Openai Foundation kan blive en gigantisk spiller på den globale filantropiscene. Eller ikke.
Intet er givet.
Foreløbigt har fonden ingen selvstændige midler og formuen bygger på værdiansættelsen af Openai virksomheden. Det svarer til, at fonden potentielt lige nu har cirka 130 milliarder dollars - omkring 900 milliarder danske kroner.
”Men det er teoretiske filantropiske penge lige nu. Det er svært at sige, hvor store uddelinger, der reelt bliver tale om på sigt,” siger Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han blandt andet forsker i private fondes rolle i international politik.
Openai Foundation har dog skruet op for tempoet i den seneste tid. Fonden har netop i sidste uge uddelt til sit første internationale projekt, har slået mere end 20 jobopslag efter fondsrådgivere op i sidste måned - og har lovet at uddele en milliard dollars i løbet af det næste år.
”Den måde, Openai Foundation agerer på lige nu, er på mange måder fuldstændig uden overraskelser. Den store bevilling er et forsøg på at sparke døren ind og lancere sig som fond,” siger Adam Moe Fejerskov.
Man skal spørge sig selv, hvilke afhængigheder man er med til at skabe for modtagerne og for sig selv, og hvad bevillingerne gør for deres måde at agere i feltet på
Adam Moe Fejerskov – Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
I sidste uge offentliggjorde fonden en international bevilling på 60 millioner dollars, som skal gavne småbønder i Asien og Afrika – blandt andet ved at gøre ai-værktøjer tilgængelige for dem.
”Det er et meget forudsigeligt træk, og måden projektet er sat sammen på, er relativt klassisk. Med den her første store bevilling, har man taget udgangspunkt i sin kernekompetence med kunstig intelligens og så kigget sig omkring i fondslandskabet og ladet sig inspirere af, hvordan andre laver projekter – det her minder for eksempel meget om, hvordan Gates Foundation arbejder. Det er samme tankegods, der er på spil i måden, man anskuer problemer og løsninger på,” siger Adam Moe Fejerskov.
Usikker konstruktion
Den nye fond får massiv opmærksomhed fra mange steder - både fra kritikere, analytikere og det filantropiske felt.
Fonden ejer 26 procent af Openai – firmaet bag den kunstige intelligens Chatgpt, hvilket lige nu svarer til omkring 900 milliarder kroner.
”Det er potentielt astronomiske summer, så det er ikke så mærkeligt, at der er mange øjne på den nye fond. Oven i købet er vi midt i en tid med et globalt ai-boom både på aktiemarkedet og i folks hverdag, og den samfundsomvæltende kraft, som kunstig intelligens repræsenterer, også rent kommercielt, smitter af på interessen for fondens arbejde,” siger seniorforskeren.
Den lovede milliard dollars til uddeling over det næste år imponerer ham ikke.
”En milliard dollars lyder af meget, men det er jo en meget lille andel af de teoretiske midler til rådighed,” lyder det fra Adam Moe Fejerskov.
Det er potentielt astronomiske summer, så det er ikke så mærkeligt, at der er mange øjne på den nye fond
Adam Moe Fejerskov – Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
En milliard dollars er kun omkring en enkelt procent af fondens midler på papiret. I USA skal en fond ellers uddele minimum fem procent af sine midler årligt.
Openai Foundation ser dog heller ikke ud til at være en selvstændig fond i juridisk forstand.
”Ikke endnu i hvert fald. Om det er fordi, man ikke er nået dertil endnu, eller om fonden skal beholde den her selskabskonstruktion, ved vi ikke helt. Konstruktionen og status på fonden er både kompleks og usikker – og den kompleksitet er interessant i sig selv. Lige nu er alting i bevægelse både i selskab og fond, så der kommer nok til at gå nogle år, før vi ser en klarere retning og konstruktion,” siger han.
Lige nu er der også overlap i bestyrelserne mellem virksomheden og fonden.
”Så det tyder på, at der også kunne være en del modsatrettede holdninger og interesser internt, som skal landes, inden fonden helt kan finde sine egne ben.”
Den uklare konstruktion er også med til at skabe usikkerhed om fondens fremtidige rolle på den filantropiske scene. Det kan potentielt blive en af de største filantropiske aktører globalt set, understreger analytikere.
