Kan man overhovedet lave sociale investeringer i Danmark?

Der har væ­ret snak om so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger i åre­vis, men gen­nem­brud­det la­der sta­dig ven­te på sig.

”So­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger har man­ge go­de re­sul­ta­ter. Men vi har end­nu ik­ke knæk­ket ko­den til, hvor­dan man ska­le­rer det, der vir­ker, og und­går at det bli­ver for be­svær­ligt og dyrt,” si­ger Bir­git­te Frost Mat­hie­sen, som er di­rek­tør i In­vest for Im­pact Den­mark.

Ud af om­kring 120 so­ci­a­le ef­fekt-in­ve­ste­rin­ger i Dan­mark ken­der Bir­git­te Frost Mat­hie­sen kun til en lil­le hånd­fuld, der er gentaget.

Hvad er en so­ci­al investering?

• • Med en so­ci­al in­ve­ste­ring bli­ver en el­ler fle­re of­fent­li­ge myn­dig­he­der (for ek­sem­pel kom­mu­ne og re­gion), en el­ler fle­re in­ve­sto­rer (for ek­sem­pel en pen­sions­kas­se el­ler en ka­pi­tal­fond) og an­dre ak­tø­rer så­som fon­de og ci­vil­sam­fundsak­tø­rer eni­ge om et mål. Det kan ek­sem­pel­vis væ­re at fore­byg­ge til­bage­fald i kri­mi­na­li­tet, mind­ske æl­dres en­som­hed el­ler sko­le­væg­ring blandt børn.
  • Myn­dig­he­den får en be­spa­rel­se i form af ek­sem­pel­vis fær­re ud­gif­ter til sy­ge­dag­pen­ge, ind­læg­gel­ser el­ler an­dre of­fent­li­ge ydelser.
  • Myn­dig­he­den be­ta­ler til gen­gæld in­ve­sto­ren – men kun hvis der er op­nå­et effekt.
  • In­ve­sto­ren ta­ger der­med en ri­si­ko, men kan og­så ge­ne­re­re af­kast, hvis det vir­ker – li­ge­som ved en al­min­de­lig investering.

In­vest for Im­pact Den­mark er en al­men­nyt­tig for­e­ning, som blev stif­tet for godt to år si­den af Den So­ci­a­le Ka­pi­tal­fond - i sam­ar­bej­de med Tryg­fon­den, Spa­re­kas­sen Sjæl­land-Fyn, Lands­byg­ge­fon­den og Dansk In­du­stri. Og som nu skal stå i spid­sen for et nyt to-årigt pro­jekt, der er fi­nan­si­e­ret af be­vil­lin­ger fra Ve­lux Fon­den, Tryg­fon­den, Lauritzen Fon­den og Landsbyggefonden.

Pro­jek­tet hed­der ’Ska­le­ring af so­ci­a­le im­pact-in­ve­ste­rin­ger i Dan­mark’ og skal sam­le al­le ak­tø­rer in­den­for so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger - blandt an­det of­fent­li­ge og pri­va­te in­ve­sto­rer, fon­de, virk­som­he­der, ci­vil­sam­fund og eksperter.

Det bli­ver en stor op­ga­ve, for­ven­ter di­rek­tør Bir­git­te Frost Mathiesen.

”So­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger er på sin vis et umo­dent om­rå­de i en dansk kon­tekst. Der er ik­ke no­gen af os, der ved nok – så vi har et ar­bej­de for­an os med at mod­ne og ska­be grund­lag for en fæl­les sam­ta­le,” si­ger hun.

Uopdyrket potentiale

Men der er og­så et stort og uop­dyr­ket potentiale:

”Der er rig­tig man­ge go­de løs­nin­ger på vel­færds­pro­ble­mer rundt om. Men vi mang­ler ram­mer­ne og red­ska­ber­ne til at kun­ne løf­te dem, så de ik­ke kun kom­mer 50 ud­sat­te ind­van­drer­kvin­der el­ler 20 un­ge uden ud­dan­nel­ser til go­de – men kan bli­ve ska­le­ret og nå man­ge fle­re,” si­ger Bir­git­te Frost Mathiesen.

Det kan so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger væ­re med til.

”I mod­sæt­ning til man­ge al­min­de­li­ge vel­færds­ind­sat­ser kan en so­ci­al in­ve­ste­ring ar­bej­de på tværs af ak­tø­rer, geo­gra­fi og må­l­grup­pe. En so­ci­al in­ve­ste­ring kan og­så ar­bej­de me­re lang­sig­tet, så re­sul­ta­tet må­ske ik­ke skal væ­re klart in­den­for en kort bud­get- el­ler valg­pe­ri­o­de. En pen­sions­kas­se kan for ek­sem­pel sag­tens in­ve­ste­re med et ti-års sig­te,” si­ger Bir­git­te Frost Mathiesen.

