Man behøver ikke være aktivistisk eller højtråbende. Men alle europæiske fonde bør stemple ind på klimadagsordenen på en eller anden måde.
Sådan lyder budskabet fra Delphine Moralis, administrerende direktør i Philea, forud for årets Philea konference, som netop nu er i gang i København.
”Klimaforandringerne går ikke væk og har enorme konsekvenser for alle fremtidige generationer, så der er ingen vej udenom at forholde sig til klimaet. Jeg håber, at vi europæiske fonde og filantropiske fonde forlader dette års Philea forum med en fælles fornemmelse af ny energi og handlekraft,” siger hun.
Og timingen er faktisk en smule akut:
”For et par år siden var klima og miljø en mainstream dagsorden, men nu er der et lille tilbageslag, hvor sagen mister opbakning. Så der er virkelig brug for, at Europas fonde samles på tværs og taler sammen,” lyder det fra Delphine Moralis.
Lær af østeuropæiske fonde
I det hele taget er verden i en polykrise med krig, pandemi, klimaforandringer og svindende demokrati. Verden bliver ikke længere bedre år for år. Den erkendelse rammer særligt privilegerede lande som Danmark og andre vesteuropæiske lande.
”Der er en langsom men voksende forståelse af, at fonde i nord- og vesteuropa ikke længere kan tage deres kontekst for givet. De strukturelle udfordringer, der opleves andre steder, som krig og svækket demokrati, kan også ramme os,” siger Delphine Moralis.
Så fondene i Vesteuropa har meget at lære af deres kolleger i Østeuropa:
”De østeuropæiske fonde har erfaring med at agere i en presset virkelighed og med at arbejde fleksibelt rundt om et system, der ikke altid arbejder med dem. Det er erfaringer, som resten af Europas fonde måske inden længe kan få brug for at lære af,” siger hun.
Når fondene i Danmark og andre vesteuropæiske lande må indse, at de ikke længere kan tage hverken fordelagtige strukturelle rammer, fred eller demokrati for givet, sætter det også gang i nye, svære samtaler i filantropien.
Der er en langsom men voksende forståelse af, at fonde i nord- og vesteuropa ikke længere kan tage deres kontekst for givet. De strukturelle udfordringer, der opleves andre steder, som krig og svækket demokrati, kan også ramme os
Delphine Moralis – administrerende direktør, Philea
Nye stærke bevægelser og organisationer arbejder i andre retninger – mod ligestilling, demokrati og fred. Kan de filantropiske organisationer og fonde i sådan en ændret virkelighed fortsat være enige om at arbejde for demokrati, klima og ligestilling?
”Phileas fællesskab skal ikke ses som en samlet vej. Vi tror på, at pluralisme er en styrke. Vi har mange forskellige indgangsvinkler ind i den samme dagsorden. Men vi er i Philea helt klare i vores vision, og der er grænser. Arbejder man som fond eller filantropisk aktør imod lighed, demokrati og klima, så er det ikke i Philea. Det har medlemmerne bestemt, og sådan er det,” understreger direktøren for Philea.
Men der er ikke én opskrift på, hvordan man arbejder for bedre klima, demokrati og ligestilling.
”Nogle fonde er aktivistiske, andre mere traditionelle. Man kan godt være med uden at være meget højtråbende og aktivistisk. Men der er selvfølgelig svære samtaler rundt omkring i disse år. Svære, men meget nødvendige samtaler. Samtidig med at der er store krav til fondenes lederskab,” siger hun.
Global balance rokkes
Og Europa kan også med fordel løfte blikket til resten af verden. Ikke kun til problemer, som europæiske fonde kan støtte, sådan som den traditionelle rollefordeling har været, men mod de hurtigt voksende filantropiske aktører og miljøer i særligt Asien og Afrika.
I 2040 vil hver fjerde menneske på kloden være afrikaner og en tredjedel af alle mennesker i verden vil bo i enten Kina eller Indien.
”Det vil rokke balancen i verden. Både i opfattelsen af filantropiens rolle og af verdens centrale problemer. Europa kan komme mere på bagsædet, og det behøver bestemt ikke kun være en dårlig ting,” siger hun.
Philea deltager i det internationale filantropinetværk Wings, og har også lige nu udveksling med kinesiske filantropiske ledere.
”Der er folk i alle dele af verden, som engagerer sig og vil gøre noget godt for medmennesker. Men det organiseres og udføres på forskellige måder, så der er meget at lære af hinanden,” siger hun.
