
Anthropic, der står bag ai-modellen Claude, har netop annonceret, at virksomheden vil overføre fem procent af sine aktier til en ny velgørende organisation: Anthropic Public Benefit Fund.
Det giver lige nu og her den nye Anthropic fond aktier for en værdi af 100 milliarder dollars. Det er potentielt større end Gates Foundation, som har en kapital, der er en smule mindre.
Udmeldingen kommer lige inden Anthropic om en måneds tid skal børsnoteres i, hvad analytikere kalder ’den største børsnotering nogensinde.’
Men det handler i højere grad om generel branding end om børsværdi, vurderer Jacob Ø. Wittorff, der er redaktør for digital forretningsudvikling og innovation på fagmediet Computerworld og blandt andet følger techvirksomhederne tæt.
”Jeg tror grundlæggende, at udmeldingen om velgørenhed er en måde at legitimere sig selv på. Specielt i en tid hvor der er mere og mere skepsis omkring ai. Både omkring datacentre, og omkring den fremtid vi møder. Det kan være en måde at skabe større goodwill omkring sig selv blandt både politikere og befolkningen,” siger Jacob Ø. Wittorff.
Kunstig Intelligens svarer:Anthropic selv har ikke svaret på nogle spørgsmål fra pressen, så vi har på Filantropi spurgt Claude, som er Anthropics sprogmodel, om den nye fond reelt vil donere penge til velgørende formål eller om formålet nærmere er at investere i nye markeder.
- ”Jeg er ikke en neutral vurderer, da det er Anthropic, der har skabt mig, og jeg kender ikke deres egentlige motiver. Jeg kan kun vurdere ud fra det, der er offentliggjort, og her passer ingen af de to muligheder helt.
Meddelelsen kommer få uger før en forventet børsnotering, og nogle vil læse timingen som imagepleje. Det er en rimelig kritisk vinkel, og jeg kan ikke afvise den ud fra de tilgængelige oplysninger,” skriver Claude til Filantropi.
En dråbe i havet
Anthropic har ikke fortalt særligt meget om fondens organisering eller om, hvad fonden vil arbejde med – andet end at et vigtigt formål med den nye organisation bliver at afbøde ai-teknologiens konsekvenser for arbejdsmarkedet. Anthropic oplyser, at virksomheden allerede har afsat 200 millioner dollar til at undersøge og håndtere disse konsekvenser.
”Hvis kunstig intelligens skaber så store forandringer i samfundet, som ai-virksomhederne selv spår, så bliver selv mange milliarder jo en dråbe i havet,” siger Jacob Ø. Wittorff.
Alligevel bliver det nok ikke et problem for Anthropic at finde villige bevillingsmodtagere, vurderer den amerikansk journalist Mike Scutari. Han er journalist på det amerikanske medie Inside Philantrophy og har skrevet flere artikler om både Anthropics nye udmelding og også OpenAis nye fond.
“Det er etiske spørgsmål, som mange organisationer må stille sig selv I disse år. The Chan Zuckerberg Initiative er blevet en stor donor, samtidig med at Meta har gjort stor skade på blandt andet demokrati. Så vidt jeg ved er der ikke nogen organisationer, der har sagt nej tak til midler fra dem. De samme argumenter kan man bruge om Jeff Bezos Earth Fund, der støtter klimakampen og miljøorganisationer, men samtidig har Bezos tjent sine penge på Amazon, som har et enormt negativt klimaaftryk,” siger han.
Men interessekonflikten er til at tage og føle på:
”Organisationerne er nødt til at foretage en afvejning: Opvejer fordelene ved potentielt at modtage et tilskud fra en af de her fonde de skadevirkninger, der følger af overhovedet at samarbejde med dem?”lyder det fra Mike Scutari.
Filantropi skrev i sidste måned om de etiske overvejelser ved at modtage penge fra Openai, der er firmaet bag Chatgpt, og som også lige har lanceret en gigantfond.
