Formuer tjent på ejendomme, shipping, it og byggeri. Penge brugt på luksusbiler, slotte og privatfly. Men også lokale sportsklubber, nødhjælp til Ukraine, musikuddannelser til unge og meget andet.
Artikelserien om de rigeste danskere har gennemgået den kendte filantropi og velgørenhed blandt den del af de rigeste danskere, som ligger nummer 50-100 på Økonomisk Ugebrevs top 100 over de rigeste danskere. I denne del af listen ligger formuerne på mellem 2 og knap 5 milliarder kroner.
I gennemgangen er vi ikke stødt på meget organiseret filantropi. Med undtagelse af Ebbefos Fonden, der er stiftet af familien Ebbesen, som vi finder på listens nummer 92. Fonden har en målsætning om at uddele 50 millioner kroner årligt.
Men udover Ebbefos Fonden møder vi ikke mange veletablerede filantropiske aktører, der arbejder systematisk og organiseret med velgørenhed og donationer.
Det overrasker ikke Lars Skov Henriksen, professor ved Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet. Lars Skov Henriksen forsker blandt andet i frivillighed og civilsamfund og bidrager med det danske input til den internationale filantropi-kortlægning fra Indiana University School of Philanthropy.
Det ligger ikke nødvendigvis som en del af virksomhedsejernes dna på samme måde som i andre lande, at velgørenhed er en moralsk forpligtelse,
Lars Skov Henriksen – Professor, Aalborg Universitet
”I Danmark har vi traditionelt set en grundopfattelse af, at virksomhederne betaler til fællesskabet gennem selskabsskatten og anden skat, så det ligger ikke nødvendigvis som en del af virksomhedsejernes dna på samme måde som i andre lande, at velgørenhed er en moralsk forpligtelse,” siger han.
I USA viser en nylig undersøgelse, at velhavere giver ti gange mere af deres formue væk til velgørenhed end gennemsnitsbefolkningen. Lignende forskning findes ikke herhjemme.
”I liberale samfund som det amerikanske og engelske er filantropien en mere integreret del af måden, man betaler tilbage til samfundet på,” siger Lars Skov Henriksen.
Mange af de største selskaber i Danmark er fondsejede, og derfor er der mindre tradition for at have fokus på enkeltpersoners velgørenhed, pointerer han.
På ryggen af Foreningsdanmark
Til gengæld viser Filantropis gennemgang, at der er en masse lokalpatrioter, som støtter op om lokalområdets sportsklubber, organisationer, foreninger og handelstandsforeninger.
Det er for eksempel Svend Møller Hansen fra Hobro, Erik Bank Lauridsen fra Esbjerg, Claus Hommelhoff fra Aarhus, Peter Stubkjær Sørensen fra Brande, Thomas Wilkens Andersen fra Kerteminde og Bent Jensen i Fredericia, som man har kunne læse om i de tidligere afsnit af artikelserien. 90-100, 80-90, 70-80, 60-70 og 50-60.
Det lokale engagement kan ses som en del af det traditionelle og blomstrende foreningsdanmark.
”Der har altid været tætte forbindelser mellem foreningslivet og det lokale erhvervsliv. Om man er frivillig træner eller sponsorerer pølser eller møbler – man bidrager, hvor man kan. Rige folk har måske mindre tid, men bidrager så med penge i stedet,” siger Lars Skov Henriksen.
Forskningen viser, at sandsynligheden for at man er involveret i frivilligt arbejde stiger med uddannelsesniveau og indkomst, fortæller professoren.
Samtidig skal man ikke være blind for, at der også kan være andre interesser, der spiller ind.
”Det er helt oplagt, at der også kan være noget imagepleje i at støtte de lokale foreninger og organisationer. Og selvfølgelig er et levende lokalmiljø også samtidig godt for virksomheden, der skal tiltrække gode medarbejdere,” siger Lars Skov Henriksen.
Diskrete velhavere
I Filantropis gennemgang har vi kun kunne tage udgangspunkt i de donationer eller den støtte, som er offentlig kendt. Og det er et gennemgående træk, at det ikke er velhaverne selv, der beretter om deres donationer, men lokalmedier eller foreningerne.
”Hvis man er meget rig, skal man ikke skilte for meget med det. Men når det kommer til stykket, vil mange folk gerne have det frem. Man vil gerne fremstå som et generøst, men samtidig beskedent menneske, og det signalerer en form for overskud at være diskret,” siger professor Lars Skov Henriksen.
Den tilgang står i kontrast til en international bevægelse blandt rigmænd m/k, hvor man er meget åben og offentlig omkring sin støtte til velgørenhed. Det er The Giving Pledge et eksempel på – en organisation stiftet af Bill Gates og Warren Buffett nogle af verdens rigeste filantroper, der lover at give størstedelen af deres formue væk til velgørenhed enten i live eller i deres testamente.
Selskabsskatten har ændret sig, og der er kommet et stort fokus på innovation, så der er flere penge, og det er mere velanset at tjene dem,
Lars Skov Henriksen – professor, Aalborg Universitet
Der er et par nordmænd, men ingen danskere med i The Giving Pledge. For at være med i The Giving Pledge skal man skal have en formue på minimum en milliard dollars – altså omkring 6,5 milliarder kroner - så The Giving Pledge er slet ikke relevant for den del af danske milliardærer, som vi har mødt på top 100 listen indtil nu.
”Men det er da også svært at forestille sig danskere stå frem med store armbevægelser på den måde. Det er ikke helt sådan, man gebærder sig som velhaver herhjemme,” siger Lars Skov Henriksen.
Men måske er det ved at ændre sig.
”I takt med at pengene bliver større, vil der være midler, der skal kanaliseres et sted hen. Selskabsskatten har ændret sig, og der er kommet et stort fokus på innovation, så der er flere penge, og det er mere velanset at tjene dem. Det kan betyde, at der vokser en filantropi-bevidsthed og sektor frem, som jeres eget medie vel også er et udtryk for,” siger Lars Skov Henriksen.
