Vi begynder ugens overblik med en bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til forskningsprojektet ’Microbial Electrochemical Methanation Initiative’ – også kaldet Prometheus på Syddansk Universitet. Projektet skal undersøge, hvordan man kan få endnu mere grøn energi ud af det organiske affald, vi producerer. Altså hvordan kartoffelskræller, kaffegrums og andet organisk affald kan blive omdannet mere effektivt til energi.
Allerede i dag spiller mikrober en central rolle, når organisk affald skal forvandles til biogas, men store mængder energi går tabt i restprodukterne, som også udgør en trussel for vores vandmiljø, fortæller leder af forskningsprojektet professor i mikrobers fysiologi ved Biologisk Institut Amelia-Elena Rotaru.
”Når energien ikke bliver hentet ud, går man glip af værdifuld grøn energi. Og så er der den omkostning, at det resterende organiske affald kan bidrage til miljøproblemer som for eksempel eutrofiering af vandmiljøet – altså at der kommer for mange næringsstoffer ud i vandmiljøet,” siger Amelia-Elena Rotaru i en nyhed på Syddansk Universitets hjemmeside.
Når energien ikke bliver hentet ud, går man glip af værdifuld grøn energi
melia-Elena Rotaru – Forskningsprojektet professor i mikrobers fysiologi, Syddansk Universitet
Med pengene fra Novo Nordisk Fonden får Amelia-Elena Rotaru mulighed for at udvikle en ny teknologi, som skal gøre mikroorganismer endnu bedre i stand til at udnytte organisk affald og omdanne det til grøn energi i form af biometan – et grønt alternativ til naturgas.
Det skal ske ved, at elektrodeforbundne mikroorganismer gennem evolution bliver bedre til at omsætte affaldets kulstof til bio-metan af høj kvalitet, skriver Syddansk Universitet.
Boost til fremtidens hjerneforskere
Vi bliver i forskningens verden.
24 forskere i starten af deres karriere har nemlig modtaget i alt 70 millioner kroner fra Lundbeckfonden. Det sker gennem fondens 2026 postdoc- og Early-Career Clinician Scientists-forskningsbevillinger.
De 24 forskere, som har modtaget støtte, er dels postdocs, der vil kunne bidrage til udviklingen af neurovidenskab og dels unge læger fra alle kliniske specialer, som ønsker at forske sideløbende med deres speciallægeuddannelse.
De er alle på et afgørende stadie i deres karriere og ”forfølger projekter af høj akademisk kvalitet inden for neurovidenskab eller klinisk forskning – med et tydeligt internationalt fokus,” skriver Lundbeckfonden i en nyhed.
De unge forskere er udvalgt af Lundbeckfondens talentpanel bestående af 15 førende forskere fra flere europæiske lande. Forskningsmidlerne giver både unge internationale forskere mulighed for at forske ved et dansk universitet eller hospital, og for at danske forskere kan forske ved en akademisk institution i udlandet. 11 af forskerne er internationale, som flytter til Danmark, ni er danskbaserede forskere, der flytter til en forskningsinstitution i udlandet.
Med bevillingerne ønsker Lundbeckfonden at støtte og udvikle den kommende generation af forskere ved danske universiteter og hospitaler, hvilket er afgørende for fremtidens hjerneforskning, skriver Lundbeckfonden på Linkedin.
”Investering i forskere tidligt i deres karriere er afgørende for at styrke forskningsøkosystemet og for at fremskynde opdagelser, der kan forbedre livet for mennesker med hjernesygdomme,” skriver Lundbeckfonden.
Musikprismodtagere går egne veje
Vi fortsætter med uddelingen af ti priser til ti unge musikere, Léonie Sonnings Musikfonds Talentpris 2026 er nemlig blevet uddelt.
De ti unge talenter bliver hædret for deres mod, nysgerrighed og personlige musikalske udtryk, og de repræsenterer et bredt udsnit af den klassiske musikscene - fra solister og kammermusikere til sangere og tonemestre. Flere af prismodtagerne arbejder på tværs af genrer og udtryksformer, og er herigennem med til at udvikle og forny den klassiske musik. Det skriver Léonie Sonnings Musikfond i en nyhed på deres hjemmeside.
