Efter den strategiske og katalytiske filantropis indtog i Danmark har langt de fleste store fonde bevæget sig væk fra udelukkende at modtage ansøgninger. I dag benytter mange fonde forskellige uddelingsmetoder, hvor de i høj grad selv tager initiativ til og igangsætter konkrete projekter og indsatser.
I kontrast til den udvikling står A.P. Møller Fonden, som fortsat står last og brast med den klassiske, ansøgningsdrevede filantropi. Fonden har gennem alle årene fastholdt, at den ikke selv skal opsøge eller skabe projekter. De filantropiske midler skal alene uddeles på baggrund af bestyrelsens vurdering af de ansøgninger, som fonden modtager.
Det er der god grund til, understreger fondens direktør, Mads Lebech. Det er ifølge fondsdirektøren en klar og velovervejet beslutning.
“Vi arbejder ansøgerdrevet, og det bunder i stifters vilje. Stifter havde et klart ønske om, at fonden skulle have en åbenhed og være tilgængelig for både små og store ansøgninger fra hele landet. Så alle med et godt projekt på hjerte, kan sende en ansøgning,” siger han.
Den ansøgerdrevne tilgang er samtidig udtryk for et bevidst fravalg fra A. P. Møller Fonden. Fonden ønsker ikke at påtage sig rollen som samfundsformende og politiserende aktør, påpeger Mads Lebech.
"Vi skal ikke være dem, der former samfundet. Vi skal støtte op om de gode ideer og tendenser, der allerede er i gang. Men vi skal ikke selv opfinde dem. Vi har respekt for rollefordelingen i samfundet, og det er hverken stifters ønske eller bestyrelsens holdning, at fonden skal påvirke det politiske i sine uddelinger,” siger Mads Lebech.
Blå bog
- 2020-: direktør i A. P. Møller Fonden
- 2019-2019: direktør i Tryghedsgruppen
- 2009-2019: direktør i Industriens Fond
- 2001-2009: borgmester i Frederiksberg Kommune valgt for Det Konservative Folkeparti
- 1998-2000: jurist og senere chefjurist i International Health Insurance A/S
- Nuværende og tidligere medlem af en række bestyrelser i dansk fonds- og erhvervsliv herunder blandt andet Tivoli, Frederiksberg Fonden, Fondenes Videnscenter og Udviklingsselskabet By og Havn.
- Uddannelse: cand.jur. fra Københavns Universitet i 1997
- Født den 26. oktober 1967 (57 år)
“Udefra og ind”
A.P. Møller Fonden hører til blandt den absolutte fondselite i Danmark og er i dag en af de fonde, der uddeler flest penge til almennyttige formål. I 2024 uddelte A.P. Møller Fonden og Den A.P. Møllerske Støttefond tilsammen over to milliarder kroner fordelt på omkring 500 projekter. Samme år modtog fonden cirka 2.500 ansøgninger. Sidste års bevillingsmodtagere tæller blandt andet Rigshospitalet, der modtog 95 millioner kroner til verdens første ultra lavdosis PET/CT-skanner, der giver mere skånsomme skanninger for blandt andet børn og kræftpatienter; Aros Kunstmuseum, som fik støtte til at revitalisere museets samling og forbedre formidlingen gennem nyindretning af gallerierne; og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, som modtog 60 millioner kroner til opførelsen af et nyt fælleshus, der skal styrke fællesskabet og forbindelsen til det omkringliggende område.
Alle 500 bevillinger, som fondens bestyrelse sidste år godkendte, tog afsæt i ansøgninger modtaget via fondens digitale ansøgningssystem. Det er dermed ansøgerne, der har initiativretten og fonden, der vurderer og beslutter at støtte.
Fordelen er, at der er nogen, der har en ambition eller en vilje til forandring og forsøger at samle opbakning til deres aktivitet eller projekt. Der er nogen, der har set et behov og har en god ide
Mads Lebech – direktør, A.P. Møller Fonden
Ifølge direktør Mads Lebech sikrer den ansøgningdrevede tilgang, at de støttede projekter udspringer af reelle behov og ønsker fra aktører uden for fonden. Det er, fremhæver han, den store styrke ved den ansøgerdrevne model:
"Fordelen er, at der er nogen, der har en ambition eller en vilje til forandring og forsøger at samle opbakning til deres aktivitet eller projekt. Der er nogen, der har set et behov og har en god ide. Der er selvfølgelig masser af vilje og holdning i fondens bestyrelseslokale, men det afgørende er, at bestyrelsen vælger at understøtte det gode initiativ og den stærke ildsjæl – på ryggen af noget, andre har ønsket at sætte i gang. Dermed bliver det ikke et indefra-og-ud-perspektiv, hvor vi i fonden sidder i et lukket rum og beslutter, hvordan vi vil forme samfundet. I stedet forholder bestyrelsen sig til de idéer og initiativer, der kommer udefra,” siger han.
