Et autosvar, intet svar eller en personlig uddybning? Afslag på fondansøgninger gives på mange måder.
Hos Gl. Skanderborg Fonden får hver eneste ansøgning et personligt og begrundet svar. Også de ansøgninger, der ikke får en bevilling. Fonden har en bevillingsprocent på omkring 30.
”Kvaliteten af ansøgningerne er høj, og ansøgerne har gjort sig umage, så det vil vi gerne honorere. Jeg synes, vi skylder dem et grundigt svar,” siger fondschef i Gl. Skanderborg Fonden Camilla Stenhaug Pedersen.
Efter hver af de fire årlige ansøgningsrunder er der flere dages arbejde – som minimum – i at sende afslag ud.
”Men det er nødvendigt at prioritere for os. Vi har fået flere tilbagemeldinger fra civilsamfundet på, at de er meget glade for at få en begrundelse, så deres arbejde med ansøgningen ikke bare forsvinder i tågen,” siger Camilla Stenhaug Pedersen.
Jeg synes, vi skylder dem et grundigt svar
Camilla Stenhaug Pedersen – Fondschef, Gl. Skanderborg Fonden
Gl. Skanderborg Fonden er kun fem år gammel, og har siden stiftelsen modtaget 700 ansøgninger, men antallet af ansøgninger er støt stigende, så det bliver en mere og mere krævende opgave at skrive individuelle afslag.
”Men jeg kan ikke se andet, end at vi vil fortsætte med at prioritere det i fremtiden også,” siger hun.
Ingen eksakt videnskab
En del afslag er lette at begrunde, fordi de ikke rammer fondens formål eller uddelingskriterier.
Gl. Skanderborg Fonden
- Gl. Skanderborg Fonden er stiftet på baggrund af salget af NEM Forsikring i 2021
- Det er en erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål
- Fondens geografisk uddelingsområde er Horsens, Hedensted, Skanderborg, Odder, Favrskov, Ikast-Brande, Silkeborg, Viborg, Herning, Aarhus, Randers, Mariagerfjord, Syddjurs og Norddjurs
- Fonden uddelte i 2024 knap 15 millioner kroner
- Fonden uddeler på tre fokusområder: udvikling af landdistrikter, bekæmpelse af social udsathed og styrkelse af fællesskaber
”Men uddelinger er ikke en eksakt videnskab, og nogle gange er det marginalerne, der er afgørende. Jeg forsøger at undgå floskler og finde argumenter, der er ærlige og saglige. Og jeg vejer mine ord, for selvfølgelig kan jeg ikke vurdere projekternes kvalitet ud fra deres egen faglighed, men udelukkende på baggrund af, hvordan det passer ind i vores strategi,” siger Camilla Stenhaug Pedersen.
Fondschefen kan godt finde på at anbefale ansøgerne at søge andre navngivne fonde i stedet.
”Men selvfølgelig kun hvis jeg vurderer, at der er et sandsynligt match. Jeg peger ikke på en anden fond, hvis jeg ikke tror, det er realistisk,” siger hun.
Indimellem kan hun også anbefale ansøgerne at søge igen senere på året.
"Realiteterne er jo, at timing kan betyde enormt meget - også meget mere end ansøgerne er klar over. Du kan have en relevant ansøgning, men fonden har opbrugt midlerne inden for temaet lige nu, eller det passer ikke med den geografiske balance i projekterne, som fonden ønsker,” siger hun.
Gl. Skanderborg Fonden skal for eksempel uddele i 14 kommuner og sikre balancen mellem kommunerne.
”Det kan være rart for ansøgerne at få indblik i. Selv om jeg er med på, at det kan gøre ekstra ondt, hvis man opfordres til at søge igen, og det så ender med et afslag endnu en gang. De fleste timingsforhindringer kan tages i opløbet, hvis man har taget en snak med mig inden, så det opfordrer jeg altid til,” siger Camilla Stenhaug Pedersen.
Hvor bruges kræfterne bedst?
Olivia Grant har som vicedirektør i Ungdomsbureauet sendt rigtig mange fondsansøgninger afsted og fået både bevillinger og afslag.
Hun tøver lidt, da hun skal forholde sig til, om hun gerne vil have begrundede afslag.
Et afslag kan betyde, at de frivillige mister modet, tvivler på sig selv og bliver grundlæggende usikre på, om deres projekt er dårligt,
Rasmus Munch – partner, Fundraiseren
”Altså, jeg vil hellere have, at fondene lægger kræfterne i at åbne op for dialog, inden man sender ansøgningen. Det vil tiden og ressourcerne være bedre brugt på,” siger Olivia Grant.
Ungdomsbureauet foretrækker at række ud til fondene, gå i dialog og trykteste projektet på forhånd.