Frimodigheden blandt årets Léonie Sonning talentprismodtagere er slående
Esben Tange – Formand, Léonie Sonnings Musikfond
Det er fondens bestyrelse, der selv udvælger prismodtagerne. Og valget er netop faldet på de ti, fordi de alle en stærk kunstnerisk identitet og en vilje til at udforske nye veje, fortæller formand for Léonie Sonnings Musikfond, Esben Tange:
“Frimodigheden blandt årets Léonie Sonning talentprismodtagere er slående. Prismodtagerne har allerede i en tidlig alder truffet afgørende livsvalg og valgt at følge deres passion for musikken. Med nysgerrighed og mod går de egne veje. Det gælder i det personlige bud på musikken, og i nogle tilfælde i dobbeltrollen som instrumentalist og komponist,” siger Esben Tange.
Årets talentprismodtagere er: Annissa Kali Gybel (f. 2005), violinist, Antonia Fuglsang (f. 2006), violinist, Gustav Wenzel Most (f. 1997), tenor, Isak Birkemose (f. 2001), organist, Jonas Eliyah Munch-Hansen (f. 1997), tonemester, Monbijou Quartet, svensk strygekvartet, Njord Kårason Fossnes (f. 2001), bratschist og komponist, Ophelia Sangill (f. 1998), guitarist og komponist, Rune Leicht Lund (f. 2003), pianist, Sebastian Deleuran (f. 2000), trompetist.
Med prisen følger 100.000 kroner til hver prismodtager.
Otte laboratorier for bæredygtighed
Otte af landets omkring 70 højskoler kan nu alle gå i gang med projekter, som skal fremme bæredygtighed og komme både skolernes elever og lokalsamfundet til gode.
Det er Nordea-fonden, der har bevilget 15 millioner kroner til de otte højskoler, som en del af indsatsen ’Vekselvirke - højskolerne som laboratorier for bæredygtighed’, som Nordea-fonden står bag i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening.
Ambitionen er, at projekterne skal give eleverne måder til at omsætte deres grønne engagement til handling i deres hverdag, ligesom projektet også hjælper højskolerne med at åbne sig endnu mere for lokalområdet, fortæller formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær.
”Højskolerne har en helt særlig styrke i arbejdet med bæredygtighed, fordi de bringer mennesker sammen om at lære, handle og reflektere i fællesskab. Med de nye projekter får endnu flere unge mulighed for at omsætte deres engagement til konkret handling og blive aktive medskabere af en bæredygtig fremtid,” siger Lisbeth Trinskjær i nyheden fra Nordea-fonden.
Højskolerne har en helt særlig styrke i arbejdet med bæredygtighed, fordi de bringer mennesker sammen om at lære, handle og reflektere i fællesskab
Lisbeth Trinskjær – Formand, Folkehøjskolernes Forening
På Nordfyns Højskole vil de etablere Fremtidens Folkehave – et grønt samlingspunkt, hvor elever og lokale indbyggere mødes om natur, mad og fællesskab. På Viborg Idrætshøjskole skal forstanderboligen være et naturhus for blandt andet undervisning og håndværk. Og på Grundtvigs Højskole i Hillerød skal eleverne gennem faget ’Pimp din park’ omdanne skolens park til et laboratorium for biodiversitet og klimahandling.
De øvrige højskoler, som har modtaget støtte er: Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Den Skandinaviske Designhøjskole ved Randers, Vrå Højskole, Bornholms Højskole og Askov Højskole.
Udover de konkrete højskoleprojekter støtter Nordea-fonden også en toårig evalueringsindsats, hvor højskolernes grønne erfaringer bliver indsamlet, formidlet og forankret med det formål, at de når videre ud i samfundet.
Mere medbestemmelse til børn i scenekunsten
Vi fortsætter på Østerbro i København, hvor børneteatret Teater Hund og Co ligger.
