Hvordan påvirker den nye verdenssituation fonde og bevillingsmodtagere?
Det skal jeg fortælle om nu; og for at få det på det rene- jeg mener virkelig, at det er en helt ny verdensorden, vi træder ind i.
Det påvirker filantropiens rolle på mange måder.
Tale til Fondenes dagIndlægget er en let bearbejdet udgave af den tale, som Delphine Moralis holdte til Fondenes Dag arrangementet hos E&Y i København den 1. oktober om fondenes rolle i en usikker verdensorden.
Philea står for Philanthropy Europe Association og er en sammenslutning af europæiske fonde og filantropiske organisationer fra 30 lande.
Jeg vil i det følgende gerne dele forskellige observationer og tendenser - men husk, at virkeligheden er mangfoldig, og fondene i Europa arbejder på mange forskellige måder.
De forandringer, vi ser, er ikke helt nye. De har udviklet sig gradvist gennem de sidste par årtier - demokratiets global tilbagegang og stigende politisk polarisering er kommet snigende og forstærkes af ekkokamre og misinformation.
Mens demokratiets eroderer, er der opstået et helt nyt finansielt landskab. Antidemokratiske systemers stigende magt har skabt en virkelighed, der kræver, at vi som samlet filantropisk sektor reflekterer og reagerer. Det er mildest talt forvirrende og skræmmende.
Umuligt at lappe hullerne
Lad mig starte med et par eksempler:
Da Donald Trump tiltrådte som præsident, var en af hans første handlinger at fryse og siden afvikle store dele af USAid. Det skabte et finansieringshul på omkring 60 milliarder dollars, som ramte tusindvis af organisationer i Asien, Afrika syd for Sahara - og også i Europa. USAid stod for op mod 60 til 80 procent af mange organisationers samlede økonomi.
De hårdest ramte sektorer var sundhed, humanitær bistand, økonomisk udvikling, fred, sikkerhed, demokrati og menneskerettigheder. USAids programmer har i de sidste 20 år reddet over 90 millioner liv - men hvis nedskæringerne fortsætter frem mod 2030, anslås det, at det vil koste op mod 14 millioner mennesker livet.
Samtidig er Official Development Assistance (ODA) i Europa også blevet beskåret dramatisk – særligt i lande som Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Schweiz og Storbritannien. OECD forudser nu et yderligere fald på 9 - 17 procent i 2025. Hvad der sker derefter, er yderst usikkert.
Når de offentlige midler forsvinder, kigger mange mod filantropien.
Men for at sætte det i perspektiv: den samlede årlige filantropiske støtte i 26 europæiske lande udgør omkring 76 milliarder euro. Det dækker alt fra museer, universiteter og hospitaler til lokale og globale projekter.
Selv hvis vi i fondene gerne ville, kunne vi umuligt opfylde alle behov og udfylde alle hullerne i finansieringen.
Filantropi under angreb
Selv hvis flere filantropiske midler kunne have været en del af løsningen, så må vi også erkende, at selve filantropiens rolle og plads i samfundet er under pres.
I USA har politikere som vicepræsident JD Vance kaldt filantropi for ’en kræftsvulst i samfundet’. Der har været meget konkrete trusler mod den amerikanske filantropi:
- I april var der trusler mod fondenes juridiske velgørenhedsstatus (også kaldet 501(c)(3) status)
- I midten af maj blev der fremlagt en skattepakke, som kan have store konsekvenser for velgørenhed og begrænse fondenes operationelle handlefrihed.
- I kølvandet på drabet af den konservative Charlie Kirk, kom Trump administrationen med direkte beskyldninger mod to progressive fonde, og hævede, at de var blandt dem, der bar skylden.
- Og for et par dage siden har justitsministeriet bedt den amerikanske anklagemyndighed om at påbegynde undersøgelser af fonde, hvis stiftere præsidenten mener burde smides i fængsel.
Fonde som arbejder med klima, menneskerettigheder, mangfoldighed, lighed og inklusion er under særlig skarp granskning.
I Europa har vi traditionelt haft et forholdsvis gunstigt miljø for filantropi — selvom fonde historisk set også har haft visse juridiske og administrative barrierer, for eksempel i forhold til at flytte hovedsæde eller fusionere på tværs af grænser.
Bekymrende nok har vi også set en stigende tendens til smædekampagner og politirazziaer mod civilsamfundsorganisationer og filantropiske aktører - især dem, der arbejder med temaer relateret til demokratiske friheder, frie medier og borgerinddragelse.
