Vi begynder denne uges overblik med hjerneforskning.
Lundbeckfonden har nemlig givet 140 millioner kroner til fem hjerneforskere, gennem Lundbeckfondens Professorships, som fonden hvert andet år tildeler særligt visionære projekter inden for neurovidenskab.
De fem forskningsprojekter spænder bredt, fra grundlæggende spørgsmål om hvordan vores nervesystem styrer kroppens bevægelser til udviklingen af nye behandlingsformer mod aggressive hjernesvulster. Projekterne er blevet udvalgt, fordi de alle har ”potentiale til at flytte grænserne for vores viden om hjernen,” skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
”Bevillingerne giver modtagerne mulighed for at undersøge problematikker inden for hjerneforskningen ved at opbygge et inspirerende forskningsmiljø. Her kan yngre forskere udfolde deres talent og finde motivation til at fortsætte karrieren i forskningsverdenen,” siger Peter Thostrup, Senior Scientific Programme Director i Lundbeckfonden.
Lundbeckfondens Professorships 2025 er tildelt professorerne: Andreas Kjær, Kamilla Miskowiak, Claus Juul Løland, Abigail Mackey og Ole Kiehn.
Gammelt kollegie får nyt liv
På Tagensvej i København på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro har Studentergården lagt hus til mere end 100 års studenterliv.
Kollegiet blev bygget i 1923 som det første større kollegie udenfor byens gamle volde, og er hjem for 130 studerende. De mange år med et levende studenterliv har dog slidt på de bevaringsværdige bygninger, som nu står overfor en gennemgribende modernisering med en donation på 30 millioner fra A.P. Møller Fonden.
Kollegiet er tegnet af den danske arkitekt Martin Borch, og rummer en kunstsamling med værker af blandt andre William Scharff og Hans Scherfig. Renoveringen kommer således også til at ske med respekt for bygningernes kulturhistoriske kvaliteter.
Det er fælleslokalerne, nye gårdrum og særlige snedkerdetaljer, som de 30 millioner skal bruges til at modernisere. Kollegiet bidrager selv med nye tekniske installationer.
Mere halm og hør i husvægge
Halm, hamp, hør og hurtigt voksende træsorter skal i langt højere grad, end tilfældet er i dag, anvendes i fremtidens nybyggeri og renovering. Men for at det kan lade sig gøre, er der behov for viden og praktisk erfaring med de biobaserede byggematerialer.
Derfor har Realdania givet 5,6 millioner kroner til otte byggeprojekter, som skal afprøve biobaserede løsninger i både skole- og kontorbyggeri, rækkehuse og etageboliger.
Målet er at indsamle konkrete, gode eksempler, som kan nedbryde de barrierer, der i dag eksisterer, som for eksempel usikkerhed om pris og forsyning, eller manglende brand- og fugtdokumentation.
Realdania håber, at projekterne kan give et skub hen imod et mere bæredygtigt og klimavenligt byggeri i Danmark, skriver Realdania i en pressemeddelelse.
På sigt skal de biobaserede løsninger ikke kun høre hjemme i mindre, eksperimentelle byggerier – de skal kunne skaleres til almindeligt, kommercielt byggeri
Stig Hessellund – Projektchef, Realdania
”At bygge med nye biobaserede materialer er ikke en nem øvelse, og derfor håber jeg, at projekterne kan bidrage med kompetenceopbygning, konkrete eksempler og ny viden, som resten af branchen kan bruge. På sigt skal de biobaserede løsninger ikke kun høre hjemme i mindre, eksperimentelle byggerier – de skal kunne skaleres til almindeligt, kommercielt byggeri,” siger Stig Hessellund, projektchef i den filantropiske forening Realdania.
Realdania har givet støtten til de ekstraomkostninger, som er forbundet til at afprøve og dokumentere brugen af de biobaserede materialer i praksis. Blandt andet skal Aarhus Kommune afprøve en biobaseret ydervægsopbygning i forbindelse med en tilbygning til af kommunens folkeskoler. Og i et andet projekt skal ejendomsvirksomheden Balder Engvej ApS arbejde med skalering af biobaserede materialer i rækkehuse og etageboligbyggeri.
Pris til forskning i børnekræft
Den seneste uge har også budt på uddelingen af en pris. Overlæge og forsker ved Odense Universitetshospital Mathias Rathe modtog Henrik Hertz’ Forskningslegat på 250.000 kroner ved Børnecancerfondens Forskningsdag i København.