Teatret har modtaget 400.000 kroner fra Nordjyllandsfonden til over de næste tre år at styrke og videreudvikle teatrets børnebestyrelse De Gyldne Hvalpe, som består af børn i alderen otte til 13 år. Herigennem ønsker teateret at forankre arbejdet med børns medbestemmelse i scenekunsten, så børnenes stemmer får reel vægt på lige fod med de voksnes.
”Projektet giver børn mulighed for at bidrage aktivt til scenekunsten og sætte deres egne perspektiver i spil. De arbejder tæt sammen med teatret om at udvikle aktiviteter og indhold, og der bygges videre på erfaringer fra projektets indledende fase, som vi tidligere har støttet,” fortæller direktør i Nordjyllandsfonden, Bo Uggerhøj i en pressemeddelelse fra Teateret Hund og Co.
Jeg kan rigtig godt lide de kreative ting, og at vi har fået et ansvar og er med til at tage beslutninger. Det betyder meget for mig at føle, at vi bliver hørt
Nina – Bestyrelsesmedlem, Teater Hund og Co's børnebestyrelse
Børnebestyrelsen mødes på teatret for at udvikle ideer, aktiviteter og formater. På den måde bringes erfaringer, ideer og greb i spil i mødet med publikum og skaber herigennem nye indgange til scenekunsten for børn og deres familier, skriver teatret i pressemeddelelsen.
Og netop den aktive rolle, børnebestyrelsen spiller som medskabere på teatret, har stor betydning, fortæller Nina på 13 år, der sidder i bestyrelsen.
“Jeg kan rigtig godt lide de kreative ting, og at vi har fået et ansvar og er med til at tage beslutninger. Det betyder meget for mig at føle, at vi bliver hørt,” siger Nina.
Social investering skal forebygge skolefravær
Vi bliver i børnenes verden. For hvert sjette barn har så ondt i skolelivet, at de risikerer at miste fodfæstet i skolens fællesskab.
Det vil Alm. Brand Foreningen 1972 nu gøre noget ved sammen med Den Sociale Investeringsfond med en fælles social investering på 30 millioner kroner i fire kommuner, som vil arbejde forebyggende med skolefravær, hvor Alm. Brand Foreningen 1972 bidrager med en donation på 20 millioner kroner og den Sociale Investeringsfond med en investering på 10. Det skriver Alm. Brand Foreningen 1972 i en pressemeddelelse.
Gennem indsatsen ’Sammen om mindre skolefravær’ skal investeringen gøre det muligt for de fire kommuner at arbejde med tidlig opsporing, styrket tværfagligt samarbejde og tæt opfølgning på trivsel for herigennem at forebygge, at omkring 2.500 børn og unge mister tilknytningen til skolen.
“Med investeringen er vi med til at bringe en model i spil, der gør det muligt for kommunerne at vægte initiativer, der forebygger skolefravær
Tue Klitgaard Christensen – Direktør , Alm. Brand Foreningen 1792
’Sammen om mindre skolefravær’ er det hidtil største sociale investeringsprogram i Danmark, der er målrettet forebyggelse af skolefravær, og er en såkaldt effektinvestering. Det betyder, at hvis indsatsen lykkes med at forebygge skolefravær, så skal investeringen tilbagebetales til Den Sociale Investeringsfond, hvorimod investeringsfonden dækker risikoen, hvis indsatsen ikke har den ønskede effekt.
Kommunerne har ansvaret for at nedbringe skolefraværet, men det kan være vanskeligt at skabe et økonomisk råderum til at omlægge indsatserne fra akutte og reaktive løsninger til forebyggende indsatser. Dette skift skal programmet netop bidrage til at muliggøre, fortæller direktør i Alm. Brand Foreningen 1792 Tue Klitgaard Christensen.
“Vi vil gerne sætte ind, før børn mister fodfæstet i skolens fællesskab. Med investeringen er vi med til at bringe en model i spil, der gør det muligt for kommunerne at vægte initiativer, der forebygger skolefravær. Samtidig er der afsat midler i programmet til systematisk dokumentation af, hvilke indsatser, der virker og hvornår, så erfaringerne kan komme mange flere børn og forældre til gavn,” siger Tue Klitgaard Christensen.
