Man kan ikke længere gå ud fra, at filantropisk og humanitært arbejde opfattes som godt eller positivt. Den stigende polarisering i samfundet og verden har gjort, at det nu kan opfattes som kontroversielt og politisk.
Det rammer også fonde og filantropiske aktører rundt om i Europa, lyder det fra Axelle Davezac fra den franske fondsorganisation Fondation de France.
Det gælder særligt for fonde, som støtter områder, der kan opfattes som kontroversielle. Og de såkaldte ’kontroversielle’ områder er langt bredere end tidligere. Selv videnskab og menneskerettigheder kan af nogle grupper opfattes som politiske emner.
”I dag bliver emner, der tidligere havde bred opbakning, såsom videnskab, kampen mod klimaforandringer, ligestilling og minoriteters rettigheder i stigende grad genstand for debat og uenighed,” siger Axelle Davezac i et skriftligt svar til Filantropi.
Det rammer i højere og højere grad medlemsfondene hos Fondation de France.
“Man kan ikke længere holde sig ude af kontroverser og politik, når man støtter emner som migranter, bekæmpelse af ulighed eller forsvar af bestemte gruppers rettigheder. Det er ikke længere tilstrækkeligt at fastholde, at man arbejder efter humanistiske værdier eller menneskerettigheder," siger Axelle Davezac.
”Filantropiske organisationer har i lang tid været forskånet for de dynamikker, men i dag oplever franske fonde for første gang nogensinde stigende forventninger til og øget bevågenhed omkring fondenes rolle – i en tid med en stadig mere polariseret offentlig debat,” fortsætter hun.
Kommentarspor og politik
De franske fonde oplever presset og den stigende mistro fra flere sider. Både i vrede kommentarspor på sociale medier og fra politiske beslutningstagere.
”Det kommer fra en bred kreds af aktører: den brede offentlighed, især via sociale medier; medierne, som kan forstærke kontroverser i jagten på opmærksomhed; samt politiske beslutningstagere, der undertiden griber bestemte emner for at stå bedre i en valgkamp eller af politiske hensyn,” siger Axelle Davezac.
Det franske fondsnetværk oplever beskeder og kommentarer med ”upassende og diskriminerende” indhold, og at der deles falske oplysninger og misinformation. Der kan også opstå store bølger af kritik af de organisationer, som fondene støtter, hvis de arbejder for et formål, som nogle grupper har stærke holdninger til. Det kan som før nævnt være alt fra ligestilling til klima eller migranter.
I dag bliver emner, der tidligere havde bred opbakning, såsom videnskab, kampen mod klimaforandringer, ligestilling og minoriteters rettigheder i stigende grad genstand for debat og uenighed
Axelle Davezac – Fondation de France
Men det er ikke kun fra vrede anonyme mennesker i kommentarsporene, at fondenes neutralitet udfordres. Det kommer også fra politikere og beslutningstagere:
”Politiske beslutningstagere er i dialog med Fondation de France for at sikre sig, at vi er partipolitisk neutrale, men også om neutraliteten i de initiativer, vi støtter. Nogle sætter spørgsmålstegn ved mulige forbindelser med politisk tilknyttede personer eller organisationer, og om det påvirker bevillinger og projekter,” skriver Axelle Davezac.
Ikke samme billede i Danmark – endnu
De senere år er presset på amerikanske og europæiske fonde blevet debatteret i filantropimedier, konferencer og andre steder, hvor rammerne for filantropien diskuteres. Blandet andet her, her, her og her.
De danske fonde og den danske fondsforening Fondenes Videnscenter har fulgt debatten, men møder ikke selv problemet i stor stil.
"Det er ikke et billede, vi genkender fra Danmark, men vi følger selvfølgelig med internationalt. Vi har også fulgt danskernes tillid til fondene gennem de sidste fem år. Danskernes tillid til fonde ligger generelt meget højt, men er faldet en smule det seneste år. Det er en stærk position, men også en tillid, som aldrig kan tages for givet,” siger Søren Nedergaard, direktør i Novo Nordisk Fonden og formand for Fondenes Videnscenter i et skriftligt svar til Filantropi.
De franske fondes modsvar er et øget fokus på kommunikation og transparens.
”Fondene skal være endnu mere omhyggelige med, hvordan de kommunikerer om aktiviteter, metoder, udvælgelseskriterier, uafhængighed, governance og effekt af støtten – samtidig med at de sikrer størst mulig gennemsigtighed,” siger Axelle Davezac.
Samme vej anbefaler Fondenes Videnscenter:
”Vores undersøgelser viser, at kendskab til fondene hænger tæt sammen med tilliden til dem. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat formidler viden om fondenes arbejde til omverden,” lyder det fra Søren Nedergaard.
