Internationalt vinder deltagende filantropi frem som metode. En tilgang, hvor beslutningen om, hvem der skal have del i støttekronerne, flyttes væk fra fondsbestyrelserne og over til dem, det hele handler om – borgere, frivillige og aktører med lokalkendskab og levede erfaringer.
I Danmark er det dog lettere sagt end gjort. På grund af fondslovene er det nemlig juridisk ikke muligt for de danske fonde at give afkald på beslutningskompetencen: Det er bestyrelsen – og kun bestyrelsen – der ifølge lovgivningen må beslutte, hvem der skal have penge og hvor meget.
Hvor fonde således rammer en juridisk mur, står filantropiske foreninger som Trygfonden, Østifterne, Alm. Brand Foreningen 1792 og Realdania i en anden position. De er ikke underlagt fondslovgivningen – og dermed ikke de samme bindinger. Det giver dem mulighed for at eksperimentere med moderne og mere demokratiske uddelingsmetoder indenfor deltagende eller involverende filantropiske modeller. Se tekstboks.
Men vil de det? Det har Filantropi spurgt de største filantropiske foreninger om.
Hos Alm. Brand Foreningen 1792 ser uddelingschef Laura Auken Larsen et klart potentiale i deltagende filantropi. Hun mener, at tilgangen kan styrke foreningens demokratiske afsæt og skabe en tættere forbindelse til de fællesskaber, foreningen ønsker at støtte.
”Jeg kan se potentialer i den deltagende filantropi. Vi er en forening, og vores uddelinger bygger på et demokratisk mandat. Derfor ligger det i tråd med ånden at lade dem, det handler om, få mere medbestemmelse,” siger hun.
Samtidig understreger Laura Auken Larsen, at der endnu ikke er konkrete indsatser eller tiltag på bedding, og at det ikke er hende, der træffer den endelige beslutning om at gå den deltagende vej:
”Vi vil gerne teste forskellige uddelingsmetoder, og jeg kunne godt forestille mig, at vi vil prøve deltagende filantropi – men ikke i denne strategiperiode, hvor bestyrelsen har valgt at være meget inde over beslutningerne. Og i sidste ende er det bestyrelsen, der afgør, om vi skal gå i den retning,” siger hun.
Realdania, som er en af de helt store sværvægtere inden for de filantropiske foreninger, afviser derimod at lægge beslutningskompetencen uden for bestyrelseslokalet.
“I Realdania kommer vi ikke til at lade andre – eksempelvis vores medlemmer – udvælge projekter og bevilge penge til dem. Årsagen er ikke, at vi vil bestemme alt, men at vores spilleplade blandt andet er byudvikling, transformationer af bygninger, restaurering og nogle gange nybyggeri. Der er næsten altid tale om komplicerede projekter, nogle gange både at gennemskue og gennemføre – og det, mener vi, kræver en viden om det byggede miljø og de processer, der knytter sig til det,” siger Nina Kovsted Helk, som er direktør for foreningen, i et skriftligt svar.
Det er komplekse projekter, som Realdania støtter, og derfor kræver de særlig faglighed og erfaring, mener hun.
“Det kræver kompetencer fra flere fagligheder, myndighedstilladelser og erfaring med byggeprocesser, og så har byggeri jo betydning flere generationer frem. Derfor er det heller ikke let at gennemskue, hvilke projekter, der har tilstrækkelig innovationskraft og langsigtet bæredygtighed til at kunne skabe en reel forskel,” siger Nina Kovsted Helk.
Hun påpeger dog i forlængelse af dette, at Realdania arbejder for mere involvering og dialog både med medlemmerne og med de mennesker, som et givent projekt skal være til gavn for.
Gode erfaringer
Flere udenlandske fonde har gennem de seneste år gjort sig positive erfaringer med deltagende filantropi. Et eksempel er Conant Family Foundation, som er en af de amerikanske fonde, der har valgt at lade lokale borgere bestemme, hvordan fondens midler skal fordeles. Fondens direktør, Leslie Ramyk har tidligere til Filantropi forklaret den beslutning med, at den deltagende filantropi baner vejen for mere almennyttig værdi og impact.
”En deltagerbaseret bevillingspraksis gør fondens støtte langt mere effektiv, fordi det er mennesker, der har personlig erfaring med de udfordringer, vi ønsker at afhjælpe, der træffer beslutningerne. Folk, der sidder udenfor, kan have de bedste intentioner, men det er problematisk, hvis de mener at vide bedre, hvordan problemer skal løses, når de aldrig selv har oplevet dem," sagde hun.
