AI har de seneste år været et kæmpe buzzword - også i fondssektoren.
Men det er dog fortsat ikke et værktøj, som de store danske fonde for alvor har taget i brug. AI spiller i dag en meget beskeden rolle i fondenes arbejde - både i strategisk beslutningstagning, vurdering af ansøgninger, indsamling af data og rapportering.
Det viser tal fra det nye Fondsbarometer 2025 baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de 60 mest uddelende fonde af analyse- og rådgivningsvirksomheden MBC i samarbejde med Fundats og Filantropi. Se tekstboks. Spørgeskemaet er besvaret af 31 fonde, der repræsenterer over 60 procent af de samlede almennyttige uddelinger i 2023.
Barometeret viser dog også, at fondene har en klar forventning om at øge brugen af AI frem mod 2030. Et stort flertal af de 31 fonde forventer, at teknologien vil finde bredere anvendelse i stort set alle dele af det filantropiske maskinrum – fra administration til analyse, kommunikation og ansøgerdialog. For ansøgnings- og vurderingsprocesser er det eksempelvis 24 ud af de 31 fonde, som i 2030 i høj eller nogen grad forventer at bruge AI. Det er ligeledes 24 fonde, der svarer, at de i høj eller nogen grad vil bruge AI i administrative processer. Se figur 1.
Det peger på, at fondene har øget fokus på og er begyndt at arbejde med AI, mener Anders Kragh, som er partner i MBC.
“Tallene viser, at AI i øjeblikket ikke er særligt integreret i fondenes praksis. De viser samtidig også, at der er en klar ambition om, at AI skal bruges betydeligt mere som et arbejdsredskab for fondene - og det gør sig gældende på mange områder. Det bekræfter, at flere fonde kigger i den retning og på, hvordan de kan integrere AI. Selvom de ikke er i mål med det endnu,” siger han.
Det er dog ikke en nem eller enkel opgave, som fondene står over for, hvis de skal i mål med deres AI-forventinger, mener Julie Gerlings. Hun er PhD Fellow på CBS og forsker i AI.
“Hvis fondenes forventninger skal indfries, så skal de til at i gang. For det er en svær opgave at integrere AI på tværs af en hel organisation. Jeg oplever, at organisationer ofte ikke er opmærksomme på alt det, der ligger uden om at have AI til at køre. Der er enorm hype omkring AI, men hvis man skal bruge det rigtigt, så er det langt fra en enkel opgave,” siger hun.
Beskeden rolle i dag
Der er i dag enkelte fonde, som har sat gang i indsatser og tiltag på AI-området. Nordea-fonden har eksempelvis lanceret en chatbot, som bruges i den indledende dialog med ansøgere, og fondens kommunikationsafdeling har tidligere oplyst til Filantropi, at de bruger chatGPT til alt fra Some-opslag til kampagnetekster, korrektur til oversættelse. Et andet eksempel er Villum Fonden og Velux Fonden, som sidste år ansatte en ny AI projekt-ansvarlig, der kan være med til at: “begynde at integrere AI i vores IT-infrastruktur,” som det hed i jobopslaget.
Ifølge Fondsbarometeret er det dog i dag fortsat kun en håndfuld fonde, der arbejder aktivt med kunstig intelligens. Når det gælder strategisk beslutningstagning, svarer hele 22 af de 31 fonde, at de slet ikke anvender AI, mens ni angiver, at de gør det i mindre grad. Ingen bruger teknologien i nogen eller høj grad på det område.
Billedet er stort set det samme, når det kommer til fondenes ansøgnings- og vurderingsprocesser. og rapportering og dokumentation – et område med stort potentiale for automatisering og strukturering. Her er det kun henholdsvis tre og to fonde, der svarer at de bruger AI i nogen grad. De resterende af de 31 fonde bruger det slet ikke eller i mindre grad.
Det er en ting er at bruge eksempelvis Chatgpt, noget andet er at integrere det ind i ens rutiner, arbejdsprocesser og arbejdsgange.
Thomas Dyhre Nielsen – professor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet
Ifølge Anders Kragh viser tallene klart, at fondenes anvendelse af AI fortsat er spredt, og at der endnu ikke arbejdes systematisk med AI i fondssektoren.