Det er i år 30 år siden, at Børnecancerfonden blev stiftet, og siden er der sket en markant udvikling både i forhold til at sikre bedre behandling og overlevelse for børn med kræft. Samtidig er der stadig et stort arbejde, der skal gøres, så endnu flere børn, som får kræft, overlever og kan vende tilbage til et liv uden senfølger, skriver Børnecancerfonden i en pressemeddelelse.
Mathias Rathe forsker i bivirkninger ved kemoterapi, og har en hverdag på børneafdelingen i Odense, hvor han møder børn med kræft og deres familier. Han er en af de yngre forskere indenfor børnekræft, og skal være med til at sikre, at Danmark fortsat er førende indenfor forskning i og behandling af kræft hos børn.
”Vi har gennem de seneste 30 år arbejdet strategisk i forhold til at støtte bred forskning inden for børnekræft. Det gælder blandt andet forskning i de forskellige former for kræft, forskning i bivirkninger, senfølger og barnets sociale relationer. Vi kan se, at det har stor betydning for, hvor vi er i dag. Det er vi stolte af, og vi kunne ikke gøre det uden alle dem, der har bidraget,” siger direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.
Henrik Hertz’ Forskningslegat uddeles hvert andet år til en forsker eller forskergruppe, som har gjort en særlig indsats for børn med kræft i Danmark.
Iværksætteri til vands
Vi fortsætter til vands. Den Danske Maritime Fond har afholdt bestyrelsesmøde og besluttet at uddele næsten 20 millioner kroner til 16 maritime projekter.
Det er blandt andet projekter, der fremmer iværksætteri i det Blå Danmark, som fonden har besluttet at tilgodese.
Den maritime sektor har brug for nye forretningsmodeller og nye innovative løsninger
Lotte G. Lundberg – Direktør, Den Danske Maritime Fond
Danske Iværksættere har fået støtte til et projekt, som skal give blå iværksættere bedre adgang til netværk, finansiering og synlighed. Håbet er, at antallet af maritime startups er fordoblet i 2029. Derudover har en projektgruppe af profiler fra Det Blå Danmark fået midler til at undersøge potentialet i at etablere et dansk maritimt innovationscenter, som skal fremme maritim innovation, iværksætteri og forskning. Det er den erhvervsdrivende fond Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, som skal stå for undersøgelsen.
”Vi støtter projekter, der kan accelerere maritim innovation, forskning og grøn omstilling i Det Blå Danmark. Det ligger helt i tråd med regeringens iværksætterstrategi og Det Blå Vækstteams anbefalinger, som tydeligt viser, at den maritime sektor har brug for nye forretningsmodeller og nye innovative løsninger,” fortæller Lotte G. Lundberg, direktør i Den Danske Maritime Fond.
Ungdommens folkemøde for alle unge
Vi fortsætter i Valbyparken i København.
Ungdomsbureauet, som arrangerer Ungdommens Folkemøde, har nemlig modtaget fem millioner kroner fra Egmont Fonden til over de næste fem år at sikre, at alle unge – også dem, som er særligt sårbare – får mulighed for at være en del af folkemødet.
Med bevillingen kan Ungdomsbureauet gøre en særlig indsats på Ungdommens Folkemøde ”for unge i svære livssituationer, som ofte ikke bliver inviteret ind i samtaler om det samfund, de er en del af,” skriver Camilla Gregersen, administrerende direktør i Ungdomsbureauet på LinkedIn.
År unge deltager i Ungdommens Folkemøde, enten som frivillige eller som deltagere, sker der noget helt særligt. De opdager, at deres handlinger faktisk betyder noget, og at de har en stemme i samfundet
Jeppe Brandt Sørensen – Festivalleder, Ungdommens Folkemøde
Det indebærer blandt andet, at folkemødet vil udvide samarbejdet med skoler og organisationer, som arbejder med unge i svære livssituationer. Samtidig skal folkemødet fortsat være gratis og åben for alle. Og netop dét at give adgang for endnu flere unge, så de oplever, at de bliver hørt, set og inkluderet på folkemødet, gør en stor forskel, fortæller festivalleder Ungdommens Folkemøde Jeppe Brandt Sørensen.
