Frivilligt socialt arbejde spiller en central rolle i det danske velfærdssamfund og fremhæves ofte som en uvurderlig ressource af både politikere, kommuner, forskere, civilsamfundsorganisationer og borgere i socialt udsatte positioner.
Men der mangler en mere præcis beskrivelse af, hvilken værdi det rent faktisk skaber, mener Velux Fonden, og derfor har fonden bevilget 23 millioner kroner til fire projekter, der skal skabe mere viden på området.
Ifølge fonden er frivilligt socialt arbejde vigtigt for den menneskelige relation og sammenhængskraften i samfundet, men der mangler en mere nuanceret forståelse af, hvordan det skaber værdi for modtagerne, for organisationerne, for samfundet, men også for de frivillige og deres motivation.
“Det er vigtigt at få tydeliggjort værdien af det frivillige sociale arbejde på dets egne præmisser. Værdien af frivilligt socialt arbejde defineres ofte i kraft af, hvor godt det varetager de samfundsopgaver, som staten eller markedet ikke kan eller skal løse. Med den tilgang risikerer man at reducere frivilligt socialt arbejde til noget med at lappe huller og tilbyde gratis varme hænder,” siger Ane Grubb, fondsrådgiver for sociale indsatser i Velux Fonden, og fortsætter:
”Men hvilke begreber og hvilken værdi kan man knytte til frivilligt socialt arbejde i sig selv? Ikke bare i kroner og øre, men også i forhold til den mellemmenneskelige, interkulturelle, innovative og demokratiske værdi, det bringer? Det er det spørgsmål, vi lægger ud til ansøgerne.”
Ikke blot snæver økonomisk værdi
Men er det overhovedet muligt at måle og dokumentere værdien af frivilligt arbejde? Det spørgsmål svarer både Ane Grubb og to af bevillingsmodtagerne ja til.
Hvilke begreber og hvilken værdi kan man knytte til frivilligt socialt arbejde i sig selv? Ikke bare i kroner og øre, men også i forhold til den mellemmenneskelige, interkulturelle, innovative og demokratiske værdi, det bringer?
Ane Grubb – Fondsrådgiver, Velux Fonden
”Der findes allerede forskere i både Danmark og udland, som har arbejdet med at måle og dokumentere den monetære værdi af frivilligt arbejde, men med vores bevilling vil vi også gerne forsøge at komme ud over den meget snævre økonomiske værdi – og have fokus på alt det, der er sværere at måle; den demokratiske værdi, den medmenneskelige værdi, den relationelle værdi,” fortæller Ane Grubb.
Andreas Møller Jørgensen er lektor på Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet, og han er projektleder på det ene projekt med titlen ’Friværdi’, der undersøger værdien af borgerdrevne initiativer som Venligboerne og Næstehjælperne, der etableres og drives uden for de formaliserede civilsamfundsorganisationer.
Han mener, at noget frivilligt socialt arbejde godt kan måles i mere klassisk regnearks-forstand som: Hvor mange kommer i arbejde, udviklingen i antal på offentlig forsørgelse med videre.
Andet er næsten umuligt at måle, som følelsen af at høre til, følelsen af et fællesskab.
”Det betyder dog ikke, at det ikke har værdi, og det er netop det, de her projekter skal være med til – på sigt at få skabt en forståelse for, hvad det er for noget værdi, frivilligt socialt arbejde skaber,” siger Andreas Møller Jørgensen.
Et andet af de udvalgte projekter er ’Brobygning’, hvor Aarhus Universitet samarbejder med organisationen Social Sundhed og akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital om at undersøge, om frivillige kan støtte borgere i udsatte positioner med at navigere i sundhedsvæsenet og dermed reducere ulighed i sundhed.
Morten Jakobsen er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og projektleder på 'Brobygning'.
”I vores projekt kommer vi til at følge borgere, der får tilknyttet en brobygger fra Social Sundhed, og borgere, der ikke gør, så der bliver tale om direkte effektmåling af en intervention i sundhedsvæsnet,” siger han.