”Men det er også de afslag, der kan være tungest at få. Det er nemmere at komme videre fra afslag, hvor der ikke har været dialog. Så går jeg bare ud fra, at det ikke passer ind,” fortæller vicedirektøren.
Her har en professionel aktør som Ungdomsbureauet en fordel i forhold til de små, frivilligdrevne foreninger, påpeger Rasmus Munch, som er partner i rådgivningsfirmaet Fundraiseren.
Når en ansøgning enten ikke får noget svar eller et autosvar med afslag, kan det ramme de mindre, frivilligdrevne foreninger hårdt.
”De kan miste modet og give helt op,” fortæller Rasmus Munch, som netop har holdt en workshop om afslag.
De professionelle ngo’er og andre aktører har lønnet personale og ressourcer til at sætte sig ind i processen. De ved, at det kan være en god ide at række ud til fonden først, og ved, at et afslag ikke skal tages personligt.
”Rigtig mange ude i forenings- og frivillighedsdanmark har bare ikke de samme muligheder. Hvis de for eksempel skal ringe op til en fond og starte en dialog om et muligt projekt, skal de tage fri fra arbejde for at gøre det – det er simpelthen ikke muligt for rigtig mange,” fortæller han.
Derfor er der større risiko for afslag, fordi man får søgt steder, hvor projektet eller foreningen ikke passer ind.
”Et afslag kan betyde, at de frivillige mister modet, tvivler på sig selv og bliver grundlæggende usikre på, om deres projekt er dårligt – selv om det slet ikke er det, det handler om.”
For den lille sportsklub eller lokalforening kan en begrundelse eller en forklaring derfor betyde meget.
”Det kan være forskellen mellem at miste modet totalt, eller at føle sig set og få blod på tanden,” siger Rasmus Munch.
Feedback eller ej
Ungdomsbureauets Olivia Grant har også erfaringer fra den anden side af bordet. Hun er en del af uddelingspanelet hos Honoré Fonden, og var med til at pege på 24 projekter, der modtog i alt knap 20 millioner kroner indenfor indsatsområdet 'Fællesskaber for unges trivsel.’
Her fik afviste ansøgere ikke en begrundelse med på vejen.
”Det var en bred pulje – og metoden og kriterierne blev måske først rigtig synlige, idet vi sad sammen og diskuterede det. Så det kunne sagtens have været spændende for ansøgerne at blive lukket længere ind i den proces,” siger hun.
Med erfaring fra både uddelingspanel og som ansøger, har Olivia Grant lært, at sammensætningen af ansøgninger og temaer kan betyde mere, end mange ansøgere tror.
”Nogle gange kommer der mange ansøgninger, der arbejder med det samme, og så vælger man ét af dem til porteføljen. Det bliver de andre projekter jo ikke dårlige af. Man kunne godt komme med en samlet tilbagemelding til ansøgerne om, hvordan ansøgerfeltet har set ud, og hvordan man har valgt at sammensætte sin portefølje,” reflekterer hun.
Men Olivia Grant påpeger ligesom Camilla Stenhaug Pedersen, at fonden aldrig kan bedømme et projekts kvalitet.
Man kunne godt komme med en samlet tilbagemelding til ansøgerne om, hvordan ansøgerfeltet har set ud, og hvordan man har valgt at sammensætte sin portefølje,
Olivia Grant – vicedirektør, Ungdomsbureauet
”Det er vigtigt, at feedbacken ikke er dømmende eller vurderende – fonden har jo ikke det kendskab og den faglighed, som ansøgerne har, så de kan ikke vurdere projektets kvalitet, men kun om det passer ind.”
Balancegang
Selv om mange fonde gør en del ud af at være åbne og kommunikerende, kan det opleves anderledes ude i det lokale og frivillige ansøgermiljø.
”Der er mange antagelser om fondene ude blandt modtagerne og en oplevet enorm distance, som et standardafslag kun er med til at grave dybere,” fortæller Rasmus Munch.
Samtidig har han forståelse for, at det er en balancegang og vil være voldsomt krævende for de større fonde at give individuelle svar på tusindvis af ansøgninger.
”Det vil nok skabe en større værdi, hvis fondene var bedre til at komme rundt i landet og holde informationsmøder og oplæg i stedet for bare at opfordre til, at ansøgerne tager kontakt – for det gør og kan de frivillige ikke. Der må fondene komme ud til dem,” siger Rasmus Munch.
Det vil komme begge parter til gavn, siger han.
“Ansøgerne får sat ansigt på, og oplever, at de faktisk er søde og hjælpsomme inde i fondene. Det gør et afslag lettere at håndtere, og åbner også for, at man tør ringe og spørge om hjælp på forhånd en anden gang,” siger han.