“Brugen af AI er ikke særlig udbredt, og for de fleste fondes tilfælde er AI endnu ikke integreret i de formelle arbejdsgange og bruges ikke systematisk. De få fonde, vi møder, der i dag bruger AI, gør det typisk som et redskab til at effektivisere deres dialog med ansøgere eller til at analysere og behandle store datamængder omkring bevillinger og støttede initiativer,” siger han.
Forventer øget brug
Mens AI i dag har begrænset gennemslag i fondenes praksis, er forventningen til brugen af AI i fremtiden dog høj. Størstedelen af fondene vurderer, at kunstig intelligens frem mod 2030 vil blive en integreret del af deres arbejdsgange på en lang række områder, viser Fondsbarometeret.
På det strategiske niveau forventer 28 ud af 31 fonde, at AI vil blive inddraget – heraf én i høj grad, syv i nogen grad og 20 i mindre grad. Dermed forventer stort set alle fonde, at AI kommer til at spille en rolle i ledelsesmæssige overvejelser og beslutningsprocesser. Se figur 2.
På de mere operationelle områder er forventningerne endnu tydeligere. I alt 24 fonde regner med at bruge AI i høj eller nogen grad i ansøgnings- og vurderingsprocesser, mens 27 fonde forventer at gøre det i rapportering og dokumentation. Hele 25 fonde regner med i høj eller nogen grad at bruge AI i analysen og evalueringen af projekter og indsatser.
Også i forhold til kommunikation og kontakt med ansøgere ser fondene AI som et relevant værktøj fremover. Her svarer 22 fonde, at de forventer at bruge AI i nogen eller høj grad til kommunikationsopgaver, mens 16 fonde vurderer, at AI også i høj eller nogen grad vil spille en rolle i vejledning og dialog med ansøgere og partnere. 11 fonde svarer i mindre grad.
Kan effektivisere processer
Fondenes forventninger kan ses i forlængelse af en bredere samfundstendens, hvor AI i stigende grad italesættes som en løftestang for effektivisering, værdiskabelse og bedre beslutningsgrundlag. En række rapporter har de senere år sat tal på mulighederne: Ifølge rapporten The Economic Opportunity of AI in Denmark kan øget brug af AI på tværs af sektorer hæve BNP med op mod 250 milliarder kroner frem mod 2035 – svarende til omkring otte procent af det BNP. En rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening har desuden peget på, at implementering af AI i den offentlige sektor potentielt frem mod 2040 kan frigøre 6.000 årsværk årligt gennem mere automatiserede og effektive arbejdsgange.
Hvis de skal lykkes med at bruge AI og udnytte de potentialer, der ligger i det, så skal hele organisationen vendes - og der skal etableres nye måder at tænke på og arbejde på.
Julie Gerlings – PhD Fellow på CBS og forsker i AI
Det er også et potentiale, som flere i fondsverdenen tidligere har adresseret. Blandt andet fra Claus Hald Andreasen, som er projektchef i Spar Nord Fonden, der for nylig har igangsat et pilotprojekt med AI i sagsbehandlingen af ansøgninger.
“Vi er først ved at teste det nu. Det er spritnyt, det hele. Jeg kan se endnu flere muligheder for, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens i fonden, men vi har startet der, hvor vi sparer flest ressourcer og kan erstatte rugbrødsarbejde, så vi ikke bruger mere tid end højst nødvendigt," sagde Claus Hald Andreasen.
Thomas Dyhre Nielsen, som forsker i AI og er professor ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, mener ligeledes, at der er gevinster at hente ved, at fondene går den vej.
“Det lyder forventeligt og fornuftigt, at fondene undersøger mulighederne for at arbejde mere med AI, fordi det potentielt kan være med til at forbedre nogle af deres arbejdsprocesser blandt andet i forhold til ansøgere,” siger han
Thomas Dyhre Nielsen påpeger dog også, at det er vigtigt for fondene, at de har et kritisk blik på, hvordan de kan bruge AI:
“Det er værktøj, der potentielt kan understøtte og forbedre arbejdsprocesser og gøre arbejdet mere smidigt - også for fondene. Men det er næppe noget, der kan erstatte specielt de mere kritiske arbejdsprocesser, og det er vigtigt at have øje for,” siger han.
