Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
For nylig kunne man i mediet Filantropi læse, at Danmark står uden community foundations.
Det undrede os, fordi vi savner det vidensgrundlag, der skal til, før man overhovedet kan afgøre spørgsmålet.
Vi kender ikke til nogen samlet kortlægning af de fonde, der arbejder med udviklingen af lokalsamfund i Danmark. Derfor ved vi heller ikke, hvor mange de er, hvordan de fordeler sig over landet, eller hvilken betydning de har for de steder, hvor de er forankret.
Danmark har nogle af verdens stærkeste filantropiske traditioner, og de største danske fonde er blandt Europas mest betydningsfulde.
Alligevel ved vi forbavsende lidt om den del af fondslandskabet, som arbejder tæt på lokalsamfundene.
Danmark har en stærk tradition for at udvikle filantropi på et solidt vidensgrundlag. Den tradition bør også omfatte den stedbaserede filantropi. Vi mener derfor, at tiden er inde til at skabe et samlet overblik over de stedbaserede fonde i Danmark
Camilla Stenhaug Pedersen og Martin Dahl
Fondschef Gl. Skanderborg Fonden, afgående direktør Frederiksbergfonden
Når vi besøger projekter rundt om i landet, møder vi igen og igen lokale fonde, som er afgørende for udviklingen af deres by eller kommune. De kender områdets historie, de lokale aktører og de udfordringer, der optager borgerne. De bygger relationer over mange år og samler ofte mennesker og organisationer, som ellers ikke ville finde sammen.
Alligevel indgår de sjældent i den nationale fortælling om dansk filantropi. For samtidigt med at interessen for lokal udvikling, civilsamfund og partnerskaber vokser, mangler vi et samlet billede af de fonde, som mange steder allerede spiller en central rolle.
Den internationale debat giver et nyttigt perspektiv. Her bruges betegnelsen community foundation om fonde med en stærk geografisk forankring og en langsigtet ambition om at udvikle ét bestemt sted. De senere år er begrebet place-based philanthropy - stedbaseret filantropi - samtidigt blevet en stadig vigtigere del af den internationale filantropiske debat.
Begge begreber peger på fonde, der arbejder med afsæt i et lokalsamfund og udvikler løsninger i tæt samspil med borgere, civilsamfund, erhvervsliv og offentlige aktører.
Vi arbejder begge med afsæt i den internationale tradition for community foundations og stedbaseret filantropi. Derfor følger vi naturligt den debat, der nu er opstået i Danmark.
Set fra vores perspektiv peger debatten på noget større end spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har community foundations. Den peger på et videnshul.
Ser man på den rolle, som mange danske fonde allerede udfylder, er der god grund til at løfte blikket fra betegnelser og i stedet undersøge den funktion, fondene har i de lokalsamfund, hvor de virker.
Rundt om i landet findes lokale erhvervsdrivende fonde, sparekassefonde, forsyningsselskabsfonde, byfonde og andre almennyttige fonde, som arbejder langsigtet med udviklingen af et bestemt geografisk område. De er forskellige af størrelse, historie og fundats, men mange deler den samme grundlæggende ambition: at skabe positive forandringer dér, hvor de hører hjemme.
Vi møder dem gennem vores arbejde i Frederiksbergfonden og Gl. Skanderborg Fonden, for eksempel i det lokalfondsnetværk som Martin Dahl er stifter af.
Nogle støtter lokale fællesskaber og frivillige initiativer. Andre investerer i kultur, natur, børn og unges trivsel eller udviklingen af bymidter og landsbyer. Flere fungerer som samlende aktører, når kommune, erhvervsliv og civilsamfund skal finde fælles løsninger.
Det arbejde er en del af dansk filantropi. Men ingen har samlet det.
Det betyder også, at vi mangler svar på nogle helt grundlæggende spørgsmål.
Hvor mange stedbaserede fonde findes der egentlig i Danmark?
Hvordan fordeler de sig geografisk?
Er der egne af landet, hvor lokale fonde udgør en væsentlig udviklingskraft, mens andre områder har langt færre filantropiske ressourcer?
Og hvordan ser samspillet mellem lokale og nationale fonde ud?
Det er viden, som har betydning for den måde, vi taler om filantropi på, og for de beslutninger, der bliver truffet i både fondsverdenen, kommunerne og civilsamfundet.
