Vi begynder denne uges overblik blandt nogle af Danmarks mange kunsthaller og udstillingssteder.
Augustinus Fonden har nemlig netop uddelt i alt 21 millioner kroner til årets udstillingsprogram hos 41 kunsthaller og udstillingssteder. Støtten er med til at sikre, at modtagerne kan præsentere et varieret udbud af samtidskunst.
Og støtten til netop kunsthaller og udstillingssteder er vigtig for den danske kunstscene, skriver Augustinus Fonden i en nyhed på fondens hjemmeside.
De spiller nemlig en central rolle i det kunstneriske økosystem. Dels har de stor betydning for talentudviklingen ved at fungere som en professionel scene for nye kunstnere, hvor de kan afprøve ideer, udvikle deres praksis og møde publikum gennem deres første større udstillinger.
Dels bidrager de med deres lokale forankring til at skabe nye fællesskaber omkring kunsten ved at invitere lokale aktører ind og gøre samtidskunsten tilgængelig for flere.
Endelig har kunsthallerne mulighed for at arbejde mere eksperimenterende – både med deres formater og formidling, hvilket kan åbne for publikums dialog og deltagelse og herigennem gøre kunsten levende og relevant for et bredere publikum, skriver Augustinus Fonden.
Blandt de 41 modtagere af støtte er Kunsthal Thy, Kunstcentret Silkeborg Bad, Officinet i København og Rummet i Odense.
Thorvaldsens kunst i samtiden
Vi fortsætter i Kongens København, hvor Thorvaldsens Museum har modtaget 14,2 millioner kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Donationen skal bidrage til arbejdet med at styrke forbindelsen mellem Thorvaldsens kunst og vores samtid - blandt andet gennem realiseringen af udstillings- og formidlingsprogrammet ’Thorvaldsen: fra fortid til samtid’.
Over de næste fire år vil to store internationale udstillinger og fem udstillinger med afsæt i museets samlinger, udstillingsmagasiner og kataloger, løbe af stablen. Og museet vil arbejde med at styrke publikumsrejsen og museets værtskab og sikre en mere inkluderende museumsoplevelse, skriver Thorvaldsens Museum i en pressemeddelelse.
”Vi betragter støtten som en stor anerkendelse og er meget taknemmelige for at få mulighed for at fortsætte arbejdet med at gøre museet og kunsten relevant og inspirerende for endnu flere,” siger Annette Johansen, museumsdirektør på Thorvaldsens Museum.
Museets arbejde for at gøre Thorvaldsens kunst nærværende i dag har været i gang siden 2021, også med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Det er lykkedes for museet at blive mere synlig, og at tiltrække særligt flere unge museumsgæster, ligesom der har været en markant stigning i besøgende i det hele taget.
Det er den udvikling, som museet nu vil bygge videre på med den nye donation.
Folkedans skal sikres fra at uddø
Vi skal nu ud på dansegulvet. Danmark har nemlig en lang tradition for folkedans, men meget af den viden, som findes i dag om folkedansen, findes primært i skriftlige kilder og i erindringen hos dem, som stadig kan danse de historiske danse.
Men det skal der gøres noget ved, så folkedansen kan sikres for eftertiden i en tid, hvor folkedans og folkemusik oplever fornyet interesse fra skoler, foreninger og yngre kulturmiljøer, skriver foreningen Folkedans for Fremtiden i en pressemeddelelse.
Vi står med en unik kulturarv, som risikerer at blive vanskelig at videreføre, hvis den ikke dokumenteres i et nutidigt format
Line Gessø Hansen – Forperson, Folkedans for Fremtiden
A.P. Møller Fonden har nemlig doneret 4,7 millioner kroner til Folkedans for Fremtiden til et digitalt arkiv Folkedans Online, hvor den danske folkedans skal overleveres i levende form til de kommende generationer, fortæller Line Gessø Hansen, forperson for Folkedans for Fremtiden.
”Vi står med en unik kulturarv, som risikerer at blive vanskelig at videreføre, hvis den ikke dokumenteres i et nutidigt format. Bevillingen fra A.P. Møller Fonden giver os mulighed for at formidle og sikre dansene for kommende generationer og samtidig gøre dem tilgængelige for alle,” siger Line Gessø Hansen i pressemeddelelsen.
