Leo Fondet skruer op for bemanding og bevillinger

Leo Fondet har taget hul på en ny strategiperiode, hvor de årlige bevillinger i 2030 kommer til at runde en halv milliard kroner. Den nye uddelingsstrategi medfører et behov for nye kompetencer i uddelingsteamet.

”Vi er me­get op­mærk­som­me på, at vi og­så er en fond, der øn­sker at gø­re en for­skel an­dre ste­der end i Dan­mark," si­ger An­ne-Ma­rie En­gel, der er le­der af ud­de­lings­tea­met i Leo Fon­det. | Fo­to: Leo Fondet

Ud­de­lin­ger­ne vok­ser. An­tal­let af an­søg­nin­ger vok­ser. An­tal­let af me­d­ar­bej­de­re vok­ser. Og for al­le tre pa­ra­me­tre er for­vent­nin­gen, at vok­se­vær­ket vil ta­ge yder­li­ge­re fart i de kom­men­de år.

Det er den kor­te for­tæl­ling om ud­vik­lin­gen i den er­hvervs­dri­ven­de fond Leo Fon­det, som har ta­get hul på at im­ple­men­te­re fon­dens nye ud­de­lings­stra­te­gi og sam­ti­dig via et jo­bop­slag net­op har op­slå­et to le­di­ge stil­lin­ger i uddelingsteamet.

”Den ene af de to stil­lin­ger er slå­et op, for­di vi har en kol­le­ga, der stop­per i tea­met, mens den an­den stil­ling er en ud­vi­del­se. Det, jeg nu har bud­get til, er at in­vi­te­re to nye kol­le­ger ind i tea­met, men på sigt bli­ver der brug for fle­re folk, så jeg tror be­stemt ik­ke, det er sid­ste gang, vi an­non­ce­rer ef­ter nye me­d­ar­bej­de­re,” si­ger An­ne-Ma­rie En­gel, der har ti­tel af Chief Sci­en­ti­fic Of­fi­cer og er le­der af ud­de­lings­tea­met i Leo Fondet.

Be­ho­vet for fle­re hæn­der og ho­ve­d­er i tea­met hæn­ger snæ­vert sam­men med den nye ud­de­lings­stra­te­gi. Den in­de­bæ­rer, at der nu skal lø­ses an­der­le­des ty­per af filan­tro­pi­ske op­ga­ver, end tea­met har gjort før. Der­for bli­ver der iføl­ge An­ne-Ma­rie En­gel brug for an­dre ty­per af kompetencer.

Jeg tror be­stemt ik­ke, det er sid­ste gang, vi an­non­ce­rer ef­ter nye medarbejdere

An­ne-Ma­rie En­gel – Chief Sci­en­ti­fic Of­fi­cer, Leo Fondet

”I den nye ud­de­lings­stra­te­gi, som er gæl­den­de fra ja­nu­ar i år, er der fem for­skel­li­ge spor, og nog­le af dem har vi ik­ke før dyr­ket som fond. Før har vi haft me­get fo­kus på ’Ex­cel­len­ce-spo­ret’ med helt klas­si­ske kon­kur­ren­ceud­sat­te mid­ler, hvor de bed­ste for­ske­re med de bed­ste for­ud­sæt­nin­ger og de bed­ste ide­er vin­der kon­kur­ren­cen om forskningsmidlerne.”

Men frem­over skal der blandt an­det og­så fo­kus på ka­pa­ci­tets­op­byg­ning af forsk­nings­mil­jø­er rundt om i verden.

”For at kun­ne op­fyl­de fon­dens ul­ti­ma­ti­ve mål, som er at ba­ne vej­en for, at man kan ku­re­re hud­syg­dom­me, er ét af de nye ud­de­lings­spor det, vi kal­der ’Nur­tu­re’. Her vil vi blandt an­det ger­ne styr­ke fo­kus på de hud­syg­dom­me, der ik­ke forsk­nings­mæs­sigt er så me­get fo­kus på, og støt­te kon­so­li­de­rin­gen af forsk­nings­mil­jø­er om­kring hud og hud­syg­dom­me ste­der i ver­den uden så me­get ka­pa­ci­tet end­nu. Det­te nye spor skal de nye kol­le­ger væ­re med til at byg­ge op,” for­kla­rer An­ne-Ma­rie Engel.

Efterspørger internationale kompetencer

Hun læg­ger der­for ik­ke skjul på, at hun hå­ber, der blandt an­sø­ger­ne til de le­di­ge stil­lin­ger er men­ne­sker, der har kom­pe­ten­cer og er­fa­rin­ger in­den for in­ter­na­tio­na­le sam­ar­bej­der – for ek­sem­pel i ngo-sammenhæng.

Et an­det af de nye spor i stra­te­gi­en, som det iføl­ge An­ne-Ma­rie En­gel og­så vil væ­re hen­sigts­mæs­sigt at ind­dra­ge de nye kol­le­ger i, hed­der ’In­nova­tion’.

”Vi er in­ter­es­se­re­de i med filan­tro­pi­ske mid­ler at støt­te pro­jek­ter, der er så langt i en aka­de­misk pro­ces, at det er på ti­de at un­der­sø­ge, om der er po­ten­ti­a­le til at be­væ­ge sig ud i en kom­merci­a­li­se­ring. Vi ved jo ud­mær­ket godt, at rig­tig spæn­den­de forsk­nings­re­sul­ta­ter ik­ke når en pa­tient el­ler den læ­ge, der skal be­hand­le el­ler di­ag­no­sti­ce­re pa­tien­ter­ne, uden at der har væ­ret én el­ler an­den form for kom­merci­a­li­se­rings­pro­ces. Der­for støt­ter vi ger­ne pro­jek­ter, der er me­get tæt på at stik­ke tæ­er­ne ud i det ha­j­fyld­te in­ve­ste­rings­far­vand, og her vil det væ­re godt at ha­ve me­d­ar­bej­de­re i tea­met, som har prø­vet kræf­ter med så­dan­ne ting i an­dre sam­men­hæn­ge,” si­ger Leo Fon­dets Chief Sci­en­ti­fic Officer.