I forlængelse heraf afviser Mads Lebech også klart, at A.P. Møller Fonden skulle overveje at følge trop med mange andre fonde og supplere den ansøgerdrevede model med mere katalytiske uddelingsformer, hvor fonden selv spiller en mere igangsættende rolle.
Kunne du forestille dig, at A.P. Møller Fonden benytte sig af andre uddelingsformer i fremtiden eller står der direkte i jeres vedtægter, at I udelukkende skal være ansøgerdrevne?
”Stifters vilje bygger blandt andet på tanken om ”hjælp til selvhjælp”, så det er også i dag afsættet for fondens arbejde og bestyrelsens beslutninger. Vi er i fonden endda så heldige, at vores formand har kendt stifter og fastholder værdierne, så det er jo et rigtigt godt afsæt,” siger Mads Lebech.
Mener du, at den ansøgerdrevne tilgang er bedre end andre filantropiske uddelingstilgange?
“Det ansøgerdrevne er rigtigt for A.P. Møller Fonden, men vi kan jo ikke sige det principielt er mere rigtigt eller nyttigt end andre former for filantropi. Det er jo op til den enkelte fond, og deres stifters vilje, hvordan de mener, at deres midler skal forvaltes og uddeles. Jeg har fuld respekt for, at fondene arbejder forskelligt i Danmark. Men der skal også være respekt om den mere klassiske ansøgningsdrevne filantropi," siger Mads Lebech.
Ikke passivt hattedameri
Den klassiske filantropi er tidligere blevet kritiseret for at være præget af vilkårlige donationer og gammeldags "hattedameri" – en kritik, der også har ramt A.P. Møller Fonden.
Men det er dog langt fra en opfattelse, Mads Lebech deler. Han mener ikke, at det at være ansøgerdrevet er ensbetydende med, at fonden indtager en passiv donorrolle.
"At være ansøgerdrevet betyder ikke, at man ikke kan tage initiativ til en dialog – det handler snarere om, hvordan man gør det. Vi bygger ikke selv projekterne, men overlader initiativretten til ansøgerne. Det er ikke passivt eller tilbagelænet. Det er en bevidst måde at arbejde på, hvor fonden kan understøtte det, andre er i stand til sætte i gang," siger Mads Lebech.
Når man arbejder ansøgningsdrevet, betyder det jo ikke, at vi bare sidder og venter på, at nogen smider et brev ind ad brevsprækken
Mads Lebech – direktør, A.P. Møller Fonden
Han understreger, at fonden ofte er i dialog med potentielle ansøgere og arbejder aktivt med at kvalificere og modtage relevante forslag.
"Når man arbejder ansøgningsdrevet, betyder det jo ikke, at vi bare sidder og venter på, at nogen smider et brev ind ad brevsprækken. Vi får masser af henvendelser og forespørgsler, og vi har løbende dialoger, og taler jo så nok lidt mere med dem, der har projekter og aktiviteter, vores bestyrelse oftest vil se positivt på. Men bestyrelsen ønsker også, at vi er bredt til stede i landet og tilgodeser mange forskellige områder – særligt inden for de fem uddelingsområder, som står i vores fundats. Så det er på ingen måde passivt eller tilbagelænet,” siger han.
Mads Lebech henviser som eksempel på dette til fondens arbejde med såkaldte temaindkaldelser – hvor fonden kan opfordre ansøgere til at søge inden for et særligt område, som bestyrelsen ønsker at prioritere. Det gjorde fonden blandt andet i forbindelse med folkeskolemilliarden, hvor bestyrelsen besluttede at afsætte en pulje, som skoler og kommuner kunne ansøge. Fonden har ligeledes kørt tematiske indkaldelser på det nordiske støtteområde og inden for erhvervsskoleområdet. Det betyder ikke, at fonden går væk fra det ansøgerdrevede, men at de efterspørger ansøgninger inden for et konkret område.
De tematiske indkaldelser på det nordiske område og erhvervsuddannelserne, var ifølge Mads Lebech, baseret på et ønske i bestyrelsen om at styrke uddelingerne inden for udvalgte støtteområder:
“Temaindkaldelsen på det nordiske område og den positive interessetilkendegivelse om aktiviteter indenfor erhvervsskoleområdet var forankret i et ønske fra bestyrelsen om, at se flere ansøgninger på disse områderne for blandt andet at leve op til de uddelingsambitioner, der står i vores fundats. Og det lykkedes indenfor begge temaer at løfte antallet af ansøgninger,” siger han.
