Ugens resultat: Hammershøis arbejdsprocesser kan nu udforskes på digital platform

I fem år har et tvær­fag­ligt for­sker­hold af kunst­hi­sto­ri­ke­re, kon­ser­va­to­rer, kul­tu­rarvs­for­ske­re og bil­led­be­hand­lings­spe­ci­a­li­ster mi­nu­tiøst un­der­søgt kunst­ma­le­ren Vil­hem Ham­mers­høis ar­bejds­me­to­der og maleteknikker.

Ham­mers­høi, som le­ve­de fra 1864 – 1961, er kendt for sin sub­ti­le og nedt­o­ne­de far­ve­pa­let og sær­li­ge ev­ne til at ind­fan­ge lys og rum, og hans vær­ker har op­nå­et stor in­ter­na­tio­nal an­er­ken­del­se. Al­li­ge­vel er det før­ste gang, at der er ble­vet la­vet en dyb­de­gå­en­de un­der­sø­gel­se af hans arbejdsmetoder.

Med pro­jek­tet The Vil­helm Ham­mers­høi Di­gi­tal Ar­chi­ve har for­sker­hol­det ana­ly­se­ret me­re end 130 af Ham­mers­høis ma­le­ri­er ved hjælp af in­frarø­de op­ta­gel­ser, rønt­gen-fo­to­gra­fe­ring og så­kaldt MA-XRF-scan­nin­ger, for­tæl­ler pro­jekt­le­der og kon­ser­va­tor ved Sta­tens Mu­se­um for Kunst An­ne Haack.

“Ana­ly­ser­ne gør det mu­ligt for os at se fæ­no­me­ner i ma­le­ri­et, som vi ik­ke kan se med det blot­te øje. MA-XRF-scan­nin­ger kan kort­læg­ge de grund­stof­fer, der ud­gør et ma­le­ri, og på den bag­grund for­tæl­le os, hvil­ke pig­men­ter kunst­ne­ren har an­vendt i vær­ket. Bru­gen af rønt­gen­fo­to­gra­fe­ring og in­frarød re­flek­to­gra­fi kan gi­ve ind­blik i de valg og fra­valg, kunst­ne­ren har fo­re­ta­get un­der­vejs i for­hold til mo­ti­vet,” for­tæl­ler An­ne Haa­ck i en nyhed fra Sta­tens Mu­se­um for Kunst.

For­sker­nes re­sul­ta­ter er nu til­gæn­ge­li­ge for al­le gen­nem The Vil­helm Ham­mers­høi Di­gi­tal Ar­chi­ve.

Hvis man går på op­da­gel­se i ar­ki­vet, kan man blandt an­det se, hvor­dan Ham­mers­højs ar­bejds­pro­ces­ser har væ­ret langt me­re eks­pe­ri­men­te­ren­de end det enk­le og til­sy­ne­la­den­de kon­trol­le­re­de ud­tryk i hans ma­le­ri­er gi­ver ind­tryk af. Of­te traf han først af­gø­ren­de kom­po­si­to­ri­ske valg sent i pro­ces­sen. Li­ge­som man kan se, hvor­dan han har ma­let hen over ele­men­ter, der op­rin­de­ligt ind­gik i un­der­teg­nin­gen, og in­di­mel­lem har krad­set i far­vela­ge­ne med pen­selskaf­tet for at æn­dre i kompositionen.

De na­tur­vi­den­ska­be­li­ge ana­ly­ser har og­så af­slø­ret, at hans far­ve­pa­let var langt me­re nu­an­ce­ret end de nedt­o­ne­de far­ver i ma­le­ri­er­ne gi­ver ind­tryk af. For ek­sem­pel brug­te han of­te pig­men­tet ko­boltblå for at ska­be ”de ka­rak­te­ri­sti­ske køli­ge to­ner, det dy­be mør­ke og de vi­bre­ren­de nu­an­cer i grå og hvid, som ken­de­teg­ner hans kom­po­si­tio­ner,” skri­ver Sta­tens Mu­se­um for Kunst.

The Vil­helm Ham­mers­høi Di­gi­tal Ar­chi­ve er støt­tet med fem mil­li­o­ner fra Au­gusti­nus Fon­den og et ukendt be­løb fra Ny Carlsbergfondet.