Tasiilaq er den største by i Østgrønland. Omringet af høje bjerge og vand kan man kun komme til byen med båd eller helikopter.
Utilgængeligheden er bare en af de faktorer, der gjorde, at Lokale & Anlægsfonden ikke bare kunne gøre, som de plejer, da de for nogle år siden var med til at bygge et nyt ungdomskulturhus i Tasiliaq.
”Nej, det er ikke det samme som at bygge et forsamlingshus på Fyn,” siger udviklingskonsulent i Lokale & Anlægsfonden Jakob Færch.
”Jeg bruger meget tid på vores projekter i Grønland. Også meget mere end i Danmark. Men ellers ville vi ikke lykkes med det,” siger Jakob Færch, som netop er kommet tilbage fra at have besøgt et projekt i Nuuk.
Smeltevand og flytninger
Ikke kun i Tasiliaq men i mange af LOAs projekter i Grønland, må man lægge sine erfaringer med byggeri fra Danmark på hylden.
Skibe med byggematerialer kan kun komme frem til østkysten fra juni til september. Ofte er der kun en enkelt – eller ingen – entreprenør i byen. Snefald, smeltevand og vind spiller en helt anderledes rolle for byggeriet.
”Alt det må man acceptere. Det er sådan, det er. Derudover risikerer man at frivillige kræfter og nøglepersoner i administrationen flytter, og så kan hele projektet falde fra hinanden,” fortæller Jakob Færch.
Jeg bruger meget tid på vores projekter i Grønland. Også meget mere end i Danmark. Men ellers ville vi ikke lykkes med det
Jakob Færch – Udviklingskonsulent, Lokale&Anlægsfonden
Ungdomskulturhuset i Tasiliaq er et eksempel på et projekt, der er endt med at blive godt forankret i den lokale ungdom, men der var udskiftning på næsten alle poster undervejs. Jakob Færch var selv den eneste gennemgående figur fra projektets start til slut.
Det billede genkender Rune Nydam Bundgaard, som er sekretariatschef i Kivitsisa – et grønlandsk initiativ, der skal løfte læringsniveauet i folkeskolen.
”I Grønland er man nødt til at flytte meget, for der er ikke to byer, der er forbundet af veje – så får man job eller studieplads i en anden by, er der ikke noget, der hedder pendling. Det er med til at gøre det svært at skabe kontinuitet i udviklingen i foreninger, kommuner og skoler,” siger Rune Nydam Bundgaard fra Kivitsisa.
Kivitsisa har netop fået en bevilling på 18 millioner kroner fra Lego Fonden, og derudover bidrager Life Fonden med at stille deres læringsplatform og tekniske grundlag til rådighed for Kivitsisa.
Særlige løsninger, særlige problemer
Kivitsisa er et eksempel på en organisation, der skal løse problemer, som ikke findes i Danmark – og dermed ikke passer ind i særlig mange af fondenes eksisterende fokusområder.
I Danmark laver forlag undervisningsmaterialer, som skoler og kommuner køber hjem.
”Men Grønland er så småt, så der er ingen kommerciel interesse i at lave undervisningsmaterialer til grønlandske børn,” fortæller Rune Nydam Bundgaard.
Derudover skal Kivitsisa knække en svær nød - fjernundervisning. For skolerne er så små og lærermanglen så stor, at der ikke er lærere til alle fag på hver skole.
”Så fjernundervisning er ikke som i Danmark under corona, hvor hver elev sidder derhjemme. Eleverne sidder i skolen, der er en lærer tilstede – bare ikke en faglærer. Der har været mange forsøg, som typisk drukner i dårlig teknik, før vi overhovedet når frem til at tale om undervisningsmetode,” fortæller Rune Nydam Bundgaard.
Digital infrastruktur og faglig opkvalificering af lærerne er derfor et fokusområde for Kivitsisa.
”Bare det at holde møder mellem lærere, kan være svært, fordi man sidder i hver sin by, som ikke er forbundet. Det er udfordringer, som er ganske særlige for Grønland,” siger han.
Rune Nydam Bundgaard har arbejdet i Kivitsasi siden 2017, hvor projektet blev sparket i gang med en bevilling på i alt 50 millioner fra Oak Foundation Denmark, A.P. Møller Fonden, Villum Fonden og Hempel Fonden.
”Alle de fonde, vi har samarbejdet med, har haft fokus på at hjælpe med de ting, som der er brug for. Og på at støtte med det, der ønskes i Grønland. Og jeg tror da også, at de bruger mere tid på at forstå projektet, end de plejer, for der er helt andre problemer og omstændigheder end i Danmark,” siger Rune Nydam Bundgaard.
Læring begge veje
Nordea-fonden er en af de fonde, der arbejder aktivt i Grønland. Og har brugt tid på det.
”Skal du som fond arbejde med dine uddelinger i Grønland, skal du afsætte ressourcer til det. Få skabt kontakt til civilsamfund og sæt dig ind i forholdene. Det kræver tid. Jeg vil tro, at indsatsen i kortere perioder har krævet en fuldtidsmedarbejder,” fortæller administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen.
Han har selv rejst rundt i Grønland i flere omgange.
”Vi har måtte være mere aktive i at prikke til folk. De første par gange vi var ude og tale med aktører, var der også skepsis – hvad vil I fra Danmark have ud af det her? Så der var tillid, der skulle opbygges. Og vi skulle gentage en del gange, at vi bare gerne vil styrke de ting, som de selv laver,” fortæller han.
