen af hans tanker, fortæller formand for Grundtvigsk Forum, Kirsten M. Andersen.
”Vi oplever en stor interesse for steder, der kan samle mennesker på tværs af generationer og skabe rum for fordybelse, samtale og deltagelse. Med ombygningen af Vartov ønsker vi at skabe et endnu mere åbent hus med national betydning – et sted, hvor den kulturarv, vi forvalter, bliver mere levende og relevant i nutiden,” siger Kirsten M. Andersen i pressemeddelelsen.
Målet med ombygningen er derudover, at Vartov skal føres tættere på den oprindelige arkitektur, som arkitekt N.S. Nebelong skabte i midten af 1800-tallet med respekt for den oprindelige enkelthed, materialer og farver i det fredede hus, skriver Grundtvigsk Forum i pressemeddelelsen.
Endnu mere læring gennem leg
Vi ender denne uges overblik udenfor landets grænser. Lego Fonden har nemlig opskaleret sit Play Matters partnerskab med Plan Børnefonden med en samlet bevilling på i alt 360 millioner kroner.
Play Matters bygger på seks års erfaringer med at integrere læring gennem leg i uddannelsessystemer.
I en tid, hvor humanitære behov langt overstiger finansieringen, og hvor 273 millioner børn verden over står uden for skolen, er langsigtede investeringer i uddannelse i stor skala vigtigere end nogensinde
Dorthe Petersen – Administrerende direktør, Plan Børnefonden
Og med den nye bevilling skal Plan Børnefonden sikre læring gennem leg til 2,5 millioner børn, som lever i flygtningesamfund i Etiopien, Uganda og Sydsudan i samarbejde med deres konsortiepartnere International Rescue Committee og War Child Alliance.
Frem til 2030 skal Play Matters 3.0 styrke uddannelsessystemers anvendelse af leg som læringstilgang, sikre adgang til kvalitetsuddannelse i trygge omgivelser, sikre børns uddannelse og udvikling under humanitære kriser, gøre øget brug af teknologi til efteruddannelse af lærere og styrke inklusion af børn med handicap, skriver administrerende direktør i Plan Børnefonden Dorthe Petersen på Linkedin.
”I en tid, hvor humanitære behov langt overstiger finansieringen, og hvor 273 millioner børn verden over står uden for skolen, er langsigtede investeringer i uddannelse i stor skala vigtigere end nogensinde,” skriver Dorthe Petersen på Linkedin.