Delphine Moralis - Philea
Men nu er der nu flere skræmmende tiltag på vej på tværs af det europæiske kontinent, uden tvivl under påvirkning af de globale strømninger. Det er for eksempel;
- Flere regeringer i EU - herunder min egen i Belgien- overvejer at indføre begrænsninger på skattefordele ved at donere til velgørenhed.
- I flere sammenhænge ser vi en stramning af registrerings- og rapporteringskrav.
- På både nationalt og europæisk niveau stilles der spørgsmål ved almennyttige. organisationers rolle i forhold til fortalervirksomhed eller mere politisk engagement - for eksempel i forbindelse med klima.
- I flere og flere lande indføres love om ’udenlandske agenter’ efter russisk forbillede. Disse love begrænser filantropi på tværs af landegrænser, og kræver at organisationer, der modtager udenlandsk finansiering, indgår i et særligt register over udenlandsfinansierede organisationer.
Bekymrende nok har vi også set en stigende tendens til smædekampagner og politirazziaer mod civilsamfundsorganisationer og filantropiske aktører - især dem, der arbejder med temaer relateret til demokratiske friheder, frie medier og borgerinddragelse.
Selvom disse ting primært sker i Centraleuropa, Østeuropa og på Balkan, er der ingen grund til at tro, at det ikke kan opstå andre steder.
‘Situationen er noget lort’
Philea følger naturligvis udviklingen tæt. Vi samarbejder med de europæiske institutioner om at imødekomme bekymringerne, med det, vi kalder et Europæisk filantropimanifest, som opfordrer institutionerne til at:
- Styrke filantropien
- Støtte filantropi på tværs af grænser
- Have dialog med filantropien
- Indgå i partnerskaber med filantropien.
For at sammenfatte: den nye verdensorden har haft betydelige konsekvenser for filantropien.
Og set i lyset af den filantropiske sektors store mangfoldighed - fra lokale fonde til erhvervsdrivende, familie-, virksomheds- og bankfonde - har der ikke været én samlet reaktion. I stedet har vi set en række forskellige tilgange, formet af hver fonds mission, struktur og kontekst.
Den gode nyhed er, at der har været hurtige reaktioner og eftertænksomhed fra forskellige fonde, som ønsker at stå stærkt og handle med mod i en svær tid. For at låne et citat af Lennart Meri, som jeg for nylig hørte fra en fondsdirektør og siden har brugt igen og igen:
’Situationen er noget lort, og det skal gøde vores fremtid.’
Fem modsvar fra fondene
Nu hvor konteksten er ridset op, så lad os se på de tilgange, der er opstået på tværs af fondslandskabet i dag.
Nogle fonde vælger at holde lav profil. De fjerner alt om klima og menneskerettigheder fra deres hjemmeside og officielle kanaler for at undgå at komme i klemme. De trækker sig fra programmer og samarbejder, der kan anses for at være politisk følsomme.
Andre valgte at stå frem og udvise mod på forskellige måder - det kan både være mere subtilt eller helt tydeligt.
Jeg har struktureret fondenes modsvar til de nye udfordringer i fem tiltag, som jeg her vil liste op. Det, jeg deler her, er sammenholdt af forskellige samtaler og møder med fonde, der hver især vælger at handle, som de finder bedst alt taget i betragtning.
Først og fremmest: Mange fonde har valgt at støtte bevillingsmodtagere med nødhjælp og ekstra tilførsel af midler for at sikre driftskontinuiteten. Fondene har erkendt, at den usikre offentlige finansiering har stillet bevillingsmodtagerne i en sårbar situation. I nogle tilfælde har organisationerne kun nok midler på kistebunden til at overleve i få måneder, hvis de ikke får ekstra driftstilskud.
Nogle fonde har:
- Fremskyndet bevillinger og udbetalinger.
- Tilbudt midlertidige lån eller nødbevillinger.
- Lettet på betingelser og rapporteringskrav.
- Dækket en større andel af administrationsomkostninger end normalt.
- Støttet organisatoriske omstruktureringer, fusioner eller nedskæringsprocesser hos bevillingsmodtagerne.
Det siger sig selv, at mange fonde i den nuværende situation står over for vanskelige valg. Vi må erkende, at mange organisationer ikke vil overleve nedskæringerne – uanset hvor meningsfuldt deres arbejde er. Det rejser spørgsmålet: Har vi som fonde gennem kortsigtet projektfinansiering bidraget til en vis form for organisatorisk skrøbelighed?
Har vi som fonde gennem kortsigtet projektfinansiering bidraget til en vis form for organisatorisk skrøbelighed?