Vi vil gerne teste forskellige uddelingsmetoder, og jeg kunne godt forestille mig, at vi vil prøve deltagende filantropi
Laura Auken Larsen – uddelingschef i Alm. Brand Foreningen 1792
Også Trygfonden har gjort sig konkrete erfaringer med deltagende tilgang. I foråret gennemførte fondens medlemsvalgte råd i Syddanmark i samarbejde med Ungdomsbureauet et projekt, hvor et panel af 12 unge fik råderet over en pulje på 237.000 kroner til at styrke trivsel i fællesskaber. De unge traf selv beslutning om, hvilke projekter der skulle støttes. Det var et vellykket projekt ifølge Rie Odsbjerg Werner, som er administerende direktør i Tryghedsgruppen og Trygfonden.
”Jeg er overvældet over, hvordan det gik. De unges professionalisme og det ansvar, de tog på sig, var imponerende. Det har virkelig været positivt, og vi vil helt sikkert kigge mere i den retning. Vi skal inddrage og lytte mere,” siger hun.
Jeg ser store fordele i den deltagende filantropi. Det matcher vores dna og vores moralske forpligtelse til at lytte til dem, det handler om
Rie Odsbjerg Werner – administerende direktør i Tryghedsgruppen og Trygfonden
Ifølge Rie Odsbjerg Werner passer den deltagende tilgang godt til Trygfondens værdigrundlag og tilgang til filantropien.
”Jeg ser store fordele i den deltagende filantropi. Det matcher vores dna og vores moralske forpligtelse til at lytte til dem, det handler om. Det styrker vores impact, når dem med erfaringerne er tæt på processen. Og i en tid med stigende polarisering, er det blevet endnu vigtigere, at vi bruger vores magt og position til at give stemme til dem, der normalt ikke bliver hørt. Vi skal tænke mere i den retning og involvere målgrupperne, ellers risikerer vi at ramme skævt,” siger hun.
Flere ser stort potentiale
Trygfonden er ikke alene om at se muligheder i deltagende filantropi. Også LB Foreningen ser et klart potentiale i at involvere bevillingsmodtagere i beslutningsprocesser. Ifølge Mikkel Klausen, som er chef for uddelinger, udvikling og kommunikation i foreningen, er det en metode, som kan bane vejen for en styrket filantropisk indsats.
“Vi har gjort og gør os løbende overvejelser i den retning. Jeg kan se fordele i den tilgang, fordi det giver mulighed for at komme tættere på og trække på den viden, som ligger hos dem, der er helt tæt lokalt. Vi har jo ikke altid selv detailkendskab til, hvad der er godt og skidt, og hvor der er mest effekt at hente,” siger han.
Jeg kan se fordele i den tilgang, fordi det giver mulighed for at komme tættere på og trække på den viden, som ligger hos dem, der er helt tæt lokalt
Mikkel Klausen – chef for uddelinger, udvikling og kommunikation i LB Foreningen
Mikkel Klausen understreger dog, at den deltagende filantropi endnu ikke har været oppe til diskussion i bestyrelsen, og at der ikke vil ske større ændringer i den sammenhæng inden for den nuværende uddelingsstrategi, som udløber i 2027.
“Det kan godt være, vi kommer til at gå den vej, men jeg ved det ikke endnu, og det er heller ikke noget, vi endnu har drøftet. Så det er for præmaturt at sige noget om,” siger Mikkel Klausen.
Det gælder også for Østifterne, som ligeledes er åbne over for at se mere på den deltagende filantropi - særligt i forhold til foreningens lokale indsatser.
“Vi er ikke afvisende. Vi står over for at skulle lave en ny uddelingsstrategi på toppen af foreningens nye strategi, og der vil vi kigge ind i det,” siger Kenneth Hedegaard, som i dag er vicedirektør i Nykredit, men fra 1. august tiltræder som ny direktør i foreningen.
Foreningen har endnu ikke afprøvet metoden, men har løbende testet forskellige typer af uddelingstilgange blandt andet, hvor foreningens bagland og delegerede bistår med at uddele midler lokalt.
Juridisk en mulighed for foreningerEn grundlæggende forudsætning for den deltagende filantropiske metode er, at fonde eller foreninger afgiver en del af uddelingskompetencen til andre mennesker. Det er med andre ord ikke bestyrelsen, der alene træffer de endelige beslutninger om, hvad og hvem, der skal have del i fondens eller foreningens midler.
For erhvervsdrivende fonde gælder ifølge en vejledning fra Erhvervsstyrelsen, at det er fondsbestyrelsen, der bærer det fulde ansvar for, at uddelingerne er i overensstemmelse med vedtægterne og skal godkende alle fondens uddelinger.
”Efter erhvervsfondslovens § 77 påhviler det bestyrelsen at foretage uddelinger til de uddelingsformål, der er fastsat i vedtægten. Det er i alle tilfælde bestyrelsen, der træffer beslutning om uddelinger, herunder uddelingernes størrelse. Bestyrelsen har ansvaret for, at uddelingerne er i overensstemmelse med erhvervsfondsloven og vedtægten,” lyder det i vejledningen.
