Ai gennemsyrer allerede fondsansøgninger og sagsbehandling - og vi har kun set begyndelsen

En flod­bøl­ge af an­søg­nin­ger vil i de kom­men­de år væl­te ind over fondene.

”Det er al­le­re­de i gang. Kun­stig in­tel­li­gens bli­ver brugt i me­get stør­re grad, end vi er klar over, og det vil sti­ge eks­plo­sivt – bå­de i forsk­ning og i fonds­an­søg­nin­ger,” si­ger Mi­cha­el Da­hl Sla­ven­sky, pro­fes­sor i stra­te­gi og or­ga­ni­sa­tion ved Aal­borg uni­ver­si­tet og net­op af­gå­et be­sty­rel­ses­for­mand for Spar Nord Fon­den (nu Nordjyllandsfonden).

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl har net­op skre­vet et ind­læg om ai til en ud­gi­vel­se fra Fun­dra­i­se­ren, som sæt­ter per­spek­ti­ver på frem­ti­dens fundraising.

”An­sø­ger­ne bru­ger ai til at skri­ve og sen­de an­søg­nin­ger, og fon­de­ne må bru­ge ai til at be­hand­le og ana­ly­se­re alt det ind­kom­ne, så in­den læn­ge kan vi kan sid­de i en si­tu­a­tion, hvor ai be­hand­ler ai, ” ad­va­rer han.

Så­dan skal du bru­ge ai som ansøger

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hls råd til an­sø­ge­re, der bru­ger ai:

• • Brug ai til at for­stå fon­den – ik­ke til at gæt­te dens stra­te­gi. Ai kan gi­ve dig et over­blik, men du kan ik­ke bru­ge den som sandhedsvidne.
  • Brug ai som re­dak­tør – ik­ke som for­fat­ter. Den kan kom­me med ud­mær­ket in­put til en tekst, men er ik­ke god til selv at ge­ne­re­re tekst.
  • Ai kan væ­re en god kva­li­tets­sik­ring. Få den til at hjæl­pe dig med at tjek­ke, at du le­ver op til kra­ve­ne og har do­ku­men­ta­tion på plads.

Den ensomme fundraiser-ulv er død

Ras­mus Munch fra Fun­dra­i­se­ren er enig. Tek­no­lo­gi­en vil æn­dre præ­mis­ser­ne for fun­dra­i­sing, me­ner han.

”Det bli­ver for nemt at sen­de en an­søg­ning, og det gør til­lid, au­ten­ti­ci­tet og di­a­log end­nu me­re af­gø­ren­de. Det er ik­ke nok at høv­le an­søg­nin­ger ud til høj­re og ven­stre, som det må­ske var for 15 år si­den,” si­ger han.

Det be­ty­der dog ik­ke, at ngo’er, kom­mu­ner og mu­se­er skal fy­re de­res fundraisere:

”Fun­dra­i­se­ren, der pri­mært sid­der ale­ne og skri­ver an­søg­nin­ger, er nok ved at bli­ve af­løst af en ny ty­pe fun­dra­i­ser. Fag­lig­he­den flyt­ter sig fra ren tekst­pro­duk­tion til en me­re stra­te­gisk og tvær­fag­lig rol­le, hvor pro­jek­t­ud­vik­ling, do­ku­men­ta­tion, kom­mu­ni­ka­tion, part­ner­ska­ber og di­a­log med fon­de­ne bli­ver end­nu vig­ti­ge­re”, si­ger han.

Det er for ek­sem­pel bre­de­re kom­mu­ni­ka­tions­ind­sat­ser for at for­tæl­le om ar­bej­det og vi­se si­ne resultater.

”Det er ik­ke læn­ge­re nok at skri­ve i en an­søg­ning, at man er en tro­vær­dig sam­ar­bejds­part­ner og har go­de re­sul­ta­ter. Fon­de­ne kom­mer til at tjek­ke det, så det skal man vi­se og gø­re syn­ligt på an­dre må­der. Der er sta­dig et stort ar­bej­de i at sam­men­sæt­te et pro­jekt, sør­ge for ind­dra­gel­se fra må­l­grup­pe og in­put fra de rig­ti­ge fag­lig­he­der,” si­ger Ras­mus Munch.

Demokratisering?

Den stra­te­gi­ske fun­dra­i­sing og di­a­lo­gen vil bli­ve end­nu me­re vig­tig, når en­hver kan sprøjte sto­re mæng­der an­søg­nin­ger ud på in­gen tid, ly­der det fra Ras­mus Munch.

”De sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner har al­le­re­de i dag of­te res­sour­cer­ne til at ar­bej­de stra­te­gisk med fun­dra­i­sing. Men for de min­dre for­e­nin­ger, fri­vil­li­ge ak­tø­rer og lo­ka­le pro­jek­ter kan ai bå­de bli­ve en hjælp og en ud­for­dring. Det kan sæn­ke tær­s­k­len for at sø­ge, men det gør det og­så end­nu vig­ti­ge­re, at pro­jek­tet er ty­de­ligt, tro­vær­digt og for­ank­ret”, si­ger han.

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl me­ner og­så, at ai kan åb­ne nye dø­re for sær­ligt de små ansøgere.