Mød respektfuldt op. Lad de grønlandske parter definere projektet, så de lokale behov er det drivende. Sæt jer ind i kulturen, så I kommer ind i samarbejdet på den rigtige måde, og ikke kommer til at skræmme folk væk ved at være for frembrusende,
Rune Nydam Bundgaard – sekretariatschef, Kivitsisa
Af samme grund har Nordea-fonden besluttet, at de grønlandske initiativer skal komme fra grønlandsk baserede organisationer. Ikke danske organisationer, der vil arbejde i Grønland.
”Vi vil undgå velmenende, men dårlige forsøg på at gøre godt, som vi kan høre, at mange i Grønland er trætte af. Projekterne skal være rodfæstet i Grønland, og afspejle, hvad grønlænderne gerne vil,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Indsatsen har givet pote, og der kommer i dag flere og mere kvalificerede ansøgninger til Nordea-fonden fra Grønland end for en håndfuld år siden.
”Men selv internt i Grønland er der store kulturelle og sproglige forskelle ud over de enorme geografiske afstande, så ordet spreder sig ikke mund-til-mund, som vi kender det fra Danmark,” fortæller han.
Der har i årenes løb været læring begge veje.
”I Grønland er der en lidt anderledes kobling mellem det offentlige og foreningslivet, som vi har skulle afkode. Og det sociale arbejde har også andre mekanismer - det foregår, men på en anden og mindre organiseret måde. Det er vores opgave som fond at kunne afkode det, så vi kan gøre os relevante for grønlændernes hverdag,” siger han.
Nordea-fonden støtter for eksempel en festival for oprindelig grønlandsk kultur. Og et projekt i Nuuk Fjord som etablerer shelters og opholdssteder langs vandreruter og kajakruter.
”Det er godt for de lokale, men også for turismen,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Slå ørene ud
Rune Nydam Bundgaard fra Kivitsisa håber, at flere fonde vil kaste sig ud i at arbejde i Grønland.
”Der er for få, der får en uddannelse, der er sociale udfordringer og et mere skrøbeligt civilsamfund, fordi vi er så få og spredte. Så der er brug for rygstød fra fonde,” siger han.
Og han har gode råd til dem, der samarbejder i Grønland.
”Mød respektfuldt op. Lad de grønlandske parter definere projektet, så de lokale behov er det drivende. Sæt jer ind i kulturen, så I kommer ind i samarbejdet på den rigtige måde, og ikke kommer til at skræmme folk væk ved at være for frembrusende,” siger han.
Og så skal de være åbne over for at have fleksible rammer i forhold til afrapporteringen.
”Vi må snakke om, hvad der er nice to have og need to have. Igen fordi vi er så få og skal dække meget. I vores første samarbejde fik vi aftalt, at vi afrapporterede ens til de fire fonde, så vi ikke skulle lave fire forskellige afrapporteringer – det hjalp,” fortæller han.
En række danske fonde mødes i et netværk og udveksler erfaringer om arbejdet i Grønland.
For tiden deltager en syv-otte fonde i netværket.
”Mange fonde har syntes, det har været svært. Og stadig er svært. Det giver rigtig god mening at erfaringsudveksle – og at spille sammen. Nogle kan bygge et hus, andre kan måske fylde det med aktiviteter. Vi nærmer os så småt den slags samarbejder i netværket,” fortæller Jakob Færch fra LOA.
Slå ørene ud. Få skabt dig en fornemmelse af, hvor du kan gøre en forskel, i det samfund du bevæger dig ind i,
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
Henrik Lehmann Andersen råder andre fonde til at sætte sig grundigt ind i Grønland, hvis man vil arbejde der:
”Deres problematikker er anderledes. De sociale problemer har andre toninger. Forandringen fra et bygdebaseret samfund til at folk centrerer sig i byer, skaber andre typer udfordringer i et stort land med få mennesker end i et lille land med mange mennesker som Danmark. Derfor er det afgørende, at man lytter. Slå ørene ud. Få skabt dig en fornemmelse af, hvor du kan gøre en forskel, i det samfund du bevæger dig ind i,” lyder det fra fondsdirektøren.
Den slags kræver ressourcer. Mange ressourcer.
”Er man en lille fond, kan man også vælge at støtte det grønlandske samfund i Danmark – her bor trods alt en tredjedel af den grønlandske befolkning. Det vil være nemmere at overskue og følge med i,” siger Henrik Lehmann Andersen.
”Volumen er anderledes, og projekterne bliver typisk dyrere og kommer færre mennesker til gavn, end hvis man sammenligner med projekter i Danmark. Men det gør vi ikke. De grønlandske projekter skal eksistere på grønlandske præmisser,” siger han.
Fra idrætshaller til community huse
I løbet af 1970’erne blev der bygget idrætshaller rundt om i Danmark. Og i Grønland.
Idrætshallerne er et eksempel på, at man ikke bare kan overføre danske projekter til en grønlandsk virkelighed uden tilpasning, fortæller Jakob Færch fra LOA.
”Idræts- og fritidslivet er noget andet. Ja, der bliver spillet håndbold, men der foregår også meget andet som dans og musik. Så idrætshallerne skal moderniseres, så de bliver arktiske bevægelseshuse, der kan indeholde flere funktioner,” fortæller han.
Moderniseringen og tilpasningen af idrætshallerne er en del af Lokale & Anlægsfondens strategi fra sidste år.
Idrætshallerne i Grønland er typisk bygget præcis som idrætshaller i Danmark.
”Så der er for eksempel typisk ikke nok garderobeplads til alt overtøjet, som man har i et arktisk klima. Der skal også være køkkener, så der kan tilberedes kaffemik og mad, fordi fællesskabet er vigtigt,” fortæller han.
Jakob Færch håber på at kunne samarbejde med andre fonde om community husene. Og han regner med at følge projekterne tæt.
