Hvilken hjælp får børnehavebarnet, der bider de andre og ikke kan finde ro? Eller teenageren, der ikke har været i skole i ugevis?
Det ønskede Lego Fonden at blive klogere på. Fonden har derfor hyret konsulenthuset Rambøll til at kortlægge kommunernes trivselsindsatser overfor børn.
”Kortlægningen har givet Lego Fonden et fælles vidensgrundlag om det kommunale trivselslandskab og har været brugt som baggrund for vores interne udviklingsarbejde. Den hjælper os med at forstå, hvilke indsatser børn møder rundt om i landet, hvor der er lovende erfaringer, og hvor der mangler viden eller sammenhæng – særligt i forhold til, hvad der faktisk virker for børn,” skriver landedirektør for Lego Fonden i Danmark Michael Stahl i et skriftligt svar til Filantropi.
Manglende systematik
Rapporten konkluderer, at området er præget af indsatser, der ikke er baseret på viden, samt manglende systematik i at følge op på, om tiltag har forbedret trivslen. Men også at flere og flere familier selv tilkøber udredning og behandling fra private leverandører.
Kortlægningen har fokuseret på kommunernes PPR-afdelinger – de Pædagogisk-Psykologiske Rådgivninger, som findes i alle kommuner, og er den instans, der yder støtte til børn, unge og familier med behov.
Men det er svært at konkludere noget, der er gældende alle steder, lyder det fra Ditte Nissen Storgaard, som er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut EVA med grundskoler og herunder PPR som fagområde.
Trivsel er et komplekst område med mange aktører, og derfor ser vi det som en vigtig filantropisk rolle at bidrage til overblik, viden og sammenhæng,
Michael Stahl – Landedirektør, Lego Fonden
”Det er en pointe i sig selv, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne organiserer deres PPR. Både i omfang og faglighed. PPR består typisk af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, herunder psykologer, logopæder, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Men sammensætningen ser meget forskellig ud,” fortæller Ditte Nissen Storgaard.
Derfor kan det faktisk give god mening med en national kortlægning, mener chefkonsulenten.
”Vi ved, at PPR's arbejde med trivselsindsatser er i udvikling. Blandt andet fordi mange kommuner har et ønske om at arbejde mere forebyggende og med fokus på fællesskaberne fremfor individuelle børn,” siger hun.
Grundigt til værks
I kortlægningen har Rambøll rakt ud til alle 98 kommuner og gennemført kvalitative interviews med 48 af dem. Hvert interview havde mellem en og fire informanter, typisk ledere og medarbejdere fra kommunernes PPR. Desuden er der foretaget et litteraturstudie, og der er udarbejdet en oversigt over de trivselsfremmende indsatser, som kommuner og skoler arbejder med i dag, fremgår det af rapportens metodeafsnit.
Der er med andre ord brugt mange timer på kortlægningen og den 40 siders lange rapport.
Kortlægningen peger blandt andet på et paradigmeskift, hvor skoler og PPR afdelinger i stigende grad ønsker at arbejde med trivsel med fællesskabsorienterede indsatser, i stedet for indsatser omkring enkelte børn. Det betyder for eksempel, at hele klassen skal have støtte, i stedet for blot de enkelte børn, der mistrives.
”Denne tendens skaber et pres, fordi de private udredninger ofte peger på individuelle løsninger, som kan være vanskelige at sammenholde med kommunens egne ambitioner, prioriteringer og ressourcer. Den stigende ’efterspørgsel efter diagnoser’ kan dermed fastholde individfokus i trivselsarbejdet og risikere at undergrave det igangværende paradigmeskifte, hvor kommunerne ønsker at styrke de fællesskabsorienterede indsatser,” konkluderer rapporten.
Nyt partnerskab på vej?
I november måned bevilgede Lego Fonden 100 millioner kroner til efteruddannelse og opkvalificering af personale i daginstitutioner.
Om den nye kortlægning af trivselsområdet skal danne grundlag for et lignende nyt partnerskab mellem Lego Fonden og kommunerne, står hen i det uvisse:
”Kommuner vil også fremover naturligt være blandt de aktører, vi samarbejder med om at styrke børns trivsel,” svarer fondens landedirektør Michael Stahl på skrift til Filantropi.