”Det er jo ik­ke al­le, der har kom­pe­ten­cer til at up­lo­a­de en tekst og sæt­te en an­søg­ning læk­kert op, men man kan jo godt ha­ve et vir­ke­lig godt lo­kalt idræts­pro­jekt al­li­ge­vel. Der kan ai hjæl­pe,” si­ger han som eksempel.

Værk­tø­jer in­den for kun­stig in­tel­li­gens kan på bag­grund af få sæt­nin­gers prompt frem­stil­le og sen­de 30 an­søg­nin­ger af sted på gan­ske kort tid. In­klu­siv bud­get­ter, bil­le­der og til­pas­se­de an­søg­nin­ger, der pas­ser til den en­kel­te fonds fokusområde.

”På den må­de kan ai si­ges at væ­re de­mo­kra­ti­se­ren­de, for­di den gi­ver selv små or­ga­ni­sa­tio­ner og fri­vil­li­ge kræf­ter mu­lig­he­der for at sø­ge fon­de. Men bag­si­den af det er så, at der kom­mer så van­vit­tigt man­ge an­søg­nin­ger, at de vil druk­ne i mæng­den,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Fonde må finde veje

Fon­de­ne må der­for fin­de nye må­der at be­hand­le an­søg­nin­ger på, me­ner den tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand og professor.

I den tid jeg har sid­det i en fond, er an­tal­let af an­søg­nin­ger ste­get enormt, og det vil ba­re fort­sæt­te. Fon­de­ne er nødt til at fin­de ud af, hvor­dan de vil hånd­te­re det,

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl – professor

”Der er nødt til at væ­re men­ne­ske­li­ge øj­ne på an­søg­nin­ger­ne, så vi ik­ke en­der i den si­tu­a­tion, hvor ai be­hand­ler ai. Der skal væ­re no­gen, der kan se igen­nem an­søg­nin­ger­ne og ind til sel­ve pro­jek­tets ker­ne,” si­ger han.

Det vil dog væ­re et enormt ressourcetræk.

”I den tid jeg har sid­det i en fond, er an­tal­let af an­søg­nin­ger ste­get enormt, og det vil ba­re fort­sæt­te. Fon­de­ne er nødt til at fin­de ud af, hvor­dan de vil hånd­te­re det,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

En løs­ning kan væ­re, at fle­re fon­de be­væ­ger sig væk fra det ansøgerdrevne.

”Det er i hvert fald en mu­lig­hed. Vi ser jo al­le­re­de, at fle­re fon­de sat­ser på sam­ar­bej­der med or­ga­ni­sa­tio­ner, som de ken­der og har til­lid til, el­ler til eg­ne sats­nin­ger og pro­jek­ter de selv ud­pe­ger. Det kan væ­re fint, men man ri­si­ke­rer og­så at luk­ke sig om sig selv,” si­ger han.

Ægte kunstigt

I skri­ven­de stund er kun­stig in­tel­li­gens ik­ke sær­lig god til at ge­ne­re­re tekst, me­ner Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl. Han an­be­fa­ler da og­så an­sø­ge­re at bru­ge ai til kor­rek­tur og ind­s­park og ik­ke til at skrive.

”De fle­ste sto­re sprog­mo­del­ler er lidt lan­ge i spyt­tet, gen­ta­ger sig selv og bru­ger de sam­me ven­din­ger. Det er ret nemt at gen­nem­skue, når man har ar­bej­det ba­re en smu­le med det. Det spæn­der ben for den au­ten­ti­ci­tet og ægt­hed, som man egent­lig ger­ne vil for­mid­le,” si­ger han.

Det råd gæl­der dog for i dag. Hvor vi er om fem år el­ler ba­re om nog­le må­ne­der, tør han ik­ke spå om.

”Værk­tø­jer­ne bli­ver skar­pe­re må­ned for må­ned. Og de kan pro­du­ce­re film, lyd og bil­le­der, som in­den læn­ge vil væ­re ek­stremt over­be­vi­sen­de, så det er ik­ke en­gang kun et spørgs­mål om tekst me­re,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Tek­no­lo­gi­en går ik­ke væk, tvær­ti­mod. Der­for er vi nødt til at ta­ge sam­ta­len om, hvor­dan ai kan bru­ges ansvarligt,

Ras­mus Munch – Part­ner, Fun​dra​i​se​ren​.dk

Ras­mus Munch fra Fun­dra­i­se­ren er enig.

”Tek­no­lo­gi­en går ik­ke væk, tvær­ti­mod. Der­for er vi nødt til at ta­ge sam­ta­len om, hvor­dan ai kan bru­ges an­svar­ligt i fun­dra­i­sing, uden at vi mi­ster til­lid, fag­lig­hed og den men­ne­ske­li­ge døm­me­kraft. Det er blandt an­det den sam­ta­le, vi ger­ne vil bi­dra­ge til med ud­gi­vel­sen” si­ger han.

Ud­over Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hls ind­læg om ai, er der og­så ind­læg i ud­gi­vel­sen om kun­stig in­tel­li­gens fra blandt an­dre me­die- og sam­funds­for­sker An­ker Brink Lund, Mads Lyk­ke Berg­gre­en, for­per­son i Dar­ma, samt prak­si­ser­fa­rin­ger fra blandt an­dre Ener­gi­mu­se­et, Lyk­ke­liga og Smukfest.