
Tirsdag i denne uge blev fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine markeret, og ligesom nødhjælpsorganisationer i begyndelsen af krigen kunne melde om rekordhøje donationer til deres hjælpearbejde i Ukraine, så oplever organisationerne fortsat en helt ekstraordinær opbakning.
Givervilligheden fra både fonde, virksomheder og private danskere er i særklasse, når det gælder Ukraine, fortæller flere organisationer.
De kæmpestore donationer fra begyndelsen af konflikten ser organisationerne ikke længere, men i forhold til en krise, der nu har varet fire år, så slår donationsvilligheden alle rekorder.
”Det ser overraskende godt ud stadigvæk. Det er fire år siden, og i forhold til alle mulige andre kriser som tsunamier og andet med længerevarende behov for hjælp - hvor alle giver i starten, og det er meget svært med vedblivende givervillighed - så er der en vedholdenhed i forhold til Ukraine,” siger Mads Klæstrup Kristensen, administrerende direktør i SOS Børnebyerne.
”Spørger du, om det er lige så vildt som i 2022, så er svaret nej. Men det går overraskende godt,” konstaterer han.
Hos Røde Kors oplever man det samme. De eksorbitante indsamlingsbeløb fra starten af krigen er der ikke længere, men organisationen oplever stadig en ekstraordinær donationsvillighed, som de aldrig har set mage til i vedvarende konflikter.
Røde Kors har indsamlet en milliard
Røde Kors har totalt samlet i omegnen af en milliard danske kroner ind til deres hjælpearbejde i Ukraine til basal nødhjælp: mad, medicin og shelters. Allerede på etårsdagen for krigen havde de indsamlet de 693 millioner kroner.
Det var Danmarkshistorie det første år. Der er aldrig blevet samlet så meget ind til en krise, men donationsvilligheden er stadig ekstraordinær – og langt større end normalt – her efter fire år,
Morten Purup Jørgensen – fundraisingchef, Røde Kors
”Det var Danmarkshistorie det første år. Der er aldrig blevet samlet så meget ind til en krise, men donationsvilligheden er stadig ekstraordinær – og langt større end normalt – her efter fire år,” fortæller fundraisingchef i Røde Kors Morten Purup Jørgensen.
Den ekstraordinære opbakning kommer fra både fonde, virksomheder og private donorer, og alene her i 2026 har Røde Kors indsamlet 18 millioner kroner til arbejdet i Ukraine. Omkring syv millioner kommer fra private, og omkring 11 millioner kroner fra fonde – her har organisationen senest fået en større bevilling fra ANT Fonden.
”Det er bare større opbakning til Ukraine, end noget andet vi har oplevet før,” siger Morten Purup Jørgensen.
Han peger på nærheden, at krigen er så tæt på og foregår i Europa, og på den store medieopmærksomhed som nogle af grundene.
”Samtidig er den her krise nemmere at afkode end nogle af de andre kriser, hvor Røde Kors arbejder. Her taler vi om et stort land, der invaderer et mindre land – og i Europa. Det er nemt at forstå og forholde sig til,” siger han.
Ofte vil man tro, at det er nemmere at samle ind til nye kriser i stedet for vedholdende kriser, men det kommer helt an på den pågældende krise, understreger Morten Purup Jørgensen.
”Helt aktuelt oplever vi lige nu den værste hungersnød i nyere tid i Sudan, en intern fordreven befolkning i Myanmar og mange mennesker i Afghanistan med stort behov for nødhjælp – alle tre kriser er rigtig svære at samle penge ind til. Så det handler ikke så meget om, om kriser er nye eller vedvarende, men om krisens nærhed og relationen til den,” siger han.
Nemt at identificere sig med krigens ofre
Mads Klæstrup Kristensen peger også på det fortsatte fokus fra både medier og politikere og på den høje identifikationsfaktor i forhold til den vedblivende givervillighed.
”Det er bare lettere at samle ind til noget, der er på samfundsagendaen, som Ukraine eller krigen i Gaza er. Taler vi hungersnød i Sudan, er der måske fokus en uge, og så er det ude af bevidstheden. Samtidig styrker det vores indsamlingsmuligheder, når det er nemt at identificere sig med krisens ofre. Måske er man selv bange for, at russerne angriber, og her står ukrainerne med kampvogne i gaderne,” siger han.
