Ugens Uddeling: Forskning i historisk ulighed i sundhed

I be­gyn­del­sen af 1900-tal­let ske­te der sto­re frem­skridt for sund­hed og helbred.

Hy­giej­ne­reg­ler, der i dag vil­le bli­ve an­set som ba­sa­le, blev ud­bredt på ho­spi­ta­ler, tu­ber­kulo­se­loven blev ved­ta­get, man op­da­ge­de vi­ta­mi­ner og hvil­ke man­gel­syg­dom­me, de med­før­te, in­sulin og pe­ni­cil­lin blev op­da­get og re­vo­lu­tio­ne­re­de behandlingsmulighederne.

I pe­ri­o­den fra 1890 til 1940 faldt dø­de­lig­he­den der­for, og den gen­nem­snit­li­ge le­ve­al­der steg mar­kant. Men det var sam­ti­dig en pe­ri­o­de præ­get af stor øko­no­misk ulighed.

Unik­ke kul­tu­rarvs­da­ta fra Kø­ben­havn skal nu hjæl­pe ad­junkt Mads Per­ner fra Roskil­de Uni­ver­si­tet med at un­der­sø­ge, hvem der fik gavn af sund­heds­mæs­si­ge frem­skridt i star­ten af 1900-tallet.

Forsk­nin­gen støt­tes med fem mil­li­o­ner kro­ner fra Au­gusti­nus Fonden.

Unikke registre og kilder

Hvor­dan af­spej­le­de for­skel­len mel­lem rig og fat­tig sig i folks sundhed?

”Vi ved, at ulig­he­den i sund­hed er ste­get, si­den man be­gynd­te at må­le den i slut­nin­gen af 1980'erne. Men vi mang­ler et langt bre­de­re blik på, hvor­når den over­ho­ve­det op­stod, og hvor­dan rød­der­ne til ulig­he­den har æn­dret sig over tid. Med det her pro­jekt bli­ver vi me­get klo­ge­re på, hvor­dan kø­ben­hav­ner­nes sund­hed så ud, før vel­færds­sta­ten tog form,” si­ger Mads Perner.

Hidtil er me­get af forsk­nin­gen om be­folk­nings­sund­he­den fo­re­gå­et på et over­ord­net, te­o­re­tisk plan med fo­kus på gen­nem­snit. Forsk­nin­gen har væ­ret be­græn­set af, at da­ta om in­di­vi­der – det, man i dag ken­der som re­gi­ster­da­ta – har væ­ret spar­som­me, så man ik­ke har kun­ne un­der­sø­ge for­skel­le på for­skel­li­ge befolkningsgrupper.

Men i Kø­ben­havn fin­des der et unikt kil­de­ma­te­ri­a­le fra pe­ri­o­de 1850-1940, hvil­ket gør det mu­ligt for forsk­nings­grup­pen at skel­ne mel­lem men­ne­sker med for­skel­li­ge so­ci­a­le bag­grun­de. I pro­jek­tet vil for­sker­ne føl­ge en­kelt­per­so­ner gen­nem de­res liv og på tværs af kil­der, for­di de kan sam­men­kob­le re­gi­ster­bla­de, be­gra­vel­ses­pro­tokol­ler, pa­tientjour­na­ler, ar­ki­va­li­er fra So­ci­al­forsor­gen og ud­gra­ve­de ske­let­ter fra Ve­stre Kirkegård.

En an­den af de unik­ke kil­der er Po­li­tiets Re­gi­ster­bla­de fra pe­ri­o­den 1890 til 1923, en for­lø­ber til fol­ke­re­gi­ster og CPR, som be­står af hånd­skrev­ne re­gi­ster­kort, der blev op­da­te­ret, når en per­son flyt­te­de, gif­te­de sig, fik børn el­ler for­lod byen.

"Det me­ste af vo­res ek­si­ste­ren­de vi­den byg­ger på landsog­ne el­ler små by­er, for­di det ik­ke har væ­ret mu­ligt at skaf­fe da­ta i stor ska­la. Kø­ben­havn er en helt sær­lig ca­se, for­di vi har re­gi­stre, der gør det mu­ligt at kom­me tæt på li­vet af stør­ste­delen af be­folk­nin­gen," si­ger Mads Perner.

Pro­jek­tet byg­ger des­u­den vi­de­re på det igang­væ­ren­de Carls­berg­fon­det-fi­nan­si­e­re­de Pa­per Trails-pro­jekt, hvor Mads Per­ner sam­men med kol­le­ger fra Roskil­de Uni­ver­si­tet byg­ger et lands­dæk­ken­de re­gi­ster over pa­tientjour­na­ler frem til 1910.

Pro­jek­tet lø­ber fra 2027 til 2031.