
”Det lyder spændende.”
”En god ide.”
”Rigtig positivt.”
Sådan lyder nogle af reaktionerne fra forskellige fonde, civilsamfundsorganisationer og foreninger, når man spørger, hvad de mener om den nytiltrådte firkløverregerings ambition om at lave en ’foreningslivets trepart’.
For selvom ingen af dem på stående fod kender til hverken intention, formål, mandat, proces, tidsplan, deltagere eller andet omkring treparten, så er de som udgangspunkt alle positive stemt.
”Treparten er en mulighed for at rykke endnu tættere på hinanden, løse store samfundsudfordringer plus sikre gode vilkår for foreninger, så vi glæder os til et tæt samarbejde,” siger Charlotte Bach Thomassen, landsformand for DGI, der repræsenterer 6.751 idrætsforeninger med i alt 1,99 millioner medlemmer.
RegeringsgrundlagHer kan du læse regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering med deltagelse af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre.
Civilsamfundets Brancheforening vifter dog med et par røde flag:
”Jeg håber bare, at treparten er et oplæg til mere end, at civilsamfundet skal løse offentlige opgaver. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i forhold til en lang række samfundsudfordringer, og vi vil gerne være både hænder og hoved – og ikke bare ekstra hænder, men bidrage med både løsninger og viden,” understreger bestyrelsesformand for brancheforeningen Dorte Nørregaard.
Hos fondene er der forsigtig optimisme.
”Vi er ret positive over hele regeringens oplæg til samarbejde, og vi hilser treparten velkommen. For hidtil har det meget været et game om, hvem får hvilke penge – i stedet for en samtale om, hvad det er for problemer og samfundsudfordringer, vi skal løse i fællesskab,” pointerer Søren Kaare-Andersen, administrerende direktør i Bikubenfonden.
Kulturministerens ressort
Lige nu er det eneste udmeldte om treparten, det man kan læse sig til i regeringsgrundlaget under punkt 11 med overskriften ’et deltagende og demokratisk Danmark’.
Under punktet står blandt andet, at regeringen ”vil fortsætte med at fjerne unødvendigt bøvl og besvær for foreninger og frivillige i hele landet.” At regeringen ”fortsat vil være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet.” Og at regeringen ”vil tage initiativ til ’foreningslivets trepart’ og indkalde foreningslivets hovedorganisationer samt kommuner og fonde til løsning af store samfundsopgaver og samtidig sikre et samlet løft af Foreningsdanmark, herunder modernisere folkeoplysningsloven.”
Derudover er det bekræftet, at det bliver den nytiltrådte kulturminister fra Radikale Venstre, Zenia Stampe, der får ansvaret for at føre treparten ud i livet.
Trods det beskedne kendskab er der masser af ønsker og forhåbninger til den kommende trepart.
”Vi håber, at treparten fører til en mere formaliseret ramme om, hvordan man spiller sammen – med respekt for de roller og styrker, vi hver især har – det offentlige, civilsamfund og fonde. Skal det lykkes, kræver det transparens og offentlighed omkring processen, og det er vigtigt, at treparten bliver bredt forankret med mange forskellige stemmer repræsenteret,” siger administrerende direktør for Trygfonden og Tryghedsgruppen Rie Odsbjerg Werner.
Hun peger på, at såvel civilsamfundsorganisationer som fonde består af både små og store spillere.
Jeg håber bare, at treparten er et oplæg til mere end, at civilsamfundet skal løse offentlige opgaver. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i forhold til en lang række samfundsudfordringer, og vi vil gerne være både hænder og hoved – og ikke bare ekstra hænder, men bidrage med både løsninger og viden
Dorte Nørregaard – Bestyrelsesformand, Civilsamfundets Brancheorganisation
”Det er vigtigt med en bred repræsentation, så treparten får størst mulig værdi og legitimitet,” mener hun.
Hos DGI håber landsformand Charlotte Bach Thomassen, at treparten kan føre til gode vilkår for foreningerne, et meget tæt samarbejde og konkrete løsninger på samfundsudfordringer som trivsel for børn og unge, livskvalitet for seniorer, stærk folkesundhed og demokratisk dannelse.
