Betydningen af backbone-sekretariater kan ikke overvurderes, når komplekse problemstillinger skal løses. Men det kan være både bøvlet og tungt, når mange forskellige parter med hvert sit ståsted skal arbejde sammen over lang tid – og det kan være svært at finde den rette struktur og organisering for sekretariatet.
Sådan lyder det fra projektcheferne Mette Margrethe Elf fra Realdania og Britt Wendelboe fra Trygfonden i forordet til en ny publikation med titlen ’Drivkraften bag store samarbejder: Fem modeller for backbonesekretariater’, som de to filantropiske aktører netop har offentliggjort.
Publikationen og den bagvedliggende analyse er udarbejdet af konsulentfirmaet Moos-Bjerre Consultants i samarbejde med Realdania og Trygfonden.
Ønsket med publikationen er blandt andet via fem cases at give indblik i de overvejelser og erfaringer, som Realdania, Trygfonden og andre har gjort sig, når det gælder backbone-sekretariater.
”Ligesom i arbejdet med komplekse problemer er der ikke et ’silver bullet’-svar på, hvad den perfekte backboneorganisering er i en given problemstilling. Der er derimod nogle temaer, principper og dilemmaer, som er nyttige at tage med i sine overvejelser,” fastslår Mette Margrethe Elf og Britt Wendelboe i forordet.
Skaber rammer og relationer
Et backbone-sekretariat er én af de fem forudsætninger, der i Collective Impact-metoden peges på som afgørende for at kunne løse komplekse problemer. Sekretariatet består typisk af en gruppe af mennesker, som skal hjælpe med at gøre det tværgående samarbejde bedre, når flere forskellige aktører på tværs af sektorer skal arbejde sammen om at finde eller afprøve nye måder at løse komplekse problemstillinger på.
Røg- og nikotinfri fremtid
- En af de fem cases i den nye publikation handler om ’Røg- og nikotinfri fremtid’, der har som mål, at ingen børn og unge bruger nikotin og maksimalt fem procent af de voksne gør det i 2030.
- Projektet blev startet i 2017 og fortsætter til minimum 2030.
- Finansieret af Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse.
- Antal årsværk i backbone-sekretariatet: 5-6
- Antal formelle partnere: 324
- Organisatorisk forankring og fysisk placering: Hos Kræftens Bekæmpelse.
- Blandt plusserne fremhæves, at forankringen i Kræftens Bekæmpelse giver adgang til et etableret fagligt miljø, høj legitimitet via en anerkendt aktør og adgang til et stærkt bagland og netværk gennem eksempelvis Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger.
- Blandt ulemperne nævnes, at den tætte integration med Kræftens Bekæmpelse skaber en uklar rollefordeling og ansvarsafgrænsning samt at dagsordenen formes af værtsorganisationens faglige ståsted.
Kilde: ’Drivkraften bag store samarbejder: Fem modeller for backbonesekretariater’ udarbejdet af Moos-Bjerre Consultants i samarbejde med Realdania og Trygfonden september 2026.
Sekretariatet gennemfører typisk ikke selv indsatserne, men skaber de rammer, relationer og processer, der gør det muligt for aktørerne at arbejde mod et fælles mål.
”Sekretariatet medvirker til, at fokus hele tiden bliver holdt på det konkrete problem, som alliancen er gået sammen om. Det ér og bliver i sit udgangspunkt bøvlet at arbejde på tværs af organisationer, så det er helt centralt at have en neutral enhed, der er dedikeret til at gøre det så lidt bøvlet som muligt og hjælper med at tilvejebringe den rigtige viden,” siger Mette Margrethe Elf.
Når hun betegner backbone-sekretariaterne som værende ”helt essentielle” for at blandt andre fonde og filantropiske foreninger kan lykkes med at løse nogle af tidens mest komplekse problemstillinger, er det fordi, de forskellige parter altid kommer med hvert sit perspektiv. Derfor er det afgørende at have et sekretariat, som er dedikeret til problemstillingen og til jagten på den kollektive løsning, forklarer hun.
”Hvis en kommune eller ngo selv driver et sådant projekt, vil man ofte få det problem, at man mangler andres input til arbejdet. Med backbone-sekretariaterne har man muligheden for at drive tropperne frem mod en kollektiv løsning i stedet for at gå efter sit eget løsningsforslag. Og jeg mener, at kollektive løsninger er nødvendige for at kunne knække nødden på nogle af vores største samfundsudfordringer,” understreger Mette Margrethe Elf.