Med bevillingen vil foreningen dokumentere 250 udvalgte folkedanse gennem 2000 videoer, med både gennemgange af dansene, instruktioner og hele danseforløb. Materialet bliver samlet i Folkedans Online med søgefunktion, historisk kontekst og systematisk registrering, og arkiveret på Det Kongelige Bibliotek.
Endelig skal beløbet fra A.P. Møller Fonden bruges til at udvikle undervisningsmateriale, workshops og en landsdækkende festival i 2029, hvor projektet slutter.
Flere unge i kulturbestyrelser
Vi bliver i kulturens verden. Nu skal et projekt nemlig styrke unges adgang til kulturlivets bestyrelser i en tid, hvor kulturlivet gerne vil være relevant for de kommende generationer, men hvor beslutningerne ofte træffes i de samme lukkede kredse, skriver Danske Kulturbestyrelser i en pressemeddelelse.
Med støtte på 900.000 kroner fra Tuborgfondet og 2,4 millioner kroner fra Nordea-fonden vil Danske Kulturbestyrelser bygge videre på første udgave af projektet Ung i Bestyrelsen, der løb i 2024 – 2025, og som viste, at unge både kan og vil tage ansvar i bestyrelsesarbejdet, men at der mangler adgang for dem, fortæller Julie Lindegaard, bestyrelsesleder i Danske Kulturbestyrelser.
Vi ved nu, at unge både kan og vil kulturbestyrelsesarbejdet. Problemet er, at de sjældent får muligheden
Julie Lindegaard – Bestyrelsesleder, Danske Kulturbestyrelser
”Vi ved nu, at unge både kan og vil kulturbestyrelsesarbejdet. Problemet er, at de sjældent får muligheden. Hvis vi vil udvikle et relevant og bæredygtigt kulturliv, er vi nødt til at ændre de måder, vi rekrutterer på,” siger Julie Lindegaard i pressemeddelelsen.
Med projektet Ung i Bestyrelsen vil foreningen derfor arbejde målrettet med at ændre de strukturer, som i dag begrænser unges adgang til bestyrelsesarbejdet, blandt andet gennem nye rekrutteringsveje. Derudover indgår kompetenceudvikling i projektet, så de unge er godt klædt på til at træde ind i kulturbestyrelser, ligesom foreningen hjælper med at matche unge med bestyrelserne.
Udover at styrke unges deltagelse og indflydelse i samfundet, er ambitionen med projektet også at bidrage til udviklingen af stærkere governance og beslutningsprocesser i kulturlivet.
Hædring af parasportprojekt for børn
Vi fortsætter med en prisuddeling.
Parasport-projektet Rising Stars modtog i går Helene Elsass Prisen 2026.
PL-guldvinder i parabordtennis Peter Rosenmeier - der har taget initiativ til Rising Stars sammen med landstræner for parabordtennis Christoffer Petersen - modtog prisen, som blev overrakt af Prinsesse Benedikte for Rising Stars målrettede indsats for at tilbyde meningsfulde idrætsfællesskaber til børn og unge med fysiske handicap, som både styrker deres personlige og sportslige udvikling, skriver Elsass Fonden i en pressemeddelelse.
”Samfundets succeskriterie for os med handicap er ofte, at vi bare skal kunne være med. I Rising Stars siger vi til børnene: Vi tror, at I kan blive virkelig dygtige til det her. Jeg er overbevist om, det er derfor, mange af dem udvikler sig voldsomt på det personlige plan,” sagde Peter Rosenmeier ved prisoverrækkelsen.
’Rising Stars’ findes i lokale klubber 11 steder i landet med tilbud indenfor bordtennis, svømning og skydning. Her bliver børnene gradvist en del af de almene klubber og oplever, at de kan konkurrere på lige fod med andre børn. For i ’Rising Stars’ møder de trænere, som tror på dem, og som skaber en både tryg og ambitiøs kultur, hvor det at være god til sport er lige så naturligt som i en almen klub. Og hvis børnenes ambitioner er ekstra store, giver ’Rising Stars’ mulighed for at dyrke sport på eliteniveau.