Fondens første tværgående opslag
Bevillingen til de fire projekter er resultatet af Velux Fondens første tværgående opslag – mellem uddelingsområderne Sociale Indsatser og Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur. Med de fire projekter ønsker fonden at styrke samarbejdet mellem forskning og praksis og bidrage til løsninger gennem frivillighed til mennesker i udsatte positioner.
”Rigtig meget nyskabelse sker mellem praksis og forskning, hvis parterne betragter hinanden som ligeværdige med adgang til hver deres former for vigtig viden. Derfor har vi også bedt ansøgere om at udvikle formater til videndeling mellem forskere og praktikere, så viden bedst muligt kommer både forskere og praktikere til gavn,” forklarer Ane Grubb.
Vi har bedt om noget komplekst – at måle værdien af frivilligt socialt arbejde, med en ny konstruktion og med ret mange bindinger på, hvordan forskere og praktikere skal gå sammen og vidensdele, og det er ikke lige et projekt, mange har liggende i skuffen.
Ane Grubb – Fondsrådgiver, Velux Fonden
Hun understreger, at fonden - inden de offentliggjorde deres call i april sidste år - havde haft en lang proces med dialog med forskere, civilsamfund og kommuner om, hvad der gav mening for dem.
Fonden modtog i alt 21 ansøgninger – langt under det normale antal på området for sociale indsatser, hvor der sagtens kan komme 80 ansøgninger på et call, men Ane Grubb er alligevel tilfreds.
”Vi har bedt om noget komplekst – at måle værdien af frivilligt socialt arbejde, med en ny konstruktion og med ret mange bindinger på, hvordan forskere og praktikere skal gå sammen og vidensdele, og det er ikke lige et projekt, mange har liggende i skuffen,” siger hun.
Frivillige brobyggere i sundhedsvæsenet
I Aarhus glæder Morten Jakobsen og hans partnere på Aarhus Universitetshospital og i organisationen Social Sundhed sig over, at Velux Fonden efterlyste projekter med en kombination af input fra civilorganisationer, det offentlige og forskning.
”Vi havde arbejdet på det her projekt et stykke tid, hvor vi kombinerede praksis og forskning, så vi var virkelig glade for det call, fordi det matchede det, vi havde gang i, og vi kunne ikke lave det uden fondens bevilling på knap seks millioner kroner,” konstaterer han.
Organisationen Social Sundhed har i årevis arbejdet med frivillige brobyggere i form af sundhedsfaglige studerende, der hjælper udsatte og sårbare borgere med at navigere i det danske sundhedsvæsen ved blandt andet at deltage i lægekonsultationer og stille de rigtige spørgsmål.
”Lige nu kontakter folk selv Social Sundhed, hvis de gerne vil have en frivillig brobygger, og allerede der ligger en vis skævhed. I projektet breder vi adgangen til brobyggere ud, så det er akutteamet på Aarhus Universitetshospital, der spotter borgere, der vil have gavn af en brobygger,” fortæller Morten Jakobsen.
Håbet er, at projektet i alt kan få kontakt til 500 borgere, der siger ja tak til at deltage. Via lodtrækning vil halvdelen af dem få en brobyggerindsats. Den anden halvdel vil gå videre i sundhedsvæsenet uden en brobygger.
”Med bevillingen får vi mulighed for at opnå forskningsbaseret viden om værdien af indsatsen – både for menneskene i målgruppen og for brugen af sundhedsvæsenets ressourcer. Det er ikke nok at bruge mange penge på et veludviklet sundhedsvæsen, det kræver også, at folk kan navigere i det, og nu får vi undersøgt værdien af frivillige brobyggere, for at se om det er en vej at gå, fordi det har en positiv effekt,” fortæller Morten Jakobsen.
Værdien skal frem i lyset
I projektet ’Friværdi’ samarbejder forskere på Aalborg Universitet med Næstehjælperne Nord i Frederikshavn om at kigge nærmere på selvorganiseret socialt arbejde – både som praksis og demokratisk engagement. Projektet skal forsøge at skabe en bedre forskningsmæssig og praksisrettet forståelse af netop den form for frivillighed.