Sekretariat skal ikke være for stort
I den nye publikation analyseres fem cases, som hver især repræsenterer forskellige måder at organisere backbone-funktionen på i praksis. Der er blandt andet forskel på, hvor sekretariatet organisatorisk er placeret, dets fysiske placering, dets størrelse og om indsatsen er lokal eller national.
”Når man skal finde ud af, præcis hvordan backbonen skal organiseres, bør man altid foretage analysen med udgangspunkt i den konkrete problemstilling: Er det bæredygtige landskaber, vi taler om, eller er det hjemløshed? Der er stor forskel, og derfor skal backbonen også se forskellige ud afhængigt af problemstillingen,” siger Mette Margrethe Elf.
En anden og ifølge Mette Margrethe Elf meget central læring er, at man skal passe på med at gøre backbone-sekretariatet for stort. Man bør, mener hun, hellere bruge krudtet på at forankre den nye måde at arbejde på dér, hvor arbejdet foregår.
”Det har fuldstændig afgørende betydning for at få et godt, velfungerende backbone-sekretariat, at parterne, som går sammen om at løse en kompleks problemstilling, virkelig skal tro på og have tillid til backbonen for at de vil dedikere tid, ressourcer og måske penge til den. Derfor er lederskabet så centralt,” pointerer hun.
Man skal anerkende, at det koster noget at arbejde på tværs af organisationer. Analyser koster noget. At tage på studieture koster noget. Det er alt sammen udgifter, som er nødvendige for at komme frem til løsninger
Mette Margrethe Elf – Projektchef, Realdania
Det skal være et lederskab, som alle parter tror på, kan gøre en forskel, tilføjer hun.
”Og det er vel at mærke et helt andet lederskab end det traditionelle, hierarkiske – her er det et systemisk lederskab. Lederne skal være nogen, som parterne har tillid til, kan lede processen bedre, end hvis de hver især kører solo. Dét kræver blandt meget andet en høj grad af faglighed, stærke relationelle kompetencer og strategisk musikalitet,” siger Mette Margrethe Elf.
Skal hele tiden skabe fremdrift
Andre centrale parametre i ledelsen af sekretariatet er ifølge projektchefen i Realdania kontinuitet og proaktivitet.
”Backbone-sekretariatet skal hele tiden skabe fremdrift og drive processen på en tillidsvækkende og klog måde, hvor der kontinuerligt udvikles relevant viden og løsninger, som også afprøves i praksis. Tillidsopbygning på tværs af parterne er en særskilt vigtig opgave,” siger Mette Margrethe Elf.
Hun understreger, at fondene og de filantropiske foreninger spiller en stor og relevant rolle for backbone-sekretariaterne. Det er således ikke gratis at have disse partnerskaber.
”Fondenes ’frie’ midler er unikke ressourcer, som kan gøre, at man kommer ud over den barriere, det kan være for medlemsorganisationer, stat og kommuner at finde disse midler. Man skal anerkende, at det koster noget at arbejde på tværs af organisationer. Analyser koster noget. At tage på studieture koster noget. Det er alt sammen udgifter, som er nødvendige for at komme frem til løsninger,” mener Mette Margrethe Elf.
Ikke mange andre har viden
Det er Mette Margrethe Elfs håb, at andre fonde og filantropiske foreninger via den nye publikation kan få inspiration og viden til arbejdet med at nedsætte backbone-sekretariater på den mest hensigtsmæssige måde. En viden, der er oparbejdet gennem mere end 10 år om noget, ”som det trods alt ikke er så mange andre, der har viden om”.
”Det er ikke for at være moralske omkring det, men derimod en tør konstatering af, at vi har en række erfaringer med nedsættelse af backbones, der har givet mening, gjort en forskel og skabt nogle andre typer af resultater, end man ellers ville have opnået,” siger hun.
Samtidig er det vigtigt for Realdania og Trygfonden med publikationen at sætte fokus på, at det ikke er nemt.
”Etableringen af den rigtige backbone det rigtige sted og med den rigtige organisering er forbundet med masser af dilemmaer og udfordringer – men selvom det er svært, giver det mening alligevel, fordi det kan føre til, at der bliver fundet løsninger på nogle vanskelige, vigtige samfundsproblemstillinger,” understreger Mette Margrethe Elf.
Selve analysen og den nu offentliggjorte publikation har kostet 380.00 kroner plus moms at få lavet, oplyser hun. Og tilføjer:
”Til gengæld trækker den viden ud af fem projekter, hvor der samlet set er brugt betragtelige ressourcer i størrelsesordenen af et trecifret millionbeløb på at løse komplekse problemstillinger.”