Vil fastholde hurtig svartid

Sid­ste år modt­og Leo Fon­det 440 an­søg­nin­ger, hvoraf 105 fik en be­vil­ling. Iføl­ge An­ne-Ma­rie En­gel er for­vent­nin­gen i fon­den, at den sam­let set kom­mer til at mod­ta­ge fle­re an­søg­nin­ger i de kom­men­de år, for­di der er ble­vet åb­net op for fle­re virkemidler.

”Det spil­ler og­så ind i be­slut­nin­gen om at øge be­man­din­gen,” si­ger hun.

Sam­ti­dig er det fort­sat et fo­kus­punkt for Leo Fon­det at fast­hol­de en svar­tid om­kring fi­re må­ne­der. Det er, som Filan­tro­pi be­skrev i et in­ter­view i april med Se­ni­or Sci­en­ti­fic Of­fi­cer Lars Kru­se, hur­ti­ge­re end de fle­ste an­dre forskningsfonde.

”Vi er me­get op­mærk­som­me på, at den må­de, vi støt­ter og kø­rer op­slag på, pas­ser så godt ind i for­sker­nes hver­dag som over­ho­ve­det mu­ligt, og vi gør os uma­ge med ik­ke at gø­re det me­re be­svær­ligt for for­sker­ne end hø­jest nød­ven­digt. I den for­bin­del­se er det et vig­tigt pa­ra­me­ter helst ik­ke at skul­le ven­te for læn­ge på svar på fonds­an­søg­nin­ger,” for­kla­rer An­ne-Ma­rie Engel.

Uddeler over 400 mio. kr. i år

Da Leo Fon­det i slut­nin­gen af 2025 lan­ce­re­de den nye stra­te­gi­ske kurs for fon­dens filan­tro­pi­ske ind­sats frem mod 2030, ’Grant Stra­te­gy 2030’, blev det of­fent­lig­gjort, at mål­sæt­nin­gen er at øge de år­li­ge ud­de­lin­ger fra om­kring 300 mil­li­o­ner kro­ner til me­re end 500 mil­li­o­ner kro­ner fra 2030.

Al­le­re­de i in­de­væ­ren­de år kom­mer fon­den iføl­ge An­ne-Ma­rie En­gel ud­de­lings­mæs­sigt ”over på den an­den si­de af 400 mil­li­o­ner kroner.”

Stig­nin­gen i ud­de­lin­ger­ne hæn­ger na­tur­lig­vis og­så sam­men med, at fon­den har en rig­tig fin øko­no­mi, så be­sty­rel­sen har kun­net be­slut­te at læg­ge fle­re pen­ge til si­de til uddelinger

An­ne-Ma­rie En­gel – Chief Sci­en­ti­fic Of­fi­cer, Leo Fondet

Det mar­kan­te løft frem mod 2030 ud­sprin­ger af et øn­ske om at ud­vik­le filan­tro­pi­en i fle­re for­skel­li­ge ret­nin­ger, for­kla­rer hun.

”Vi kun­ne må­ske godt væ­re ble­vet i et ’Ex­cel­len­ce-spor’ og ha­ve ud­vi­det dét pro­gram, for­di der er stor søg­ning på be­vil­lin­ger­ne, men i ste­det ar­bej­der vi nu ud fra fem spor, og dén stra­te­gi kan ik­ke re­a­li­se­res uden mu­lig­he­den for at de­le fle­re pen­ge ud. Stig­nin­gen i ud­de­lin­ger­ne hæn­ger na­tur­lig­vis og­så sam­men med, at fon­den har en rig­tig fin øko­no­mi, så be­sty­rel­sen har kun­net be­slut­te at læg­ge fle­re pen­ge til si­de til ud­de­lin­ger,” si­ger An­ne-Ma­rie Engel.

Selv­om fon­den ger­ne vil ar­bej­de me­re in­ter­na­tio­nalt og har en mar­kant tun­ge­re po­se med ud­de­lings­pen­ge, kom­mer der iføl­ge An­ne-Ma­rie En­gel ik­ke til at ske sto­re for­skyd­nin­ger mel­lem Dan­mark og re­sten af verden.

”Vi er me­get op­mærk­som­me på, at vi og­så er en fond, der øn­sker at gø­re en for­skel an­dre ste­der end i Dan­mark. Men op­gjort i kro­ner og pro­cent tror jeg ik­ke, at stig­nin­gen i fon­dens ud­de­lin­ger kom­mer til at be­ty­de, at en stør­re del af mid­ler­ne ry­ger uden for Dan­mark. Det skyl­des blandt an­det, at de sto­re be­vil­lin­ger til sam­ar­bejds­cen­tre fort­sat lig­ger i Dan­mark. Som vi ar­bej­der nu, er der nog­le vir­ke­mid­ler, som er til­gæn­ge­ligt for for­ske­re fra he­le ver­den, mens an­dre vir­ke­mid­ler kun er må­l­ret­tet Dan­mark,” for­kla­rer An­ne-Ma­rie Engel.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu