Bestyrelser og ansatte i fonde stiller i dag højere krav til ansøgninger og forventer langt mere af ansøgerne.
Det oplever Rasmus Munch, finansierings- og fundraisingekspert samt medstifter af Fundrasieren.dk, gennem sit arbejde som underviser på kurset ‘Fundraising Manager’, der er et ECTS-akkrediteret kursus på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Her møder han mange forskellige kursister, der arbejder med eller har en interesse i fundraising - på fuld- eller deltid. Deltagerne er blandt andet kommuner, NGO'er, foreninger, virksomheder, sygehuse, organisationer og kulturaktører. Han fortæller, at mange af kursisterne oplever, at det er blevet en omfattende opgave at søge bevillinger hos fondene.
I og med, at særligt fondene har opgraderet med dygtigere bestyrelsesmedlemmer samt dygtige og erfarne ansatte, så har de, også selvom de siger noget andet, hævet kravene og forventningerne til ansøgerne. Derfor er det blevet sværere at komme igennem til en bevilling
Rasmus Munch – Fundraising ekspert, Fundraiseren.dk
“Fondene er gået fra at være de her hemmelige mæcener til at være mere aktive fonde, som gerne vil lave forandringer i samfundet og støtte de rigtige projekter, så de kan opfylde deres formålsparagraffer og de strategier, som bestyrelsen har udpeget,” siger Rasmus Munch.
Det betyder samtidig, at fondene er gået fra nogle bredere støttekriterier med lidt mere luft i, til at projekterne i højere grad skal passe ind i faste rammer og helt specifikke fokusområder, påpeger han.
“Det er selvfølgelig godt, fordi det giver meget specifikke projekter. Men det gør også, at mange folk (bevillingsmodtagere, red.) oplever, at det er svært at få deres projekt til at passe ind i de meget definerede rammer, som fondene sætter,” siger Rasmus Munch.
Der er et stort benarbejde i at søge fondsmidler
En af de mindre organisationer, der godt kan genkende, at det er en tung opgave at søge fondsmidler, er Danske Omsorgsklovne. De besøger plejehjem, daghjem og bosteder for voksne. Omsorgsklovnene har eksisteret i de seneste fem år, og føler sig derfor stadig ret nye i fundraisingarbejdet, hvorfor det stadig kan virke overvældende.
“Der er rigtig meget forarbejde i at søge fondsmidler. Rigtig meget læsearbejde for at finde ud af helt præcist, hvor fondene brænder for at gøre en forskel, og hvor de vil give deres støtte. Hvorvidt det altid har været sådan, skal jeg ikke gøre mig klog på, men der er meget læsearbejde,” siger Tanja Marcher, bestyrelsesmedlem i Danske Omsorgsklovne.
Ifølge hende, etablerede Danske Omsorgsklovne sig som forening med formålet for øje men uden at sondere, om der var fonde, som ville støtte lige netop deres aktiviteter.
“Det kan da godt være, at det er nemmere, at gøre det den anden vej rundt," siger Tanja Marcher.
Men spørgsmålet er, om det ikke stadig er bedre at søge hos de private fonde frem for de offentlige puljer hos staten eller kommunerne, hvor der kan være mere bureaukrati og længere ventetider? Ifølge Rasmus Munch er der ikke den store forskel her:
“Jeg oplever egentlig, at de offentlige puljer er ret tilgængelige og klare i, hvad de støtter. Der er selvfølgelig dokumentationskrav, men jeg mener ikke, at det er super voldsomt.”
“Du kan for eksempel have et forsamlingshus, som har brug for at blive renoveret, og så kan kommunen have en renoveringspulje. Så er det jo oplagt at søge den. En anden kommune kan så ikke have en renoveringspulje, og her er det jo godt, at man kan søge midler hos nogle private fonde,” siger Rasmus Munch.
Han peger på, at et eksempel kunne være Nordea-fonden, der har en renoveringspulje, som organisationer i hele landet kan søge. Den lille hage er, at fonden har sat høje krav til bæredygtighed samt til, hvor detaljeret projektbeskrivelsen skal være.
“På den måde mener jeg, at fondene i højere grad bestemmer, hvad der skal laves i forskellige projekter med de meget specifikke krav, som de har, og som, de vurderer, er vigtige at støtte. Det kan blive en udfordring (for bevillingsmodtagerne, red.),” siger Rasmus Munch.
Derfor stiller det, ifølge Rasmus Munch, nogle helt nye krav til civilsamfundet, når det kommer til at søge midler hos fondene, da de mødes af en langt større grad af professionalisme:
“I og med, at særligt fondene har opgraderet med dygtigere bestyrelsesmedlemmer samt dygtige og erfarne ansatte, så har de, også selvom de siger noget andet, hævet kravene og forventningerne til ansøgerne. Derfor er det blevet sværere at komme igennem til en bevilling.”
Han mener, at det forudsætter, at både professionelle NGO’er og frivillige foreninger griber fundraising an på en mere strategisk måde. Hvor det tidligere kunne klares af en enkelt person, er de i dag nødt til at anerkende, at der er brug for, at de uddanner sig og sætter flere ressourcer af til dialogen med fondene.
“Tiden, hvor man, i overført betydning, kunne skrive ansøgningen på bagsiden af en serviet, er forbi,” siger Rasmus Munch.
Fokus på tillidsbaseret filantropi
Der er i langt højere grad kommet fokus på den tillidsbaserede filantropi, hvor fondenes tillid til, om projektet bliver en succes, vægter tungere end projektet i sig selv, ifølge Ramus Munch.
“Dem (NGO’er eller frivillige foreninger, red.), der har tillid og troværdighed, har markant lettere ved at få penge. Hvor det tidligere ofte var det gode og geniale projekt, som virkelig ville gøre en forskel, så vil fondene i dag helst støtte noget, som også kan blive en god historie rent kommunikativt, og som de tror på kan blive en succes.”
Det gør, at det oftest er de samme bevillingsmodtagere, der render med pengene
Rasmus Munch – Fundraising ekspert, Fundraiseren.dk
Så står der en organisation med et fantastisk projekt, men fondene er usikre på, om det kan blive en succes, fordi de ikke har tillid til den givne organisation, så får den ikke støtten.
I Rasmus Munchs optik kan det være fint, at fondene har den strategi, men han kunne samtidig godt ønske sig en smule mere risikovillighed.
“Fordi det gør, at det oftest er de samme bevillingsmodtagere, der render med pengene,” siger han.
Fondene kan uddele og prioritere støtte, som de vil
Hos Fødevarebanken, der i 15 år har arbejdet for at mindske madspild ved at dele det ud som måltider til mennesker, som i kortere eller længere perioder af deres liv mangler ressourcer i hverdagen, kan man godt forstå, at det kan være en svær proces at søge fondsmidler for mindre og mellemstore organisationer eller foreninger.
“Det er en svær disciplin med fundraising. Jeg har selv både arbejdet med og undervist i fundraising for både mellemstore og små NGO’er i mange år. Men jeg mener, at billedet er mere nuanceret. Udfordringerne for NGO'erne skyldes ikke, at det nødvendigvis er blevet sværere at søge de større fonde – faktisk er fondene ofte blevet mere tilgængelige," siger Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør i Fødevarebanken.
“Men vi lever i et paradigme, hvor en del af Foreningsdanmark - hvis man gerne vil hjælpe mennesker for eksempel på socialområdet - er gået fra noget, nogle ildsjæle startede og kunne lave ved egen kraft, til noget, hvor de har brug for finansiering fra andre,” fortsætter hun.
Hun støtter dog op om de mange initiativer, som kommer fra civilsamfundet, og som koster penge. I Fødevarebanken, som ikke ville kunne fungere uden ekstern finansiering, oplever hun et stærkt og godt samarbejde med fondene, hvilket dog kræver en stor intern indsats på fundraisingområdet.
Men samfundet er nu engang skruet sådan sammen, at det langt hen ad vejen er fondenes egne penge, og de er i deres gode ret til at udlodde og prioritere dem, som de vil, påpeger hun.
Jeg er enig i, at det i nogle tilfælde kan være en lettere akademisk opgave at lave fondsansøgninger. Men på den anden side – sådan er gamet
Lea Gry von Cotta-Schønberg – Direktør, Fødevarebanken
“Jeg er enig i, at det i nogle tilfælde kan være en lettere akademisk opgave at lave fondsansøgninger. Men på den anden side – sådan er gamet. Mange organisationer, mellemstore som små, har startet det, de laver, med en antagelse om, at de ville kunne skaffe penge til det, men har måske ikke altid gennemtænkt, hvordan de kan hjælpe andre, hvis det ikke skulle lykkes at finde økonomien eksternt. Det kan skabe frustration og ulykkeligvis nogle gange få gode kræfter til at falde fra. Og der taber vi som samfund,” siger hun.
“Jeg plejer at opfordre til, at man dels overvejer, hvor langt man kan nå uden ekstern finansiering, og at de mindre NGO'er eller frivillige foreninger overvejer, om de skal søge pengene uden om fondene – for eksempel i lokalmiljøet,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.
