Vi begynder ugens overblik i Nuuk.
Et fælles og moderne praksis- og kompetencehus har længe været et stort ønske for sundhedsuddannelserne i Grønland. Med støtte fra A.P. Møller Fonden på 60 millioner kroner, kan det nu lade sig gøre at bygge og indrette huset, skriver fonden på Linkedin.
Med de nye rammer bliver det muligt at uddanne og efteruddanne flere sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter i Grønland, hvor behovet for flere sundhedsfaglige medarbejdere er meget stort.
Praksishuset skal ligge ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, og bliver indrettet til simulationer med blandt andet intensivstuer, som erfaringsmæssigt er en god måde at kombinere teori og praksis på. I praksishuset indrettes rummene som realistiske pleje- og behandlingsrum, hvor de studerende blandt andet kan træne håndtering af akutte situationer, eksempelvis et hjertestop i en traumestue, og efterfølgende evaluere forløbet sammen med deres underviser.
Grøn sang og snak
Vi fortsætter med grøn sang og snak. De næste tre år skal landets højskoler være værter for 300 ’Syng, spis og snak’-arrangementer, som tager afsæt i natur, biodiversitet og grøn omstilling – både i sangene, i maden og samtalerne.
Det kan lade sig gøre med en bevilling på fire millioner kroner fra 15. Juni Fonden, som udover støtte til fællessangen også skal munde ud i en grøn sangbog.
Højskolernes fællessangprojekt ’Syng, spis og snak’ begyndte allerede i 2017 med støtte fra Nordea-fonden. Med den nye bevilling fra 15. Juni Fonden skal sangprojektet skabe fokus på en af det 21. århundredes største kriser – natur- og miljøkrisen, skriver Folkehøjskolernes Forening i Danmark i en pressemeddelelse.
Vi skal producere ny grøn folkekultur, så der kommer nye fællessange med et nyt sprog og nye melodier
Rasmus Skov Borring – Redaktør, Forlaget Højskolerne
”Med et stærkt fokus på naturen vil højskolerne bidrage til civilsamfundets forståelse af den grønne dagsorden. Tiden kræver, at poesien stiller de refleksioner til rådighed og hjælper os til at begribe, hvilken fremtid vi kan håbe på. Grundtvig vidste også, hvor vigtigt det er at stimulere vores forestillingsevne med den poetiske sans," siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Folkehøjskolernes Forening.
Parallelt med de mange sangarrangementer vil Forlaget Højskolerne i samarbejde med forskellige forfattere, komponister og højskolefolk skabe en sangbog med nye grønne fællessange, fortæller redaktør på Forlaget Højskolerne Rasmus Skov Borring:
”Med ’Naturen som folkesag’ bliver ’Syng, spis og snak’ et folkeoplysningsprojekt. Vi skal producere ny grøn folkekultur, så der kommer nye fællessange med et nyt sprog og nye melodier. Vi skal kunne synge om den virkelighed, vi lever i,” siger Rasmus Skov Borring.
Unge i fængsler skal have psykisk krisehjælp
En god vej tilbage til hverdagen uden for fængslets mure begynder allerede i det øjeblik, en ung bliver fængslet.
Forskning peger på, at den første tid i varetægt udgør en stor psykisk belastning, og samtidig er unge førstegangsindsatte i høj risiko for tilbagefald til kriminalitet, skriver Det Obelske Familiefond på LinkedIn.
Når et barn eller en ung varetægtsfængsles, vil Røde Kors derfor nu tilbyde psykosocial førstehjælp gennem samtaler med frivillige. Pilotprojektet støttes af Det Obelske Familiefond med 1,5 million kroner over det næste halvandet år.
Samtalerne skal sikre psykisk stabilitet for den unge, og give motivation til at tage imod tilbud om misbrugsbehandling eller uddannelse.
Pilotprojektet er et samarbejde med Kriminalforsorgen og samarbejdet sikrer dialog med fængslets socialrådgivere i forhold til den videre brobygning.
Hvordan påvirker kunstig intelligens journalistik i Danmark?
Hvordan kommer AI til at påvirke mediebranchen og journalistikken i Danmark? Og hvad betyder det for tillid og troværdighed, at for eksempel livagtige kunstige billeder af fiktive mennesker kan fremtrylles på få sekunder ved hjælp af AI?
Et nyt, tværfagligt forskningsprojekt skal udforske krydsfeltet mellem medier, brugere, tillid og demokrati i en AI-tidsalder.
Forskningsprojektet ’AI in the News Ecosystem: Navigating Trust and Authenticity’ (Ainata)’ ved Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet er støttet af Carlsbergfondet med en bevilling på knap 19 millioner kroner. Det skriver Carlsbergfondet på LinkedIn.
Nyhedsinfluencere kopierer allerede nu journalistikkens stil, æstetik og måden at fortælle historier på
laes Holger de Vreese – Professor, Digital Democracy Centre på SDU
”Journalistikken er en sektor, hvor tillid til information er alfa og omega, og lige nøjagtig den bliver stærkt udfordret af de her teknologier. Samtidig er nyhedsmedierne også en vigtig grundpille i den demokratimodel, vi har opbygget over tid. Så set i det lys synes vi, at det er en særlig interessant sektor at dykke ned i,” forklarer professor Claes Holger de Vreese, som skal lede forskningsprojektet i en pressemeddelelse fra fonden.
Sociale medier har i princippet gjort alle til udgivere, og det skaber nogle åbenlyse udfordringer.