Delphine Moralis – Philea
Et andet område er at styrke organisatorisk modstandsdygtighed og kapacitetsopbygning hos bevillingsmodtagerne — med et mål om at opbygge civilsamfundets langsigtede bæredygtighed.
Her har centrale punkter været at:
- Investere i kernefinansiering og fleksibel, flerårig støtte.
- Støtte organisationsudvikling.
- Styrke mental sundhed og trivsel hos medarbejderne.
- Styrke organisationens sikkerhed og forsikringer.
Som eksempel kan jeg henvise til arbejdet i forummet Organisational Development Community of Practice, som består af en gruppe europæiske fonde, der har samlet en række refleksioner, som fokuserer på at styrke bevillingsmodtageres organisation indefra.
For det tredje: fondene navigerer i komplekse politiske miljøer og føler et ansvar for at beskytte bevillingsmodtagere. Mange fonde tænker over den politiske risiko, og hvad det betyder at bruge sin stemme og tale højt om de dagsordener, man brænder for.
Her har væsentlige tiltag fra fondene været:
- En stilfærdig og strategisk tilgang til kommunikation og fortalervirksomhed.
- Udvikle risikovurderinger og beskyttende strategier.
- Undgå at komme med synspunkter, som kan skade bevillingsmodtagere.
- Være en del af strategiske retssager og juridiske tvister samt opkvalificere fonden juridisk.
- Genoverveje relationer til risikofyldte domsmyndigheder – gælder mest i USA.
Vigtigst er det, at fonde er gået sammen om at forsvare velgørenheden og filantropien.
Det har blandt andet omfattet en fælles udtalelse fra Philea, vores amerikanske kolleger i Council on Foundations og endda fra den konservative Philanthropy Roundtable. Jeg har hæftet mig ved, at selv fonde med dybe værdimæssige uenigheder omkring for eksempel seksuelle og reproduktive rettigheder, har kunne stå sammen i kampen for at bevare fondenes uafhængighed og skattefordele.
Vigtigst er det, at fonde er gået sammen om at forsvare velgørenheden og filantropien.
Delphine Moralis – Philea
Udover kampen for at bevare fondenes og civilsamfundets rolle diskuterer man også, om fondene skal bruge et sprog og en tone, der er i overensstemmelse med deres værdier. Nogle fonde vælger at melde klart ud om for eksempel klima eller ligestilling. Andre vælger at holde lav profil.
Et fjerde spor handler om strategisk og strukturel forandring for at tilpasse fondens lederskab, drift og finansiering til den nye virkelighed. Det har blandt andet inkluderet:
- At indarbejde decentraliserede netværksbaserede partnerskabsmodeller.
- Strømline interne arbejdsgange og kigge på fleksible effektmålinger.
- Fremskynde teknologiske tilpasninger, herunder AI.
- Omstrukturere globale projekter og eventuelt flytte styringen til et andet land.
Mange fonde har måtte få ekstern juridisk rådgivning for at håndtere risici. Nogle har måtte omlægge deres strategier.
Som femte og sidste fokusområde overvejer en del fonde, hvordan de kan styrke økosystemerne og understøtte narrativ forandring. Udover at reagere på den aktuelle verdenssituation ønsker fondene at opbygge kollektiv modstandsdygtighed og påvirke fremtidens filantropiske landskab.
Dette gøres blandt andet ved at:
- Støtte backbone-organisationer.
- Styrke transatlantisk samarbejde og fælles læringsplatforme.
- Investere i lokal ledelse og reducere afhængighed af nordlig finansiering for udviklingslande.
- Engagere unge gennem styrket kompetence og bekæmpelse af misinformation.
- Skabe rum for fantasi, kreativitet og demokratisk fornyelse.
Som afslutning: mange har hævdet, at krisen, vi står i, i sin kerne er en idékrise eller en mangel på forestillingsevne. Jeg er ikke fuldstændig enig, men der kan være gran af være sandhed i det.
Som filantroper har vi særlige muligheder for at investere i menneskers fremtid.
Delphine Moralis – Philea
Som filantroper har vi særlige muligheder for at investere i menneskers fremtid. Vi kan tænke langsigtet, bygge broer i samfundet og tage risici.
I denne nye verdensorden tror jeg på, at filantropien kan være den gødning, der er nødvendig for en mere håbefuld fremtid.
Hvis - for at låne Eleanor Roosevelts ord – ’the future belongs to those who believe in the power of their dreams’, så håber jeg, at vi vover at drømme stort og tro på vores fælles evne til at gøre drømmene til virkelighed.