Fondenes uddelingspraksis
Ifølge en analyse fra Fondenes Videnscenter, offentliggjort i forbindelse med Fondsforum 2024, var 54,8 procent af fondenes samlede uddelinger i 2024 rent ansøgerdrevne. Dertil kommer, at 8,9 procent af uddelingerne var ansøgerdrevne, fondsunderstøttede aktiviteter, mens 6,5 procent var alliancedrevne og 5,1 procent direkte fondsdrevne. Resten – 24,7 procent – blev kategoriseret som 'andet'.
Med donationen på en milliard til folkeskolen var det ønsket, at fonden ville bidrage til at styrke undervisningen, og dermed elevernes læring, trivsel og dannelse - fortsat ud fra en ansøgerdrevet tilgang, påpeger Mads Lebech.
“Med folkeskolebevillingen kunne fonden understøtte den brede faglighed i folkeskolen. Der blev nedsat et fagligt uddelingsudvalg, der bestod af lærere og vidensfolk inden for feltet. De kvalificerede ansøgningerne inden de blev forelagt for bestyrelsen. Så det ikke var fonden, der lagde krav ned over feltet,” siger han.
Kan man ikke sige, at det netop var politiserende og samfundsformende, da I valgte at uddele en milliard til folkeskolen?
“Overhovedet ikke politiserende, men jo, folkeskoledonationen skulle da gerne forme på samfundet, sådan forstået at de mere end 94.000 konkrete forløb som lærere med flere har gennemført bestemt gerne skal have skabt varige faglige og pædagogiske forbedringer i folkeskolen. Det gælder ikke mindst effekten på elevernes læring og trivsel.Men fonden gik ikke ud og sagde, at det skal være inden for særlige fagområder, at opkvalificeringen skal ske. Jeg tror, vi med ren samvittighed kan sige, at alle skolens fag på et eller andet niveau blev dækket i den bevilling. Hvis vi derimod var gået ud og havde sagt, at vi kun ville have matematik og fysik, og det kommer fonden med en milliard til, så kunne du måske godt hævde, at vi ønskede at forme og prioritere inden for folkeskolen. Men her ønskede vores bestyrelse, at man opkvalificerede på skolens egne præmisser. Fonden stillede midler til rådighed men uddelte dem baseret på skolefaglighed,” siger Mads Lebech.
Holder afstand - for at sikre legitimitet
I de senere år har det flere gange vakt debat, når fonde har engageret sig direkte i politisk følsomme områder. Et eksempel er Novo Nordisk Fondens milliardbevilling til den grønne trepart, som skabte diskussion om fondens rolle og indflydelse på klima- og erhvervspolitikken. Også på folkeskoleområdet har der været kritik, når fondsmidler og politiske dagsordener er kommet tæt på hinanden.
Men det er også klart, at der kan komme en diskussion om, hvor meget fondene kan fylde i det aktivistiske miljø, hvor de ønsker at udpege retningen for samfundets udvikling, uden at de kommer i en konkurrence med den reelle politiske legitimitet
Mads Lebech – direktør, A.P. Møller Fonden
Den type debat ønsker A.P. Møller Fonden ikke at blive en del af. Og det kan fonden holde sig ude af ved at fastholde den klassiske ansøgerdrevne tilgang, påpeger Mads Lebech. Han mener, at det ansøgerdrevne princip netop skaber armslængde mellem fonden og politiske beslutningsprocesser.
"Den diskussion, som nogle rejser – om det er rimeligt, at fonde med store økonomiske muskler sætter retningen for samfundsudviklingen – mener jeg ville ramme skævt i forhold til A.P. Møller Fonden. Når vi arbejder ansøgerdrevet, overlader vi initiativet til samfundets aktører. Vi tager ikke politisk styring, men forholder os til de ideer og ønsker, der kommer udefra. Det er et bevidst fravalg af en aktivistisk rolle, men vi ved da godt, at fondens prioriteringer af hvem vi støtter også kan betyde noget," siger Mads Lebech.
Hvordan ser du udviklingen for den ansøgerdrevne uddelingsform i fondssektoren?
“Det ansøgningsdrevne har aldrig været ude. Langt, langt de fleste fondsuddelinger i Danmark er fortsat ansøgningsdrevne, og jeg forventer ikke, at vi vil se mindre af den klassiske form for filantropi. Tværtimod. I takt med at uddelingsniveauet stiger markant for fondene, så bliver der et øget behov for gode ansøgninger. Men det er også klart, at der kan komme en diskussion om, hvor meget fondene kan fylde i det aktivistiske miljø, hvor de ønsker at udpege retningen for samfundets udvikling, uden at de kommer i en konkurrence med den reelle politiske legitimitet,” siger Mads Lebech.
