Hidtil har Isobro arbejdet politisk med mere end 50 forskellige sager og problemer, som medlemmerne oplever.
”Vi har haft taget alle sager op, som medlemmerne er kommet med. Men det bliver ikke en hjælp i praksis, når vi spreder indsatsen så tyndt og bredt ud,” siger generalsekretær for Isobro Kenneth Kamp Butzbach.
Derfor har de indsamlende organisationers organisation Isobro nu prioriteret det politiske arbejde.
Det skete på de indsamlende organisationers repræsentantskabsmøde tidligere på måneden, hvor et af de store temaer netop var den politiske prioritering.
”Det betyder også, at vi fremover kommer til at kunne sige et begrundet nej til nogle henvendelser fra medlemmerne,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Tre programmer, fem mærkesager
Isobro har identificeret tre programmer, fem mærkesager og 14 sager, hvor det politiske arbejde skal koncentreres.
”Programmer og mærkesager er lige vigtige for os, men kræver noget forskelligt. Programmerne er de sager, hvor vi ikke har nogen åbne døre overhovedet. Der skal et større og mere langsigtet arbejde i gang, for at få de dagsordener ind på en politisk radar,” siger generalsekretæren.
Et af programmerne handler om faste støtter og problemerne i indsamlingsloven, som Filantropi også tidligere har skrevet om her og her.
Isobros prioritering af den politiske indsats ser fremover sådan ud:
- 3 programmer:
- Faste støtter
- Konsekvensvurdering
- Momskompensation
5 Mærkesager:
- Regnskabsvejledning
- Nummeroplysningsdata
- Producentansvar
- Fradragsloft
- Udlodningsmidler
14 Sager:
- Regeringsgrundlag, Hus & Gade regnskab, Donation fra udland, Dankort, Meta annoncering, Revision af fondsloven, Genbrugsløftet 2.0, Affaldsgebyr, Genbrugspladser, Genbrugsrapportering, Boafgift ift. niecer og nevøer, Banker og risikovurdering, Hvidvaskloven, Lokalforeningspulje
”Begrænsningerne for at arbejde med faste støtter har været en udfordring længe, og der er desværre ikke noget nyt. Men til gengæld er der et nyt folketing og mange nye folketingsmedlemmer, som vi gerne vil være med til at klæde på, så det er vi godt i gang med,” fortæller Kenneth Kamp Butzbach.
Isobro har haft kontakt til partierne hele vejen rundt, i håb om at en revurdering af indsamlingsloven kan komme med i et nyt regeringsgrundlag. Men også til de enkelte nyvalgte folketingsmedlemmer.
”Det er ikke givet, at et helt nyt medlem af retsudvalget er klar over, at de også skal sidde med indsamlingsloven,” lyder det fra Isobros generalsekretær.
Kig til Norge
I Norge er reglerne for momskompensation netop lavet om, så de norske foreninger og organisationer fremover får fuld momskompensation.
Sådan er det ikke i Danmark. Her er momskompensationen en fast pulje, som kan søges af foreninger og organisationer. Ansøgerne kan ikke på forhånd vide, hvor stor kompensation de får. I gennemsnit kompenseres ansøgerne for omkring 30 procent af det ansøgte beløb, ifølge Skattestyrelsen, der administrerer ordningen.
Det er noget af det, som isobro nu skal kæmpe for at få politikernes øjne op for:
”Der er flere og flere aktører, som søger momskompensationen, så den smøres tyndere og tyndere ud. Sidste år var der over 100 golfklubber, der fik momskompensation, og det er jo godt for dem, men det går ud over de almennyttige velgørenhedsorganisationer, for der er jo kun den samme pose penge,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Han håber, at de danske politikere vil se til Norges løsning. Og de norske frivillige organisationer er da også glade:
Sidste år var der over 100 golfklubber, der fik momskompensation, og det er jo godt for dem, men det går ud over de almennyttige velgørenhedsorganisationer, for der er jo kun den samme pose penge,
KENNETH KAMP BUTZBACH – generalsekretær, Isobro
”Dette er en historisk vigtig beslutning for frivilligheden, og en anerkendelse af de frivillige organisationers betydning for samfundet. Endelig får organisationerne forudsigelige rammer, som gør det muligt at planlægge og udvikle aktiviteter,” sagde generalsekretær i Frivillighet Norge, Stian Slotterøy Johnsen i en pressemeddelelse tidligere på måneden.
Retning og gennemsigtighed
Når nye love kommer til, eller eksisterende lovgivning ændres, laver embedsværket typisk en konsekvensvurdering for klimaet og for erhvervslivet. Men ikke for civilsamfundet.
”Civilsamfundet står med en masse utilsigtede konsekvenser af love, som slet ikke skulle ramme dem. Det er et kæmpe oprydningsarbejde hver gang, og det ville spare en masse arbejde, hvis man kunne undgå det,” siger Kenneth Kamp Butzbach om det sidste programpunkt.
Generalsekretæren håber, at den nye prioritering vil skabe klarhed, gennemsigtighed og retning for det politiske arbejde i Isobro.
”Medlemmerne vil forhåbentlig opleve, at vi arbejder mere målrettet. Og selv om der vil være nogle sager, som vi ikke selv kommer til at handle på nu og her, kan vi altid rådgive, vejlede og hjælpe organisationerne på vej,” siger han.
