
Verdens største udleder af drivhusgasser, verdens største industriproduktion, verdens næststørste befolkning og næststørste økonomi.
Alene på grund af sin størrelse og skala kan Kina ikke overses, hvis man arbejder filantropisk med globale udfordringer.
Sådan lød budskabet fra Mao Da, en fremtrædende kinesisk miljøforkæmper og leder af China Zero Waste Alliance (Czwa), på et webinar om filantropi og Kina som filantropimagasinet Alliance havde arrangeret i sidste uge.
”Lokale kinesiske beslutninger kan have effekter langt ud over landets grænser indenfor klima, fødevaresikkerhed, biodiversitet, teknologi, forbrugersikkerhed og meget andet,” siger Mao Da.
Birger Stamperdahl er administrerende direktør i den amerikanske organisation Give to Asia, som arbejder med at skabe kontakt mellem internationale donorer og lokale kinesiske velgørenhedsorganisationer samt formand for Myriad Alliancen, som er en sammenslutning af fonde, der samarbejder om at lette administrationen af internationale bevillinger.
”Alene på grund af landets størrelse sker alt i Kina i stor skala. Selv meget små justeringer i Kina batter ret meget. Ofte meget mere end store ændringer i et mindre land,” siger Birger Stamperdahl på webinaret.
Kinesisk impact
For fonde med fokus på klima og impact er Kina svær at komme udenom at forholde sig til, siger Birger Stamperdahl. Kina står for omkring en tredjedel af verdens co2 udledning.
”Men under seks procent af de globale private fondsmidler går til miljø og klima i Kina. Så der er et stort hul mellem, hvor pengene kan gøre en reel forskel, og hvor de strømmer hen,” lyder det fra Birger Stamperdahl.
Det kræver selvfølgelig, at man er enig om, hvad impact er.
Vi hører fra fondene, at de udmærket er klar over Kinas betydning. Men det er svært at finde ud af, hvordan man som fond kan gøre en forskel i Kina, hvordan man finder lokale partner
Birger Stamperdahl – direktør, Give to Asia
”Det kan være sværere at se den impact, som foregår langt væk. Fonde kan indimellem forveksle deres eget aktivitetsniveau med impact. Men fordi en fond skruer op for et program, skruer man ikke nødvendigvis op for impacten,” siger han.
Giftige børnesandaler
Mao Da har en række konkrete eksempler på lokale kinesiske problemer med globale effekter.
Et af dem handler om ftalater i børnesandaler, som blev eksporteret ud til hele verden. Ftalater kan være hormonforstyrrende og skade menneskers forplantningsevne – altså gøre det sværere at få børn.
Mao Das organisation testede et bredt udsnit af børnesandaler produceret i Kina, men solgt til hele verden gennem globale handelsplatforme. Kun ti procent overholdt grænseværdierne for ftalater. Efter få års indsats blev det ændret til 90 procent.
”Vi kommunikerede med salgsplatformene, som reagerer hurtigt og sletter produkterne, når de får at vide, at der er negative resultater. Derudover samarbejdede vi med de lokale kommuner, hvor fabrikkerne var, om en oplysningsindsats, som samlede arbejdere og ledelsen og underviste dem i, hvordan de kan leve op til både lokal og international lov og retningslinjer,” fortæller Mao Da.
Et andet eksempel på lokalt problem med globale konsekvenser er antibiotikaforurening og antibiotikaresistens.
”I Kina er antibiotika en reel forureningstrussel, ikke kun for mennesker, men for hele økosystemet. Vi finder antibiotika i masser af fødevarer, hvor man ikke ville forvente det, såsom snegle og tudser, fordi planter, vandmiljø og hele økosystemet er så påvirket af det,” siger Mao Da.
Selv om antibiotikafyldte snegle og tudser måske ikke er i overhængende fare for at blive spist af for eksempel danske forbrugere, er det tegn på den forurening som med til at skabe antibiotikaresistens og antibiotikaresistente bakterier, som hurtigt kan rejse verden rundt.
Svære systemer
Alt dette kommer ikke bag på særlig mange, der arbejder med klima og miljø. Heller ikke fondene.
”Vi hører fra fondene, at de udmærket er klar over Kinas betydning. Men det er svært at finde ud af, hvordan man som fond kan gøre en forskel i Kina, hvordan man finder lokale partnere, og hvordan man bedst udnytter mulighederne for forandring,” siger Birger Stamperdahl, som har rådgivet fonde om Kina i 20 år.
Vores lokale kinesiske fonde kan godt være lidt konservative, så det er godt med internationale fonde, der kan give et bredere perspektiv
Mao Da – leder, China Zero Waste Alliance
For Kina er anderledes at arbejde i end en europæisk eller amerikansk fond. Det juridiske system er anderledes, samfundet er opbygget anderledes, arbejdsgangene og kulturen er anderledes.
”Det tager altid tid at opbygge et tillidsbaseret partnerskab. Og jeg anbefaler altid, at man rejser til Kina og mødes med partnere og organisationer ansigt til ansigt, så du får bedre forståelse for kulturen og de forskellige måder at kommunikere på,” siger Birger Stamperdahl.
Mao Da har arbejdet sammen med mange fonde fra hele verden.
”Hvis man skal engagere sig, skal man forstå en smule af vores arbejdskontekst. Jeg respekterer, at alle fonde arbejder forskelligt, men jeg kan bedst lide de samarbejder, hvor vi arbejder tillidsbaseret sammen som ligestillede partnere om en sag, og skaber strategien sammen,” siger han.
Der kan også være praktiske og bureaukratiske udfordringer ved at skulle arbejde i Kina som en vestlig filantropisk aktør.
”Meget sker med base fra Hongkong, som er den internationale indgang for filantropi ind og ud af Kina. Der er flere måder at gøre det på, men det er vigtigt at undersøge de juridiske rammer,” siger Birger Stamperdahl.
Voksende kinesisk civilsamfund
Han har et råd til fonde, der gerne vil fokusere på klima- og miljøspørgsmål, men synes, at Kina er lige lovlig langt væk.
”Hvis I overvejer, om Kina skal spille en rolle i jeres arbejde, så tænk på den potentielle impact. Man behøver ikke have en særlig kinastrategi, men bare have for øje, hvor man kan gøre den største forskel for kloden,” siger han.
I disse år er timingen for det filantropiske arbejde god, lyder det fra Mao Da.
”Vi har et andet juridisk system, en anden kultur og et andet civilsamfund end i Vesten. Vi har ikke traditionelt samme vilkår for civilsamfundet som i vestlige lande, så det kinesiske civilsamfund har haft problemer, som I nok slet ikke kan forestille jer. Men det er ved at ændre sig, og den kinesiske ngo-sektor er vokset massivt i den seneste håndfuld år,” fortæller Mao Da.
Den filantropiske sektor i Kina er også voksende – men er i høj grad præget af virksomheder og privatpersoner.
”Vores lokale kinesiske fonde kan godt være lidt konservative, så det er godt med internationale fonde, der kan give et bredere perspektiv,” siger Mao Da.