Programmet løber over de næste fem år og starter i Frederikssund Kommune, hvor hvert tredje barn har et højt fravær, og skal udover at afhjælpe skolefravær i kommunen også bidrage til opsamling af viden, som kan bruges i andre kommuner.
Partnerskab skal forebygge ulighed i sundhed
Vi fortsætter med endnu et samarbejde. Mødrehjælpen indgår nemlig et nyt, langvarigt partnerskab med Novo Nordisk Fonden og Dansk Flygtningehjælp. Partnerskabet skal styrke indsatsen for sårbare gravide og småbørnsfamilier, skriver Mødrehjælpen på Linkedin.
Det skal blandt andet ske ved at styrke indsatser, som man ved virker, i områder hvor der i dag er langt til hjælpen. Og ved at udvikle nye løsninger til familier, som ofte er underrepræsenterede i de eksisterende tilbud.
”Det er et vigtigt skridt i arbejdet for at mindske social og geografisk ulighed i sundhed. Og et stort skulderklap til det daglige arbejde, som vores medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere løfter sammen,” skriver Mødrehjælpen på Linkedin.
Novo Nordisk Fonden har bidraget med 38 millioner kroner.
Bedre støtte til unge på sikrede institutioner
Vi ender denne uges overblik med endnu et partnerskab, som skal styrke indsatsen for børn og unge på sikrede eller delvist lukkede institutioner.
Hvert år bliver omkring 400 børn og unge mellem 10 og 17 år anbragt på en sikret eller delvis lukket døgninstitution. Næsten halvdelen af dem er anbragt ikke på grund af kriminalitet, men derimod af sociale årsager. Og samtidig er det sparsomt med viden om, hvordan opholdene hjælper børnene og de unge videre i livet, skriver Det Obelske Familiefond i en nyhed på deres hjemmeside.
Derfor er alle landets sikrede og delvist lukkede institutioner gået sammen med forskere fra Vive, Metodecentret, de fem regioner samt Det Obelske Familiefond for at skabe viden om, hvad der virker og samtidig udvikle bedre indsatser.
Institutionerne huser nogle af de mest udsatte børn og unge i Danmark, og vi har brug for at blive klogere på, hvad der faktisk gør en forskel for dem. Som fond kan vi bidrage til at samle aktørerne
Trine Krab Nyby – Områdechef, Det Obelske Familiefond
“Målet med udviklingsprogrammet er, at vi bliver bedre til at hjælpe især børn og unge, som har komplekse sociale og psykiske problemer. Et andet mål er, at hjælpen til dem kommer til at hænge bedre sammen før, under og efter, at de bliver anbragt,” siger Simon Østergaard Møller, som er chef for Metodecentret, der udvikler, dokumenterer og bidrager til at implementere sociale indsatser for udsatte børn, voksne og familier, og som står for at gennemføre projektet.
For det stiller nye krav til institutionerne, at det i stigende grad er børn og unge med komplekse sociale udfordringer som udadreagerende adfærd, selvskade, svær adhd og misbrug af rusmidler, som bliver anbragt.
Derfor er det vigtigt at forstå deres behov bedre og finde ud af, hvordan man på institutionerne bedre kan hjælpe dem, samt skabe mere sammenhæng mellem det forebyggende arbejde, arbejdet på institutionerne, og støtten til børn og unge efter opholdet, skriver Det Obelske Familiefond.
“Institutionerne huser nogle af de mest udsatte børn og unge i Danmark, og vi har brug for at blive klogere på, hvad der faktisk gør en forskel for dem. Som fond kan vi bidrage til at samle aktørerne, og vi ser et stort potentiale i at arbejde mere systematisk og sammenhængende med at udvikle indsatsen,” siger Trine Krab Nyby, områdechef i Det Obelske Familiefond.
Det Obelske Familiefond har støttet indsatsen med tre millioner kroner.