Danmark får flest klimamidler per indbygger
En netop offentliggjort rapport fra Philea, som analyserer over 8000 bevillinger fra 2024, viser, at Danmark er det europæiske land, som modtager de største bevillinger indenfor klima og miljø, set i forhold til befolkningens størrelse.
Tallet skal dog tages med forbehold, da det er baseret på de data, fondene selv har leveret. Fra Danmark har kun fire fonde deltaget; Realdania, Velux Fonden, KR Foundation og Hempel Fonden har leveret oplysninger til analyserne. Alligevel indtager Danmark altså en førsteplads i opgørelsen. Skarpt forfulgt af UK og Holland på en tredjeplads.
”Danmark er progressive, og det er særligt interessant at følge de erhvervsdrivende fonde, som I er kendte for, og hvordan de kan kombinere styrkerne fra erhvervslivet og filantropien,” siger hun.
Ifølge Phileas nye udgivelse går de fleste og største bevillinger fra de europæiske fonde – til Europa. Også når man tager hele verden med.
UK ligger i front, når man ser på de absolutte beløb, der er bevilget til klima- og miljøformål, Spanien på andenpladsen og på tredjepladsen Indien. Efterfulgt af Tyskland, Holland, USA, Frankrig, Brasilien, Danmark og Italien.
Hvor skal klimakampen føres?
Men bruges bevillinger, der skal løse klimakrisen, overhovedet bedst i Danmark og resten af Europa?
”Det er et svært spørgsmål. Og det kommer an på, hvem man spørger. Men det er klart, at det globale syd står med de største konsekvenser af klimakrisen, selv om det ikke er dem, der har skabt den,” lyder det fra Delphine Moralis.
Hun understreger, at bevillingerne til klima og miljø stadig er begrænsede i det store billede og sammenlignet med en række andre dagsordener.
”Det er svære valg for fondene, hvor midlerne skal bruges, og jeg ved, at der foregår mange samtaler derude. Det kan uden tvivl være mere effektivt at bruge sine midler i det globale syd. Men der er også andre hensyn som for eksempel administration og vedtægter, der spiller ind.”
Mange europæiske fonde er for eksempel stiftet længe før nogen anede noget som helst om klima eller miljø. Delphine Moralis understreger:
”Man behøver ikke være en klimafond for at arbejde med klima. Alle fondens aktiviteter kan ses igennem en klimalinse. Hvordan investerer du din kapital, hvordan arrangerer du dine events, hvilke forventninger har du til samarbejdspartnere?”
Og selv om veganske frokostordninger eller fravalg af plasticflasker er små tiltag i forhold til milliardinvesteringer i bæredygtig energi eller biodiversitet, er det ikke ligegyldigt.
”Enhver må starte, der hvor de er. De små ting skal ikke undervurderes,” siger hun.
Man behøver ikke være en klimafond for at arbejde med klima. Alle fondens aktiviteter kan ses igennem en klimalinse. Hvordan investerer du din kapital, hvordan arrangerer du dine events, hvilke forventninger har du til samarbejdspartnere?
Delphine Moralis – administrerende direktør, Philea
De forskellige tilgange og ideer til, hvordan man kan arbejde med klima, uanset hvilken slags fond man er, er noget af det, hun håber, at de europæiske fonde vil tale sammen om og diskutere til Philea Forum i disse dage.
Filantropiens unikke position
For lige præcis med klimadagsordenen har filantropien en særlig vigtig rolle.
”Filantropi har en unik mulighed for at handle. Filantropi kan have det langsigtede perspektiv, som er nødvendigt i klimaspørgsmål, men som et politisk system, som arbejder med budgetår, valgperioder og skiftende regeringer, ikke kan have. Filantropien kan lave systemiske investeringer med 20, 30 eller 50 års sigte, så har et unikt ståsted i klimadagsordenen,” understreger Delphine Moralis.
Derfor er konferencer og møder mellem Europas filantroper i Philea også særligt vigtigt i disse år.
”Der kommer vidunderlige talere og en masse spændende inspiration. Men vigtigst af alt er forbindelserne mellem mennesker og de samtaler, der bliver sat i gang.”
Og Philea vil følge op:
”Vi ved, at medlemmerne ikke er så interesserede i teoretiske rapporter. De vil gerne have inspiration til praksis, anvendelige redskaber og how-to guides, så det vil vi arbejde videre med,” fortæller hun.