Siden krigens udbrud har SOS Børnebyerne arbejdet på to spor i Ukraine. Dels har de sammen med en bred vifte af danske og europæiske fonde og virksomheder søsat et stort projekt med overskriften ”Children’s Living Places”, hvor de giver Ukraine mere tidssvarende måder at lade forældreløse børn bo på. De bygger mindre huse med plads til både plejefamilier og socialcentre, som hjælper børn og unge her og nu. Samtidig viser det ukrainerne en farbar vej til den de-institutionalisering af omsorgssektoren, EU har sat som krav for landets optagelse i unionen.
Derudover har organisationen samlet ind til det øvrige arbejde, hvor de blandt andet laver børnevenlige beskyttelsesrum og hjælper med både nødhjælp og genopbygning.
Til det store projekt har SOS Børnebyerne indtil nu samlet 70 millioner kroner ind – løbende over de fire år. Til det almene arbejde har SOS Børnebyerne Danmark overført over 56 millioner kroner til arbejdet i Ukraine.
”Heraf blev langt størstedelen indsamlet i 2022, men der kommer stadig overraskende mange donationer ind,” fortæller Mads Klæstrup Kristensen.
I Ukraine tilbyder SOS Børnebyerne, at donorer kan blive fadder for et område, så de for 275 kroner om måneden fast støtter børn i det pågældende område.
”Det har mange valgt at gøre, fordi de gerne vil engagere sig på den længere bane i Ukraine, og her ser vi ikke et ret stort frafald,” fortæller han.
Lige nu har SOS Børnebyerne 2.262 i byfadderskaber i Ukraine. Den gennemsnitlige samlede donation, organisationen modtager fra en fadder i byfadderskabets levetid, er på omkring 25.000 kroner.

”Derudover giver mange ekstra beløb for eksempel i denne uge på årsdagen for krigens udbrud, til jul eller andet,” forklarer Mads Klæstrup Kristensen.
Kampagner taler ind i samfundsagenda
Begge organisationer forsøger at køre deres kampagner, så de taler ind i samfundsagendaen. De seneste måneder har der været stor fokus på kulden og den hårde vinter.
”Når det taler ind i en samfundsagenda, er det lettere at få kampagner til at generere donationer,” siger Mads Klæstrup Kristensen.
Derudover fylder Ukraine bare rigtig meget i organisationens kommunikation – både internt og eksternt, og de er blandt andet i tæt dialog med byfadderne i Ukraine – via breve og mails.
At Ukraine fylder i medierne, er noget, vi taler om ved spisebordet, at det er top of the mind hos folk - det er den stærkeste kraft i forhold til givervillighed,
Kenneth Kamp Butzbach – generalsekretær, Isobro
I Røde Kors forsøger man også hele tiden at gøre opmærksom på det vedblivende behov for hjælp i Ukraine – via forskellige kampagner. Derudover har organisationen inviteret nogle af de store donorer med til Ukraine.
Sammensurium af gode omstændigheder
Hos de indsamlende organisationers brancheorganisation Isobro er generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach ikke overrasket over den fortsatte givervillighed, når det gælder Ukraine, her fire år efter krigens udbrud.
”Givervilligheden er noget menneskeligt, når bare der er en følelse af, at der er brug for hjælp. Og det at Ukraine fylder i medierne, er noget, vi taler om ved spisebordet, at det er top of the mind hos folk - det er den stærkeste kraft i forhold til givervillighed,” fortæller han.
I forhold til Ukraine er der et sammensurium af gode omstændigheder for indsamlingsarbejde. Højt momentum, stort fokus fra politikerne, høj medieopmærksomhed og en meget høj grad af identifikation, fordi Ukraine ligger i Europa.
”Det laver sådan en spiral, der skaber energi og forståelse for behovet. Krigen i Ukraine er jo også en af de få situationer, hvor DR og TV 2 er gået sammen og har lavet et fælles indsamlingsshow, som de gjorde i 2022,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
At vi i Danmark netop har haft den koldeste vinter i 20 år, kan også spille ind på den ekstraordinære donationsvillighed her i 2026, hvor nødhjælpsorganisationerne også har kørt kampagner på netop vinter og kulde.
”Kulden i Danmark kan sagtens have en effekt, for identifikation har stor betydning. I en verden, hvor man hele tiden ser rigtig mange budskaber, for eksempel på de sociale medier, kan det have stor betydning, når budskabet så ramler ind i den verden, du selv står i, som når du kan mærke kulden på egen krop,” fortæller han.