Samfundets succeskriterie for os med handicap er ofte, at vi bare skal kunne være med. I Rising Stars siger vi til børnene: Vi tror, at I kan blive virkelig dygtige til det her
Peter Rosenmeier – PL-guldvinder og initiativtager, Rising Stars
Netop denne tilgang hos Rising Stars har været medvirkende til, at projektet har modtaget prisen, fortæller Pia Allerslev, landsformand for CP Danmark.
”Rising Stars gør en helt særlig forskel for børn og unge med handicap. De skaber ikke bare adgang til idræt, men også til fællesskaber, selvtillid og nye muligheder. Projektet viser, hvad der kan ske, når vi møder børn med høje forventninger og reel tro på deres potentiale,” siger Pia Allerslev.
Helene Elsass Prisen er på 150.000 kroner og uddeles hvert år af Elsass Fonden og CP Danmark. Den går til enkeltpersoner, organisationer eller institutioner, der har gjort en særlig indsats for mennesker med Cerebral Parese.
Mødesteder i genbrugsmaterialer
En jagthundeklub på Djursland, et beboerdrevet cykelværksted i Silkeborg og beboerne på et asylcenter i Vesthimmerland. Det er nogle af de i alt 40 fællesskaber, som nu får deres eget mødested af Realdania.
Det sker gennem indsatsen Vores Sted, som Realdania lancerede i 2024 i anledningen af Realdanias 25-års jubilæum med ambitionen om at styrke de fysiske rammer for de mange fællesskaber, som findes rundt om i Danmark. I alt har 1.667 fællesskaber søgt og 150 har fået et mødested, hvor de sidste 40 nu er bevilget.
”Der findes masser af fællesarealer rundt om i Danmark. Men der er brug for mere end en tom græsplæne, hvis vi som samfund skal lykkes med at skabe gode rammer for spontane møder og det liv mellem husene, der er så vigtigt for vores livskvalitet. Og selv om alle mødesteder i Vores Sted nu er uddelt, kommer vi selvfølgelig til at have den store interesse for mødesteder med i overvejelserne, når vi planlægger nye indsatser,” siger administrerende direktør i Realdania Nina Kovsted Helk i en nyhed på Realdanias hjemmeside.
Der findes masser af fællesarealer rundt om i Danmark. Men der er brug for mere end en tom græsplæne
Nina Kovsted Helk – Administrerende direktør, Realdania
Det har været muligt at ansøge om fire forskellige fælleshuse og åbne pavilloner, der er udviklet specielt til Vores Sted, og som kan bruges til et væld af aktiviteter; fra værksteder, hvor man kan mødes og bruge hænderne til en base i naturen, hvor man kan opbevare sit grej og mødes om naturen i det fri.
Mødestederne bliver primært bygget af genbrugs- og overskudsmaterialer, blandt andet træ fra nedrevne minkfarme. Og med projektet håber Realdania også at få erfaringer med at bygge med genbrugsmaterialer og cirkulært byggeri i større skala. 35 af mødestederne er bygget færdig, 10 er under opførelse, resten bliver bygget over de kommende år.
Renovering bevarer mødesteder
Det er ikke kun Realdania, der har støttet danskernes mødesteder, Nordea-fonden har også netop bevilget 88,5 millioner kroner til 159 mødesteder i hele landet. Det sker i forbindelse med fondens Renoveringspulje, som giver nyt liv til lokale mødesteder ved at støtte renovering frem for nedrivning.
De 159 mødesteder som skal styrkes, repareres og gøres mere bæredygtige, så endnu flere mennesker kan få glæde af de fællesskaber, de huser, spænder fra forsamlingshuse og idrætshaller til kultur- og medborgerhuse. Nogle steder skal der lægges nye tage og isoleres, andre vil sætte solceller og varmepumper op, modernisere køkkener og lave handicapvenlige adgangsforhold.
”Vi ser en stadig stigende og livsbekræftende vilje i hele landet til at passe på og udvikle de steder, hvor mennesker mødes. De støttede projekter er virkelig gode eksempler på, at initiativet lever med mere grøn omstilling og plads til flere i de lokale fællesskaber i hele landet,” siger administrerende direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen i en nyhed fra fonden.
Blandt modtagerne er Martofte Forsamlingshus på Fyn, som nu skal i gang med en omfattende renovering, så forsamlingshuset får bedre adgangsforhold, og et køkken hvor det er muligt at lave mad til fællesspisning og større arrangementer. De frivillige, som driver huset, ønsker at sikre, at stedet fortsat kan være samlingspunkt for både ældre, foreninger og nye brugere og ikke bliver valgt fra, fordi faciliteterne er for utidssvarende. Og på Bornholm bliver Svaneke Boldklubs gamle klubhus fra 1940 nu vakt til live som nyt mødested med en gennemgribende renovering, efter det i 25 har fungeret som et forsømt opbevaringshus.
Hvordan videreføres ildsjæles ild
Vi fortsætter med et nyt partnerskab, som skal hjælpe gode lokale indsatser med at leve videre.
Det er Institut for Vilde Problemer og Lauritzen Fonden, der er gået sammen om et treårigt projekt, som skal bidrage med indsigter i, hvordan lokale initiativer og løsninger kan opskaleres eller udbredes, uden at det lokale ejerskab og engagement går tabt. Projektet er støttet med 4.580.000 kroner af Lauritzen Fonden.
Alt for mange sociale indsatser stopper nemlig brat, når de lokale ildsjæle forsvinder, eller når erfaringerne skal videregives fra kommune til kommune. Ikke fordi indsatserne ikke virker, men fordi vores systemer har svært ved at bære denne type viden videre, skriver Institut for Vilde Problemer i en nyhed på deres hjemmeside.
“Vi ser igen og igen, at stærke, lokale indsatser bliver til lokale mirakler. De virker lige dér, hvor de er skabt, men de er svære at udbrede til hele landet til gavn og glæde for flere unge og udsatte. Det er ærgerligt. For der er et rigtigt stort potentiale i at lære af de gode erfaringer, men vi mangler måder at skalere de lokale erfaringer - uden at kvæle det hele i bureaukrati og one-size fits-all,” siger Sigge Winther Nielsen, direktør i Institut for Vilde Problemer.
Vi ser igen og igen, at stærke, lokale indsatser bliver til lokale mirakler. De virker lige dér, hvor de er skabt, men de er svære at udbrede til hele landet
Sigge Winther Nielsen – Direktør, Institut for Vilde Problemer
Partnerskabet bygger videre på et års udviklingsarbejde mellem instituttet og fonden, og tager afsæt i konkrete erfaringer med lokale projekter. Et af dem er Østerbyen i Esbjerg, hvor otte års samarbejde mellem kommune, fond, civilsamfund og erhvervsliv i Medvind-alliancen har skabt markante forbedringer for udsatte børn og unge i lokalområdet, fortæller direktør i Lauritzen Fonden Kathrine Geisler Madsen.
”Erfaringerne fra Østerbyen viser, at forandring ikke kan bestilles oppefra. Den bygges i fællesskab – i relationer, over tid og med stor tålmodighed. Udfordringen er ikke, om det virker, for det kan vi se, at det langt overvejende gør. Udfordringen er, hvordan erfaringerne kan deles på måder, som kan give mening i andre lokalsamfund.”
Over de næste tre år, skal Institut for Vilde Problemer derfor fungere som kritisk ven for Lauritzen Fonden med faglig sparring, konstruktiv kritik og løbende refleksion over fondens strategiske og metodiske valg. Ambitionen er at udvikle en ny måde at tænke videndeling og forankring på indenfor det sociale felt.
Overskudsmad bliver til børnemåltider
Mange børn i Danmark, som vokser op i fattigdom, er ikke garanteret dagens måltider. Og de seneste års prisstigninger på fødevarer har ramt lavindkomstfamilier hårdt og øget madfattigdom blandt børn og unge. Det påvirker både trivsel, sundhed og læring.
Det vil Fødevarebanken være med til at ændre. Med en 3-årig bevilling på 3.298.498 kroner fra Egmont Fonden, kan Fødevarebanken nu styrke deres landsdækkende indsats for børn og unge i svære livssituationer, skriver ngo’en på Linkedin.
