Når Leger Uten Grenser i Norge arbejder med at rekruttere faste støtter, gør foreningen i stor grad brug af face-to-face-metoder.
“Det indbefatter både gadehvervning, dør til dør, festivaler og andre tilsvarende arrangementer,” fortæller den norske markeds- og indsamlingschef Grete-Lise Christiansen.
Hendes danske kollegaer i Læger Uden Grænser, derimod, har ikke samme muligheder. Det skyldes, at den danske indsamlingslov kun tillader gadehvervning af medlemmer og ikke hvervning af faste støtter.
For Læger Uden Grænser i Danmark betyder det, at organisationen er helt afskåret fra at bruge face-to-face-metoder. Det skyldes, at Læger Uden Grænser i Danmark er etableret som en fond, der ikke kan have medlemmer.
I stedet må organisationen på anden måde forsøge at hverve faste støtter, og det gør den primært via digitale platforme, fortæller indsamlingschef Birgitte Bilde Noël.
“Vi hverver gennem kampagner, som vi kører både på on- og offline kanaler. Vi bruger for eksempel digital annoncering, tv-reklamer, outdoor-reklamer, laver printannoncer og brevudsendelser, hvor vi primært beder folk om at støtte os via vores hjemmeside, og så laver vi sms-udsendelser, hvor man kan donere via sin telefonudbyder,” siger indsamlingschefen og fortsætter:
“Vi bruger også telemarketing, men vi bruger det kun til at arbejde med fastholdelse af nuværende donorer, i det vi ikke må ringe til donorer, uden at vi først har været i kontakt med dem - det er jo netop det, der er problematikken. Så derfor er vi nødt til at være ret skarpe på digital hvervning og hvervning via de traditionelle kanaler.”
Svært at få nok volumen
Problemet med udelukkende at kunne arbejde med de hvervekanaler er, at det er svært at få nok volumen ind i fundraisingen, fortæller hun.
“Det er tungt for os. Vi bruger de her two-step-metoder, hvor vi først får en engangsdonation ind og så efterfølgende forsøger at konvertere donoren til fast støtte, men det er en lidt mere besværlig måde at gøre det på, og det kan være svært at skabe den samme volumen, som du kan ved for eksempel face-to-face-hvervning på gaden eller ringekampagner,” siger hun.
Gadehvervning er helt afgørende for Leger Uten Grenser i Norge
Grete-Lise Christiansen – Markeds- og indsamlingschef, Leger Uten Grenser
For den norske søsterorganisation er gadehvervning af faste støtter omvendt en vigtig kilde til at få større volumen i fundraisingen. Meget vigtigere end for eksempel digitale kampagner.
“Gadehvervning er helt afgørende for Leger Uten Grenser i Norge. Afstanden til næste rekrutteringsmetode er stor, fordi vi ved at benytte face-to-face får større volumen af nye faste støtter sammenlignet med for eksempel digitale rekrutteringskanaler,” siger Grete-Lise Christiansen.
Og det er ikke blot i Norge, at det forholder sig sådan.
“Det gælder for de allerfleste lande i verden, hvor Læger Uden Grænser har indsamlingsaktiviteter. Det er den mest brugte metode til rekruttering af nye støtter til vores organisation globalt,” siger hun.
Ifølge den danske indsamlingschef Birgitte Bilde Noël kan det ses i organisationens indtjeningstal, at den ikke har samme muligheder for fundraising som de andre landeafdelinger.
Læger Uden Grænser samler ind i 40 lande, og der er vi faktisk, mig bekendt, det eneste land af dem alle sammen, der ikke har adgang til at arbejde med gadehvervning
Birgitte Bilde Noël – Indsamlingschef, Læger Uden Grænser
“Læger Uden Grænser samler ind i 40 lande, og der er vi faktisk, mig bekendt, det eneste land af dem alle sammen, der ikke har adgang til at arbejde med gadehvervning. Vi sammenligner os jo, og vi kan tydeligt se i vores tal og vores rate for hvervning af nye faste støtter, at de udgør en meget mindre del af vores fundraising-program, end de gør i andre lande. For eksempel i Norge, hvor det absolut er deres største aktivitet,” siger hun.
Når fundraisere fra de forskellige lande, hvor Médecins sans Frontières (MSF), som organisationen kaldes globalt, mødes og erfaringsudveksler med hinanden, er der også altid ét spørgsmål, der går igen:
“‘Hvorfor kommer I ikke i gang med gadehvervning? Det er den mest lavthængende frugt, vi har’, er der altid nogen, der siger. Og så må jeg forklare, at det er, fordi vi ikke må. Men det er absolut en prioritet globalt i MSF at bruge de metoder, fordi vi har et meget stort fokus på fast støtte i vores fundraising-programmer”.
“Vi kunne ikke redde lige så mange liv”
Læger Uden Grænser modtager ikke offentlige midler og er derfor meget afhængig af private donationer, der udgør omtrent 80 procent af den danske organisations samlede indtægter. Derfor er der meget på spil for organisationen, der følger den politiske udvikling tæt.
“Det er et ret stort problem for os. Det er noget, vi selv har identificeret som et absolut fokusområde for os, og vi laver strategier ud fra, at vi skal kompensere for det. Vi har været nede ad mange forskellige veje med det og har for eksempel overvejet, om vi skulle oprette en støtteforening, ligesom jeg ved, at der er andre, der arbejder på at gøre, for at strukturere os som en medlemsorganisation,” siger Birgitte Bilde Noël.