Po­ten­ti­a­ler­ne for ska­le­ring og for­ank­ring af go­de ind­sat­ser og pro­jek­ter har og­så få­et Ve­lux Fon­den til at be­vil­ge støt­te til projektet.

Vi skal ud og spør­ge he­le vej­en rundt: Hvis I vil ud og fly­ve med so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger, hvil­ken ra­ket skal vi så byg­ge til jer? Vi skal kort­læg­ge po­ten­ti­a­ler og bar­ri­e­rer og der­ef­ter la­ve investeringsmodellen

Bir­git­te Frost Mat­hie­sen – di­rek­tør, In­vest for Im­pact Denmark

”Det er kom­pli­ce­ret at over­sæt­te et lo­kalt pro­jekt til no­get, der kan le­ve vi­de­re i stør­re ska­la og fun­ge­re i et sy­stem med krav til blandt an­det øko­no­mi, do­ku­men­ta­tion og sty­ring. Am­bi­tio­nen er at ska­be de ret­te ram­mer og sam­ar­bej­der, så so­ci­a­le im­pact-in­ve­ste­rin­ger kan bli­ve et langt stær­ke­re red­skab. Ini­ti­a­ti­vet har­mone­rer med Ve­lux Fon­dens stra­te­gi­ske fo­kus på at un­der­støt­te me­to­de­ud­vik­ling, der en­ten kan nå fle­re gen­nem ska­le­ring el­ler for­ank­res lang­sig­tet gen­nem bæ­re­dyg­ti­ge øko­no­mi­mo­del­ler,” skri­ver di­rek­tør i Ve­lux Fon­den Ane Hen­drik­sen på Lin­ke­dIn om fon­dens be­vil­ling til projektet.

Kompliceret virkelighed

Præ­mis­sen for en so­ci­al in­ve­ste­ring er, som be­skre­vet i fak­ta­bok­sen, at en so­ci­al ind­sats må­l­ret­tet mod en grup­pe men­ne­sker fø­rer til en for­bed­ring i de­res livs­si­tu­a­tion, som igen fø­rer til en be­spa­rel­se på de of­fent­li­ge budgetter.

Det klas­si­ske ek­sem­pel er, at en grup­pe ar­bejds­lø­se tak­ket væ­re en ind­sats kom­mer i ar­bej­de – og der­med spa­rer kom­mu­ner­ne på ud­gif­ter til kon­tant­hjælp, bo­lig­støt­te mv.

”Men vir­ke­lig­he­den er jo of­test langt me­re sam­men­sat og kom­pleks. Hvis vi ta­ger sko­le­væg­ring som ek­sem­pel, er det dyrt for kom­mu­ner­ne og sko­ler­ne i mis­lyk­ke­de ind­sat­ser, det kan bli­ve dyrt for re­gio­ner­ne, hvis bør­ne­ne skal i psy­ki­a­tri, og det er dyrt for sam­fun­det og er­hvervs­li­vet i for­æl­dre­nes tab­te ar­bej­de,” si­ger Bir­git­te Frost Mathiesen.

Et an­det ek­sem­pel kun­ne væ­re en sund­heds­ind­sats i et ud­sat bo­lig­om­rå­de. Her spa­rer en fore­byg­gen­de ind­sats re­gio­ner­ne for kom­pli­ce­re­de syg­doms­for­løb og ind­læg­gel­ser ved at be­hand­le de ud­sat­te bor­ge­re tid­ligt. Og kom­mu­ner­ne bli­ver spa­ret for hjem­me­hjælp og hjemmesygeplejersker.

Men hvor­dan ud­reg­ner man li­ge, hvad der vil­le væ­re sket for bor­ger­ne i en al­ter­na­tiv vir­ke­lig­hed, hvor de ik­ke fik en be­stemt ind­sats? Og der kan jo og­så væ­re man­ge an­dre ting, der spil­ler ind.

Det er enormt kom­pli­ce­ret. Og det er jo og­så der­for, so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger ik­ke fin­der sted i stor stil endnu

Bir­git­te Frost Mat­hie­sen – di­rek­tør, In­vest for Im­pact Denmark

Med an­dre ord; hvor­dan kan man reg­ne på, hvor sy­ge be­bo­er­ne i det tænk­te bo­lig­om­rå­de vil­le væ­re uden den tænk­te fore­byg­gen­de sundhedsindsats?