Med donationen vil Fødevarebanken etablere et samarbejde med 40 organisationer, som støtter børn og unge. Herigennem er ambitionen at nå 1.600 børn og unge og sikre op mod 400.000 måltider årligt.
”Alle børn og unge fortjener adgang til både ordentlig og tilstrækkelig mad. At der er børn og unge i Danmark, der ikke oplever det, er noget vi kan og skal gøre noget ved. Vi er glade for støtten fra Egmont, der gør det muligt at nå endnu flere børn og unge i hele landet,” siger direktør i Fødevarebanken Lea Gry von Cotta-Schønberg i opslaget.
Kontante beløb til eneforældre
Vi fortsætter med et nyt samarbejde mellem foreningen Enestående Forældre og Jascha Fonden, der skal hjælpe eneforældre, hvor økonomiske og helbredsmæssige udfordringer skaber en presset hverdag.
Med det nye samarbejde skal Enestående Forældre stå for en årlig uddeling af to millioner kroner fra fonden.
Det vil især være familier, hvor forældre eller børn er syge, hvor forælderen står udenfor arbejdsmarkedet eller har et lille netværk, som vil kunne få økonomisk støtte til for eksempel indkøb, til at skabe ro i en presset periode, eller til børnene, fortæller direktør i Enestående Forældre, Maria Blankensteiner.
Jascha Fonden har tidligere selv stået for uddelinger til privatpersoner, men vi har valgt at nedlægge den indsats og i stedet styrke samarbejdet med organisationer, der bidrager med specialiseret faglighed og velafprøvede processer
Daniel Hervik – Direktør, Jascha Fonden
“Med den nye aftale får vi mulighed for hvert år at hjælpe endnu flere familier, som står i en økonomisk presset situation. For mange eneforældre kan selv en mindre økonomisk håndsrækning gøre en stor forskel i hverdagen,” siger Maria Blankensteiner i en pressemeddelelse fra Enestående Forældre.
Jascha Fonden har i flere år samarbejdet med Enestående Forældre, og den nye indsats ligger i naturlig forlængelse heraf, fortæller fondens direktør Daniel Hervik.
“Jascha Fonden har tidligere selv stået for uddelinger til privatpersoner, men vi har valgt at nedlægge den indsats og i stedet styrke samarbejdet med organisationer, der bidrager med specialiseret faglighed og velafprøvede processer, så hjælpen når frem til dem, der har størst behov. Her er Enestående Forældre en stærk samarbejdspartner,” siger Daniel Hervik.
Internationalt gennembrud for unge kunstnere
Vi ender denne uges overblik, hvor vi begyndte, i kunstens verden.
Museet Copenhagen Contemporary – CC på Refhaleøen i København, lancerer nemlig et nyt talentprogram - CC Horizons.
Med en donation på to millioner kroner fra 15. Juni Fonden skal programmet bidrage til at styrke danske kunstneres internationale karrierer gennem udvikling af ambitiøse værker og adgang til globale netværk, skriver 15. Juni Fonden på Linkedin.
Projektet bygger videre på et pilotprojekt, der de seneste tre år har skabt nye internationale muligheder for danske kunstnere, blandt andet gennem ophold og udstillinger på Cern Institute i Genève, MoMA i New York og Fondation Beyeler i Schweiz. Pilotprojektet var også støttet af 15. Juni Fonden.
Det nye talentprojekt indeholder produktion af nykommissionerede værker, kunstfaglig rådgivning, internationale samarbejder og residencies, samt sparring med internationale kuratorer og institutioner.
I 15. Juni Fonden ser de frem til at følge med i projektet, der indgår som en del af Fondens ’Ung Kunst’-program.
”Vi arbejder for, at unge kunstnere får adgang til de platforme og netværk, der er afgørende for at slå igennem – også internationalt,” skriver fonden på Linkedin.
”CC Horizons er et stærkt eksempel på, hvordan man kan koble talentudvikling og internationalt udsyn, og derfor er det en oplagt satsning for Fonden.”