Vi mangler et fælles billede
Når vi ved så lidt om de stedbaserede fonde, bliver det også vanskeligt at diskutere deres betydning. Det gælder ikke kun i debatten om community foundations. Det gælder også, når kommuner, fonde og civilsamfund søger nye måder at samarbejde på.
Efter vores opfattelse er tiden derfor inde til at skabe et samlet overblik over Danmarks stedbaserede fonde.
Vi forestiller os en landsdækkende kortlægning, der viser, hvor fondene arbejder, hvilke geografiske områder de er knyttet til, hvilke temaer de prioriterer, og hvordan de indgår i lokale samarbejder. Resultatet kunne samles i et offentligt tilgængeligt atlas over den stedbaserede filantropi.
Det ville være et redskab, som kunne bruges af mange flere end fondene selv.
Vi forestiller os en landsdækkende kortlægning, der viser, hvor fondene arbejder, hvilke geografiske områder de er knyttet til, hvilke temaer de prioriterer, og hvordan de indgår i lokale samarbejder
Camilla Stenhaug Pedersen og Martin Dahl – Fondschef Gl. Skanderborg Fonden, afgående direktør Frederiksbergfonden
Kommuner ville få et bedre indblik i de filantropiske ressourcer, der allerede findes lokalt.
Forskere ville få et langt stærkere grundlag for at analysere den stedbaserede filantropi. Nationale fonde ville lettere kunne orientere sig i et landskab, som i dag er vanskeligt at overskue. Og for de lokale fonde ville en kortlægning gøre deres arbejde mere synligt - ikke mindst i en tid, hvor forventningerne til samarbejde vokser.
I dag ligger den viden spredt. Noget findes på hjemmesider, noget i fondsregistre, noget i lokale netværk og en del kun hos dem, der arbejder med området til daglig.
Gennem vores arbejde oplever vi jævnligt, at nationale og lokale fonde arbejder med de samme samfundsudfordringer uden nødvendigvis at kende hinandens indsatser eller erfaringer. Det betyder, at potentialet for at bygge videre på eksisterende lokale relationer og viden ikke altid bliver udnyttet.
Et bedre overblik vil naturligvis ikke ændre fondenes fundatser eller strategier. Det er heller ikke hensigten. Men det vil gøre det lettere at få øje på de muligheder, der allerede findes, og skabe et mere oplyst grundlag for samarbejde, når det giver mening.
Det perspektiv bliver kun mere relevant i de kommende år.
Regeringens ambition i det nye regeringsprogram om et deltagende og demokratisk Danmark, der søger at styrke samarbejdet mellem kommuner, civilsamfund og fonde peger i samme retning. Hvis flere samfundsudfordringer skal løses i fællesskab, er det en fordel at kende de aktører, som allerede er dybt forankret i de lokalsamfund, hvor løsningerne skal udvikles.
Det gælder ikke mindst de stedbaserede fonde.
Mange af dem har gennem årtier opbygget tillid, relationer og et indgående kendskab til deres lokalområde. Den form for lokal viden kan ikke uden videre erstattes. Den er opbygget over tid og udspringer af en vedvarende tilstedeværelse.
Det er også derfor, vi mener, at debatten om community foundations fortjener et bredere perspektiv.
Vi risikerer at bruge kræfter på at diskutere, om Danmark har community foundations, før vi overhovedet har skabt os et billede af de stedbaserede fonde, der allerede arbejder rundt om i landet.
En kortlægning vil ikke nødvendigvis bekræfte den ene eller den anden opfattelse. Måske vil den vise, at Danmark har flere community foundations, end mange forestiller sig. Måske vil den vise, at begrebet kun passer på ganske få fonde. Begge resultater vil være værdifulde, fordi de bygger på viden frem for antagelser.
Det er i virkeligheden det, sagen handler om.
Danmark har en stærk tradition for at udvikle filantropi på et solidt vidensgrundlag. Den tradition bør også omfatte den stedbaserede filantropi.
Vi mener derfor, at tiden er inde til at skabe et samlet overblik over de stedbaserede fonde i Danmark. Ikke for at placere fondene i bestemte kategorier eller afgøre, hvem der kan kalde sig community foundation. Men for at styrke vores fælles forståelse af en del af dansk filantropi, som allerede spiller en vigtig rolle i udviklingen af lokalsamfund over hele landet.
Den viden mangler vi i dag. Det er et godt sted at begynde.
