Et land fyldt med kunst.
Det er overskriften på en revideret udgave af filantropistrategien i kunstfonden Ny Carlsbergfondet, som netop er blevet færdiggjort og publiceret på fondens hjemmeside.
Blandt fokuspunkterne i filantropistrategien er kunst til museer, hvor der blandt andet gives støtte til udstillinger og erhvervelser af værker til samlinger på danske kunstmuseer, og kunst til bygninger, byrum og landskaber, hvor intentionen er, at mange danskere kan få adgang til og glæde af kunsten.
”Enhver fond bygger på en fundats, og i vores fundats skrev Carl og Ottilia Jacobsen for snart 125 år siden, at en del af opgaven er at udbrede sansen for og trangen til kunst i Danmark. Den fine formulering tager vi nu meget bogstaveligt ved at sige ’Et land fyldt med kunst’,” siger Michael Thouber, der for halvandet år siden tiltrådte som Ny Carlsbergfondets første direktør.
Michael Thouber kom til fonden efter at have været direktør i ni år på Kunsthal Charlottenborg. Han understreger, at det i revisionen af strategien er blevet tydeliggjort, at fonden allerede er, som han udtrykker det, ”ret landsdækkende.”
”Det kan vi sætte hak ved. Vi har i 2025 støttet fra Aalborg til Odense, fra Nuuk til Fuglsang og fra Humlebæk til Thorshavn. Men missionen om et land fyldt med kunst har større betydning end alene den geografiske spredning, for man kan jo prøve at forestille sig et land uden kunst; hvordan ville det se ud? For mig er det utænkeligt. Vores filantropistrategi afspejler således, at vi tror på, at kunst kan danne den enkelte og vores samfund.”
I den reviderede strategi har vi skåret tekstmængden ind til benet, så den forhåbentlig er blevet mere overskuelig og operationel. Vi har beholdt alt det, der fungerede. Taget det væk, der ikke gjorde,
Michael Thouber – direktør, Ny Carlsbergfondet
Strategien skærper således fokus på at gøre kunst tilgængeligt for mange forskellige befolkningsgrupper.
”Så vi synes ikke, det er vigtigt at udbrede kunst, for at vi dermed blot kunne sige, at ’nu har vi også støttet noget i Vejle’. Det handler om, at vi oprigtigt tror på, at alle borgere i samfundet har glæde af et møde med kunsten, og det prøver vi at hjælpe ansøgerne med til at facilitere,” forklarer Michael Thouber.
Mere overskuelig strategi
Kunstfondens første direktør understreger, at han overtog en udmærket strategi, og fokuspunkterne i den reviderede filantropistrategi er ikke som sådan nye.
”I den reviderede strategi har vi skåret tekstmængden ind til benet, så den forhåbentlig er blevet mere overskuelig og operationel. Vi har beholdt alt det, der fungerede. Taget det væk, der ikke gjorde, og så kommer vi, som en del af den reviderede filantropistrategi, med et nyt forskningsprogram inden længe. Derudover er der en passus i vores fundats, som handler om havekunst, og det kommer vi til at skrue op for med flere nye virkemidler, så der er nyheder på vej,” siger Michael Thouber.
I forbindelse med revisionen af fondens forskningsprogram er der lige nu et større researcharbejde i gang.
”Vi tager rundt og taler med blandt andre museer og universiteter og lytter til, hvilke behov der formuleres i forbindelse med den kunstvidenskabelige forskning. Vi rejser også til udlandet for at få inspiration for at sikre, at vi lægger en forskningsstrategi, der virker ude i virkeligheden og ikke kun på skrivebordet hos os,” siger Michael Thouber.
300 ansøgere til skolekunst
Af Ny Carlsbergfondets 2025-årsrapport, som netop er blevet offentliggjort, fremgår, at de samlede uddelinger i 2025 voksede til et rekordbeløb på 341 millioner kroner mod 278 millioner kroner året før.
Blandt de nye initiativer, der blev skudt i gang sidste år, var et projekt kaldet ’Kunst til Folkeskolen’.
I midten af november blev der åbnet for, at landets folkeskoler kunne søge om at få kunstværker, som havde hobet sig op i fondens magasin, op at hænge på væggene og skulpturer til opsætning i skolernes fællesarealer.
”Vi køber løbende kunst ind af danske og udenlandske kunstnere, som doneres til museer eller offentligt tilgængelige institutioner, og over årene havde mange værker hobet sig op på vores magasin, og vi havde godt 700 værker stående. Vi gav museerne lov til at vælge først i en særpulje, men sagde også til dem, at det, de ikke valgte, blev doneret til folkeskolerne,” forklarer Michael Thouber.
Ifølge Michael Thouber søgte 300 folkeskoler om at få del i kunstværkerne, svarende til næsten hver fjerde folkeskole i Danmark.
”Det betyder på den ene side, at der nu er begyndt et kæmpe arbejde med at udvælge og fordele værker til skolerne, men først og fremmest betyder det, at vi i fonden ikke står alene med ønsket om og troen på, at kunsten har betydning for næste generation. Det er for mig den største glæde ved det,” siger han.
Også når man kigger på det samlede antal ansøgninger, fonden modtager, har bunkerne været voksende de seneste år. Årsrapporten fra Ny Carlsbergfondet viser således, at ansøgningsmængden fra 2023 til 2025 er steget fra 598 til 855, og i samme periode er tilsagnene vokset fra 359 til 516.
Den store stigning i antallet af ansøgninger betyder mere arbejde, understreger Michael Thouber.
”Alle ansøgere har gjort sig umage, og derfor gør vi vores allerbedste for fagligt og sagligt at behandle alle ansøgninger på et højt niveau. Det er ikke et mål i sig selv, at ansøgermængden skal vokse år for år, men mængden er trods alt et udtryk for, hvor tilgængelige vi er, og at vi nu har bredere muligheder for ansøgere for at søge fondet,” siger han.
Grundlæggende er det essentielt for Michael Thouber, at alle potentielle ansøgere er klar over fondens eksistens. Som han siger:
”Vi spørger for eksempel os selv: Har folkeskolen ikke søgt os i en årrække, fordi de ikke vidste, vi var til stede, eller fordi de ikke har haft overskud til at skrive en ansøgning? Det må helst ikke være sådan, at nogen har mulighed for at sende en kvalificeret ansøgning, men ikke er klar over, at der er noget, der hedder Ny Carlsbergfondet.”
Læs stort interview med Michael Thouber i vores søstermedie Fundats på tirsdag den 5. maj, hvor han blandt andet fortæller om adskillelsen af bestyrelse og direktion og om at have fået et nyt syn på måltal.