Anthropic selv har meldt ud, at de i de kommende måneder vil fortælle mere:
”I løbet af de kommende måneder vil vi fortælle mere om, hvordan Anthropic Public Benefit Fund skal fungere og ledes. Vi vil blandt andet offentliggøre de mål for virksomhedens værdi, der kan udløse en yderligere stigning i fondens ejerandel. Vi vil også udgive en rapport om vores samfundsgavnlige arbejde, hvor vi gør status over de fremskridt, vi indtil nu har gjort for at nå vores mål,” skriver Anthropic selv i pressemeddelelsen.
Idealister eller opportunister?
Anthropic som virksomhed hviler på et idealistisk grundlag, så derfor er det ikke overraskende, at der kommer store løfter om velgørenhed nu.
”De syv grundlæggere forlod Openai og stiftede Anthropic ud fra etiske uenigheder, og de har også haft åbne uoverensstemmelser med Trumpregeringen, så de har ikke helt opgivet det idealistiske,” fortæller Jacob Ø. Wittorff.
Hver af de syv stiftere har i forbindelse med offentliggørelsen af Anthropic Public Benefit Fund også lovet af forære 80 procent af deres personlige formuer væk.
Det er dog ikke nødvendigvis en garanti for, at markedet og penge ikke bliver styrende på sigt:
Hvis kunstig intelligens skaber så store forandringer i samfundet, som ai-virksomhederne selv spår, så bliver selv mange milliarder jo en dråbe i havet
Jacob Ø. Wittoff – redaktør, Computerworld
”Der er jo masser af tech-virksomheder der er stiftet på gode idealer. Googles første motto var ’Don’t be evil’ og Mark Zuckerberg brandede sig som en blød og humanistisk idealist. Alligevel var Trump knap blevet valgt, før Zuckerberg nærmest knælede for ham,” siger han.
Stifterne bag kunstig intelligens giganterne Anthropic og Openai er ikke de første tech-milliadærer, der giver sig i kast med velgørenhed.
”Men hvor Bill Gates og mange andre har gjort det i slutningen af karrieren, gør de her nye profiler det altså, før formuen knap er realiseret. Måske i håbet om at kunne ændre offentlighedens indtryk af dem på forkant,” lyder det fra Jacob Ø. Wittorff.
Usikkerhed på usikkerhed
En stor del af usikkerheden omkring Anthropics reelle filantropiske ambitioner kommer af, at der ikke er etableret en traditionel fond, men en organisation under den amerikanske selskabsform LLC, og at fondens midler består af aktier, som i princippet kunne tabe værdi i morgen.
Det er dog ikke et sandsynligt scenarie, vurderer Jacob Ø. Wittorff.
”Jeg føler mig ret overbevist om, at Anthropic vil blive en endnu større virksomhed end i dag,” siger han.
På den måde køber han Anthropics egen forklaring om, at man ønsker at kunne handle mere fleksibelt og friere i sine uddelinger end en traditionel fond, der skal leve op til amerikansk fondslov.
”De her iværksættere kommer fra et arbejdsliv, hvor de har kunne bestemme selv og har gjort det med stor succes. Det er meget naturligt, at de også vil have den fleksibilitet med ind i deres velgørende aktiviteter,” siger han.
Og så er der spørgsmålet om den velgørende organisations uafhængighed fra virksomheden.
Openais Foundations ledelse er nærmest den samme som selskabet Openai.
”Spørgsmålet er, om Anthropic vil etablere en reel uafhængig ledelse, der kan prioritere almennyttige hensyn frem for selskabets interesser,” siger Mike Scutari fra Inside Philantropy.
Men trods usikkerheder, er der også potentiale for, at den nye fond kan skabe varig samfundsforandring, siger Brian Galle, juraprofessor på UC Berkeley til Washington Post.
Til avisen sammenligner han Anthropics filantropiske potentiale med hvordan, Ford Foundation i 1960erne investerede i forskning i afgrøder til udviklingslande, der var mere modstandsdygtige og gav større udbytte.
“Det program forebyggede sult for milliarder af mennesker over en lang periode,” siger han til Washington Post.