Et bredt civilsamfund
Civilsamfundets Brancheforening håber, at det brede civilsamfund får lov til at sidde med ved bordet – både inden for det sociale område, sundhed, kultur, samt børn og unge.
”Der er rigtig mange områder, hvor vi kan forene kræfterne i fællesskab og være med til at bidrage til løsninger,” siger brancheforeningens bestyrelsesformand Dorte Nørregaard, der til daglig er direktør i Videnscenter om handicap.
Hun peger på hele Trivselskommissionens arbejde i forhold til børn og unges trivsel og derudover mennesker med handicap, sundhed, socialt udsatte, hjemløse og hele fritidslivet, så man sikrer, at alle kommer med.
Samtidig håber hun, at treparten kan være med til at flytte fokus fra enkeltstående løsninger til brede fælles løsninger på store samfundsudfordringer.
”Vi kunne rigtig godt tænke os, at regeringen tænkte civilsamfundet ind, hver gang de tager initiativ til reformer og store forandringer, som de for eksempel nu gør på skoleområdet og på beskæftigelsesområdet. Det er helt oplagt at inddrage civilsamfundsorganisationerne på området, så vi kan løfte i flok,” siger hun.
Civilsamfundets Brancheforening repræsenterer 56 organisationer.
Et mødested uden dikteringsret
Hos Poul Due Jensen Fond – i daglig tale Grundfos Fonden - ser fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted treparten som en naturlig forlængelse af, hvad der har været bred opbakning til i Folketinget gennem længere tid; at civilsamfundet – herunder fonde – sammen med det offentlige kan være med til at løfte nogle samfundsudfordringer.
”Jeg er ikke overrasket, for det ligger godt i tråd med Folketingets hidtidige fokus, og en trepart er en god ide, for der mangler en gensidig orientering i forhold til, hvad vi hver især går og laver. Måske kan vi gøre det endnu bedre ved at samtænke bedre og få skabt en fælles opfattelse af formålet og hvilke metoder, der er bedst at bruge, når vi for eksempel alle sammen er optaget af den gruppe på godt 40.000 unge, der hverken er i job eller uddannelse,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Det offentlige skal også blive bedre til at bøje sig mod hinanden, og jeg håber, at kommunerne vil lære af hinanden og sætte mennesket i centrum, så systemet ikke skygger for løsninger
Kim Nøhr Skibsted – Direktør, Grundfos Fonden
Han håber, at treparten bliver et sted, man mødes, udveksler synspunkter og deler erfaringer, som kan tages med i lovgivning og forskellige indsatser.
”Men der skal ikke være nogen, der sidder og dikterer, hvad andre skal gøre,” siger han.
Kim Nøhr Skibsteds ønske til en trepart vil være, at kommunerne bliver lige så gode til at bøje sig ind mod hinanden, som fonde og organisationer allerede er i dag.
”Det offentlige skal også blive bedre til at bøje sig mod hinanden, og jeg håber, at kommunerne vil lære af hinanden og sætte mennesket i centrum, så systemet ikke skygger for løsninger,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Han peger blandt andet på folkeskolen, hele uddannelsessektoren, demokratisk engagement, og hvad Danmark skal leve af i fremtiden som nogle af de store samfundsopgaver, treparten med fordel kunne kigge nærmere på.
Flere potentielle faldgruber
Trods positive røster peger flere også på potentielle faldgruber. Som at det bliver ren snak – uden handling.
“Det kan godt lugte lidt af varm luft, men det er vigtigt, at treparten fører til konkrete handlinger,” siger bestyrelsesformand i Civilsamfundets Brancheforening Dorte Nørregaard.
”Vi håber, at der er en reel intention om en ligeværdig dialog, men det er en faldgrube, hvis treparten får karakter af en skjult spareøvelse,” påpeger Rie Odsbjerg Werner, direktør for Trygfonden og Tryghedsgruppen.
