Det er ikke muligt at udlicitere beslutningskompetencen i danske fonde til aktører uden for den enkelte fonds bestyrelse. Sådan lyder en ny vurdering fra Erhvervsstyrelsen, der ikke lægger op til hverken gråzoner eller bagatelgrænser.
Hermed punkterer fondsmyndigheden ideen om, at den deltagende filantropi i fuld skala, som i stigende grad vinder indpas blandt amerikanske fonde, kan blive en realitet hos danske fonde.
Det er nemlig en grundlæggende forudsætning for den deltagende filantropiske metode, at fonde afgiver en del af uddelingskompetencen til andre mennesker uden for fonden. Det er med andre ord ikke fondsbestyrelsen, der alene træffer de endelige beslutninger om, hvad og hvem, der skal have del i fondens midler.
Filantropi har derfor spurgt Erhvervsstyrelsen om der i henhold til fondstilsynets praksis på området gives mulighed for, at fondsbestyrelsen under visse betingelser alligevel kan afgive uddelingskompetence til bevillingsmiljøerne eksempelvis via særskilte rammer eller puljer, som efterfølgende opnår formel godkendelse på et bestyrelsesmøde. Og desuden om det er muligt for fonde at tilrettelægge puljerne på en sådan måde, at fondsbestyrelsen formelt tager uddelingsbeslutning, men hvor det i realiteten er en bevillingskomité, der afgør, hvilke ansøgere, der skal imødekommes.
Den tilgang til bevillingsprocessen vil dog ifølge Erhvervsstyrelsen ikke kunne fungere inden for rammerne af erhvervsfondslovgivningen og de regulative krav, danske fondsbestyrelser i dag er underlagt. Det fastslår Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar:
“Det følger af erhvervsfondslovens §77, at det påhviler bestyrelsen at foretage uddelinger i overensstemmelse med de formål, der er fastsat i vedtægten. En fondsbestyrelse er derfor ansvarlig for, at en uddeling til fx en almennyttig forening er i overensstemmelse med fondens vedtægt, uanset om den pågældende forening selv anvender midlerne, eller om foreningen som led i dens almennyttige aktiviteter giver dens midler til nogle andre,” oplyser Erhvervsstyrelsen.
Bestyrelsen har altid ansvaret
Erhvervsstyrelsen henviser i det skriftlige svar til styrelsens egen vejledning om uddelinger i erhvervsdrivende fonde, hvor det ligeledes klart fremgår, at det er fondsbestyrelsen, der bærer det fulde ansvar for, at uddelingerne er i overensstemmelse med vedtægterne og skal godkende alle fondens uddelinger.
”Efter erhvervsfondslovens § 77 påhviler det bestyrelsen at foretage uddelinger til de uddelingsformål, der er fastsat i vedtægten. Det er i alle tilfælde bestyrelsen, der træffer beslutning om uddelinger, herunder uddelingernes størrelse. Bestyrelsen har ansvaret for, at uddelingerne er i overensstemmelse med erhvervsfondsloven og vedtægten,” lyder det i vejledningen.
Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om uddelingen, og som har ansvaret herfor
Erhvervstyrelsen
Det krav gælder ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning også, selvom fondsbestyrelsen vælger at benytte sig af indstillinger eksempelvis fra en uddelingskomitté:
“Bestyrelsen kan benytte sig af indstillinger fra for eksempel en intern uddelingskomité eller udtalelser fra andre rådgivere. Benytter bestyrelsen sådanne indstillinger, ændrer det ikke på, at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om uddelingen, og som har ansvaret herfor.”
Foreninger må godt
Der gælder de tilsvarende fondsretlige principper for almene fonde, som heller ikke må uddelegere bestyrelsens beslutningskompetencen. Civilstyrelsen har således tidligere afvist, at en almen fond må overdrage fondens midler til en forening i forbindelse med, at fonden skal lukkes ned.
"Det er som udgangspunkt ikke tilladt at overlade midlerne til en forening. Det kan kun ske, hvis det fremgår af fondens opløsningsbestemmelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal midlerne uddeles i overensstemmelse med fondens formål eller et beslægtet formål," udtalte Rikke Sidelmann Jørgensen, som er kontorchef for fondsområdet.
Derimod gælder begrænsningerne ikke for de såkaldte filantropiske foreninger, da de ikke er underlagt fondslovgivningen.
Det betyder, at det i princippet står aktører som Trygfonden, Realdania og Østifterne frit for at drage nytte af de positive erfaringer, som flere udenlandske fonde har gjort sig med deltagende filantropi.
Der er dog til dato ikke nogen af de store danske filantropiske foreninger, som har meldt offentligt ud, at de ønsker at afprøve deltagende filantropi.
Fonde fastholder beslutningskompetencen
Conant Family Foundation er en af de amerikanske fonde, der har valgt at lade lokale borgere bestemme, hvordan fondens midler skal fordeles. Fondens direktør, Leslie Ramyk har tidligere til Filantropi forklaret den beslutning med, at den deltagende filantropi baner vejen for mere almennyttig værdi og impact.
”En deltagerbaseret bevillingspraksis gør fondens støtte langt mere effektiv, fordi det er mennesker, der har personlig erfaring med de udfordringer, vi ønsker at afhjælpe, der træffer beslutningerne. Folk, der sidder udenfor, kan have de bedste intentioner, men det er problematisk, hvis de mener at vide bedre, hvordan problemer skal løses, når de aldrig selv har oplevet dem," siger Leslie Ramyk.
Herhjemme har der de seneste år været øget opmærksomhed på deltagende filantropi, men det er i dag kun et fåtal, der har taget skridt i den retning. Blandt dem er Velux Fonden og Nordea-fonden, som begge tester elementer af metoden i nye puljer og projekter. Dog uden at de går så langt som eksempelvis Conant Family Foundation.
Det er i sidste ende bestyrelsen, der skal træffe beslutningerne. Det står også klart i vores fundats.
Henrik Tronier – vicedirektør i Velux Fonden.
Både Nordea-fonden og Velux-Fonden har således tidligere udtalt til Filantropi, at de står fast på, at fondsbestyrelsen fremover skal have den endelige beslutningskompetence. Det gælder også for de puljer og calls, som henter inspiration fra den deltagende filantropi.
“Det er i sidste ende bestyrelsen, der skal træffe beslutningerne. Det står også klart i vores fundats. Det er dem, der har hånden på kogepladen og har ansvaret for fondens uddelinger. Det kommer ikke til at ændre sig,” siger Henrik Tronier, som er vicedirektør med ansvar for forskningsstrategiske indsatser i Velux Fonden.
Tilsvarende fastholder Henrik Lehmann Andersen, som er direktør i Nordea-fonden, at bestyrelsen skal have mandatet til at træffe beslutningen om fondens uddelinger:
“Vi ønsker ikke at lægge selve beslutningen ud til borgerne. Vi holder fast i, at det er fondens bestyrelse, der træffer afgørelsen. Det gør vi både for at beskytte borgerne fra at stå med en habilitetsrisiko og fordi, vi har truffet en principiel beslutning om, at alle beslutninger træffes af bestyrelsen,” siger Henrik Lehmann Andersen.