Læger Uden Grænser har dog valgt ikke at oprette en støtteforening, men arbejder i stedet med andre strategier, såsom hvervning af leads med tilladelse og hvervning af engangsdonorer, som de efterfølgende fokuserer på at konvertere til faste støtter inden for de rammer, de har.
“Man kan som organisation føle sig tvunget til for eksempel at lave en medlemsstruktur for at kunne indgå i konkurrencen, men jeg synes ikke, det er ideelt. Det betyder en masse ekstra administrativt arbejde, som der ikke rigtig er nogen, der er interesseret i at få, og det vil tage fokus væk fra det, vi egentlig er sat i verden for at lave,” siger hun.
Overskuddet er helt afgørende for vores livreddende arbejde, og det er en virkelig vigtig bærebjælke i vores indsamling
Grete-Lise Christiansen – Indsamlingschef, Leger Uten Grenser
Hvis de danske regler også var gældende i Norge, ville organisationen ikke kunne gøre, hvad den gør i dag, lyder den kontante melding fra den norske indsamlingschef.
“Så ville vi ikke have mulighed for at redde så mange liv, som vi gør i dag. Et fuldt år med rekruttering af faste støtter på gaden giver Leger Uten Grenser i Norge cirka 37 millioner norske kroner i indtægt, groft regnet. Det koster at have mange hververe og at lede og koordinere arbejdet, men overskuddet er helt afgørende for vores livreddende arbejde, og det er en virkelig vigtig bærebjælke i vores indsamling,” siger hun.
Det har ikke taget overhånd i Norge
Den norske brancheorganisation Fundraising Norge har tidligere i Filantropi udtalt, at man ikke har oplevet, at gadehvervning har taget overhånd i Norge, blandt andet fordi det reguleres lokalt, og fordi de indsamlende organisationer følger et etisk regelsæt.
“Der har været lidt debat omkring dette de seneste år. I 2023 registrerede vi dog kun fire henvendelser fra Forbrugerrådet, som handlede om klager over opsøgende rekruttering og donationssalg i gaderne,” sagde Per Mejlænder Brynning, kommunikationsrådgiver i den norske brancheorganisation, Fundraising Norge.
Frygten for, at det vil tage overhånd og være til gene for borgerne er det politiske modargument fra blandt andre justitsminister Peter Hummelgaard, som ikke ønsker at ændre indsamlingsloven.
Jeg vil mene, at vi skal arbejde hårdere end andre for det, fordi vi er en fond
Birgitte Bilde Noël – Indsamlingschef, Læger Uden Grænser
Retsordførere fra SF og Konservative ønsker dog, at de problemer, som de indsamlende organisationer beretter om, skal undersøges nærmere og har i sidste måned stillet et beslutningsforslag, som skal behandles i folketingssalen i begyndelsen af det nye år.
“Vi bakker meget op om det beslutningsforslag, der er stillet, fordi vi synes, at det ville være rart, hvis alle havde lige vilkår for indsamling i Danmark. Vi kan jo se, at de indsamlende medlemsforeninger har adgang til nogle metoder, som vi ikke har adgang til som fond, og derfor kan de hverve en meget større volumen af faste støtter end os. Jeg vil mene, at vi skal arbejde hårdere end andre for det, fordi vi er en fond,” siger Birgitte Bilde Noël og understreger, at det er vigtigt for Læger Uden Grænser, at der er fokus på, at organisationerne i Danmark ikke arbejder på lige vilkår.
Brug for retningslinjer
I Norge skelner lovgivningen ikke mellem indsamlende fonde og indsamlende foreninger, der således opererer på lige vilkår, når det kommer til fundraising. Men selvom der ikke er samme forbud mod at hverve faste støtter på gaden, er der dog regulering med området, netop for at sikre, at det ikke bliver generende.
“Det er vigtigt, at man gør det på den bedst mulige måde, både for den, der hverver og for publikum. Vi har strenge retningslinjer for at sikre, at dette er en metode vi kan bruge, også i fremtiden,” siger Grete-Lise Christiansen og tilføjer, at de har benyttet metoden siden 2003 i Norge.
Jeg synes, der er en ubalance i, at man som organisation skal tilpasse sig en lovgivning, der egentlig ikke har haft til hensigt at forringe vilkårene for nogen
Birgitte Bilde Noël – Indsamlingschef, Læger Uden Grænser
Birgitte Bilde Noël hilser en sådan model meget velkommen:
“Jeg synes også, at der skal følge nogle klare regler med for at undgå, at der for eksempel er for mange indsamlinger på samme tid, og for at værne om branchens ry i offentligheden. Men vi ved, at det er noget, de har stor succes med i Norge, og vi er meget interesserede i, hvilke muligheder det kunne tilbyde os i Danmark at gøre det samme,” siger hun.
Hvis gadehvervning af faste støtter bliver lovligt i Danmark, vil Læger Uden Grænser overveje at gøre brug af blandt andet facere, men vil ikke umiddelbart bruge dør-til-dør-metoden, siger hun.
“Jeg kan ikke forestille mig, at vi i Danmark vil komme til at stemme dørklokker, men vi har da nogle idéer til, at man kunne hverve støtter for eksempel ved events, udstillinger eller andet i det offentlige rum og samtidig udbrede noget information om vores arbejde.”
“Det vil også være en fordel for donorerne, at de bare kan støtte os økonomisk, fordi man kan få skattefradrag, det kan man ikke, hvis det er et medlemskontingent. Jeg synes, der er en ubalance i, at man som organisation skal tilpasse sig en lovgivning, der egentlig ikke har haft til hensigt at forringe vilkårene for nogen. Det er bare blevet en konsekvens af den måde, loven er formuleret på,” slutter Birgitte Bilde Noël.