Vi håber, projektet kan kvalificere forståelsen af værdiskabelse og betydningen af, hvad værdifuldt frivilligt socialt arbejde kan være,
Andreas Møller Jørgensen – lektor og projektleder, Friværdi
”I de senere år har flere frivillige borgerdrevne initiativer uden for de etablerede samfunds- og velfærdsstatslige organisationer skabt og tilbudt alternative fællesskaber og støtteformer til mennesker på samfundets kant. Vi håber, projektet kan kvalificere forståelsen af værdiskabelse og betydningen af, hvad værdifuldt frivilligt socialt arbejde kan være,” siger projektleder Andreas Møller Jørgensen.
”Når der forskes i socialt arbejde i dansk og nordisk sammenhæng, fokuseres oftest på velfærdsstaten. Vi vil gerne bidrage med en anerkendelse af det selvorganiserede frivillige arbejde, belyse de dilemmaer, de arbejder under, hvordan de arbejder og forhåbentlig også kunne vise mulighed for værdiskabelse i den her form for socialt arbejde,” fortsætter han.
I første omgang skal forskerne i gang med en kortlægning af de frivillige selvorganiserede initiativer. For ud over et større feltstudie af Næstehjælperne vil forskerne gerne lave mindre casestudier af fem andre initiativer.
Næstehjælperne opstod som græsrodsbevægelse på grund af kontanthjælpsreformen i 2014, hvor de først uddelte mad og tøj til de mennesker, der blev ramt af reformen. Siden fulgte en større mobilisering, bevidstgørelse, fællesskab og til sidst politisk aktivitet.
”Det interessante ved Næstehjælperne er, at omkring 80 procent af de frivillige selv er reformramte,” fortæller Andreas Møller Jørgensen.
Nordisk bedømmelsespanel
De øvrige to projekter er dels et projekt mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Aalborg Universitet, hvor der sættes spot på, hvordan frivilligt socialt arbejde kan fungere som bindeled for borgere i ekstrem marginalisering og dermed styrke deres adgang til offentlige velfærdsydelser.
Det sidste projekt er et samarbejde mellem Københavns Universitet og LGBT Asylum med overskriften ’værdien af identitetsbaseret frivilligt socialt arbejde’. Her kastes lys på værdien af relationer, hvor den frivillige deler identitet eller livserfaring med den eller dem, de forsøger at hjælpe, for eksempel fordi de begge er LGBT-personer. Den delte livserfaring skaber tryghed og livsmod, men er svær at måle. Ambitionen er derfor at udvikle redskaber, der kan indfange og dokumentere værdien.
De fire projekter er udvalgt af et nordisk bedømmelsespanel bestående af tre forskere og to praktikere fra Norge og Sverige.
”Både min kollega og jeg har arbejdet inden for det her felt, og vi ville derfor være skingrende inhabile. Samtidig er det her et relativt lille felt i Danmark, og derfor er vi gået udenfor Danmarks grænser, og da civilsamfundet i Sverige, Norge og Danmark er nogenlunde sammenlignelige, giver det god mening,” fortæller Ane Grubb.
Alle fire projekter har opstart i 2026 og løber frem til 2030.
”Alle fire bevillingsmodtagere har fået et relativt højt beløb på omkring seks millioner kroner, og tidsrammen er også sat højt, fordi vi ved, at det tager lang tid at starte forsknings-praksis-projekter op,” siger hun.
Slutresultatet af projekterne skulle gerne hjælpe udsatte borgere, hjælpe med at sætte værdi på frivilligt socialt arbejde og kvalificere både samfundsdebatten og fondens eget arbejde.
”Som fond skal vi ikke dirigere folk rundt, men vi har mange håb til projektet, og de begreber og den værdiskabelse, projekterne finder frem til, vil vi også bruge til at kvalificere vores fremtidige arbejde,” pointerer Ane Grubb.