”Nyhedsinfluencere kopierer allerede nu journalistikkens stil, æstetik og måden at fortælle historier på og kommer til at gøre det fremadrettet ved hjælp af AI-redskaber. Det giver os som borgere og nyhedsforbrugere en kæmpe udfordring i forhold til at kunne vurdere, hvad der er autentisk, og hvad der er fabrikeret,” siger Claes Holger de Vreese.
Erhvervsskoler for unge med funktionsnedsættelser
Alt for mange unge med handicap eller fysisk, psykisk eller kognitive funktionsnedsættelser får i dag ikke en uddannelse.
Med en ny bevilling på en million kroner fra Tietgenfonden til Zealand Business College skal et forprojekt bane vejen for Den Tilgængelige Erhvervsskole på Campus Køge. En helt ny type erhvervsskole i en helt ny bygning målrettet unge med funktionsnedsættelser, skriver Zealand Business College på LinkedIn.
Ambitionen er at skabe en erhvervsskole, hvor fysiske rammer, pædagogik, studiemiljø og overgangen til arbejdsliv tænkes sammen fra start.
Forprojektet løber til og med 2027 og omfatter analyser, brugerinddragelse, konceptudvikling og en afklaring af de fysiske og organisatoriske rammer i Campus Køge.
Organisationen Sumh (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) har fulgt projektet tæt og bidraget med viden om målgruppen og de barrierer, unge med handicap møder i uddannelsessystemet.
For første gang bliver unge med handicap tænkt ind i udviklingen af en erhvervsskole fra starten – og ikke som en eftertanke
William Korte – Forperson, Sammenslutningen af Unge Med Handicap
”For første gang bliver unge med handicap tænkt ind i udviklingen af en erhvervsskole fra starten – og ikke som en eftertanke. Det handler ikke kun om ramper og bygninger, men om universelt design i bred forstand: pædagogik, struktur, tempo og overgange til arbejdsliv. Alt for mange unge med handicap vil gerne uddanne sig og bidrage, men falder fra, fordi systemet er indrettet uden dem for øje. Når man først bliver tænkt ind, når beslutningerne er taget, er mulighederne allerede begrænsede,” siger William Korte, forperson for for Sumh.
Ambitionen er, at initiativet kan danne model for, hvordan erhvervsuddannelser kan indrettes mere tilgængeligt – både i Region Sjælland og nationalt.
Familievenner til sårbare småbørnsfamilier
Når småbørnsfamilier står i svære livssituationer, kan et pusterum og en hjælpende hånd gøre en stor forskel. Hanne Jensen & Martin Vestergaard Fonden har støttet organisationen Home-Start Danmark med en bevilling på 40.000 kroner til at rekruttere nye frivillige familievenner, skriver fonden på LinkedIn.
Bevillingen skal blandt andet bruges til kampagnemateriale og annoncer på sociale medier for at tiltrække frivillige samt produktion af rekrutteringsvideoer.
Nyt nationalt center skal løfte eksperimentel sygdomsforskning
Og så skal mus hjælpe forskere med at forstå sygdommes opståen og udvikling.
Novo Nordisk Fonden har bevilliget 22 millioner kroner til et nyt center for genetisk modificerede mus, fysiologiske målinger og kirurgiske modeller, skriver Syddansk Universitet (SDU) på deres hjemmeside.
Centret placeres på SDU Odense og får navnet Danish Center for Mouse Transgenics and Advanced Phenotyping - eller DCM-TAP.
Mus spiller en vigtig rolle i moderne sygdomsforskning, fordi deres gener og kropsfunktioner på mange måder ligner menneskets. Ved at anvende forskellige sygdomsmodeller, blandt andet ved at ændre gener i mus, kan forskerne efterligne en sygdom i kroppen og derved undersøge, hvordan sygdomme opstår, og hvordan de påvirker bestemte organer og funktioner, skriver universitetet på hjemmesiden.
Målet er at gøre avancerede teknikker og modeller tilgængelige for flere
Henrik Dimke – Professor, Institut for Molekylær Medicin på SDU
Centret bliver det første af sin art og skal fungere som en åben og fælles platform for forskere.
”Målet er at gøre avancerede teknikker og modeller tilgængelige for flere. Det skal være en ressource, der fremmer samarbejde, kvalitet og innovation i dansk sygdomsforskning,” siger professor Henrik Dimke fra Institut for Molekylær Medicin, der leder projektet.
Mere leg og læring i Børnenes Skov
KFUM Spejderne i Toreby på Lolland har fået 1 million kroner af Nordea-fonden til at skabe et leg- og læringsområde i Børnenes Skov.
Her skal blandt andet være en frugtlund og et madpakkehus med en grejbank, der lægger op til leg.
”Vi er meget glade for at kunne etablere en leg- og læringsplads i Børnenes Skov, der kan blive til gavn for en lang række børn og unge i vores område. Det kan give nogle helt særlige leg- og læringsaktiviteter for os spejdere, skoler, daginstitutioner og børnefamilier,” siger Lise Philipsen fra KFUM Spejderne Toreby i en pressemeddelelse.
Børnenes Skov blev etableret sidste år i maj måned i et samarbejde mellem Klimaskovfonden og Region Sjælland. I skoven plantes et træ for hvert nyfødt barn i regionen. Skovene vokser op sammen med børnene og bliver til nye naturområder, hvor børn og voksne kan gå på opdagelse, lære og lege i naturen.
