Sønderborg Kommune har ikke er vedtaget hverken en strategi, politik eller en fast praksis for fundraising i kommunen. I kommunens svar på Danmarks Fondes anmodning om aktindsigt fremgår det, at kommunen har en del fundraising aktiviteter:
- Sønderborg Kommune har oprettet et Fundraising Netværk, som mødes 1-2 gange årligt med henblik på erfaringsudveksling. Netværket består af medarbejdere udpeget af de enkelte forvaltninger, og som forventes at have et overblik over, hvilke fundraising initiativer, der sættes i værk i forvaltningerne. Der er dog ikke tale om en decideret koordinerende funktion med et mandat i forhold til at sikre strategi eller lignende.
- Sønderborg Kommune har ikke en fundraising strategi. Det er den enkelte fagmedarbejder/ projektmedarbejder, der har ansvaret for at vurdere, om der er basis for at søge eksterne midler og for at sikre, at der laves evt. ansøgninger efter beslutning fra Direktøren i den pågældende forvaltning. Direktionen modtager årligt en oversigt over ekstern finansiering.
- For at understøtte medarbejderne i at identificere oplagte muligheder for ekstern finansiering, udsendes regelmæssigt et nyhedsbrev internt i Kommunen med angivelse af relevante fonde og puljer, der kan søges.
Fundraising-strategi & retningslinjer
- Har ingen fundraising-strategi eller retningslinjer for fundraising (pr. 9.1.2018)