Bikubenfondens direktør håber, at treparten fører til udvikling af nogle samarbejdsformer til at løse store samfundsudfordringer blandt andet inden for det sociale område.
“Det er et super initiativ, som får meget opbakning herfra, men jeg vil gerne advare imod, at det kommer til at handle om, hvem der skal have flere penge, for det er ørkesløst. Treparten skal handle om, hvordan vi sammen kan gøre det bedre – ikke bare om, at vi fonde skal sende nogle flere penge,” siger Søren Kaare-Andersen.
Udgangspunktet skal heller ikke være den enkelte organisation, pointerer han og opfordrer til, at når man bliver inviteret til et sådant sammenskudsgilde som en trepart, at man så medbringer andet end en god appetit.
”Det kunne være rigtig sjovt og udbytterigt, hvis alle lod deres rygmærker hænge udenfor, så vi kan tale fælles løsninger af udfordringer uden hensyn til egne dagsordner. Hvis vi slæber rygmærkerne med til bordet og trækker de samme gamle heste ud af stalden, så sker der ingenting. Det her kræver, at alle har en intention om at skabe noget nyt sammen – med fokus på de store samfundsudfordringer.”
Søren Kaare-Andersen peger derudover på vigtigheden af at anerkende hinandens kompetencer og roller, og her mener han, at fondenes rolle er meget mere end penge.
”Vi fonde kan skabe katalyserende forandringer, vi kan være det neutrale midtpunkt for debatter, vi kan samle folk, og vi kan eksperimentere, for vi er ikke så bange for at lave fejl, som for eksempel det offentlige er,” pointerer han.
Indspil til regeringsforhandlingerne
Alle de kilder, Filantropi har talt med, har først læst om treparten i regeringsgrundlaget. Men flere har forsøgt at påvirke regeringsforhandlingerne.
”Vi har givet mange indspil til den forrige regering og også til regeringsforhandlingerne,” fortæller DGIs Charlotte Bach Thomassen.
”Vi har ikke siddet helt på hænderne i forbindelse med regeringsforhandlingerne, men vi vidste ikke, at der kom noget om en trepart i regeringsgrundlaget,” siger Søren Kaare-Andersen.
Civilsamfundets Brancheforening har i forbindelse med regeringsdannelsen forsøgt at skabe opbakning til, at politikerne skulle omsætte den civilsamfundsstrategi, som EU lavede i 2025 til Danmark.
”Helt generelt er vi optaget af at sikre civilsamfundet gode rammevilkår. Under den sidste regering har der været et arbejde i gang i forhold til administrative barrierer, som bare er én del af udfordringerne,” siger Dorte Nørregaard.
I forbindelse med ’foreningslivets trepart’ nævnes en modernisering af folkeoplysningsloven, og her håber Dorte Nørregaard også, at der kan komme fokus på foreningerne på social- og sundhedsområdet.
”Udfordringen er, at der er stor forskel på de kommunale vilkår for de folkeoplysende foreninger og foreningerne på social- og sundhedsområdet. Her er vi optagede af, at rammerne for lokale foreninger bliver mere ligestillede, hvad angår adgang til lokaler og tilskud,” fortsætter hun.
Intet svar fra ministeriet
Filantropi har forgæves forsøgt at få et interview med landets nye kulturminister for at få svar på, hvad ’foreningslivets trepart’ egentlig er for en størrelse, og hvornår arbejdet skal gå i gang.
Kulturministeriet er dog ikke vendt retur inden vores deadline. Så vi har desværre ikke fået svar på hverken intention, proces, ramme eller tidsplan for treparten.
Hos DGI forventer landsformand Charlotte Bach Thomassen dog, at der går lidt tid, førend treparten er på skinner.
”I regeringsgrundlaget står hovedorganisationer nævnt, så vi forventer, at vi bliver inviteret med i treparten. Vi forventer dog ikke at blive indkaldt meget hurtigt, for regeringen skal lige på plads, der skal afholdes sommerferie med videre,” siger hun.


