Der er ikke nogen vej udenom deltagende filantropi i fremtiden, så alle fonde bør se på, hvordan de kan komme i gang.
Sådan lyder budskabet fra norske Tyler Hauger, forfatter til rapporten 'Ingenting om oss uten oss', som har forsket i deltagende filantropi. I dag arbejder han i det internationale filantropinetværk Wings, hvor han har ansvaret for det globale ‘Philantrophy Transformation Initiative’.
”De traditionelle top-down modeller er på vej ud. Fonde og bevillingsgivere skal arbejde med deltagelse for deres egen skyld; fordi det hjælper dem med at træffe bedre beslutninger,” siger Tyler Hauger.
I stedet for at se deltagende filantropi som et område med risici, skal man se det som en risiko, hvis man ikke lytter til slutmodtagerne.
”De ved jo, hvor skoen trykker. Hvis man skal sikre, at projekterne har genklang for dem, de skal gøre en forskel for, må man erkende, at de har en særlig ekspertise,” siger Tyler Hauger.
Fem gode rådFem gode råd til fonde og bevillingsmodtagere, som vil i gang med deltagende filantropi:
- Start med at tage et kritisk blik på din egen praksis.
Måske involverer du allerede slutbrugerne? Hvor kan du rykke dig?- Kanaliser midler gennem andre. Hvis din egen organisation ikke er klar, kan du begynde med at kanalisere midler til andre, der allerede har gode erfaringer med deltagende filantropi. Så kan du lære af dem og samtidig reducere risikoen for fejl og øge chancerne for succes.
- Begynd med et pilotprojekt. Det kan give værdifuld læring og erfaringer.
- Gå med i et praksisfællesskab. Det kan være det internationale ‘Participatory Grantmaking Community of Practice’, hvor der bliver delt erfaringer og best cases.
- Lær mere. Deltagende filantropi handler om kontinuerlig læring og deling, så for at flytte magt er det er vigtigt at blive ved med at læse, lære og indhente erfaringer.
Kilde: Rapporten ’Ingenting om oss uten oss.’
I Danmark – nærmere bestemt Region Syddanmark – har Trygfonden netop overladt uddelingerne i en lokal pulje til målgruppen selv. Mindhelpers ungepanel fik lov at uddele 150.000 kroner til projekter målrettet andre unge.
”Vi har før haft rådgivende paneler, men det er første gang, vi har taget det skridtet videre og ikke bare lytter til målgruppen, men overgiver magten helt til dem,” fortæller Sara Stiles Månsson, som er projektchef for demokratisk filantropi hos Trygfonden.
Får øje på andre ting
Trygfondens Godt-i-gang-kasse er en lokal syddansk pulje til fællesskabsideer. De unge læste og vurderede alle ansøgninger og besluttede, hvem midlerne skulle gå til.
”De unge får øje på andre ting, så det har været meget lærerigt for os at følge – på afstand. En del af pointen er jo, at vi som fond skal holde os på afstand, så det har vi gjort ret meget for at gøre. Vi har blandt andet fået Ungdomsbureauet til at hjælpe os med processen,” fortæller Sara Stiles Månsson.
Ret meget i bevillingsprocessen viste sig at være det samme. De unge kiggede på forankring, budgetterne, diskuterede om man skulle prioritere indsatser, der kom mange til gode, eller indsatser, der nåede færre, men mere sårbare grupper.
”På den måde havde de unge mange af de samme overvejelser, som vores repræsentantskab normalt ville have. Men der var også lokale indsigter. Kører busserne overhovedet på det tidspunkt, som en ungdomsklub vil holde en event? Ellers kan du ikke komme frem og tilbage. Så lavpraktisk kan det være. Og så betød det faktisk også noget for modtagerne,” fortæller hun.
Sara Stiles Månsson fortæller om en gruppe drenge fra Vollsmose, som fik 15.000 kroner til et frisørkursus, så de kunne klippe hinanden med de attraktive fades.
”Det betød virkelig noget for dem, at andre unge havde troet på dem, og givet dem penge til deres idé. De gik til projektet på en helt anden måde, end hvis det havde været voksenstyret. Det er et eksempel på, at et ret lille beløb virkelig kan sprede ringe i vandet,” siger hun.
