
Forestil dig en million uddelingskroner brugt på en indsats til fordel for krigsramte børn i Gaza eller Ukraine. Eller på feriehjælp til udsatte familier i Danmark.
Gør det en forskel, om uddelingskronerne stammer fra en fond, som har fået pengene fra private borgeres bidrag til en indsamling, eller om pengene stammer fra en fond, der har fået udbytte fra et børsnoteret selskab?
Ifølge Fondenes Videnscenter gør det en stor forskel.
For selvom en fond er en fond. Og en uddelingskrone er en uddelingskrone. Så vælger Fondenes Videnscenter at se bort fra de indsamlende fondes ganske betydelige uddelingsaktiviteter, når centret formidler viden og udarbejder analyser om de danske fondes almennyttige og velgørende indsatser.
Samlet set havde en række ngo-fonde uddelinger for langt over to milliarder kroner alene på det internationale humanitære område i 2023, viser Filantropis opgørelse (se tabel under artiklen). Det er fonde som Planbørnefonden, fonden SOS Børnebyerne, Læger Uden Grænsers Fond, Care Danmark Fonden for Frivillig Ulandsbistand, Den Danske Unicef Fond og fonden Folkekirkens Nødhjælp.
Derudover bliver der uddelt store millionbeløb fra ngo-fonde på det sociale område fra for eksempel fonden Mødrehjælpen, Julemærkefonden og Løkkefonden. På det grønne område fra indsamlende fonde som Den Danske Naturfond, WWF Verdensnaturfonden og Fugleværnsfonden. Og på det sygdomsbekæmpende område fra for eksempel Børnecancerfonden, Aidsfondet og Børneulykkesfonden.
”Fondenes Videnscenter arbejder som udgangspunkt med almennyttigt uddelende private fonde og filantropiske foreninger, der ikke modtager midler fra andre end nært knyttede organisationer – for eksempel en søsterfond eller lignende. Vi ser som udgangspunkt på samme gruppe af fonde, når vi selv afgrænser og gennemfører en analyse som for eksempel vores overblik over de 100 mest uddelende fonde eller tematiske analyser,” skriver Hanne Rasmussen i et svar til Filantropi.
Hun understreger, at videnscenteret altid oplyser og deklarerer fondsafgræsningerne i analysernes metodeafsnit.
"Udelukker" uddelinger fra indsamlende fonde
I opgørelsen over landets 100 mest bevilgende fonde skriver videnscentret i metodebilaget, at udvælgelsen af fonde og foreninger sker på baggrund af tre kriterier: Fondene skal uddele penge til almennyttige formål. Det må ikke være statslige fonde. Og som det sidste kriterium hedder det:
”Hvis fondene er på Skats liste over godkendte indsamlende organisationer, må højst 10 procent af deres indtægter stamme fra offentlige tilskud, private indsamlinger eller virksomhedspartnerskaber. Arvedonationer er undtaget.”
”Dette kriterium sigter mod at udelukke organisationer, der primært er indsamlende,” fremgår det.
Det betyder for eksempel, at Velux Fonden, som sidste år fik mere end 90 procent af sine uddelingsmidler fra søsterfonden Villum Fonden, falder indenfor kriterierne, selvom de fleste af pengene tilføres fonden udefra. I den seneste top-100-opgørelse ligger Velux Fonden på en 17. plads over de mest uddelende fonde. Velux Fonden uddelte 235 millioner kroner i 2023.
Omvendt er de store ngo-fondes uddelinger slet ikke at finde på listen. Det gælder eksempelvis fonden SOS Børnebyerne, som i 2023 uddelte 216 millioner kroner til formålsbestemte aktiviteter.
Det ville have placeret SOS Børnebyerne på den 19. plads, som i 2023 i stedet tilfaldt Bioinnovation Institute (BII Fonden), der er en såkaldt inkubatorfond, som investerer penge i iværksætterselskaber indenfor life science. BII Fonden har tidligere været medlem af Fondenes Videnscenter og får næsten alle sine indtægter fra Novo Nordisk Fonden, der også har stiftet BII Fonden.