Og hvor­dan kan man over­ho­ve­det sik­re, at en even­tu­el bed­ring så skyl­des sund­heds­ind­sat­sen- og ik­ke an­dre om­stæn­dig­he­der. Der kun­ne jo kom­me en fø­de­va­re­check el­ler kon­tant­hjælps­re­form, der gav be­bo­er­ne fle­re pen­ge mel­lem hæn­der­ne, og der­med bed­re mu­lig­he­der for at væl­ge sund mad i su­per­mar­ke­det. El­ler der kun­ne væ­re op­star­tet et fri­vil­ligt kor el­ler en gå­klub, der gav be­bo­er­ne fæl­les­skab og motion.

”Det er enormt kom­pli­ce­ret. Og det er jo og­så der­for, so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger ik­ke fin­der sted i stor stil end­nu. Vi skal væk fra gis­nin­ger og an­ta­gel­ser og over i re­el do­ku­men­ter­bar ef­fekt, så vi har nog­le af de skar­pe­ste sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske ho­ve­d­er med på vo­res team for at hjæl­pe med at fin­de mo­del­ler for det,” si­ger di­rek­tør Bir­git­te Frost Mathiesen.

Inspireret af Holland og Frankrig

Pro­jek­tet skal lø­be over de kom­men­de to år.

”Vi be­gyn­der med en kæm­pe ana­ly­se af he­le øko­sy­ste­met,” for­tæl­ler Bir­git­te Frost Mathiesen.

In­vest for Im­pact Den­mark skal ha­ve fat i bru­ger­grup­per, fon­de, myn­dig­he­der, in­ve­sto­rer, virk­som­he­der og civilsamfund.

”Vi skal ud og spør­ge he­le vej­en rundt: Hvis I vil ud og fly­ve med so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger, hvil­ken ra­ket skal vi så byg­ge til jer? Vi skal kort­læg­ge po­ten­ti­a­ler og bar­ri­e­rer og der­ef­ter la­ve in­ve­ste­rings­mo­del­len,” si­ger hun.

På bag­grund af ana­ly­sen vil der bli­ve ud­pe­get to til fi­re te­ma­er, der vil­le væ­re vel­eg­ne­de til so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger. Det kun­ne væ­re stress, en­som­hed, sko­le­væg­ring el­ler no­get helt an­det, næv­ner Bir­git­te Frost Mathiesen.

”Og så skal vi star­te en sam­ta­le på man­ge for­skel­li­ge ni­veau­er om so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger. Så vi bru­ger de sam­me be­gre­ber og ken­der til po­ten­ti­a­ler, for­de­le og ulem­per. Bå­de po­li­tisk, ude i kom­mu­ner, hos pen­sions­kas­ser, virk­som­he­der og ci­vil­sam­fund,” si­ger hun.

In­vest for Im­pact Den­mark skal og­så kig­ge ud over lan­dets græn­ser ef­ter inspiration.

I Frank­rig skal ti pro­cent af pen­sions­kas­ser­nes in­ve­ste­rin­ger væ­re in­ve­ste­rin­ger ind i det fran­ske vel­færds­sam­fund. Og i Hol­land ar­bej­des der hen imod, at for­sik­ring- og pen­sions­kas­ser­ne fra 2030 skal bru­ge ti pro­cent af ka­pi­ta­len på im­pact in­ve­ste­rin­ger, for­tæl­ler Bir­git­te Frost Mathiesen.

”Der er mas­ser af ka­pi­tal i Dan­mark, som og­så skal ud og væ­re med til at styr­ke vo­res vel­færds­sam­fund gen­nem so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger. Vi af­dæk­ker og­så mu­lig­he­der for ’blen­ded fi­nan­ce’, hvor filan­tro­pi­ske fon­de kan in­ve­ste­re sam­men med in­ve­sto­rer, men med min­dre fo­kus på af­kast og me­re på im­pact,” si­ger hun.

Tryg­fon­den er en af de filan­tro­pi­ske ak­tø­rer, som har be­slut­tet at al­lo­ke­re in­ve­ste­rings­ka­pi­tal til so­ci­a­le im­pact­in­ve­ste­ring­er i Dan­mark. Men de skal kig­ge langt ef­ter et sted at læg­ge pengene.

“Her har vi op­le­vet, at der fort­sat er for få in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der i en ska­la, som mat­cher den ka­pi­tal, der er til rå­dig­hed. Der­for er det­te ini­ti­a­tiv sær­de­les re­le­vant – for­di det net­op hand­ler om at ud­vik­le de mo­del­ler og den in­fra­struk­tur, der kan brin­ge fle­re og stør­re in­ve­ste­rin­ger i spil til gavn for vo­res vel­færds­sam­fund,” si­ger øko­no­mi­di­rek­tør Ul­rik An­der­s­son i en pressemeddelse.

Tryg­fon­den er en af de fon­de, som har be­vil­get støt­te til ’Ska­le­ring af so­ci­a­le im­pact-in­ve­ste­rin­ger i Danmark’.