Ditte Storgaard Nissen har været med til en omfattende undersøgelse af kommunernes PPR indsatser og mener, at der godt kan være ræson i et fagligt løft af området. Det vil især kræve, at de rette kompetencer bliver bragt i spil i tide.
“Jo lettere adgang der er til PPR eller andre lokale ressourcer, uden at skulle igennem mange led, jo mere kan man lykkes med den tidlige indsats, som alle er enige om, er essentiel,” siger hun.
Lego Fonden har ikke ønsket at stille op til interview om baggrunden for kortlægningen, men Michael Stahl, Landedirektør for LEGO Fonden i Danmark, svarer skriftligt:
Hvorfor har fonden bestilt en kortlægning over trivselsindsatser i PPR-regi?
“Vi ønskede på kort tid at få et solidt og praksisnært indblik i, hvilke trivselsindsatser børn møder i kommunerne. PPR blev valgt som indgang, fordi PPR i mange kommuner har et tværgående kendskab til trivselsindsatser på tværs af dagtilbud, skole og specialområdet. Kortlægningen omfatter derfor også indsatser uden for PPR, i det omfang PPR har haft viden om dem, og i flere kommuner deltog medarbejdere med et bredere organisatorisk perspektiv.”
Hvad er baggrunden for, at det netop er PPR-trivselsindsatser, der er interessante at få indblik i?
“PPR har i mange kommuner en central rolle i arbejdet med børns trivsel og bevæger sig på tværs af fagområder og sektorer. Rambøll vurderede derfor, at PPR var det sted, hvor man inden for den givne tidsramme kunne få de mest dækkende og kvalificerede indsigter i kommunernes trivselsindsatser.”
Hvad skal kortlægningen bruges til?
“Kortlægningen har givet Lego Fonden et fælles vidensgrundlag om det kommunale trivselslandskab og har været brugt som baggrund for vores interne udviklingsarbejde. Den hjælper os med at forstå, hvilke indsatser børn møder rundt om i landet, hvor der er lovende erfaringer, og hvor der mangler viden eller sammenhæng – særligt i forhold til, hvad der faktisk virker for børn.”
Er det en del af en fremtidig strategi – og i givet fald hvordan?
“Ja, den indgår som en del af vidensgrundlaget. Lego Fonden har gennem mange år arbejdet med børns trivsel, og det vil vi også gøre fremover. Trivsel er et komplekst område med mange aktører, og derfor ser vi det som en vigtig filantropisk rolle at bidrage til overblik, viden og sammenhæng.”
Hvad har fonden betalt Rambøll for at lave kortlægningen?
“Kortlægningen er gennemført som en almindelig serviceaftale mellem Lego Fonden og Rambøll.”
Arbejder fonden på et program, der skal skabe samarbejder mellem fonden og kommuner om trivsel?
“Lego Fonden har allerede eksisterende programmer, der arbejder med børns trivsel i kommunalt regi, blandt andet på dagtilbuds- og skoleområdet. Kommuner vil også fremover naturligt være blandt de aktører, vi samarbejder med om at styrke børns trivsel.”
Går Lego Fonden i det kommende år yderligere ind i mistrivselsområdet blandt børn i Danmark – og hvordan?
“Vi har først og fremmest fokus på trivsel frem for mistrivsel – altså på hvordan flere børn kan trives i de institutioner og fællesskaber, hvor de tilbringer en stor del af deres hverdag. I enkelte tilfælde kan der være behov for mere målrettede indsatser på kort sigt, men vores langsigtede ambition er, at flere børn trives, så behovet for særlige indsatser mindskes.”
Hvad tænker fonden om, hvordan filantropi og kernevelfærd kan supplere hinanden på mistrivselsområdet?
“Filantropi kan supplere kernevelfærden ved at understøtte udvikling og vidensopbygning på tværs af systemer – med udgangspunkt i politiske prioriteter. Hvor den offentlige velfærd har ansvaret for drift og implementering, kan fonde bidrage med tid, perspektiv og ressourcer til at afprøve nye tilgange, styrke læring og skabe bedre sammenhæng til gavn for børnene.”