Jeg mener, vi giver et retvisende billede af den gruppe fonde, vi arbejder med
Hanne Elisabeth Rasmussen – Direktør, Fondenes Videnscenter
SOS Børnebyerne derimod får størstedelen af sine indtægter fra de såkaldte fadderskaber – det vil sige via faste, private bidragydere. De udgjorde 153 millioner ud af fondens samlede indtægter på 322 millioner kroner. Arveindtægter udgjorde SOS Børnebyernes anden største indtægtskilde med 75 millioner kroner. Fonden havde desuden indtægter fra offentlige tilskud - Danida og udlodningspuljen - for i alt 26 millioner kroner svarende til otte procent af indtægterne.
Hvis de indsamlende fonde figurerede på top-100-listen ville Folkekirkens Nødhjælp med uddelinger for 969 millioner kroner i 2023 overtage Nordea-fondens sjetteplads. Unicef-fonden havde i 2023 uddelinger, der svarer til den 13. mest uddelende fond. Desuden ville Læger Uden Grænsers Fond, Planbørnefonden og Care Danmark også alle nå ind på top-100-listen.
Sociale formål og interne uddelinger
Flere af ngo-fondenes uddelinger er såkaldte interne uddelinger, som er udgifter, der går til opfyldelse af en fonds vedtægtsbestemte formål. Dette er dog langt fra et særkende for de indsamlende fonde, men gør sig også gældende for flere af de ikke-indsamlende fonde på top-100-listen. Det gælder for eksempel museumsfonden C.L. Davids Fond & Samling, som med 78 millioner kroner indtager plads nummer 42. Her består hovedparten af uddelingerne af interne uddelinger til at drive museet, der har gratis adgang for offentligheden.
Også fonde som Rockwool Fonden, Bikubenfonden og Life Fonden opfylder i høj grad sine vedtægtsbestemte formål via interne uddelinger.
Ifølge Danmarks Statistik foretog de danske fonde samlet set interne uddelinger for i alt 1,9 milliarder kroner i 2023.
En af de ngo-fonde, som indberetter interne uddelinger til Danmarks Statistik, er Julemærkefonden. I 2023 havde fonden således uddelinger for 93,4 millioner kroner, som gik til fondens formål, nemlig at drive de fem Julemærkehjem. Et ophold på Julemærkehjem varer i ti uger, men dialogen med barn og familie strækker sig over et halvt år med forudgående samtaler og efterfølgende opfølgning. Opholdet er gratis for familierne, oplyser fonden til Filantropi.
Julemærkefonden ville i 2023 indgå som landets 40. mest uddelende fond.
På det sociale område er også fonden Mødrehjælpen en markant filantropisk aktør blandt de indsamlende, uddelende fonde. Fondens uddelinger udgjorde 93,1 millioner kroner i 2023 og bestod af to poster i årsregnskabets resultatopgørelse, som hedder: ’Hjælp til sårbare børnefamilier og gravide’ samt ’Det familiepolitiske arbejde’. Begge poster er fondens formålsbestemte omkostninger, oplyser fonden.
Retvisende billede?
Filantropi har spurgt, hvorfor Fondenes Videnscenter ønsker at skelne mellem fondenes uddelinger baseret på typen af private indtægtskilder. Og om fondsforeningen har gjort sig overvejelser om, hvilke konsekvenser denne sondring har for hensynet til at skabe et retvisende billede af den danske fondssektors almennyttige aktiviteter.
Direktør i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen svarer ikke på, hvorfor det er væsentligt at skelne mellem fondene afhængig af indtægternes oprindelse, men siger:
”Jeg mener, vi giver et retvisende billede af den gruppe fonde, vi arbejder med, og som vi tydeligt skriver, vores analyser omhandler.”