”Vi har år efter år set, at når unge deltager i Ungdommens Folkemøde, enten som frivillige eller som deltagere, sker der noget helt særligt. De opdager, at deres handlinger faktisk betyder noget, og at de har en stemme i samfundet. Derfor er støtten fra Egmont enormt vigtig, så vi kan give flere unge denne oplevelse,” siger han i opslaget på LinkedIn.
Bedre velkomst til katte
Vi bliver i hovedstadsområdet. I Rødovre kan Dyreværnet nu bygge en ny kattemodtagelse på deres dyreinternat med en donation på 250.000 kroner fra Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.
Dyreværnet har nemlig den seneste tid oplevet, at der er kommet flere og mere alvorlige tilfælde af misrøgt – både af hunde, men især af katte. Det har presset de nuværende modtagelsesområder på internaterne, blandt andet i Rødovre, hvor der ikke er plads nok til alle de udsatte katte.
Alle katte, som kommer ind til Dyreværnet, skal som det første tilses af et dyrlægeteam. Herefter bliver de sat i isolation, i behandling, sendt til plejefamilie eller flyttet til internatets særlige katteafsnit, alt efter hvad de fejler, og hvilke behov de har. Men på grund af pladsmangel bliver det svært at isolere de syge katte fra de øvrige, skriver Dyreværnet i en pressemeddelelse.
Den nye modtagelsespavillon bliver større og delt i to afdelinger, så det kun er de syge katte, der kommer i længere isolation, ligesom det bliver muligt at dele kattene op efter, hvad de fejler. Det vil give kattene bedre forhold og øget velfærd, fortæller veterinærsygeplejerske og katteansvarlig, Maria Zebbelin:
”Med den nye kattemodtagelses-pavillon kan vi reducere isolationsperioden over en bred kam. Når vi får flere katte ind, har vi behov for at kunne isolere bedre, så vi mindsker sygdom blandt de nyankomne. Det betyder øget velfærd for kattene, fordi de ikke skal sidde isoleret så længe. Og katte har brug for socialisering, det er ikke godt for dem at sidde alene,” siger hun.
Sy-workshop bygger bro på asylcenter
Vi fortsætter længere mod vest. Nærmere bestemt Asylcenter Holstebro. Færchfonden har nemlig doneret 100.000 kroner til projektet Bari Bari, hvor asylcenterets beboere og frivillige fra lokalsamfundet mødes over symaskiner og tekstiler for at reparere og upcycle tøj på en bæredygtig måde.
Bari Bari betyder ’zig-zag’ på det indfødte Warao-folk i Venezuelas sprog, og det symboliserer en bevægelse, som forbinder mennesker, steder, genstande og traditioner, skriver Færchfonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Bari Bari giver beboerne mulighed for at udvikle praktiske færdigheder samtidig med, at de kan bevare deres kulturelle identitet og skabe forbindelser til det omkringliggende samfund
Mette Vang Mikkelsen – Frivilligkoordinator, Asyl Vesthimmerland
Netop brobygning mellem kulturer og fællesskab mellem mennesker er helt centralt i projektet, fortæller frivilligkoordinator ved Asyl Vesthimmerland, Mette Vang Mikkelsen, der ser det som en vigtig del af centerets integrationsarbejde.
“Bari Bari giver beboerne mulighed for at udvikle praktiske færdigheder samtidig med, at de kan bevare deres kulturelle identitet og skabe forbindelser til det omkringliggende samfund,” siger hun.
Bari Bari er en del af den kunstnerdrevne nordjyske platform lím collective, derarbejder med at undersøge socialt engagerende tilgange til blandt andet omsorg, sundhed og kroppen.
125 år med julehjælp
Vi ender overblikket med denne uges juledonation. Ole Kirk’s Fond har givet en million kroner til Frelsens Hærs julehjælp.
Det er i år 125 år siden, at Frelsens Hær begyndte julehjælpen. I dag består julehjælpen af godter, julegaver og gavekort til supermarkeder til trængte familier og andre udsatte. Efter jul arbejder Frelsens Hær med at skabe relationer til dem, de har hjulpet, og driver blandt andet familieværksteder, varmestuer og sommerlejre.
”Tusind tak til Ole Kirk’s Fond for en juledonation på 1.000.000 kroner. Med deres støtte kan vi give flere familier ro, varme og håb i en tid, der kan være ekstra svær,” skriver Frelsens Hær på LinkedIn.