”Men det er et åbent og ukendt marked for kunstig intelligens, og vi aner ikke, hvor Openais markedsposition er om fem eller ti år. Så længe fondens midler er bundet til virksomhedens i så høj grad, vil der være usikkerhed,” siger Adam Moe Fejerskov.
Hvis udviklingen af kunstig intelligens og Openais markedsandel fortsætter nogenlunde som hidtil, vil det smitte af på det filantropiske engagement:
”På den måde er den langsomme start sammenlignelig med, hvordan andre store fonde historisk set er begyndt. Man begynder med at dyppe en tå i filantropien, gøre sig de første erfaringer, udvide kapaciteten og langsomt øge uddelingerne. Det er helt klassisk, og det er også det, jeg tror, vi vil se her,” siger han.
Strategi: nye kunder?
Fondens hovedsæde i San Francisco er da også i gang med at ansætte et hav af fondsrådgivere og andre typer medarbejdere.
Openai Fonden har tidligere meldt meget overordnet ud, at fonden støttede lokaljournalistik, sygdomsbekæmpelse, unges trivsel og global filantropi.
”Jeg tror ikke, de selv har en klar retning og strategi endnu. Det vil nok komme på plads indenfor de næste par år. I sådan en situation kan det ende med at blive afgørende, hvem de hyrer. Og baseret på de bevægelser, der har været hidtil, ser det meget klassisk ud – der tegner sig et foreløbigt billede af, at de ansætter folk, de kender i forvejen, og som bevæger sig i det faglige felt omkring kunstig intelligens,” lyder analysen fra Adam Moe Fejerskov.
Når han kigger på den seneste bevilling til småbønders ai-værktøj, understøtter det kun den konklusion:
”Man har taget den her meget komplekse problemstilling med småbønders udfordringer, som skyldes markedsmekanismer, klimaforandringer og mange andre faktorer, og reduceret det til noget meget håndgribeligt. Man har valgt at forsimple det til et problem om information, som vi kan løse med kunstig intelligens,” siger han.
Adam Moe Fejerskov tror egentlig ikke, at Openai er voldsomt optaget af at fremstå som en sympatisk virksomhed udadtil.
”Det er snarere et spørgsmål om at give penge til nogle projekter, der sætter deres egne ydelser og kompetencer i centrum og på den måde skabe flere kunder i butikken på sigt,” siger han.
Jo flere, der synes, at kunstig intelligens er vigtigt for deres arbejde, jo bedre er det for virksomheden:
”Man vil gerne italesætte det som en demokratisering, hvor så mange mennesker som muligt skal have adgang til det her magiske produkt, som virksomheden leverer. Men man skal ikke tage fejl af, at et projekt som det, der lige har fået støtte, er med til at skabe nogle nye afhængigheder og understøtte et økosystem, hvor bønderne bliver afhængige af techgiganternes ydelser,” siger han.
Etiske overvejelser i et presset felt
Mens bevillingsmodtagere kan vente i spænding på, hvilke områder den nye fond vil hælde sine milliarder ud over, er der også grund til etiske overvejelser, lyder det fra seniorforskeren.
For kan en klimafond takke ja til penge, der bygger på så energikrævende aktiviteter som kunstig intelligens er? Eller organisationer, der arbejder med uddannelse, når meget peger på, at kunstig intelligens ikke ligefrem højner dannelsen. Eller støtte til lokaljournalistik, når kunstig intelligens samtidig har et indbygget rettighedsproblem.
”Det er jo en kerneproblemstilling i filantropien, og man kan ikke have vandtætte skodder mellem virksomhedens aktiviteter og fondens støtteområder. Alle potentielle modtagere skal tænke sig grundigt om, uanset hvem man modtager penge fra. Man skal spørge sig selv, hvilke afhængigheder man er med til at skabe for modtagerne og for sig selv, og hvad bevillingerne gør for deres måde at agere i feltet på. Bremser en bevilling organisationens mulighed for at kritisere kunstig intelligens, så bør man sige nej,” siger Adam Moe Fejerskov.
Han anerkender dog, at det er lettere sagt end gjort.
”Den nye fond kommer ind i et felt, der er enormt presset. Både fonde og organisationer der arbejder humanitært og internationalt er presset af nedskæringer i udviklingsbistanden, særligt fra USA, men også fra europæiske lande. Så organisationer kan blive presset ud i samarbejder, de måske ikke havde valgt, hvis der var reelle alternativer,” siger han.