Det krav gælder imidlertid ikke de filantropiske foreninger, da de ikke er underlagt fondslovgivningen, og der i dag ikke findes en særskilt lovgivning, der regulerer almennyttige uddelinger fra filantropiske foreninger. Det betyder, at kravene til bestyrelsens rolle og ansvar primært følger foreningens vedtægter og almindelige forvaltningsprincipper. Derfor må bestyrelsen i en forening gerne dele beslutningskompetencen, eksempelvis ved at overlade den til et udvalg, et repræsentantskab eller til deltagerbaserede processer – så længe det sker i tråd med vedtægterne.
Hos Alm. Brand Foreningen 1792 er deltagende filantropi heller ikke en metode, som man endnu har prøvet kræfter med. Men foreningen har ligeledes i deres nuværende uddelingsstrategi eksperimenteret med forskellige former for afgivelse af bestyrelsens beslutningskompetence. Blandt andet er det Efterskoleforeningen, der beslutter, hvem der skal modtage et legat fra foreningen målrettet unge fra lavindkomstfamilier.
På sigt ser uddelingschef Laura Auken Larsen et klart potentiale i også at teste deltagende filantropi – men kun i et begrænset omfang og under nøje kontrol.
“Jeg forestiller mig ikke, at vi vil gå fuldt ud på den metode. Det er meget ressourcetungt og uprøvet land for os. Derfor vil det nok dreje sig om mindre puljer i en meget styret proces. Jeg tænker ligeledes, at vi vil holde fast i, at bestyrelsen har en rolle i forhold til kvalificeringen af beslutningerne,” siger hun.
Filantropi har desuden spurgt Velliv Foreningen, om de overvejer at benytte sig af den deltagende filantropi. Det afviser foreningens kommunikationschef, Christina Gro Storm-Andersen i en mail og påpeger, at det ikke er noget, de “umiddelbart har forholdt sig til,” lyder det i svaret.
Bredere fortolking
Grundtanken i den deltagende filantropi er, at man som fond eller forening afgiver noget beslutningskompetence direkte til modtagere og lokalsamfund. Både Realdania og Trygfonden anskuer dog metoden ud fra en bredere definition. For dem handler deltagelse ikke nødvendigvis om at overlade beslutningerne til andre, men om at åbne for nye former for indflydelse og rådgivning i filantropiske processer.
I Realdania kommer vi ikke til at lade andre – eksempelvis vores medlemmer – udvælge projekter og bevilge penge til dem
Nina Kovsted Helk – direktør i Realdania
Nina Kovsted Helk påpeger således, at foreningen kigger i retning af den deltagende filantropi - men i deres fortolkning, hvor det handler om involvering og mere dialog:
“Når vi taler deltagende eller involverende filantropi, så har det mange udtryk i praksis, fordi der er mange måder og grader, hvor man kan flytte beslutningsmagten mere ud til det fællesskab, der berøres. Fra at lade andre fordele pengene og til at etablere et advisory board, der rådgiver om, hvad pengene bruges bedst på.Deltagende filantropi rummer helt klart nogle spændende elementer også for Realdania. Men fordi vores arbejdsfelt er byggeri, der er virkelig komplekst, skal vi finde en vej i det, som giver mening. Et af de steder, hvor vi i Realdania allerede i dag har elementer af deltagende filantropi, er i indsatsen Underværker, hvor man lokalt aktivt på sociale medier skal bakke op om et projekt for, at det overhovedet kan komme i betragtning,” siger hun.
Ligeledes påpeger Rie Odsbjerg Werner fra Trygfonden, at de bredt set ønsker at gå i en mere involverende og demokratisk retning - hvilket hun også mener, har klare referencer til den deltagende filantropi:
“Der er en snæver version af den deltagende filantropi, hvor man direkte uddelegerer beslutningskompetencen, men der er også en bredere forståelse, hvor man involverer og lytter mere. For os er det ikke enten eller. At enten så beslutter bestyrelsen helt alene, eller også så afgiver vi beslutningskompetencen til andre. Der ligger en masse midt imellem, som vi kan hente stor værdi af. Og den del skal vi gøre meget mere af de kommende år,” siger hun.
I forhold til at bygge videre på de gode erfaringer fra Syddanmark og igen lave forsøg med afgive uddelingskompetencen, er der ifølge Rie Odsbjerg Werner ikke konkrete planer hos Trygfonden endnu, men hun afviser ikke, at det kan blive en realitet i fremtiden.
“Vi har fået en masse vigtige erfaringer og læringer fra projektet i Syddanmark, som vi skal nu skal have samlet op på. Det gælder eksempelvis også i forhold til at gøre det lettere at søge og bruge nye kommunikationsformer. Herefter vurderer vi, hvordan vi kan bruge de indsigter fremover. Umiddelbart vil det nok være en metode og tilgang, der passer bedst til det regionale og lokale arbejde, som man i øvrigt også ser hos flere af de fonde i udlandet, der anvender deltagende filantropi,” siger Rie Odsbjerg Werner.