Svært at realisere
Selvom der er potentialer, og flere fonde ønsker at bruge kunstig intelligens, er vejen til implementering dog langt fra ligetil.
Der venter, ifølge Thomas Dyhre Nielsen, en stor opgave, hvis fondene i 2030 skal lykkes med at bruge AI bredt i organisationen.
Fondsbarometer 2025
- Fondsbarometer 2025 er MBC’s årligt tilbagevendende måling af udviklinger og tendenser hos de største danske fonde. Den første barometer-måling undersøger fondenes forventninger til, hvordan deres uddelingsniveau og -praksis kommer til at udvikle sig frem mod 2030. Spørgsmålene og emnerne er udarbejdet i samarbejde med Fundats/Filantropi.
- Barometeret er udformet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de største danske fonde og filantropiske foreninger – målt på bevillingsniveau. Data er indsamlet fra den 25. februar 2025 til den 19. marts 2025. Alle de 60 danske fonde og filantropiske foreninger, der i 2023 bevilgede over 20 millioner kroner, er blevet inviteret til undersøgelsen.
- Hver fond er repræsenteret med en besvarelse i undersøgelsen. Fondene er blevet inviteret til undersøgelsen via en email sendt til fondsdirektøren. Direktørerne er i emailen blevet inviteret til at besvare undersøgelsen selv eller videresende den til en anden person i deres organisation.
- Ud af de 60 inviterede fonde og filantropiske foreninger har 31 besvaret undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på 51 procent. De 31 fonde, der har deltaget i undersøgelsen, repræsenterer over 60 procent af de samlede bevilgede danske fondsmidler i 2023.
- Undersøgelsen er repræsentativ for de mest bevilgende danske fonde – dog med en lille overrepræsentation af store og meget store fonde.
- Fundats og Filantropi har gennem de seneste uger dykket ned i en række af resultaterne fra barometeret.
“Det er en ting er at bruge eksempelvis Chatgpt, noget andet er at integrere det ind i ens rutiner, arbejdsprocesser og arbejdsgange. Det er ikke bare at træffe beslutningen om at bruge AI, og så er det klaret. Det er en noget anden opgave,” siger han.
Det er Julie Gerlings enig i. Hun mener, at det kræver nye kompetencer i fondene, hvis det skal lykkes:
“Det er ikke bare en ny SAP opdatering. Hvis de skal lykkes med at bruge AI og udnytte de potentialer, der ligger i det, så skal hele organisationen vendes - og der skal etableres nye måder at tænke på og arbejde på. Det kræver, at nogen forstår teknologien og forstår, hvordan den integreres i organisationen. Og så kræver det, at hele organisationen uddannes til, hvordan det kan bruges,” siger hun.
Den opgave bliver ikke gjort nemmere eller mere enkel af, at teknologien endnu er umoden og uprøvet på en lang række områder, vurderer Anders Kragh. Han mener, at fondssektoren er mindre tilbøjelig til at eksperimentere med ny teknologi, hvilket vil være en hæmsko for hastighed og omfang i fondenes brug af AI de kommende år.
"Fondene har ikke samme incitament til at afprøve nye teknologiske løsninger som for eksempel private virksomheder. Derfor vil de forventeligt også være mere forsigtige og afventende i forhold til at kaste sig over AI. På den måde minder fondene mere om offentlige myndigheder og andre instanser, hvor grundig sagsbehandling og compliance er i højsædet," siger han.
Nordea-fondens administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen har således også tidligere til Filantropi understreget, at umodenhed afholder fonden fra at integrere AI-baserede løsninger i sagsbehandlingen.
“Vi lægger vægt på, at så stor en del af vores indtjening som muligt kanaliseres over i uddelinger - at omfanget af administrationsomkostninger er lille. Derfor kaster vi os ikke ud i udviklingsprojekter, der er baseret på umodne teknologier. Det er kunstig intelligens endnu,” siger han.