Bredere end uddelinger
På engelsk kaldes deltagende filantropi for Participatory Grantmaking (PGM) og på norsk kaldes det ’deltakerdrevet tilskuddspraksis’. Tyler Hauger foretrækker de danske og norske betegnelser over den engelske PGM.
”Det deltagende element er nemlig meget bredere end bare uddelinger/grantmaking. Man kan inkludere dem, der er mest direkte påvirket, i alle led. Ikke kun i at beslutte uddelinger,” understreger Tyler Hauger.
Det kunne for eksempel være, at en fond kunne involvere slutmålgruppen i udviklingen af en ny strategi. Uanset om det er ensomme ældre, socialt udsatte, forskere, fagprofessionelle eller børn og unge.
”Man kan også have dem med til at kvalificere, hvordan man måler og evaluerer en bestemt indsats' impact. Hvordan ser en succes ud på det her område? Hvem er bedre til at definere det, end dem, der skal nyde godt af det?” siger han.
Deltagende filantropi kan også betyde, at målgruppen kommer med input til andre dele af ansøgnings- og uddelingsprocessen:
Der står jo ikke i loven, at bestyrelsen beslutter sig uden at lytte til andre. Man kan godt overlade meget beslutningsmagt til deltagere, uden at de har det allersidste, afgørende ord
Tyler Hauger – Det internationale filantropinetværk Wings
”Det kan være, at det deltagende element er, at målgruppen er med til at definere, hvilke kriterier, bestyrelsen skal tage højde for, når de bedømmer en ansøgning.”
For meget fokus på benspænd
Argumenter om, at lovgivningen spænder ben for deltagende filantropi i praksis, fordi bestyrelsen skal træffe de endelige afgørelser, bekymrer ikke Tyler Hauger synderligt. Der er vide rammer indenfor lovens rammer:
”Det hører man i mange lande, også her i Norge. Men der står jo ikke i loven, at bestyrelsen beslutter sig uden at lytte til andre. Man kan godt overlade meget beslutningsmagt til deltagere, uden at de har det allersidste, afgørende ord.”
Det kan være rådgivende uddelingspaneler eller involvering af målgruppen i andre led af organisationen eller praksis.
”Det er ikke enten/eller. Deltagende filantropi er en skala, som der er masser af plads til at gå på opdagelse i,” siger Tyler Hauger.
Tyler Hauger kan kun pege på få områder, hvor deltagende filantropi måske ikke er en optimal metode. Det gælder blandt andet akutte nødhjælpssituationer, tekniske beslutninger med behov for specialiseret fagekspertise, eller i tilfælde hvor tilliden mellem tilskudsgivere og lokale partnere endnu ikke er etableret.
”Dyb og reel deltagelse tager tid, og skal tage tid. Og tid har man ikke, når katastrofen rammer,” siger han.
Men det betyder ikke, at skandinaviske nødhjælpsorganisationer og fonde skal droppe de deltagerinvolverende elementer. Tværtimod.
”Gode råd og fagligt input fra de partnere, som står midt i det, der sker, kan være afgørende for at træffe de bedste valg.
Lokalbefolkninger og modtagere kan blive involveret i det forberedende arbejde – så man er godt klædt på til, hvordan nødhjælpen for eksempel bedst distribueres. Og så snart det mest akutte er overstået, kan man have uvurderlig fordel ud af at involvere lokalbefolkningen i at få hjælpen mest effektivt frem,” pointerer han.
Større ressourcetræk
Trygfondens forsøg med deltagende filantropi, har også vist et andet opmærksomhedspunkt.
”Det kræver virkelig noget. Det er et helt andet ressourcetræk, også for vores samarbejdspartnere. Vi er meget opmærksomme på ikke at trække for mange krav ned over civilsamfundsaktørerne, som i forvejen har rigeligt at se til,” siger Sara Stiles Månsson.
Det kan hurtigt kræve mange kræfter at identificere, arrangere og facilitere en målgruppeinvolvering og ikke mindst at samle op og implementere.
