Ikke endnu. Følger udviklingen tæt. Et spændende værktøj. Bruger det allerede på konkrete områder. Afprøver, om vi kan bruge det mere.
Meldingerne og erfaringerne er mangefacetterede, når man spørger rundt i fondssektoren, hvor meget ai bliver brugt i behandlingen af de indkomne ansøgninger.
Fra flere fonde lyder det, at trods grundige overvejelser om de muligheder, kunstig intelligens indebærer, er det endnu ikke blevet en integreret del af ansøgningsbehandlingen.
I Tuborgfondet hersker der ifølge Pernille Brems, som er udviklingsansvarlig i fonden, en nysgerrighed i forhold til, hvordan ”ai kan bruges på en god måde.”
”Lige nu ser vi på hele vores ansøgningsproces, hvor vi både lytter til vores ansøgere og kigger på vores egne arbejdsgange. Ai er ikke en del af vores sagsbehandling i dag, men kan blive det på sigt. For os handler det om at tænke os godt om og sikre, at vi bruger teknologien dér, hvor den faktisk giver værdi,” siger Pernille Brems.
I sidste uge kunne vi i Filantropi fortælle om Nordjyllandsfonden, som er særdeles langt fremme på ai-omådet.
Ai er et spændende værktøj, og vi vil kigge nærmere på, hvordan og om en systematisk og struktureret brug af ai i givet fald ville kunne kvalificere behandlingen af ansøgninger
Laila Walther – Underdirektør, Trygfonden
Samtlige 4-5.000 ansøgninger, Nordjyllandsfonden årligt modtager, bliver som trin ét kørt igennem fondens ai-model. Modellen laver et ekstrakt og en analyse af ansøgningen og giver fonden et første bud på, hvordan ansøgningen matcher dens impact-principper og uddelingspolitik.
Først derefter starter en medarbejder i Nordjyllandsfondens sekretariat med at læse ansøgningen og lave den egentlige behandling af den.
Vil bruge teknologien, hvor den giver værdi
I Trygfonden, som i alt årligt modtager omkring 2.000 landsdækkende og regionale ansøgninger, er kunstig intelligens her og nu ikke en del af sagsbehandlingen – og bliver det heller ikke foreløbigt.
”Ai er et spændende værktøj, og vi vil kigge nærmere på, hvordan og om en systematisk og struktureret brug af ai i givet fald ville kunne kvalificere behandlingen af ansøgninger. Der er ikke en løsning lige rundt om hjørnet for os, og vi må vente og se, hvad vores overvejelser fører til,” siger Laila Walther, der er underdirektør i Trygfonden.
Danmarks tredjemest uddelende fond, A.P. Møller Fonden, oplyser i en mail til Filantropi, at fonden ”i øjeblikket først og fremmest bruger ai til research og skrivestøtte.”
”Vi har stillet værktøjer til rådighed for medarbejderne og undervist i muligheder og begrænsninger. Som alle andre følger fonden udviklingen tæt,” skriver A.P. Møller Fonden.
Stort potentiale i ai
I forskningsfondene Lundbeckfonden og Villum Fonden er de væsentligt længere fremme med at bruge kunstig intelligens i behandlingen af ansøgninger.
I Lundbeckfonden, der årligt uddeler mindst 500 millioner kroner til dansk offentlig forskning, bliver ai ifølge forskningsdirektør Jan Egebjerg betragtet som et vigtigt redskab til at udvikle fondens uddelingsarbejde.
”Vi bruger det allerede på konkrete områder i ansøgningsbehandlingen. Blandt andet bruger vi ai til at allokere de rigtige fagfællebedømmere og til at kontrollere, om de ansøgninger, vi modtager, opfylder de formelle krav – altid med efterfølgende kvalitetssikring,” siger Jan Egebjerg.
For os er det helt afgørende, at ai styrker kvaliteten og effektiviteten af vores arbejde, bidrager til at skabe bedre overblik og styrker vores opfølgning, men uden at overtage den faglige vurdering og erstatte det menneskelige skøn af den enkelte sag
Jan Egebjerg – Forskningsdirektør, Lundbeckfonden
Derudover afprøver Lundbeckfonden ai-teknologi til at skabe et bedre billede af, hvilke forskningsområder og problemstillinger fondens bevillinger dækker for dermed at få et endnu bedre overblik over den samlede faglige portefølje og et stærkere grundlag for den videre opfølgning, forklarer forskningsdirektøren.
”Potentialet er uden tvivl stort. For os er det helt afgørende, at ai styrker kvaliteten og effektiviteten af vores arbejde, bidrager til at skabe bedre overblik og styrker vores opfølgning, men uden at overtage den faglige vurdering og erstatte det menneskelige skøn af den enkelte sag,” understreger Jan Egebjerg.
Ai træffer ikke beslutninger om bevillinger
Direktør Lars Bo Nielsen fra Villum Fonden oplyser, at fonden gennem de seneste to år har arbejdet med ai.
”Vi har arbejdet i to spor med at indføre teknologien i fondens arbejde – dels som et arbejdsredskab for medarbejderne og dels som et værktøj, der skal understøtte og styrke vores ansøgnings- og bevillingsprocesser. Det har været vigtigt for os at gøre det på en for os meningsfuld og forsvarlig måde, så vi startede med en analyse af vores behov for at identificere den mest ansvarlige løsning og sikre, at vores politikker, procedurer og den samlede compliance-ramme var på plads, før vi gik i gang,” siger Lars Bo Nielsen.
Ai træffer ikke beslutninger om bevillinger, ligesom alt materiale gennemgås og godkendes af vores fondsrådgivere, før det indgår i beslutningsgrundlaget
Lars Bo Nielsen – Direktør, Villum Fonden
Det indebar blandt andet en grundig dialog med fondens arbejdsmiljøorganisation om, hvordan ai kan påvirke arbejdsmiljø og samarbejdsrelationer, og der blev investeret i træning og kompetenceudvikling af medarbejderne.
”I relation til vores ansøgnings- og bevillingsprocesser bruger vi i dag ai til for eksempel at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i vores dæknoter – det vil sige det materiale, der indgår i beslutningsgrundlaget for vores arbejdskomitéer og bestyrelse. Men ai træffer ikke beslutninger om bevillinger, ligesom alt materiale gennemgås og godkendes af vores fondsrådgivere, før det indgår i beslutningsgrundlaget. Så der er altid et ‘human in the loop’,” fastslår Lars Bo Nielsen.
Teknologien er kommet for at blive
Når Villum Fondens direktør kigger fremad, lægger han ikke skjul på, at ai ”er kommet for at blive."
”Så for os handler det ikke om, hvorvidt vi skal bruge teknologien, men om hvordan vi bruger den ansvarligt og til gavn for vores ansøgere. Brugt rigtigt er jeg ikke i tvivl om, at teknologien vil hjælpe os med at højne kvaliteten af vores processer, samtidigt med at der frigives tid til dialog med vores ansøgere,” siger Lars Bo Nielsen.
Han er meget bevidst om, at fondens ansøgere står med tilsvarende overvejelser om, hvordan ai kan bruges på en ansvarlig måde i arbejdet med ansøgninger.
”Derfor er det vigtigt for os, at vi i fællesskab udforsker muligheder og faldgruber, så vi undgår, at det ender med at blive ai, der taler med ai. Derfor har vi blandt andet også taget initiativ til workshops med forskningsmiljøerne om brugen af ai. Det har indtil videre ført til udarbejdelsen af tre hvidbøger, som vi håber, kan bidrage til debatten om teknologiens muligheder og begrænsninger i ansøgningsprocesser,” siger Lars Bo Nielsen.
