Joshua Amponsem fra organisationen Youth Climate Justice Fund modtog spontane klapsalver fra salen til Philea konferencen i sidste uge, da han fra scenen kom med en alvorlig opsang til fonde og bevillingsgivere.
Fonde gemmer sig bag ord som strategier og stewardship, og bruger dem som undskyldning for at blive på den sikre sti:
”Filantropien får forsigtighed til at ligne visdom, og kalder det for strategi, når man afholder sig fra at løbe en risiko,” sagde Joshua Amponsem.
I stedet for at kigge ud på virkeligheden og lytte til de berørte mennesker, når et problem skal løses, kigger fondene i alt for høj grad på deres strategipapirer, lød det fra den unge klimaleder, som opfordrede fondene til at lægge strategierne væk, give plads til tillidsbaseret arbejde og finansiering samt at lytte til de mennesker og organisationer, der lever med problemerne.
”Det, han efterlyser, er faktisk i fuld gang,” siger Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør i Grundfos Fonden. Grundfos Fonden arbejder – blandt andet – med tillidsbaserede samarbejder med både danske og udenlandske organisationer.
Kim Nøhr Skibsted nikker genkendende til en del af kritikken fra Joshua Amponsem.
”Men det kan også være lidt nemt at sige: ’Jeres strategi forhindrer jer i at give os midler. Giv os jeres penge, så vi kan passe vores arbejde’. Jeg har oplevet ngo’er, der nærmest blev fornærmede over, at vi ikke bare hostede op, og det, synes jeg, er mangel på forståelse for fondenes virkelighed,” siger han.
Strategier for strategiernes skyld
Troels Møller Grosen fra Implement, som har arbejdet med strategier i fonde, interesseorganisationer, fagforeninger og ngo’er igennem mange år, er også både enig og uenig i kritikken fra Joshua Amponsem.
Hvis en fond fortæller, at de er i gang med en ny strategi, og man spørger hvorfor, vil svaret hos nogle være, at det er fordi den gamle strategiperiode er udløbet. Allerede der er det jo lidt proceduretungt og langt fra virkeligheden
TROELS MØLLER GROSEN – Partner, Implement
”Strategier som er ufravigelige og har ti års sigte – det går ikke længere. Og den tilgang findes stadigvæk, om end mange prøver at bevæge sig væk fra det,” siger han.
Fondene bør kigge på deres strategi løbende og tilpasse den, når det er nødvendigt.
”Hvis en fond fortæller, at de er i gang med en ny strategi, og man spørger hvorfor, vil svaret hos nogle være, at det er fordi den gamle strategiperiode er udløbet. Allerede der er det jo lidt proceduretungt og langt fra virkeligheden,” siger han.
Troels Møller Grosen vil dog ikke anbefale fondene at droppe strategier.
”Der er stadig brug for at tænke sig om og arbejde både kortsigtet og langsigtet på samme tid. Ikke kun være i nuet og prøve sig frem,” siger han.
”Filantropien kan jo netop tænke længere end behovene nu og her, og de store udfordringer og langsigtede investeringer kræver typisk grundige overvejelser og prioritering, som en strategi kan være et redskab til.”
Strategien forsimpler
Et andet kritikpunkt fra Joshua Amponsem er, at fondenes strategier forsimpler den komplekse og sammensatte virkelighed.
Han fortalte fra scenen til Philea Forum, at hans organisation Yjcf i de første mange år ikke kunne få fondsmidler, fordi de arbejdede med klimaforandringer på tværs af emner som ligestilling, sundhed, infrastruktur og meget andet. Og dermed ikke passede ind i fondenes mere firkantede strategier. Men virkeligheden er kompleks og hænger sammen, påpeger Joshua Amponsem.
Kim Nøhr Skibsted kan genkende kritikken, men han mener ikke, at løsningen altid er, at en fond skal finansiere helheden.
”Vi er ikke blinde for, at tingene hænger sammen. Når vi leverer vand til et samfund, så ved vi godt, at det har effekter på klimasikring, uddannelse og så videre. Men derfor er det stadig vandet, der er netop vores spidskompetence,” siger han.
Typisk vil Grundfos Fonden vælge at indgå samarbejder med andre fonde.
”Fondene samarbejder mere og taler meget mere sammen om systemisk forandring end tidligere. Så nogle kan levere vandet til landsbyen, andre arbejde med uddannelse og så videre. Den proces kan gå alt for langsomt, være for tung og kræve for meget dialog frem og tilbage, desværre. Så der kan blive tabt nogle bevillingsmodtagere og projekter undervejs. Men der er også mange aktører, der er godt på vej til at blive hurtige og effektive til at løfte sammen,” siger fondsdirektøren.
Troels Møller Grosen forstår også godt, at det for bevillingsmodtagere kan føles tungt at få virkeligheden til at passe ind i fondenes ansøgningskriterier.
”Fondene prøver at få skærpede profiler på nogle særlige områder, og det er fornuftigt nok, når man vil arbejde i dybden. Men det er også en rigtig betragtning, at virkeligheden nogle gange er for kompleks til de ansøgningskriterier, som nogle fonde sætter op i håb om at få bedre ansøgninger,” siger han.
Han oplever dog, at mange fonde - og særligt mange danske fonde - er gode til at begynde med dialog og møder, hvor man i højere grad udvikler ideer sammen.
Ngo’erne skal også turde se på sig selv og tænke ud af boksen. Er de selv for bureaukratiske eller for ineffektive?
KIM NØHR SKIBSTED – Fondsdirektør, Grundfos Fonden
”Det er et godt udgangspunkt for mere tillidsbaseret arbejde, hvor man kommer væk fra rigide ansøgningskriterier. Men det kan gå lettere, hvis man har samme sprog og arbejder i samme område, så det er nok nemmere for organisationer, der er en del af den lille andedam herhjemme,” siger Troels Møller Grosen.
Se indad
Kritikken om strategier som skjold og fonde, der forsimpler virkeligheden, nikker både Troels Møller Grosen og Kim Nøhr Skibsted til, men de mener også, at den havde ramt mere plet for en håndfuld år siden.
”Pandemien ændrede måden at arbejde på i mange fonde. Ingen fonde kan strategisk have taget højde for invasionen af Ukraine eller den hastighed, hvormed klimaforandringerne opstår. Også globalt. Vi ser lige nu amerikanske fonde arbejde hurtigt og uden om strategier for at gå ind og forhindre gode initiativer i at stoppe efter USAid er stoppet,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Så udviklingen er på vej.
”Der er flere og flere fonde, der arbejder tillidsbaseret og går ind i at støtte drift og kapacitetsopbygning af organisationer. Også nogle af de store globale filantropispillere, som tidligere har arbejdet mere projektbaseret,” siger Troels Møller Grosen.
Men fondene er ikke de eneste, der skal se indad og overveje at ændre praksis.
”Ngo’erne skal også turde se på sig selv og tænke ud af boksen. Er de selv for bureaukratiske eller for ineffektive? Har de gang i de rigtige aktiviteter? Det skal både fonde og ngo’er spørge sig selv om. Så har vi de bedste forudsætninger for at finde en fælles mission og et tillidsfuldt samarbejde,” siger Kim Nøhr Skibsted.