”Man skal altid være opmærksom på, om midlerne bruges til direkte uddeling og projekter, eller om for meget går til alt det udenom. Så det vil altid være en afvejning,” siger projektchefen.
Trygfonden beder i forvejen ansøgere om at overveje målgruppeinvolvering i flere ansøgningsskemaer.
Det deltagende element er nemlig meget bredere end bare uddelinger/grantmaking. Man kan inkludere dem, der er mest direkte påvirket, i alle led
Tyler Hauger – Det internationale filantropinetværk Wings
Og selv om yderligere eksperimenter og projekter med deltagende filantropi ikke er udelukket, ligger det ikke ligefor at omlægge alle bevillingsprocesser.
”Hos os er vi jo medlemsdemokratiske, så det repræsentative demokrati er den øverste beslutningskraft, og det skal der ikke laves om på. Men vi kan da klart lære meget af målgruppeinvolvering, og af at få koblet dem, det handler om, tættere på,” siger Sara Stiles Månsson.
Små skridt
Det er en god idé at begynde i det små og have pilotprojekter og eksperimenter, ligesom Trygfonden har gjort, lyder rådet fra Tyler Hauger.
”Det kan blive meget uoverskueligt, hvis man tænker, at man radikalt skal ændre sin tilgang og sin organisation. Så drastisk behøver man ikke gå til værks. Start der, hvor I er. Tag små skridt, og vær klar på at bygge vejen, mens I kører,” siger han.
Trygfonden har i projektet i Syddanmark afprøvet flere forskellige tiltag.
I første omgang skulle et ungepanel være med til at vurdere ansøgninger i en pulje om unges trivsel. Senere fik de som beskrevet bevillingsmagten. Og man afprøvede også andre tiltag som videoansøgninger og slørede ansøgninger, hvor man ikke kunne se, hvem ansøgerne var, men kun forholde sig til indholdet.
”Vi afprøvede en masse forskellige greb og lærte virkelig meget. Det er også tanken at bruge det som laboratorium, for der er meget læring for os som fond i at prøve at arbejde på andre måder,” siger Sara Stiles Månsson.
En vigtig læring har blandt andet været, at man godt kan arbejde med målgruppeinvolvering og samtidig arbejde vidensbaseret.
”Det vidensbaserede og de levede erfaringer er ikke hinandens modsætninger – tværtimod. Vi bliver alle sammen klogere, når vi inviterer dem ind som medskabere,” siger hun.
Magt og interessekonflikter
Fonde og bevillingsgivere skal være klar på at afgive magt. Men også klar over, at magten ikke forsvinder, fordi den bliver uddelegeret, påpeger Tyler Hauger.
”Når et panel skal være med til at uddele til sit eget felt, kommer der en ny slags magt ind i rummet. Man skal have ekstra opmærksomhed på interessekonflikter og bias. Opmærksomheden på magten er en proces, der aldrig slutter,” siger Tyler Hauger.
Hans erfaring og forskning peger på, at de involverede grupper tager interessekonflikter og bias meget alvorligt.
Man kan meget nemt komme til at antage noget på andres vegne. Gå ud fra at man udmærket kender virkeligheden. Det skal vi blive ved med at udfordre os selv på
Sara Stiles Månsson – Projektchef, Trygfonden
Repræsentation er et andet spørgsmål. For hvem er det, der repræsenterer en bestemt målgruppe? Hvordan udvælger man et panel af ældre i mistrivsel, hjemløse unge, billedkunstnere eller sportsforeninger, som repræsenterer alle i målgruppen?
”Det kan man selvfølgelig ikke. Enhver historie og skæbne er sin egen. Det er jo præmissen for demokratiet. Men et panel med levede erfaringer vil stadig repræsentere målgruppens perspektiv bedre end nogen andre,” siger Tyler Hauger.
Noget Sara Stiles Månsson nikker genkendende til.
”Man kan meget nemt komme til at antage noget på andres vegne. Gå ud fra at man udmærket kender virkeligheden. Det skal vi blive ved med at udfordre os selv på,” siger hun.
Læs mere af Filantropis dækning af deltagende filantropi som metode her.
